Arup sogn

(Øsløs-Vesløs-A. kom.) omgives af Limfjorden (Løgstør bredning og Feggesund) samt Hillerslev hrd. (Østerild so.), Vesløs og Øsløs so. So. omfatter den yderste, sydl. del af Hannæs’ moræneklædte halvø, der mod ø. står frem med stejlskrænter mod en smal strandengsbræmme, mens terrænet i v. går mere jævnt over i et bredere strøg af enge, der dels er hævet havbund fra stenalderen og dels er fremkommet ved inddæmningen af Arup-Vesløs vejle og Østerild fjord. Den 800 ha store Arup vejle afvandes dels gennem en sluse (ved Hovsørrøn) i den 3,6 km lange vejledæmning og dels gennem landkanalen, som den har fælles med den 1160 ha store Arup-Vesløs vejle, og som gennem et sluseværk munder i Limfjorden v.f. Arup. S.f. Hannæs ligger den lave Arup holm, der ligesom vejlearealerne benyttes til græsning og høslæt samt til rørskær. Hannæs, der når en højde af 29 m, har ganske gode jorder, og gårdene ligger mest som randbebyggelse ned mod engene. Gennem det næsten skovløse so. går landevejen fra Frøstrup s. 544 til Feggesund, hvorfra der tidl. var færgeoverfart til Mors. Ved Amtoft er opført en 345 m lang dæmning (Amtoft bro) med tværmole, hvor vanddybden er 2,0 m.

Areal i alt 1955: 1297 ha. Befolkning 1/10 1955: 454 indb. fordelt på 136 husstande (1801: 208, 1850: 333, 1901: 476, 1930: 487).

I so. ligger Nr. Arup (1408 Athorp, 1418 Arthorp, 1688 Nør Aarup; u. 1796) m. kirke, forsamlingshus og friskole; Sdr. Arup (1408 Syndræ Athorp; u. 1796) m. skole (opf. 1909); Amtoft (1408 Ametofte Gardh, Ammætoftægardh, 1494 Amtoffte; u. 1796) m. anløbsbro og telf.central.–Saml. af gde og hse: Arup Kær, Arup Toftehuse; Amtoft Hede.–Gårde: Feggesund Færgegård (1688 Fæggesunds Færgested); Bakkegd.

A. so., der sa. m. Øsløs og Vesløs so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. hører under 5. udskrivningskr., 533. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken (viet Skt. Morten) består af romansk kor og skib, sengotisk, stærkt ombygget v.tårn og nymodens våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de opr. retkantede, sokkelbrydende døre er bev., den mod s. i brug, den mod n. tilmuret. Ingen af de opr. vinduer er bev. uændret, men der spores rester af alle tre korvinduer, og det mod ø. er for nogle år siden genåbnet. De romanske kvadermure er usædvanligt rige på stenhuggerfelter og indristede figurer, bl.a. hammerkors, fugle og ornamenter. I det indre, der har nye bjælkelofter, står den runde korbue med skråkantsokkel og noget forsk. profilerede kragbånd. Af det sengotiske tårn er efter ombygningen 1924 (arkt. E. Packness) kun ubetydelige rester bev., idet man da fornyede det meste af murværket, således at også gavlenes kamtakker og v.gavlens smukke sengotiske højblændinger blev ofret. Våbenhuset er ligeledes stærkt fornyet, men stammer vist fra 1839. Det tidl. våbenhus af bindingsværk var fra 1691. – Romansk alterbord af granitkvadre med skråkantet monolitplade, hvori en helgengrav. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra o. 1580–90. Af den opr. bemaling er bev. figurer på fløjenes ydersider (Kristus med verdenskuglen og Troen), mens den øvr. staffering og malerierne af Nadveren, Moses og Kristus er udf. 1707 af Chr. Pedersen Lyngbye. En alterhimmel fra o. 1600 er hensat i tånrummet. Kalken er et smukt arbejde fra 1505 med indskr. i ejendommeligt snørklede bogstaver: »Calix ecclesie sti Martini in Aarup…«. Romansk granitfont svarende til den i Klim med nedadvendte liljer på kummen og hammerkors på kapitælfoden (Mackeprang. D. 51. 179ff.). Prædikestol 1593 af Kollerup-type med naivt skårne evangelisttegn i felterne og noget yngre kvadratisk himmel. Stoleværk o. 1625 med glatte trekantgavle med æggestavlister. Klokke o. 1300 af slank, unggotisk form.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 208–16.

Vejlerne, der er en fællesbetegnelse for de lave fjordarme, som fra Limfjorden skyder sig ind i Hanherrederne, er især kendt for deres rige fugleliv, ikke mindst i træktiden forår og efterår, hvor de udstrakte bevoksninger af siv og rør i det lave vand frembyder ideelle gemmesteder og gode ernæringsbetingelser for vade- og svømmefugle. Medvirkende til skabelsen af dette eldorado for fuglene er bl.a. de landvindingsforsøg, der har været gjort gennem de sidste 100 år på dette sted. – 1863 fik englænderen John Gurney bevilling på at inddæmme Bygholm og Han vejler, men på gr.af kapitalmangel overdroges koncessionen 1868 til John Trewhella af Moseley ved Birmingham. 1868–70 opførte denne de tilsammen 6 km lange hoveddæmninger mod fjorden samt 12,5 km landkanal, omkransende vandarealerne. Men en stormflod 4/1 1874 gennembrød de svage diger og satte hele arealet under vand. Koncessionen overtoges derefter 1877 af englænderen A. J. Livingstone Learmouth, og han byggede det eksisterende 2,5 m høje fjorddige, og efterhånden forvandledes de tidl. fjordarme til ferskvandssøer. Endnu 1884 var dog kun Tømmerby fjord delvis tørlagt. Learmouth’s bevilling fornyedes 1885, og ved hans død overdroges den til hans enke og søn, L. C. L. Learmouth. Derefter gik arbejdet rask frem, og 1895 var såvel Tømmerby fjord som Arup og Vesløs vejler, der nu var skilt ved en tværdæmning, udpumpet efter koncessionen, idet det resterende vandareal kun androg 1220 tdr. land. Men Learmouth havde store økonomiske vanskeligheder, s. 545 og 1899 forsøgte han at afhænde vejlerne, først til staten og, da denne ikke ville købe, så til lodsejerne. Men disse formåede ikke at rejse den fornødne kapital. Efter overenskomst ml. vejleejerne og staten bevilgede denne 60.000 kr. til istandsættelse af diger og sluser. Efterhånden ophørte pumpningen, og vandet afdrænedes udelukkende gennem de selvvirkende sluser. 1912 erhvervedes vejlerne af et konsortium bestående af gross. Bendtzen og murermester Rasmussen, begge Ålborg, og proprietær Isager, Hasseris. 1916 standsedes pumpningen helt med det resultat, at Tømmerby fjord 1923 stod helt under vand, mens 1/3 af Vesløs og 3/4 af Arup vejler ligeledes var vanddækket. Efter gentagne klager fra lodsejerne over svigtende overholdelse af koncessionsbetingelserne nedsatte staten 1941 et udvalg, der lod Hedeselskabet foretage en jordbundsundersøgelse af vejlerne. Denne viste tydeligt, at en delvis afvanding kun ville tørlægge de forholdsvis lette sandjorder, mens klægjorderne først ville kunne udnyttes efter en total afvanding. Omkostningerne ved en sådan ansloges til 8,25 mill, hvorfor en afvanding måtte opgives. Et nyt udvalg indstillede 1953, at der oprettedes to digelag, der skulle påse visse forbedringer på digerne, kanalerne og sluserne. Samtidig fik vejleejerne endelig og ubetinget ejendomsret til de inddæmmede arealer mod at afstå til lodsejerne et areal på 55 ha mellem Hovsør og Hovsørrøn og et andet på 50 ha ml. Vesløs by og jernbanen over vejlerne.

Litt.: Betænkning angaaende Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden, afgivet den 25. Januar 1934 og Betænkning angående en endelig ordning af ejendoms- og afvandingsforholdene for Han herreders vejler, afgivet den 2. december 1953. N. Sodborg. Bygholm og Vesløs Vejler, AarbThisted. 1909. 63–87. Sa. Lidt om Bygholm Vejle, smst. 1925–29. 179–95. Dansk Hjemstavn nr. 10. 1948. 11–12.

Amtoftgård har tilhørt Niels Eissøn Lange (af slægten med de tre roser i våbnet) († senest 1390), der mul. har erhvervet den i forb. med den jyske adels opstand mod kong Vald. 1368. I hvert fald måtte hans arvinger og søstersønner Jep og Palle Kirt 1408 erkende, at A. var krongods, som tilforn var skødet kong Valdemar, og de skødede den til dronn. Margrete. 1494 fik Anders Friis (af slægten fra Haraldskær) A. i pant af kronen, og efter hans død fik Anders Skeel 1515 livsbrev på A. len. En kort overgang havde Niels Stygge og Hak Ulfstand A. i pant, men ellers var den i ca. 100 år forlenet til medl. af slægten Skeel. Ovenn. Anders Skeels fætter Hans Skeel havde A. i pant 1525, dennes sønner, Iver Skeel 1526–40 og Niels Skeel 1540–61 (1553 var pantesummen 900 mk. dansk, 740 mk. lybsk og 200 dlr.), sidstn.s enke Karine Globsdatter Krabbe 1561–86 og deres datter Ingeborg Skeel 1586–1604. A. kom derefter under Hald len, og 1634 blev den udlagt til Jørgen Navl, der var løjtn. ved kompagniet i Hald len. O. 1680 blev A. ryttergods (gl. matr. 29 tdr. hartk., ny 16 1/2), og 1716 solgte kronen den til stiftamtmand, Rudolph friherre v. Gersdorff for 585 rdl. Efter hans død 1729 arvedes den af enken Karen Solgaard, der 1742 solgte den til skudehandler Kristen Kristensen Klim for 1000 rdl. Han døde 1776, og hans arvinger solgte 1781 A. til skudehandler Anders Ingvordsen. Gården var på det tidspunkt delt i flere brug, og ved Anders I.s død 1815 var der kun cirka halvdelen af ejendommene tilbage. Gården skal have ligget ø.f. Amtoft by.

Litt.: Julius Hvamstrøm. Amtoftegaard. Fra gård til by, AarbThisted. 1958. 347–54.

Fredede oldtidsminder: Ved Sdr. Arup en ret anselig høj. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje.

I Arup so. fødtes o. 1585 den katolske prælat Christen Lauridsen Ørn.

Litt.: AarbThisted. 1925. 35–63 (N. Sodborg. Hannæsbonden Christen Jørgensen Arup); 1949. 345–49; 1958. 398 (friskolen).