Glyngøre sogn

(Nautrup-Sæby-Vile kom.) omgives af Sæby, Nautrup og Vile so. samt Salling sund. Det stærkt kuperede, tidl. lyngklædte bakkeland (Skibhøje bakker) er for en stor del opdyrket el. beplantet m. nåleskov (Halkhoved plantage). Såvel bakkerne som stranden ved Sallingsund er meget besøgt i sommertiden. Neden for de stejle stenalderklinter, på det marine forland, ligger byen Glyngøre, hvorfra der er færgefart til Nykøbing Mors. Her ender også jernbanen og landevejen fra Skive. En gren af vejen fra Skive ender ved overfartsstedet Sallingsund (Pinen), hvorfra en automobilfærge sejler til Mors (Plagen).

Areal i alt 1955: 321 ha. Befolkning 26/9 1960: 1020 indb. fordelt på 296 husstande (1930: 699, 1955: 902).

I so. Glyngøre stationsby (1694–95 Glyngør) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 930 indb. fordelt på 268 husstande (1930: 591 indb., 1955: 757); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 182 levede af landbrug m.v., 230 af håndværk og industri, 114 af handel og omsætning i øvrigt, 98 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 96 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – (delvis i Sæby so.) m. kirke, præstegd. (opf. 1921, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), centralskole (for Glyngøre, Sæby og Vile so., opf. 1953, udv. 1957), bibl. (i skolen; opret. 1919; 3100 bd.), missionshus (opf. 1943), kom.kontor, s. 190 hvilehjem (opf. 1930, 20 pl.), sportspl., biograf, 2 hoteller, filialer af Morsø Bank, Nykøbing M., og Spare- og Laanekassen for Nykøbing M. og Omegn, Glyngøre fiskeindustri, startet 1940, m. fryseri, filetfabr. og fiskeeksport, skibsbyggeri, fiskeeksport, jernbanestat. (endestat. for Sallingbanen), posteksp., telf.central, havn m. vinkelfyr og statsbanefærgeforb. til Nykøbing M., handelsgartneri og minkfarme. – Saml. af gde og hse: Sallingsund (1683 Ved Salingsund) m. Pinen, afholdsrestaurant og færgeforb. til Plagen på Mors.

G. so., der sa. m. Nautrup, Sæby og Vile so. udgør én sognekom. og sa. m. Sæby so. ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 292.b lægd og har sessionssted i Skive.

G. so. blev ved bek. af 24/3 1922 udskilt fra Nautrup, Sæby og Vile so. fra 1/4 1922 at regne.

Glyngøre kirke er opf. 1918–19 efter tegn. af arkt. Charles Jensen, Nørresundby, (indv. 13/4 1919) og består af skib, kor og tårn, gennem hvilket indgangen er. På skibets n.side en lille tilbygning med præsteværelse, fyrrum etc. Bygningen er opf. af munkesten og hvidkalket; rødt tegltag. Det indre har fladt bjælkeloft. – I altertavlen et maleri (Den gode Hyrde), kopi efter Joakim Skovgaard ved Peter Skovgaard, skænket af stiftamtmand, kmh. H. Grøn. Granitdøbefont, skænket af fru Villefrance, Hellerup. I koret et maleri (den korsfæstede) kopi efter P. P. Rubens ved Hellen Halk. Over forhallen er indrettet et orgelpulpitur. Kirkeskib, tomastet bark »Erik«, fra 1919.

Skove: Flere mindre plantagebevoksninger på tidl. hedearealer, der nu oftest anvendes til sommerhusbebyggelse. Mod n. en del (ca. 16 ha, resten i Sæby so.) af Halkhoved plantage, anl. 1898, med sommerbeboelse. Ejendommen tilh. malerinden Hellen Kirsten Halk.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoriblandt den anselige Store Sundhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje.