Krejbjerg sogn

(K. kom.) omgives af Hindborg hrd. (Oddense og Otting so.), Balling og Rødding so. samt Lysen Bredning og Hjerk nor, der skiller det fra Hjerk so. i Hindborg hrd. Det noget bakkede landskab når til knap 40 m og er mod s. af ret god beskaffenhed, mens den nordl. del har mere sandede jorder. Her er der også en del plantage (Krejbjerg plantage, Lysenhede plantage) og lidt hede. På det marine forland ligger store strandenge. Gennem so. løber Gedbæk til Hjerk nor, mens Rødding å fl.st. danner skel til Rødding so.

Areal i alt 1960: 1903 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 550 indb. fordelt på 151 husstande (1801: 350, 1850: 453, 1901: 510, 1930: 569, 1955: 552). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 447 levede af landbrug m.v., 41 af håndværk og industri, 15 af handel, 14 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 25 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Krejbjerg (*1425 Kreiberg, 1523 Krøgeberg, 1541 Creberiig; u. 1781–82) m. kirke, skole (opf. 1872), bibl. (opret. 1941; 1800 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, andelsmejeri (opret. 1907) og posteksp.; Neder Ginderup (*1458 Gendrup, 1683 Neier Ginderop; u. 1782); Over Ginderup (1683 Offuer Ginderop; u. 1782); Nørre Andrup (1531 Androp, 1683 Nør Anderup; u. 1783). – Saml. af gde og hse: Buksager (1683 Østerboxer, Vesterbox agger); Overgde (*1495 Offuergard). – Gårde: Bådsgård; Nørre Andrupgd.; Gedholm (1664 Hollmb, 1683 Gegholm, Giedeholm, Holme bolig); Bakkegd.; Gammel Krejbjerggd. (1488 Kreyberggard); Ny Krejbjerggd.; Humlegd. (1541 Homelgord); Norsgd. (*1458 Norsgard(e), Nørsgard); Nørregd. (1664 Nørgaard); Julsgd. (1664 Juels Gaard); Sudersgd. (1664 Suder Gaard); Skrivsgd. (1664 Schriffuers Grd); Grundvad (Krejbjerg Grundvad; 1541 Gronuod); Kærsgd. (1683 Kiersgaard).

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Rødding so. ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rødding so. So. udgør 5. udskrivningskr., 300. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger, tårn i v. og våbenhus i n. samt korsarm mod s. fra midt i 1500t. En opr. †apsis blev nedbrudt i beg. af 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på en meget slapt profileret sokkel. Den rundbuede n.-dør er bev. i brug, dog noget udv., mens ingen opr. vinduer spores. Indvendig står den romanske korbue med flade, forsk. profilerede kragbånd, og koret har endnu bjælkeloft ligesom det sengotiske våbenhus af tegl og kamp, hvis gavl har tre spidsbuede højblændinger. Det ligeledes sengotiske tårn, hvis underrum er krydshvælvet, har gavle i n. og s. Gavlen mod n. er af nordvestjysk type med synligt tagtømmer og seks højblændinger, hvis afslutning opefter følger taglinien. Efter reformationen fik skibet et tøndehvælv med stikkapper ligesom det i Rødding, og ved kirkens s.side opførtes på samme måde som i Lem et kapel, hvis ene flankemur løber ind på skibets s.mur, den anden på korets, således at triumfvæggen står midt for arkaden. Rummet er overdækket med et renæssance-grathvælv, og på den ommurede gavl står med jerncifre 1790. – Altertavlen er et maleri af Niels Bjerre, 1905, Kristus prædiker for folket, i samtidigt rammeværk. Rester af en tarvelig rokokotavle, bekostet 1753 af Jens Hofman til Kås, ligger på tårnloftet. Svære barokstager med stor, muslingformet lyseskål, baluster med flad terning og pudeformet fod, skænket 1709 af Henrich Tornsen Rye og Gye Nielsdatter Skjællerup. Romansk granitfont med attisk profileret glat kumme på baseformet fod (Mackeprang. D. 187). Lille sydty. fad med spejderne i Kanaan, skænket 1591. Enkel prædikestol o. 1900. Kirkeskib, model af 3-mastet bark »København«. Klokke 1447, Maria. I indskr. påkaldes Guds barmhjertighed med støberen og alle kristnes sjæle (Uldall. 159–60).

På kgd. er bl.a. begr. opfinderen af snurrevoddet Jens Laursen, kaldet Væver, † 1914.

Krejbjerggård skrev Iver Eriksen (Fasti) sig til 1488–1493; han var sikkert bispens lensmand, da Viborgbisperne havde Krejbjerg birk og gden længe (endnu i 1500t.) fulgte med Spøttrup. 1498 fik ærkedegnen i Århus overdraget K. og provstiet i Salling syssel som pension. 1663 tilhørte den (45 tdr. hartk.) Valdemar Daa og var beboet af 8 bønder, 1680 tilhørte den Albret Itzen. 1750 beboedes den (32 tdr. hartk.) af 6 bønder, da kancelliassessor Jens Jørgen Hopp solgte den til Peder Christensen Damgaard til Nørgd., og endnu 1791 lå den under Nørgd., delt i 4 gde à 8 tdr. hartk.

Lige Ø.f. Krejbjerggård ligger Krøgeborg Voldsted, ogsaa kaldet »æ Hywgraw«, der bestaar af en nu meget stærkt afgravet lille, opr. kvadratisk Banke omgivet af Grave, der delvis s. 203 er skaaret ud i Bakkehældet, delvis opstaaet ved, at der mod N. og delvis mod Ø. er opkastet en Vold, som i en Vinkel omfatter Graven, og som i begge Ender støtter sig til Bakkehældet. De nu tørre Grave har mul. opr. kunnet sættes under Vand. Der skal paa Banken være fundet Munkestensbrokker (JySaml. V. 1875. 299).

I Krejbjerg har ligget en gd. Svendsgård (1664 Suendtzgaard).

Krejbjerg birk nævnes allr. 1442 blandt Viborg-biskoppens birker. 20/12 1523 fik biskop Jørgen Friis kgl. brev på at måtte lægge Rødding so. under Krejbjerg birketing, og i den flg. tid kaldes det snart Krejbjerg birk, snart Spøttrup birk.

I brevet fra 1523 hed det, at biskoppen måtte lægge tinget på et belejligt sted ved Spøttrup. Ca. 1680 blev det holdt ved Rødding kirke og omfattede da som før Krejbjerg og Rødding so.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 199, 277 f. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 394 f.

Ved Lysen odde var der i 16–1700t. et udskibningssted Lysen havn, som voldte Skive stort afbræk og som købstaden uden held prøvede på at få nedlagt (AarbSkive. 1909. 84).

I K. oprettede Bertel Nørgaard 6/11 1851 en folkehøjskole, som 1855 flyttedes til Oddense.

Skove: I so. findes bl.a. flg. tre plantager, der alle ejes af interessentskaber: Ginderup plantage, anl. 1889, 50 ha, deraf tilplantet 37 ha, Lysenhede plantage, anl. 1889, 27 ha, og Krejbjerg plantage, anl. 1906, 30 ha.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, en hellekiste og 56 høje. I Lysenhede plantage ligger langhøjen og 8 høje, hvoriblandt den anselige Svejenhøj. I Krejbjerg plantage findes 16 høje, hvoraf 9 mod n. danner en gruppe; 4 af disse er ret store. Anselige høje findes også lige udenfor plantagen (2 høje), ved Over Ginderup (5 høje) og ø.f. Krejbjerg (én høj). – Sløjfet el. ødelagt: 2 jættestuer, en langhøj og 106 høje; en af jættestuerne, ved Over Ginderup, havde et 2,8 m langt kammer; den indeholdt 3 tyknakkede økser. I en høj er fundet en grav fra ældre bronzealder med halsring, 2 armringe, 2 guldtrådringe m.m. – Flere steder i og omkr. Krejbjerg by er der påvist jernalderbopladser, bl.a. en i byen fra ældre romertid. Fra Lynghøjgård stammer en grav fra ældre romertid med bronzespand, sværd, sporer m.m.

Litt.: Kr. Bahnson i Aarb. 1886. 292.

I Krejbjerg so. fødtes 1822 opfinderen af snurrevoddet Jens Laursen, kaldet Væver.

Litt.: N. Olesen-Husted. Den højere Bondeskole i Krejbjerg I–II, AarbSkive. 1909. 30–56 og 1913. 45–84. Kristen Mousten. Krejbjerg, smst. 1944. 12–44.