Græse sogn

(G.-Sigerslevvester kom.) omgives af Slangerup og Jørlunde so., Frederikssund kbst., Roskilde fjord og Sigerslevvester so. samt Strø hrd. (Strø so.). Op over det overvejende jævne terræn (højden 15–20 m o.h.) hæver sig s.f. G. by den vældige Skovbakke, der kulminerer i Danshøj (50 m), og hvorfra der er en storslået udsigt til Roskilde domkirke og Frederiksborg slot. Mod v. står Skovbakke med en høj, stejl skrænt ned mod Enghave, en del af en stenalderfjord, der strakte sig op langs G. å. Stenalderhavets gl. klinter fortsætter langs Roskilde fjord og har foran sig en bræmme af hævet havbund, hvorpå fjordvejen går. I Roskilde fjord ligger den lange, smalle Stenø. Jordbunden er på fladerne mest leret, men på og ved Skovbakke dominerer sandjorden. Skovløst. Gennem so. går landevejen Frederikssund-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 693 ha. Befolkning 7/11 1950: 362 indb. fordelt på 104 husstande. (1801: 282, 1850: 444, 1901: 330, 1930: 387).

I sognet byen Græse (o. 1370 Greswith; u. 1790) med kirke, præstegård og skole (opf. 1907, ved sogneskellet til Sigerslevvester), forsamlingshus (i den gl. s. 246 skole) og andelsfryseboks (1951). – Tollemose (1682 Tolle Mose), gde. – Græse Møllegård m. vandml.

G. so., der sa.m. Sigerslevvester udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under 10. retskr. (Frederikssund), 8. politikr. (Frederikssund), Frederikssund amtsstuedistrikt, Jægerspris lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Frederiksborg amtsrkr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. og 1. udskrivningskr., 123. lægd.

Kirken består af senromansk kor og skib, gotisk våbenhus og tårn fra slutn. af 1500t., alt af teglsten og hårdt restaureret. Korets opr. ø.- og n.vindue er bev. tilmuret. Skibets n.mur er helt omsat. S.døren, der har været rundbuet og indvendig afdækket med planke, er nu omdannet. Rester af to rundbuede, smigede vinduer er bev. på loftet. I unggotisk tid er skibet vist forlænget. Derefter er kor og skib blevet overhvælvet. Tårnrummet har krydshvælv; trappehuset er opf. 1748 som erstatning for et af bindingsværk. – Kalkmalerier blev 1898 fundet på skibets s.væg og atter tilkalket. De bestod af en fremstilling af Skt. Laurentii martyrium, evangelistsymboler og helgenfigurer. På overvæggen er bev. rester af ornamentik og i det opr. vindues smige to figurer, hvoraf den ene er Skt. Katarina. Dekorationerne er ældre end hvælvingerne og stammer fra slutn. af 1300t. I alterbordets bagside er indsat tre gl. foldeværksfyldinger. Altertavlen er udf. på Hans Barchmands værksted 1616. Alterbilledet, nadverens indstiftelse, skænket 1731 og opmalet 1745. Senromansk døbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 87). Dåbsfad af drevet messing med bebudelsesscene. 1745 havde kirken korbuekrucifiks stående på bjælke. Smuk gotisk lysekrone. Kirkeklokker støbt af Hans Meyer i Helsingør 1644 og af Holtzman i Kbh. 1749. – Epitafiemaleri fra 1651 af præsten Søren Olufsen og hustru. – På kgd. stod 1614 en kirkelade, der var udlejet.

Ved Græse mølle har der været en helligkilde, som besøgtes Skt. Hansdag. (Schmidt. DH. 113).

I Græse so. lå i middelalderen en større herregård, Græsegård, som har tilhørt den i Chrf. II.s tid mægtige ridder hr. Jens Offesen (Neb) († før 20/6 1349). Gården gik i arv til hans to døtre af første ægteskab, af hvilke den ene blev g.m. Niels Hak til Højby († før 20/3 1362), den anden m. Jens Lauridsen (Panter) († efter 1364). De to svogre skiftede ml. sig 1349, hvorved G. må være blevet delt. Niels Hak ægtede siden Marine Jensdatter Galen († efter 1400), som 1390 tilskødede sin søstersøn Johannes Absalonsen (Ulfeldt) († 1396) sin efter datteren Ingefred († 1390) tilfaldne andel i G. Jens Lauridsens datter ægtede drosten hr. Jens Andersen (Brok) til Essendrup (Gl. Estrup) († 1408), der 1379 nævnes som ejer af G. Til hans efterkommere gik G. ligesom Hillerødsholm i arv. Fra 1457 nævnes hans sønnesøns søn Axel Lagesen († 1498) til G. (som han skal have genopbygget). Hans datter Pernille († før faderen) ægtede Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) († før 1493), og deres datter Mette Albrechtsd. (Bydelsbak) († 1513) arvede G. efter morfaderen. Hun ægtede Mogens Gøye († 1544), ved hvis død G. deltes ml. sønnen Albert Gøye († 1558) og datteren Birgitte († 1574), der ved sit ægteskab s.å. m. Herluf Trolle († 1565) bragte denne sin arvepart. Ved mageskifte med svogeren blev Herluf Trolle 1552 eneejer af G., som han imidlertid 1560 ved mageskifte måtte overdrage Fr. II tillige med Hillerødsholm i bytte for Skovkloster. – Ved Lundehøjgård i Græse by er fundet rester af et husgulv af munkesten og røde fliser, måske genanvendte materialer fra Græsegård.

I G. fødtes 1806 politikeren D. E. Rugaard, 1854 lægen Hans Kaarsberg og 1856 broderen, lægen Johs. Kaarsberg.

Fredede oldtidsminder : Ved G. en af landets længste jættestuer, uden dæksten; den er undersøgt af Nationalmuseet og gav et stort fund af flintsager, lerkar og rav (AarbFrborg. 1944. 96–108). Desuden en højrest med en noget ødelagt dobbelt jættestue, en langdysse med to kamre og Danshøj, hvori var en stenkiste. – Sløjfet: 5 langdysser, en ubest. dysse og 14 høje, hvoribl. Lundehøj, der indeholdt en kvindegrav fra ældre bronzealder med bronzesager og tøjrester; et par andre undersøgte høje indeholdt hellekister.

Ved udgravning af en grusgrav ved Græse å fandtes 1912 et lerkar med 895 mønter, nedlagt under kampene efter Knud Lavards drab (1131).