Håsum sogn

(H.-Ramsing kom.) omgives af Hindborg hrd. (Volling og Brøndum so.), Ringkøbing a. (Rønbjerg og Ejsing so. i Ginding hrd.) samt Ramsing so. Den nordl. del er et bølget morænebakkeland af gennemgående god beskaffenhed, og til denne del er bebyggelsen knyttet. Den sydl. del er derimod en stor, temmelig sandet slette, der blev udformet som hedeslette af en smeltevandsflod fra Midtjylland, som havde udløb i Venø bugt, inden Skivefjord blev isfri. Men under stenalderen sænkedes området under havet, som aflejrede sedimenter oven på hedesandet, og det er disse, der efter hævningen er blevet blottet, og som nu for en stor del ligger hen som enge, der gennemstrømmes af Trævel å og dens tilløb Vellum å. Her ude ligger Nyholm plantage, anl. 1922, og Bustrup plantage (hvoraf største delen i Ramsing so.). Gennem so. går landevejene Skive-Lem og Holstebro-Glyngøre.

Areal i alt 1960: 1367 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 382 indb. fordelt på 95 husstande (1801: 152, 1850: 342, 1901: 425, 1930: 433, 1955: 394).

I so. byerne: Håsum (*1403 Hosum, 1487 Hosom; u. 1795) m. kirke, præstegd. (opf. 1889 v.f. byen), skole (opf. 1941), forsamlingshus (i gl. skole) og telf.central; Torp (Håsum Torp; 1511 Torp; u. 1794). – Gårde: hovedgd. Kærgårdsholm (*1484 Kieregaardshollm); Nyholm (15,3 tdr. hartk., 159 ha; ejdv. 449, grv. 192); Søndergd.; Vellumgd. (*1400t. Wellumgaardt, 1481 Wellumgard, Veyldomgardh; 12,0 tdr. hartk., 72 ha; ejdv. 350, grv. 149); Grønholm; Lundholm (10,4 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 26 skov; ejdv. 322, grv. 153); Stengd. (*1482 Stengaardt); Kærgårdsholm kro.

H. so., der sa. m. Ramsing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rødding so., dog under Ringkøbing amts 4. folketingsopstillingskr. (Vinderup). So. udgør 5. udskrivningskr., 311. lægd og har sessionssted i Skive.

Den lille kirke, der ligger højt på den stærkt mod ø. skrånende kgd., består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra slutn. af 1800t. En forlængst nedrevet †apsis har sluttet sig til koret. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og koret ligger usædvanlig skævt i forhold til skibet. Begge de opr. døre er bev., n.døren m. et par fritstående søjler, der har ejendommelige hjemmegjorte kapitæler og baser (Mackeprang. JG. 105), står tilmuret, mens den rundbuede s.dør er i brug, dog berøvet sine søjler, der henligger i stumper på kgd. Opr. vinduer ses tilmuret på n.siden af skib og kor og på korets s.side. s. 206 I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen udvidet. Det sengotiske tårn, der er jævnbredt med skibet, har krydshvælvet underrum og rund tårnbue. Af dets gavle, der vender i n. og s., har n.gavlen bev. sin blændingsdekoration af nordvestjysk type med skråt afskårne højblændinger. Mange af kvadrene bærer spor af ild. Omkr. et par af de tilmurede vinduer er der kalkmalet sengotisk rammeværk. – Altertavle med renæssance-rammeværk om malerifelter vist fra 1744. Svære, balusterformede barokstager. Romansk granitfont med lodrette tovstave på kummen og primitivt udførte løver på den baseformede fod (Mackeprang. D. 270). Fad skænket 1697 af Christen Linde til Volstrup. Fontehimmel i senrenæssance. Prædikestol fra midten af 1700t. med naive evangelistmalerier. Klokke fra anden halvdel af 1300t. af Nicolaus med majuskelindskrift (Uldall. 69, 70). – Epitafium opsat 1636 af Mogens Høg over Melchior Glob til Vellumgård og forfædre efter at det opr. epitaf var ødelagt 1628 af de kejserlige tropper, der skal have ryddet Glob’ernes begravelse under tårnet for at nedsætte en officer i stedet. En høj i kgd.s nordvestl. hjørne, der blev sløjfet i beg. af 1900t., indeholdt skeletdele, der formodedes at hidrøre fra den ryddede begravelse. På kgd. er begravet landstingsmand, proprietær Fr. Hartz, † 1923.

Vellumgård skal i 1300t. have tilhørt hr. Niels Hase. 1413 ejedes den af hans søn Peder Hase, der endnu levede 1425; hans enke Kirsten Nielsdatter Krag ægtede Anders Skeel (†o. 1455), hvis datter Anna Skeel før 1467 ægtede Oluf Pedersen Glob (Due) (†o. 1501), der flere gange skrives til V. Deres søn hr. Albert Glob (Due) (1510 og 1516) og dennes børn Oluf († 1558) og Melchior Glob (Due) († o. 1543) besad gden; sidstn.s enke Anne Eriksdatter Lange († 1559) ægtede 1551 Gregers Ulfstand († 1583), der nedbrød V. (se ndf.). Vellum bys jorder (27 tdr. hartk.) lagdes o. 1700 under Kærgårdsholm. – En ny V. dannedes 1807 af parceller fra Kærgårdsholm. Den tilhørte Mads Pedersen Refsgaard († 1831), hans søn Peder Refsgaard († 1871) og derefter Mads og Eskild Refsgaard, fra 1891 Søren Refsgaard, der 1918 overdrog den til svigersønnen Alfred Bundgaard. Siden 1958 ejes den af svigersønnen Sv. Åge Lund.

Litt.: DLandbr. VI. 469–70. Jeppe Aakjær. En forsvunden Landsby, i AarbSkive. 1917. 150–55.

Kærgårdsholm ejedes i midten af 1400t. af Sophie Bosdatter Høg, derefter af hendes søn Henrik Eriksen til Hostrup. Hans enke Karen Nielsdatter Krabbe (af Østergd.) ejede K. 1484, og hendes brorsøn Niels Krabbe ejede den 1498 og 1511. Hans svigersøn Ejler Lykke solgte 1545 K. til ovenn. Anne Lange til Vellumgd., hvis ægtefælle Gregers Ulfstand († 1583) efter nedlæggelsen af Vellumgd. opførte K. på det sted, hvor den lå indtil 1880erne. K. ejedes derpå af sønnen Melchior Ulfstand († 1617) og fru Elsebet Viffert, hans søster Anne Ulfstand († 1627) og hendes mand Stygge Høeg (Banner) († o. 1630), samt deres søn rigsråd Mogens Høeg (Banner) († 1661). K. havde da 43 tdr. hartk., med Vellumgd. i alt 60. Mogens Høegs dattersøn Jakob Ulfeld, der for sin tyranniske fremfærd mod hustruen Christence Daa forvistes til Ostindien, men på hendes forbøn kom tilbage, arvede halvdelen af K., mens den anden halvdel tilfaldt Mogens Høegs svigersøn baron Ejler Holck. Denne del kom før 1676 til landsdommer Jens Lassen, og gennem mageskifte med Jakob Ulfeld erhvervede han før 1688 hele gden. Efter at Jakob Ulfeld 1688 var blevet dræbt, blev K. af kronen udlagt til hans enke, der ægtede Mogens Kaas, som 1691 skrev sig til den. Fru Christence Daas arvinger solgte 1693 K. (43 og 115 tdr. hartk.) til Anne Pedersdatter, enke efter hovedkreditoren Laurids Nielsen. Hun solgte straks gd. og gods til Christen Linde († 1706), der inddrog Vellum bys jorder; hans søn Niels Linde († 1746) lod gden ombygge, dennes søn Christen Linde († 1756) skødede 1751 K. (44 tdr. hartk.), en part i Stubbergd. (10), tiender (72) og gods (348) til fuldmægtig Christen Olufsen Fløy († 1757), men købte det hele tilbage året efter. Hans enke Maren Loss ægtede den tidligere forvalter på K., justitsråd Jørgen Hvas, adlet de Lindenpalm († 1782), der 1758 solgte K. for 46.000 rdl. til ritmester Johan Glud, efter hvis død 1766 Peder Obel († 1794) købte K. (44, 75 og 363 tdr. hartk.) for 51.040 rdl. 1777 solgtes K. til Mads Opitius († 1784), der måtte gøre opbud, hvorefter Obel 1779 tilbagekøbte gden (44, 46 og 254 tdr. hartk.) for 34.000 rdl. Han solgte den 1780 for 32.950 rdl. til Niels Willemoes, der straks overlod halvdelen af ejendommen til kammerråd Peder Hansen til Landting († 1797). Dennes enke Mariane Bernstorff udkøbte 1799 Niels Willemoes af K. og fik bevilling på at frasælge bøndergodset uden tab af hovedgårdsfriheden; 1803 afhændede hun den (44, 79 og 245 tdr. hartk.) for 90.000 rdl. til forvalter Poul Holst († 1826), der frasolgte bøndergodset og efter bevilling af 1805 udstykkede hovedgden i parceller. På tvangsauktion hos ham 1820 købte Ulrik Christian v. Schmidten K. (17 og 21 tdr. hartk.) for 10.500 rdl. sølv, og ved hans opbudsauktion 1826 købtes K. (i alt 24 tdr. hartk.) for 1420 rbdl. sølv af et konsortium, som 1827 solgte K. (i alt 19 tdr. hartk.) til Mads Refsgaard, der 1828 afhændede den til ovenn. Poul Holsts enke Mette s. 207 Marie Schmidt, der fortsatte udstykningen. 1833 tilhørte gden Jens Gramstrup († 1853), derefter sønnen F. Gramstrup og dennes søn L. Gramstrup samt P. A. Sørensen, der opførte ny hovedbygn. i 1880erne. 1902 kom den fra Kjær-Jakobsen til P. Anthonsen, 1904 til Anders Rasmussen, 1913 til Kristen Sørensen, 1915 til R. Lillienskjold, s.å. atter til Kristen Sørensen, 1917 til Daniel Pape, 1919 til A. Mouritsen, 1920 til C. P. Christensen, 1922 til Anders Andersen, 1923 til Jens Pedersen Clausen; 1937 købtes K. af dir. Chr. M. Elgaard, der 1954 overdrog den til sønnen K. B. Elgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. NyS. II. 1945. 573–77. DLandbr. VI. 470–71. S. Nygård. K., i JySaml. 4. Rk. II. 344–94. JySaml. 4. Rk. VI. 75–76, m.fl. Anders Kjellerup. Fra det gamle K., AarbSkive. 1955. 90–102.

Lidt v.f. det nuv. Kærgårdsholm ses i det flade Terræn en lille Forhøjning, der delvis er overpløjet, delvis tilplantet. Stedet, der bærer Navnet Dojsen el. Dons, har været udpeget som det ældste Kærgårdsholms Voldsted, men hvis dette er Tilfældet, er nu alle umiddelbart synlige Spor heraf udslettede. Det er vel denne, der omtales af Resen. Viborg. 113: Sammesteds er der ved Gaarden »Kiergaarsholm« en Høj, kaldet »Gaasen« af Form som en regelmæssig Trekant.

Nø.f. Kærgårdsholm i Mosen lidt v.f. Landevejen ses Voldstedet for den i 1880erne nedrevne Gd., bestaaende af en Plads (ca. 32 × 25 m), hvorpaa der ses Grøfter efter Bygningsfundamenter, og som mod N., V. og S. er omgivet af endnu vandfyldte Grave. Anlægget synes at have strakt sig langt mod Ø. i den opdyrkede Eng, hvor der ses talrige Murstensbrokker. Mul. er disse Spor Mindelser om den østre Ladegaard. Ogsaa i Engen v. og n.f. Voldstedet spores Ujævnheder i Terrænet, maaske stammende fra den vestre Ladegaard, som omtales paa Niels Lindes Tid. I Engene omkr. Voldstedet skal der under visse Forhold kunne spores en Vej med Retning mod Håsum.

Litt.: AarbSkive. 1955. 90–102.

Nyholm (fri hovedgårdstakst 14, ufri 3 tdr. hartk.) blev 1821 af Ulrik Christian v. Schmidten til Kærgårdsholm solgt til Hans Rasmussen fra Krabbesholm († 1856), hvis enke 1860 solgte den for 51.000 rdl. til C. J. Ostenfeldt, der 1868 afhændede den til lensgreve Ferdinand Reventlow til Christianssæde. 1874 blev den for 60.000 rdl. købt af Erik Oscar Hedemann til Nyholm, som 1889 skødede den til sønnen Hans Sophus Hedemann, fra hvem den 1898 kom til P. C. Bundgaard, der 1918 afstod den til svigersønnen C. P. Pedersen († 1928), hvis søn P. B. Uhrhammer Pedersen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 468–69.

Lundholm, en parcel af Kærgårdsholm, ejedes af pastor H. B. Lillelund, hvis enke Kirstine 1825 skødede den til landinspektør E. C. A. Erichsen († 1849). Den tilhørte derefter cand. theol. J. J. Lund og fra 1894 hans svigersøn landstingsmand Chr. Fr. T. Hartz († 1923). 1919 solgtes L. til Jens Bilstrup, hvis søn S. Bilstrup overtog den 1930.

Litt.: DLandbr. VI. 466–67.

I Kærgårdsholm mølle var der tidligere farveri, bomuldsvæveri og valkeri; det flyttedes 1904 til Vinderup, medens møllen nedlagdes.

Vellumgård har navn efter en forsv. landsby Vellum (1413 Wellom), hvis jorder o. 1700 inddroges under Vellumgård (AarbSkive. 1917. 150). I Torp har ligget en gd. Knapsdal (1610 Knapsdall).

Skove: I so.s sydl. del enkelte mindre plantager, der hører til forsk. gde, således til Kærgårdsholm, Nyholm og Lundholm (18 ha).

Fredede oldtidsminder: 6 høje, deriblandt Klokkehøj nær kirken. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje.

I Håsum so. fødtes 1474 rigsmarsken Tyge Krabbe.