Tjæreby sogn

(T. kom.) omgives af Høve, Sdr. Bjerge, Ørslev, Basnæs nor og Øksenæs fjord samt Magleby og Eggeslevmagle so. Den gennemgående terrænform er en svagt bølget slette, der sænker sig i sydl. retning til flade bassiner, der nu for største delen er afvandede og kultiverede. Samme lave karakter har de kystnære dele, der løber ud i to halvøer: mod v. Basnæs, hvor man har måttet opføre lave diger til beskyttelse mod højvande, og mod ø. Basnæs skov med den tørlagte Skovsø. Selve gården Basnæs ligger i et engområde, der fra kysten strækker sig mod nv. De lerede jorder afbrydes kun stedvis af mindre pletter med sand. Basnæs skov er den eneste skov Gennem so. går godsbanen Skælskør-Dalmose samt landevejen Skælskør-Næstved.

Areal i alt 1950: 2838 ha. Befolkning 7/11 1950: 1132 indb. fordelt på 318 husstande. (1801: 797, 1850: 1148, 1901: 1306, 1930: 1231). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 858 levede af landbrug m.v., 115 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv og 102 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tjæreby (*1100t. Tiæreby, o. 1370 Tyærby; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole (ny centralskole under bygn.), forsamlingshus (opf. 1888), alderdomshjem (udv. 1942) m. kom.kontor, bibl. (fordelt i skolerne; opret. 1885; 2346 bd.), sportsanlæg, andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1949), cikorietørreri (anl. 1936; 10 arb., i sæsonen 35), godsjernbanestat. (på Dalmose-Skælskørbanen), posteksp. og telf.central; Lundstorp (*1366 Lundztorp; u. 1792); Lundby (1355 Lundby; u. 1792); Tystofte (*1313 Thiwfstofte, 1360 Thyufstofte; u. 1785) m. privatskole (opret. 1906), forsøgsstat. (se ndf.); Vedskølle (*1231 Withskyuæl; u. 1792) m. skole (opf. 1885), ml. og andelskølehus (anl. 1953); største delen af Eggeslevlille (1388 Eggesløflillæ; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Rødkulle Huse; Tystofte Huse; Studehuse; Teglværkshuse; Ærtebjerg. – Gårde: Hovedgd. Basnæs (o. 1370 Bastnæs; i alt 152,2 tdr. hartk., 989 ha, hvoraf 202 skov; ejdsk. 2665, grv. 1520, deraf hovedgd. 62,3 tdr. hartk., 384 ha; ejdsk. 1352, s. 891 grv. 652; Transbygård, 51,9 tdr. hartk., 256 ha; ejdsk. 650, grv. 461 og Toftebjerg (tidl. Basnæs Møllegård), 33,1 tdr. hartk., 147 ha; ejdsk. 410, grv. 294. Endv. under godset Birkemose).

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskor og hører under de sa. kr. som Hårslev so., dog under Slagelse lægekr. og under amtets 2. forligskr. (Skælskør). So. udgør 2. udskrivningskr., 310. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) nævnes allr. 1135 bl. Næstved klosters gods. Bygn. består af romansk kor og skib m. fire sengotiske tilbygn.: tårn i v. m. trappehus i n., våbenhus på skibets s.side, kapel (nu ligkapel) på dets n.side og sakristi n.f. koret. De romanske dele har meget høje mure af kamp og frådsten m. vinduer, korbue og vistnok hjørnekvadre af frådsten; koret har frådstens skråkantsokkel. I dets lige ø.mur er indvendig en omtr. halvrund alterniche, i hvis bund et rundbuet, tilmuret vindue, et andet skimtes på n.væggen; i skibet to par blændede vinduer, det vestligste mod s. romansk ommuret af tegl. Den meget høje korbue er sen. udmuret m. en noget lavere spidsbue. Senest 1300–50 fik koret et og skibet to fag krydshvælv m. dværgsøjler, der i skibet udspringer fra mandshovedkonsoller. De sengotiske tilbygn. er alle af munkesten m. kamtakkede blændingsgavle, våbenhus og sakristi har krydshvælv. Kor og skib fik i 1840erne store stavværksvinduer og nye, pudsede gesimser. – 1925 afdækkedes i skibets ø.hvælv rester af kalkmalerier fra 1300t., korsfæstelsen, planter og geometriske mønstre, der atter overkalkedes. – Sengotisk, trefløjet altertavle o. 1480, af »Næstved apostelhus-mester« (Beckett.A. 77 ff.), i midtskabet relieffer af Marias himmelkroning og dommedag samt helgener, i fløjene apostle; i den yngre predella fra o. 1525 er figurer af 13 nødhjælpere; tavlen er omdannet 1844, rest. 1909. † Sidealtertavle m. figur af Skt. Nicolaus. Barokke alterstager 1691. Romansk granitfont af Slagelsetype m. arkader (Mackeprang. D. 78); sydty. dåbsfad o. 1550. Af et † korgitter fra o. 1650 er bev. et krucifiks, figurer af Moses og Johannes døberen og fire topstykker m. Axel Arenfeldts og hustru Marie Ulfeldts fire aner. Senrenæssance prædikestol 1629 m. hjørnefigurer af Kristus og evangelisterne og arkader m. relieffer af Kristi hist., på himmelen sa. våben som på korgitteret. Stoleværk fra 1840erne, to gavle fra o. 1525 m. Krafsevåben og fra 1557. Degnestol 1615 »giort hos Niels Olufsøn i Lunby«. Herskabsstole o. 1630 m. sa. våben som korgitteret. To lysekroner i rokoko o. 1750. Klokker 1632 (Felix Fuchs) og 1721 (Fr. Holtzmann). – Epitaf på korets n.væg (udsk. ramme m. maleri: Kristi opstandelse og tre pers.; Lund.Portrætter. IX. 126) fra 1600 over Hans Krafse til Egholm, † 1585, hans hustru Kirsten Holck og datteren Margrethe, opsat af hans moder Hilleborg Bille. Gravsten: 1) gotisk figursten (CAJensen. Gr. nr. 136) over Hans Krafse til Basnæs, † 1530, og hustru Lene Hack, i korets s.væg, 2) sgpr. Jens Eggertsen, † 1607, og hustru Edel Eriksdatter, † 1624, på våbenhusets n.væg, 3) sgpr. Jørgen Hansen, † 1648, på tårnrummets s.væg. Kisteplade over Axel Arenfeldt til Basnæs, † 1647, på korets n.væg. Åben begravelse under kor og n.kapel, den sidste for fam. de Boysset til Basnæs. I kapellet, der 1849 indrettedes til gravkapel for ejere af Basnæs, har stået en del kister, der 1944 nedsattes på kgd., bl.a. officeren Laurence de B., † 1728, og godsejer J. B. Scavenius, † 1850. Gavlen af en sarkofag er rejst som minde over graven. Kapellet er nu ligkapel. På kgd. i øvr. monument over Chr. Fr. Fiedler til Basnæs, † 1829, og hustru Juliane Marie Sporon, † 1837, og stele af H. C. Freund over deres svigersøn, geografen Th. Gliemann, † 1828. Her endv. begr. borgmester H. Fabricius, † 1905.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 923–35.

Hvor nu herregden Basnæs ligger, lå opr. de to landsbyer Bastnes og Nybølle (1320 Nybolæ(?), o. 1370 Nybølæ). 1366 pantsatte hr. Niels Pedersen af Broderup 2 gde i Nybølle og 2 gde i Bastnes til hr. Thure Knudsen. 1408 skriver væbn. Peder Grubbe sig af Nybølle. Her må altså have ligget en større gd. Om den er oprindelsen til det nuv. B., er uklart, men sandsynligt. 1400 erhvervede Roskildebispen Peder Jensen Lodehat af Evert Moltke noget gods i Nybølle. 1410 kom ved mageskifte en del heraf til abbed Matz i Næstved, men endnu 1417 kunne biskop Jens i Roskilde give hr. Anders Jakobsen Lunge af Egede vederlag med gods i Nybølle. 1426 og 1427 omtales hr. Anders Jakobsen Lunge som ridder i Bastnes. Gden må ved hans død kort efter (ml. 1427–29) være gået over til broderen Ove Jakobsen Lunge († o. 1451), der nævnes til B. 1432–51, fra 1449 som ridder. Efter ham fulgte sønnen s. 892 hr. Thyge Lunge († senest 1460), hvis datter Karen († før 1496) ved giftermål bragte den til Jesper Krafse til Utterslevgd. (sen. Wintersborg) († efter 1504). Næste ejer var sønnen hr. Hans Krafse († 1530), lensmand på Kalundborg, fra 1523 på Korsør slot, rigsråd. Efter ham fulgte hans søn Jesper Krafse, fra 1550 lensmand på Riberhus, der druknede 1566 i stormen under Gotland. Hans enke efter 2. ægteskab fru Kirsten Bølle til Tersløse levede til 1604, men da hun opholdt sig mest på T., og da hun var barnløs, fik hendes svoger Eiler Krafse til Assendrup og Egholm († 1599) B. overdraget, uvist under hvilken form. Efter hans enke, Hilleborg Esgesd. Billes død 1602 gik B. i arv til deres sønnedatter Margrethe Hansd. Krafse († 1614), hvis forældre begge var døde før bedsteforældrene. Hun ægtede 1603 sin moders stedsøn Otto Brahe til Næsbyholm og Tersløse († 1651). Da ægteskabet var barnløst, gik B. 1614 over til ægtefællernes halvsøstre (på henh. mødr. og fædr. side) Birgitte og Helvig Brahe (sen. g.m. henh. Frederik Reedtz til Thygestrup og Falk Gøye d.y. til Skærsø). Helvigs halvpart blev 1623 udlagt til holsteneren Henrik v. d. Wisch, fra hvem den kort efter er gået over til Chr. IV, som 1625 el. beg. af 1626 solgte den til generalkrigskommissær Axel Arenfeldt († 1647), som også kom i besiddelse af den anden halvpart og således atter samlede gden. Han bragte den forfaldne ejd. på fode igen, udvidede den stærkt ved mageskifter og tilkøb og gjorde den til en af de anseligste på Sjælland, ligesom han opf. en ny hovedbygn. (se ndf.). B. arvedes af hans sønner Jakob Arenfeldt til Jensgd. († 1696) og Jørgen Arenfeldt til Rugd. m.m. († 1717). I 1670erne, senest 1676, kom B. til deres slægtning fru Anna Ramel († 1702), enke efter kansler Peder Reedtz († 1674), og fra hende 1681 (159 tdr. hartk., samt af Borreby ca. 23 tdr.) til hendes broder etatsråd Ove Ramel († 1685), der 1682 erhvervede resten af Borreby. Efter hans død solgte enken fru Mette Rosenkrantz († 1730) 1685 B. til admiral Christian Bielke († 1694). Dennes enke efter 3. ægteskab Vibeke Juel († 1735), den bekendte Niels Juels datter, bragte ved sit 2. ægteskab 1701 med generalløjtn. Gregers Juel til Eriksholm og Åstrup († 1731) B. til denne, som 1705 solgte den (205 tdr. hartk.) for 60 rdl. pr. td. til etatsråd, sen. konferensråd, landsdommer i Sjælland Poul Eggers. 1716 overgik den ved auktion for 40.000 rdl. til deputeret i søetatens generalkommissariat Lars Benzon († 1742) til Sæbygd. og Hagestedgd. m.m., der straks videresolgte den til generalløjtn. Laurence de Bovsset († 1728), hvis søn kapt., sen. oberstløjtn. Christian Frederik de Boysset († 1744) lod den sælge ved auktion 1736 for 44.100 rdl. til Frederik Conrad greve Holstein til Holsteinborg m.m. († 1749). Dennes dødsbo lod 1751 30/12 B. sælge ved auktion til justitsråd, landsdommer i Lolland-Falster Johan Baltzer Höserich, der allr. en måned sen. videresolgte den til forp. på Gisselfeld Peder Mikkelsen Quistgaard, fra hvem den 1757 overgik til generalmajor Frederik Christian Otto greve Wedel-Jarlsberg († 1776), der ved hovedbygn.s brand 1758 nær var indebrændt. 1763 solgte han B. for 62.000 rdl. til oberst Frederik Auguste Adolphe de Favin, der 1764 afhændede den til justitsråd, landsdommer i Sjælland og Møn Niels de Hofman († 1785), som 1765 skødede den til krigsråd Peter Johansen Neergaard til Ringstedkloster († 1772), hvis søn kancelliråd Johan Thomas de Neergaard († 1806) overtog B. 1766, men 1768 solgte den til Mathias Brønstorph. Denne afhændede den 1778 for 78.000 rdl. til »den tilkommende stamherre«, cand. jur. Jens Lowson († 1801), hvis fader, etatsråd Jakob Lowson († 1777), som før sin død må have forhandlet om købet, ved testamente af 20/5 1777 havde bestemt, at godset (i alt 778 tdr. hartk.) skulle oprettes til et stamhus for ham. Stamhuset fik kgl. konf. 21/7 1779, men allr. 12/11 1783 blev der givet kgl. bevilling til at sælge det, mod at det substitueredes med en fideikommiskapital på 75.000 rdl., hvorefter Jens Lowson skødede det til sin moder Charlotte Amalie Lowson, f. Riis († 1798) og sin svoger, konferensråd, sen. gehejmekonferensråd Christian Ludvig Schütz († 1812), som 1791 blev eneejer. Han gennemførte store forbedringer og kunne 1805 sælge B. for 275.000 rdl. til kmhr., adjudant Fr. Blücher († 1806), hvis enke Helene de Thygeson 1809 solgte den for 340.000 rdl. til sukkerrafinadør, sen. justitsråd Christian Frederik Fiedler († 1829), hvis datter Thora var g.m. digteren Carl Bagger. Efter enken, Juliane Marie, f. Sporons død 1837 solgte boet 1838 B. for 245.000 rdl. til Jacob Brønnum Scavenius († 1850), sen. hofjægerm., efter hvem den ejedes af enken Henriette, f. komtesse Moltke († 1898), indtil sønnen, sen. kmhr. og hofjægerm. Otto Jacob Brønnum Scavenius († 1913) kunne overtage den. Han solgte 1907 for 1 mill. kr. B. med den af faderen opf. afbyggergd. Transbygd. og avlsgden Toftebjerg til Eiler greve Moltke, som 1933 solgte den for 1.770.000 kr. til nuv. ejer De forenede Cichorietørrerier A/S. 1952 blev godset udskilt som A/S Basnæs.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. I. 1944, 663–71. Carl Baggers Basnæsdigte, med Oplysn. af H. G. Olrik. 1920. Inger Tryde. De Basnæs Bender. AarbSorø. 1938, 21–59. M. A. Ebbesen. Fæstevæsenet under Borreby og Basnæs. AarbSorø. 1950, 76–99.

I den nuv. hovedbygn. er der rester af den gård, Arenfeldt rejste o. 1630. De hvælvede kældre og de nederste partier af de 2 hjørnetårne mod v. stammer fra s.fløjen af et større trefløjet anlæg, som A. lod bygge på det store firkantede, endnu eksisterende og af grave omgivne voldsted. Ved kloakeringsanlæg 1953 er man stødt på svære fundamenter af en fløj mod ø. og mod n. Den åbne side ind mod ladegården mod v. dækkedes af en mur, hvori der var en portbygn. med rige ornamenter og indskr.; en stump af portalen er bev. og sidder nu over portgennemkørselen i den 1850 fuldførte ladegård; indskr. er forfattet på dårligt spansk; øverst læses på dansk: Ørnen bygger på Høyen Hald – Avindsyg ligger i Dybendal; hvilket siges at hentyde til en strid mellem A. og fru Regitze Grubbe på Snedinge. På ø.gavlen stod årst. 1633, mens porten havde årst. 1637. Da Langebek 1746 besøgte B., stod kun s.fløjen, der havde 2 lave ottekantede tårne og ved det s.østl. hjørne et højt rundt tårn, der havde haft en stor klokke, der da var flyttet til Tjæreby kirke; tårnet var fladt foroven m. vægtergang og havde vindeltrappe af hugne sten omkr. en hul spindel (som i Rundetårn), i hvis dyb der var en brønd m. hejseværk. Den store sal havde et m. billedskærerarb. og malede våben prydet loft. Desuden var der et lille kapel m. forgyldt altertavle fra slutn. af 1600t. Også ladegården v.f. voldstedet var opf. af Arenfeldt (efter Langebeks udsagn den største i Danmark); på en gavl stod årst. 1636. Denne hovedbygn. brændte 5/8 1758, og ejeren, grev Wedel-Jarlsberg, der nær var indebrændt, nedrev den delvis undt. kældrene og hjørnetårnene. Visse enkeltheder fra Arenfeldts hus skal have fundet anv. i Rasmus Langelands »Kongsgård« i Korsør. I st. f. den nedbrændte bygn. opf. Schütz i slutn. af 1700t. en ny, enlænget, eet stokv. høj hovedbygn. m. mansardtag og m. bibeholdelse af de ældre kældre og v.tårne, mens det store, runde tårn helt blev ryddet. J. B. Scavenius ændrede og udvidede denne bygn. straks efter sin overtagelse. Under ledelse af arkt. Gust. Hetsch opførtes på grundlag af Arenfeldts gl. fundamenter en nybygn., der på ø.gavlen bærer årst. 1842, og som var fuldført 1846. Bygn. blev i 2 stokv., stadig m. de 2 hjørnetårne ved v.gavlen, et nyt, højere tårn ved s.ø.hjørnet og en ny kort tværfløj mod n. m. overdækket porthal. Huset er nærmest i engelsk nygotik m. kreneleringer oven på det store tårns flade tag og langs sidemurenes gesimser; de sidste er atter forsv. ved en istandsættelse 1952, ved arkt. Vilh. Lauritzen. Det store ladegårdsanlæg nybyggedes 1838–50, også under ledelse af G. F. Hetsch.

Litt.: Langebeks beskrivelse 1746 i KirkehistSaml. 4. R. IV. 1895–97, 45–47.

I Tystofte har i middelalderen ligget en hovedgd., hvis hist. kan følges helt tilbage til 1200t. Den beboedes af slægten Saltensee, der i sit våben førte to guld-hjortevier i blåt felt. Det nu sløjfede voldsted Rovborg (se ndf.) er mul. stedet, hvor slægtens borg har stået. 1282–84 nævnes hr. Peder Olufsen (Saltensee) »de Thiwffstorp«, 1314 gav søsteren? fru Elseff en gd. i T. til Næstved Skt. Peders kloster, 1327 overlod ærkebiskop Karl af Lund bl.a. T. til hr. Jens Uffesen på livstid. Han er formentlig identisk med den hr. Jens Olufsen, der nævnes til T. 1328–33, og som skal være en broder til Peder Olufsen. 1348–60 nævnes sønnen hr. Oluf Jensen til T. og 1379–99 dennes søn hr. Anders Olufsen († 1434), som o. 1400 også skænkede en gd. i byen til Næstved Skt. Peders kloster.

Ved Tystofte har ligget det nu helt sløjfede voldsted Rovborg. Den runde voldbanke har været indtil 2,2 m høj og ca. 16 m i tværsnit og har været omgivet med dobbelte volde og grave; s. 894 i banken er der fundet mange røde mursten, og s.f. banken er der på et sidt sted truffet en firsidet, af kampesten muret grund og derved mange kreaturben (efter sagnet fra kvægpestens tid). På banken har vistnok den ovenn. borg ligget.

Johannes Bentsen (Ketelhot?) af Tjæreby nævnes 1354. 1388 pantsatte hr. Bent Biug (Grubbe) til Gunderslevholm († 1391) sin hovedgd. i T. (Ældste da. Arkivregistr. IV. 155), Hans enke Eline Nielsd. (Saltensee) solgte 1411 to gde i T. til Peder Nielsen (Present). Ml. 1351–1400 nævnes Johannes Jensen af T. 1395 og 1404 nævnes hertil Gert Nielsen (Present), broder til ovenn. Peder Nielsen.

Nicolaus Grubbe de Witskyfflæ gav 1360 gods til opf. af Tjæreby kirke. 1406–07 nævnes væbn. Peder Grubbe i V.

1406 lejede væbneren Johannes Martini de Lvndby, af Skt. Clara kloster i Roskilde en gd. i Lundby, som dog mul. er Lund i Vallensved so.

Skove : Ved Basnæs nor på et næs ligger Basnæs skov (203 ha) med skovdelene Æskeskov. Hestehave, Snaren, Egeskov, Klemmen og Svinesti Skov. Terrænet er fladt eller svagt bølget og lavt. Den udsatte beliggenhed påvirker i nogen grad trævæksten, der enkelte steder er forblæst, Løvtræarter som bøg og eg er de hyppigste. Skoven hører under Basnæs gods.

Den landøkonomiske forsøgsstation i Tystofte skylder P. Nielsen († 1897), der 1859–86 var lærer i Ørslev, sin oprindelse. Hans mangeårige forsøgsvirksomhed overtoges 1885 af staten, hvorefter han blev statskonsulent og samtidig overtog en fæstegd. i Tystofte. Hans efterfølger var N. P. Nielsen († 1908). Stationens areal er ca. 30 ha.

Fredede oldtidsminder: V.f. T. 2 langdysser, begge med mange randsten, og en høj, der rummer en jættestue; sv.f. byen højen Bredshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 8 langdysser, 6 ubest. dysser, 3 jættestuer og 9 høje, næsten alt beliggende i so.s nordl. del; af jættestuerne indeholdt Skæghøj 13 skeletter og en del flintøkser. – Ved sø.kysten af Basnæs skov en boplads fra ertebøllekulturen.

På Basnæs fødtes 1644 Jørgen Arenfeldt, 1849 godsejer og hippolog Otto Scavenius, 1875 hans søn diplomaten O. C. Scavenius.

Litt.: AarbSorø. 1937. 124–28; 1938. 21–59, 68–70, 71–75, 75–78; 1950. 76–79.