Allerslev sogn

(Lejre kom.) omgives af Sømme hrd. (Kornerup og Glim so.), Ramsø hrd. (Rorup so.) samt Osted, Særløse, Kisserup og Gevninge so. Mens den sydl. del af so. mest er jævne bakker, så er den nordl. del mere storbakket, men desuden overstrøet med en mængde små, afrundede toppe med mellemliggende moseagtige lavninger el. småsøer (Langesø). Flere af disse har skovklædte bredder og er meget yndede udflugtssteder, især den lille Knapsø med den smukke Herthadal. S.f. Ledreborg gods slynger der sig en fladbundet dal med skarpe sider fra sv. mod nø., hvori Hulemølle å strømmer. I kanten af denne dal, både n. og s.f. Gl. Lejre, ligger der nogle mindre åsbakker (Hestebjerg, Hildetandshøj m.fl.). Ved anlægget af Kbh.s Vandværk i dalbunden ved Lejre er Lejre å blevet afskåret fra sit øvre løb og er dermed næsten udtørret. Afvandingen sker derimod gennem Kornerup å, der får tilløb af Lavringe å. Bortset fra et par mindre områder med sandjord er jordbunden overvejende leret. Gennem so. går jernbanen Roskilde-Holbæk (Lejre stat.).

Areal i alt 1955: 1748 ha. Befolkning 1/10 1955: 871 indb. fordelt på 263 husstande (1801: 509, 1850: 707, 1901: 707, 1930: 867). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 370 levede af landbrug m.v., 228 af håndværk og industri, 82 af handel, 59 af transportvirksomhed, 55 af administration og liberale erhverv, 88 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Allerslev (1257 Aluerslef; u. 1793 og 1799) m. kirke, skole (opf. 1939, udv. 1954, arkt. Enggaard Pedersen) m. sognebibl. (Lejre bibl., opret. 1934, 2800 bd.) og idrætsplads, A. kloster; Lejre stat.by – bymæssig bebyggelse med 1955 294 indb. fordelt på 95 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 25 levede af landbrug m.v., 113 af håndværk og industri, 64 af handel, 30 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 32 af aldersrente, formue, pension olgn., og 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kom.-kontor (opret. 1933), andelsfrysehus (1948), kro, maskinfabr., jernbanestat., posteksp., telf.central; Gl. Lejre (Saxo o. 1200 Lethra, Lethræ, Lethrica arx, 1464 Lædhre; u. 1804–06). – Saml. af gde og hse: Tokkerup (1257 T(ok)athorp, 1315 Tokæthorp); Allerslev Hse; Søndergde; Blæsenborg med Københavns Vandforsynings Lejreværk (anl. 1937). – Gårde: hovedgd. Ledreborg, hovedsæde for det tidl. grevskab L., med i alt 195,8 tdr. hartk., 1658 ha, hvoraf 766 skov; ejdsk. 4531, grv. 1927, heraf under hovedgd. 70,7 tdr. hartk., 413 ha; ejdsk. 1600, grv. 644; Tokkerupgård; Orehøjgård; Fredshøj; Bispegården.

A. so., der udgør Lejre kom. og sa.m. Osted so. ét pastorat, har sa. tingsted og s. 1136 hører under de sa. kr. som Osted so. So. udgør 2. udskrivningskr., 382. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af et bredt og højt tårn mod v., skib, smallere kor samt sakristi og våbenhus. Kernen er det romanske skib og kor, af grønsandskalk (navnlig i de nedre partier) og frådsten (i murenes øvre partier samt indfatningerne). Der er spor af små romanske vinduer, et i korets ø.gavl og et i skibets n.mur; sidstnævnte sted ses tillige rester af opr. fugning og af den gl. n.dør, tilmuret m. munkesten. I 1200t. blev der i koret indbygget et hvælv m. dværgsøjler i hjørnerne, mens de to hvælv i skibet er fra 1400t. Fra sengotisk tid er det krydshvælvede sakristi ved korets n.side, af munkesten i munkeskifte m. blændingsgavl, nu uden kamtakker. Det ligeledes sengotiske tårn, der er jævnbredt m. skibet, er opf. af kridt og tegl; kridtstenen er fremherskende forneden samt øverst i partiet om glamhullerne under de kamtakkede blændingsgavle. I det indre åbner det hvælvede tårnrum sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Kirkens kalkmalerier er fremdraget 1898 og rest. af Ole Søndergaard; i korbuen er der således malerier fra slutn. af 1300t., i korhvælvet og i skibet er der lette kalkmalede dekorationer fra henh. slutn. af 1400t. og fra o. 1450. Tårnets og sakristiets hvælv har nyere dekorationer fra 1906. – Over det murede alterbord (m. panel fra o. 1600) står en højrenæssancealtertavle fra 1608 m. baldakin over en dobbelt indskrifttavle, hvori stifteren, Peder Basse til Sørup, er mindet. To alterstager af sengotisk form fra o. 1550. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 405); nederlandsk dåbsfad o. 1625. Over triumfbuen hænger et lille sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestol i Brix Snedkers stil, m. malet årstal 1630. Stoleværk i senrenæssance fra o. 1640. I tårnet to klokker: 1634, støbt af Felix Fuchs, og 1670, af Hinrich Lehmeyer. I kirkens gulv findes seks store ligsten fra sidste halvdel af 1600t. (bl.a. over amtmand Thomas Fincke, † 1677). – På kgd., der i nyere tid er udvidet mod s. (m. ligkapel 1889) og sen. m. en ny afdeling hinsides landevejen mod Osted, er begr. bl.a. gartner Chr. Galschiøt, † 1919, og forf. Martin A. Hansen, † 1955.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 802–16.

Ledreborg hed opr. Lejregård (1505 Leyre gard) og skylder rentemester Henrik Müller sin tilblivelse. Da Roskildegårds len 1661 overdroges til Kbh.s magistrat, medfulgte bl. godset 6 gde og 5 gadehuse i Lejre samt gden Udlejre (1464 Vdlædhre); sidstn. gd. o.a. gods i nærheden kom dog snart efter (1663?) til rentemester Henrik Müller, der overdrog det altsammen til sin datter Drude Müller, som var g.m. sen. højesteretsassessor og amtmand Thomas Fincke († 1677); det var dog formentlig Henrik Müller, der endnu i 1660erne her lod opføre en ny hovedbygn. og avlsgårdsbygn. til Lejregård, som 1685 fik meddelt hovedgdsfriheder ved kgl. bev. Selv tog Henrik Müller 1690 bolig her og døde på L. 1692 (1688 havde gden 36,05 tdr. hartk. med 141,7 tdr. land under plov). Efter Drude Müllers død 1704 arvede sønnen kaptajn i søetaten Henrik Fincke godset, men døde allr. n.å.; hans hustru Karen Gyldensparre beholdt det derefter til sin død 1711. If. testamente skulle ejendommen nu tilfalde Henrik Finckes to søstre Jacobine Catharine Fincke († 1712, g.m. kancelliråd Rasmus Melvin til Nøragergård († 1721)) og Sophie Margrethe Fincke († 1720), men disse fragik arv og gæld, hvorefter godset (338 5/8 tdr. hartk.) 1712 på tvangsauktion for 13.010 rdl. købtes af enkefru Mette Reedtz († 1733), der 1729 afstod det til datteren Sophie Lindenov († 1744), som ægtede en af faderens fogeder Hans Henrik Mandix († 1747); han skødede 1740 for 28325 rdl. da. kur. L. (46 7/8 tdr. hartk.) m. tilh. bøndergde (336 tdr. hartk.) til gehejmeråd, oversekretær i Danske Kancelli, sen. statsmin. Joh. Ludv. v. Holstein. Denne fik 1744 kgl. bev. at lægge Breintvedgården, Hulegårdsjorden og 2 huse (i alt 15 1/8 tdr. hartk.), hvilket gods allr. brugtes under hovedgden, under dennes takst. 1745 erhvervede Holstein Kornerupgård (s.d.) m. tilliggende bøndergods og i disse år desuden meget andet bøndergods i omegnen, hvorefter godset ved kgl. patent af 23/3 1746 ophøjedes til et »grevedom« med navnet Ledreborg. Da der kun hørte 1001 1/2 tdr. hartk. herunder, var der ikke endnu tale om noget komplet grevskab. I de flg. år erhvervede besidderen yderligere gods: 1748 således Skullerupholm hovedgd. (s.d.), 1754 Bonderup hovedgd. (se III. 409), 1756 Næsbyholm og Bavelse godser (se IV. 254). I alt udgjorde J. L. Holsteins gods hermed 2502 5/8 tdr. hartk., hvorved grevskabet var komplet. Holstein var da selv 1750 blevet ophøjet i grevestanden, han lod foretage store byggearbejder og anlagde en stor terrassehave, ligesom han samlede et stort bibl. (o. 20.000 bd. samt 10.000 disputatser og mange værdifulde håndskrifter). Efter hans død 1763 overgik grevskabet til sønnen gehejmeråd Chr. Fr. lensgreve Holstein († 1799), der p.gr.af den store grevskabet påhvilende gæld (63.700 rdl.) og faderens øvrige gældsposter 1766 måtte s. 1137 bortsælge Bonderup og 1775 (skøde 1777) Næsbyholm og Bavelse godser. Den næste besidder var hans søn, sen. oberst Chr. Edzard lensgreve Holstein; han lod det store bibl. bortsælge på auktioner 1803–04 og 1812, men i hans sen. år (1842) måtte dog en administrationskom. overtage bestyrelsen af grevskabet for at sanere dettes gæld; selv døde han 1853 af kolera i Kbh., og sønnen kmh., hofjægerm. Chr. Edzard Moritz lensgreve Holstein besad derefter grevskabet til 1895, da hans søn den som politiker (konsejlspræsident 1909) kendte cand. polit. Johan Ludvig (Louis) Carl Chr. Tido lensgreve Holstein overtog det; han lod bygn. og haven restaurere. Ved hans død 1912 overgik grevskabet til sønnen hofjægerm., dr. polit. Josef Ignatius Maria lensgreve Holstein, der 1914 lod opføre ny forpagterbolig (Christinalyst). I hans tid afløstes grevskabet 1926 i h. t. lensloven 1919. Det bestod da foruden af hovedgden L. af Skullerupholm og Kornerupgård, i alt o. 561 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord o. 155 tdr., indtaget til skov o. 23 tdr., bøndergods o. 382 tdr., desuden af bankaktier 14.600 kr. og i fideikommiskapitaler o. 2.515.978 kr. Grevskabets skove var på o. 1416 tdr. land. – Ved overgangen til fri ejendom betaltes til staten i alt 1.681.989 kr., mens der til successorerne hensattes 2.018.387 kr. Af jord afgaves til staten i alt 246,2 ha fra selve L., fra Ebberupgård og Skullerupholm og hele Kornerupgård; fra L. hovedgd. blev afgivet 52,9 ha, der udstykkedes i 5 statshusmandsbrug. Samtidig (1925) skænkedes den store håndskriftsamling til Det kgl. Bibliotek, hvor den stadig skal holdes samlet som »Den grevelig Holstein-Ledreborgske Haandskriftsamling«; på L. forblev dog håndskrifter vedr. godset og derudover den orig. forhandlingsprotokol med Hanserecesserne 1361–1405, mens enkelte stykker kom til Rigsarkivet. Besidderen af grevskabet overtog efter afløsningen L. og Skullerupholm samt bøndergods (14–15 forpagtergårde) og skov som fri ejendom. Ved hans død 1951 tilfaldt L. Knud Joh. Ludv. lensgreve Holstein. – Godsarkiv på L. (og i LAS).

Litt.: Jørgen Paulsen i DSlHerregd. I. 1944. 412–32. DLandbr. I. 1930. 302–05. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 217–39.

Ved erhvervelsen af Lejregård opnåede den historisk interesserede statsmand, Johan Ludvig s. 1138 Holstein, en besiddelse, hvis naboskab til den forhistoriske kongsgård var en værdig pendant til hans eget forhold til Chr. VI. Tyskerens helhjertede overgang til da. statstjeneste symboliseres af hans jords dybe da. rødder. Det er denne baggrund af historiske traditioner, som, parret med egnens naturskønhed, inspirerede Holstein til at skabe et af vor rokokos nobleste herresæder.

Henrik Müllers stive, tunge barokgård, der bestod af et smalt, nifags hovedhus, strengt aksialt forbundet med en ladegård af bindingsværk, omskabtes etapevis af tidens fornemste arkitekter: J. C. Krieger, N. Eigtved og L. Thura. Første periode var blot en ombygning af det indre i hovedbygningens nedre etage, men fra 1743 tog man fat på en udvidelse, der gav bygn. en længde på i alt 15 fag, jævnt fordelt ml. façadernes midtrisalit, sidepartier og enderisalitter. Risalitterne betones af lisener, af beletagens balkoner og rundbuede vinduer samt af frontoner og tagbalustrader. I den vestre tilbygning indrettede Krieger et rigt smykket huskapel (benyttes siden 1910 til katolsk gudstjeneste), i den østre opførtes en pragttrappe, medens den hvælvede, stuk- og maleriprydede riddersal i husets midte sa.m. de omliggende rum udstyredes fra 1745 efter Eigtveds tegninger. Slotspladsen, der er udlagt efter tværaksen, opdeltes i en indre og en ydre gård. Den indre (cour d’honneur), hvis midte markeres af seks obelisker, omsluttes blødt af lave, svungne fløje, alt udf. fra 1748 efter Thuras mesterlige anvisninger. Den ydre gård (cour basse), der er adskilt fra den indre med Thuras svungne og knækkede gitter, omgives af Kriegers diskrete, gavlkvistprydede længer. Anlægget afsluttedes tidl. af Kriegers store lade, hvis portgennembrydning i midtaksen markeredes af frontoner og tagryttere. Denne afløses 1799 af det nuv., monumentale porttårn, hvis placering og idé mul. går tilbage til Thura. Den berømte lange allé mod Roskilde, der er den eneste bevarede af flere planlagte, hvormed landskabet skulle underlægges hovedsædet, ender v.f. Ledreborg ved familien Holsteins gravhøj. Det pragtfulde haveanlæg på begge de stejle skråninger af Kornerup ådal med sine mange terrasser, kaskader, skulpturer (bl.a. Adam og Eva efter Syndefaldet af J. A. Jerichau) og monumenter (bl.a. støtte med buste af Chr. E. M. greve Holstein († 1895) af Carl Smith, rejst 1886 af godsets beboere) tilskrives Krieger. Det er nu delvis restaureret. Ledreborg rummer en meget betydelig malerisamling.

Litt.: Hoffman. Fund. VII. 458 ff. C. Elling. Ledreborg, Kunstmus.Aarsskr. 1933–34. 214 ff. Sa. Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarhundrede: Danmark og Holsten. 1939. Jørgen Paulsen i Kunstmus. Aarsskr. 1941. 15–41. Om slotskapellet DanmKirk. III. Kbh.s a. 1946. 2. 814–24.

Ved enden af den lange Ledreborg Allé ligger den Holstein-Ledreborgske familiebegravelse, som blev indret. 1810 i en stor gravhøj af Chr. Edzard lensgreve Holstein. Herhen førtes fra den ødelagte Vor Frue kirke i Kbh. kisterne med de to første lensgrever, og familiens medlemmer er siden bisat her (jf. Jørg. Paulsen i DSlHerregd. I. 1944. 427).

O. 1523 havde Otto Tinhuus († tidligst 1551), der også havde Hagested len, Lejre len i forlening og 4 el. 6 gde, som hed Udlejre, i pant. 1535 fik hans foged Hans Olsen følgebrev på lensmandens vegne dertil. 1540 udskiltes Lejre og Udlejre len fra forbindelsen med Hagested, idet Oluf Nielsen Rosenkrantz († 1545) da indløste det af Markvard Tidemands († 1529) arvinger. 1546 lagdes lenet under Kbh.s len, men 1550 pantsattes for 300 joakimsdalere 6 gde i Lejre by, Udlejregd. og Lejre ml. til Mogens Godske til Lidemark (pantesummen og lenets godsmasse øgedes 1567). Efter hans død 1571 lagdes lenet under Roskildegårds len.

Bispegården (opr. Bispehuset), der har navn efter Christen Willumsen Worm, hvem den var beneficeret, og som her antagelig har haft et landsted, kom efter bispens død 1737 til kronen. 1743 skænkede kongen ejendommen til statsmin. Joh. Ludv. greve Holstein, og den hørte herefter under grevskabet Ledreborg. 1769 tillagdes der den 4 tdr. hartk., hvorefter den regnedes for en gd. 1780 øgedes hartk. til godt 7 tdr. Ved grevskabets afløsning 1926 overgik B. til den hidtidige besidder af grevskabet dr. polit. Josef Johs. Ignatius Maria lensgreve Holstein til Ledreborg som fri ejendom. Ved hans død 1951 tilfaldt gden en af døtrene.

Kendt er B. blevet ved at være folketingsmand, sen. min. Jørgen Jørgensens (Lejre) hjem, idet han havde forpagtet denne gd., som hans slægt havde haft i fæste fra 1789, i årene 1923–53. Forp. er nu (1959) sønnen Svend Jørgensen. 1876 nedreves de to bygn., biskop Chr. Worm havde opført.

Litt.: A. Strange Nielsen. Bispegaarden ved Lejre. Gaardens Historie fra Biskop Christen Worms Tid til vore Dage. 1943. (Særtryk af Roskilde Tidendes Julenummer 1943). DLandbr. I. 1930. 300.

I Herthadalen har siden 1854 været holdt grundlovsfester o.a. møder, overvejende politiske. s. 1139 1888 rejste sjæll. bønder her en 5 alen høj granitsten med indskrift til minde om stavnsbåndets løsning.

Litt.: J. P. Nordengaard. Herthadalsmøderne. Spredte Træk af Lejreegnens politiske Historie, i Aarb KbhAmt 1941–42. 3–55.

Kongsgården, stuehuset af en opr. firelænget gd. inde i Lejre er en slags privat museum; den gl. ruminddeling er delvis bev., bl.a. den åbne skorsten; inventaret har tilhørt slægten i gd. gennem generationer.

Røgerup skov v.f. Ledreborg minder i sit navn mul. om en forsv. landsby Røgerup. En anden bebyggelse Flegerup (1664 Flegerups mark) har ligget i nærheden (ved Hulegård). Om Udlejre se ovf.

1946 fandtes Murrester ved Blæsenborg, formodentlig hidrørende fra den gl. Blæsenborg Kro (Maglebro Kro).

Skove: Alle skovene hører under Ledreborg gods. Sydligst ligger Indelukket (34 ha), derefter følger Oren (50 ha) på bølget terræn, Røgerup skov (51 ha) med Hulegårds skov og Gravhøjskov på bakket terræn. Videre er der Dyrehaven, til hvilken Ledreborg park og have slutter sig med en del sjældne træer, samt Herthadalen og Knapsøbakke, i alt 45 ha på særdeles bakket terræn. Jordbunden i de nævnte skove er som regel lerblandet sand, men kan dog også antage mere leret karakter. Hovedtræarten er bøg.

Fredede oldtidsminder: Af stenalders mindesmærker er der den noget omdannede langdysse s. 1140 Harald Hildetands høj ved Lejre, en stærkt ødelagt langdysse og det anselige dyssekammer Hellestenen ved Allerslev og en langdysserest og et dyssekammer med 2 dæksten ved Tokkerup. Af høje er der ikke mindre end 32; de fleste ligger i skovene under Ledreborg, således i Oren en gruppe på 8 hovedsagelig mindre høje; på fri mark ligger bl.a. Mysselhøj ved Lejre og den toppede høj Børsen ved Allerslev. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, en ubestemmelig dysse og 39 høje. Ret mange af disse mindesmærker lå nordligt i so., hvor de sluttede sig til en større højgruppe omkring Lindholm. – Nær Lejre station og s.f. Allerslev er fundet grave fra yngre romersk jernalder. Ved Lejre er fundet en vikingetids sølvskat med bægre og skåle. Trods eftersøgninger og gravninger – således omkr. Kongsgården i Lejre by – er det ikke lykkedes at finde spor efter sagnenes berømte kongesæde i Lejre (se ndf.).

Ved stenbrydning i en kæmpehøj, Flægedyssen, i Allerslev fandtes 1867 en lerpotte med 524 mønter, hvoraf hovedmassen var Roskilde-penninge fra kong Niels, gemt hen ca. 1110.

Litt.: Aarb. 1955. 87–93.

Lejre er i historien et omfattende og endnu ikke afklaret begreb; dog har de sen. års arkæologiske undersøgelser begyndt at give billedet lidt fastere konturer. – Ved Lejre forstås mest skjoldungernes sagnagtige kongesæde, med navne som Halfdan, Roar, Helge og Rolf Krake, ja endog Skjold og Dan. – Det angelsaksiske helteepos Beowulf o. 700 omtaler skjoldungerne, men nævner ikke Lejre. Sven Aggesen, Saxo, Lejrekrøniken og Skjoldungesaga sætter skjoldungerne og navnet Lejre i forbindelse, men kun den første fastlægger (o. 1200) stedet til den lille landsby Lejre v.f. Roskilde. Først halvfemte hundrede år sen. dukker Lejre atter frem i litteraturen, hos Ole Worm i hans Monumenta Danica 1643 med et rids over Lejre-egnen med forklarende tekst; n.å. optrykker Stephanius i noterne til sin Saxo-udgave tegningen med en noget ændret tekst. Hermed er Lejre-fantastikken indledt. Ikke nok med kongerne Harald Hildetands og Olufs grave, dronningestolen, kongeborgens plads og staldene for de kgl. heste og føl, også optakten til Herta-fabelen er der. Den kulminerer med J. P. Anchersens store bog Herthadal ved Leyre i Siælland (1745) og dens helt usandsynlige udredninger. Endnu Fr. Münter er i sin lille Lejre-bog 1806 fanget af fantasterier. Næste fase bliver bestræbelserne for at reducere Lejre el. henlægge det til andre egne: Worsaaes og Henry Petersens kritik; Kinch henlægger stedet til Søborg, Sophus Müller til Lindholm og H. V. Clausen til Udlejre ved Frederikssund. Og geologerne afkræfter muligheden for sejlads til Lejre. Men Lejre finder snart forsvarere i Axel Olrik (Danmarks Heltedigtning. I. 1903) og Vilh. la Cour i hans Lejrestudier (Danske Studier. 1920, 21 og 22). – Ydermere er Lejre stedet, hvor jættekvinderne svang kværnen Grotte (Ældre Edda), og bolig for Gefion (Heimskringla) og under navnet Lederun et rigets helligsted med ofre af mennesker og dyr i stort tal (tysk krønikeskriver Thietmar af Merseburg o. 1000). – (Kortfattet oversigt over de fleste Lejre-spørgsmål ved A. Fang i AarbKbhAmt. 1922).

1921 dannede nogle få mænd på Lejre-egnen Lejre Fredningsforening, som i forbindelse med Hist. Samf. f. Kbh. Amt købte et areal ved Lejre by med store sten (lokalt kaldet Tingstenene), fordi de truedes med ødelæggelse. Efter at inspektør ved Nationalmuseet Carl Neergaard havde konstateret, at det drejede sig om en delvis ødelagt skibssætning, et mindesmærke fra vikingetid, rejstes stenene og åbenbarede et imponerende stenskib, som intakt har været 80 m langt og således er Nordens største skibssætning. Den og nogle spredte sten er resterne af en hel stenflåde; en enkeltstående sten kaldet Margretestenen (tidl. St. Olsstenen) er sikkert rest af stenskibet, som på planen ses ml. G. og F. Lejreskibssætningen, som er sat i rang med vore betydeligste mindesmærker fra oldtiden, er begyndt at få baggrund gennem undersøgelser ledet af museumsinspektør Harald Andersen. Der er påvist en vikingetidsgravplads og en hustomt under og omkr. skibssætningen; i en af gravene fandtes oven over den gravlagte et skelet, som synes at være af en ofret træl (H. A. Hvem vil dø med ham? i AarbKbhAmt. 1953). Sen. har Fredningsforeningen og Hist. Samf. kunnet erhverve et tilstødende areal med den store overpløjede Grydehøj. Den blev 1958 udgravet af H. A., hvorved der under højen konstateredes et stort brandlag, hvori fandtes små guldtråde fra guldindvirket tøj; det viser, at højen må være fra yngre jernalder, måske fra Lejrekongernes tid. – De to oldtidsminder af ekstraordinært format – skibssætningen og storhøjen – giver Lejre en særlig placering. Er andre Lejre-høje jævngamle med Grydehøj, kan man sidestille dem med »højene ved de andre nordiske oldtidskongebyer – Jelling, Uppsala, Borre.« (Harald Andersen. Lejre, en vejledning med kort, billeder og tavler, Skalk nr. 2, 1958. Sa. Grydehøj, en kort beretning om udgravninger, Skalk nr. 4. 1958).

Den store skibssætning, resterne af andre, den overpløjede Grydehøj og den mere velholdte Hyldehøj ligger alle i Kornerup so., Sømme hrd., på en ejendommelig landtunge ml. Lejre å og Kornerup å, umiddelbart op til Lejre by, hvorfra adgangen nemmest foregår.

Litt.: Et udvalg af den omfattende litt. om Lejre: L. A. Gebhardi. Geschichte der Königreiche Dänemark und Norwegen. 1770 (med stor grundplan over Lejre-egnen). P. G. Thorsen. Skildring af det gamle Lejre. (Særtryk af Trap 1. udg.). 1860. H. C. Broholm. Skibssætninger i Danmark, NationalmusA. 1937. Martin A. Hansen. Gudernes Stræde, Jul i Roskilde. 1954.

Om Osted-Allerslev valgmenighed se under Osted. Præsteboligen i Allerslev solgtes 1950 til forf. Martin A. Hansen († 1955).

Allerslev kloster grundedes 1920 for cisterciensernonner fra Mähren. Bygn. (opr. det nedlagte mejeri) er udvidet flere gange, sidst 1955. Klosteret rummer nu 11 søstre og en præst.

Litt.: Arthur Fang i Roskilde Dagblad 18. dec. 1942. Sa. i Katolsk Ugeblad 21. maj 1944.

Allerslev var opr. eget pastorat, men blev 1585 anneks til Osted.

Det gl. Lejre herreds tinghus lå opr. på Glim mark, fra 1761 ved Blæsenborg, nedrevet 1933.

Befrielsessten rejst 1946 i Allerslev (billedhugger K. Hansen Glem).

I Allerslev so. fødtes 1821 præsten og sprogforskeren Johannes Kok, 1876 maleren Ole Søndergaard.