Kongens Tisted sogn

(K. T.-Binderup-Durup kom.) omgives af Års hrd. (Brorstrup so.), Grynderup, Durup og Binderup so. Omkr. en stor del af so. løber Lerkenfeld å, hvor store afvandingsarbejder ved Binderup udførtes 1960. Den nordl. del har ret jævne former, men mod s. bliver terrænet højere og mere kuperet (Tisbjerg 73 m, Elbjerg 64 m, Bavnehøj 67 m, mens Stejlehøje på skellet til Durup er 86 m). De bedste jorder findes omkr. Kongens Tisted, mens hedestrækningerne, nu for største delen opdyrkede, tidl. var udbredte s. 1199 mod ø. (Alstrup hede). Der er kun lidt skov. Gennem so. går landevejen Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1955: 1801 ha. Befolkning 1/10 1955: 357 indb. fordelt på 89 husstande (1801: 175, 1850: 228, 1901: 373, 1930: 407).

I sognet byerne: Kongens Tisted (*1231 Tystathe, *1429 Kongs Thisted; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1914), afdelingsbibl., stiftelse (Den Kastrupske Stiftelse, opf. 1913, m. plads til 4 familier), Kongens Tisted Sparekasse (filial af Aalestrup Sparekasse) og telf.central; Bonderup (1442 Bwndrop). – Saml. af gde og hse: Alstruphede. – Gårde: Stensbjerg.

K.T. so., der sa. m. Binderup og Durup sogne udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., amtstuedistrikt og amtstue, lægekr., skyldkr. og folketingsopstillingskr. som Rørbæk so., men under 53. skattekr. (Løgstør). So. udgør 5. udskrivningskr., 339. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Den teglhængte kirke består af romansk kor og skib samt v.tårn og våbenhus fra 1920. De romanske bygningsdele, der har bjælkeloft, er opf. af granitkvadre. Koret hviler på en høj dobbeltsokkel, hvis øvre led er rigt profileret, det nedre blot en høj skråkant. Under skibet findes kun et enkelt sokkelskifte, på s.siden identisk med korets profilerede led, på n.siden derimod skråkantet. Af de opr., retkantede døre m. monolitoverliggere er den sdr. endnu i brug. I korets s.mur sidder en romansk billedkvader m. løvefigur, vendt 90°. Alle vinduer er nyromanske, og den stærkt omsatte n.mur er helt uden vinduesåbninger. Korbuen har profilerede romanske kragbånd, men er i gotisk tid ændret til spidsbue. Våbenhus og tårn, begge af mursten og hvidkalkede, er opf. af arkt. Hack Kampmann, det sidste på bekostning af gross. N. C. Kastrup, for hvem der er mindetavle i det overhvælvede tårnrum, som står i forb. m. skibet ved en høj rundbue. Tårnet har blændingsgavle i ø. og v. – Statelig altertavle i renæssancestil fra 1600t.s beg. m. stærkt opmalede billeder, der formentlig er opr. Alterkalk fra o. 1830. Malmalterstager af baroktype. Stor romansk granitdøbefont af Randerstype (Mackeprang. D. 229) m. dobbeltløver. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde 1550–1600; i bunden paradis-relief. Enkel renæssanceprædikestol o. 1600. Nye stolestader. Model af skoleskibet Danmark 1961. Series pastorum i skibet. Orgel i tårnrummet. Klokken er støbt af Hartwich Qvellichmeier 1617.

Kongen ejede if. ValdJb. 6 bol i T., vurderet til 6 mark guld (deraf navnet Kongens T.). 1327 fik Erik Valdemarsen, søn af den sv. kong Valdemar og Erik Plovpennings datter Sofie, tildømt halvdelen af T. med alt tilliggende.

Ved Alstruphede har ligget en bebyggelse Alstrup (*1487 Alstrup gardested), der synes forsv. i 1500t.

Fredede oldtidsminder: 36 høje. V.f. byen, nær skellet mod Brorstrup, ligger en gruppe på 11 høje, hvoraf 3, deribl. Elbjerg, er ret store. Andre større høje er de to Bjørnhøje nordl. i so. og en høj ved Alstruphede. – Sløjfet el. ødelagt: 59 høje.

I præstegårdshavens østdige en runesten, fundet 1847 ved Ll. Rørbæk, Ravnkilde so. Dens indskrift lyder: Asgot, Tygotes (el. Duendes?) søn, rejste stenen efter sin broder Esge (DRun. 173f.).

Indre Missions ungdomsskole Borremoseskolen er påbegyndt opført ved landevejen nordl. i so.; den ventes fuldført 1962.