(R. kom.) omgives af Merløse hrd. (Niløse so.), Skellebjerg, Ruds Vedby, Sæby og Buerup so., Skippinge hrd. (Holmstrup so.) samt Tuse hrd. (Skamstrup so.). Langs nø.grænsen løber Åmose å (Halleby å) i Åmosen. Det uregelmæssige bakkeland antager i den nordl. del karakter af en randmoræne, hvis enkelte bakker er orienteret fra sø. til nv., parallelt med Åmosen, og næsten alle lige høje, godt 40 m. Det mellemliggende bundrelief stiger i sydl. retning og bliver her 40–50 m o.h., og over dette hæver sig en del højere bakker, bl.a. Bøgebjerg (69 m) v.f. Reerslev. De fleste steder er overfladen leret, og kun ved kanten af Åmosen er bakkerne sandede. I so. ligger Løjesmølle skov, Hesselbjerg skov, Frihave samt Hedeboryde skov og Tågerup skov. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Jyderup-Slagelse.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1940 ha. Befolkning 7/11 1950: 765 indb. fordelt på 229 husstande. (1801: 517. 1850: 939, 1901: 1001, 1930: 895). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 575 levede af landbrug, 80 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 92 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Reerslev (o. 1370 Retherslef) med kirke, præstegd., skole (opf. 1909), sognebogsaml. 1898; 1456 bd.), alderdomshjem, missionshus (opf. 1906, arkt. Holger Jacobsen), forsamlingshus, andelsmejeri og sparekasse (opret. 1873; indskud 31/3 1953 0,2 mill. kr.); Sønderød (1367 Swnderwth; u. 1798) med skole (opf. 1900); Tågerup (1306 Tokæthorp; u. efter 1805) med skole (opf. 1864) ved Ny Tågerup; Hesselbjerg (1346 Hæslæbyergh). – Saml. af gde og hse: Risbjerg; Dyndeng; Orevad; Almager; Sønderød Sand. – Gårde: Hesselbjerggd. (24 tdr. hartk., 221 ha, heraf 41 skov; ejdsk. 575, grv. 279); Egebjerggd.; Løjesmølle (1664 Løgidtzmølle), tidl. vandmølle.
Peter Skautrup professor, dr. phil.
R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ruds Vedby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 347. lægd. So. har sessionssted i Høng.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken har romansk kor og skib af kamp. Et romansk vindue af tegl ses på våbenhusloftet. I gotisk tid er v.gavlen ombygget i tegl med højere rejsning end den gl., og koret er forlænget og har fået blændingsgavl af tegl over kampestens underdel og samtidig hvælving. I den romanske kirke er indbygget gotiske hvælv. På korets n.side er opf. et fladloftet, gotisk sakristi, på skibets s.side et fladloftet, gotisk våbenhus. Det gotiske tårn har samtidig hvælv. Nordkapellet er fra nyere tid, bygget af små mursten i krydsforbandt. Kirken blev rest. 1860. – Altertavlen er i højrenæssancestil med billede af Kølle (Kristus i Getsemane), et ældre alterbillede hænger i sakristiet. Alterbordsforsats af fyr med fladsnit fra 1562. Romansk granitfont. (Mackeprang. D. 83). Prædikestol fra 1629 med sen. indskåret årst. 1688. – En romansk ligsten, genanvendt i 1600t., er indsat i kgd. muren. På kgd. en gravhvælving for fam. Moltke på Nørager.
Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.
Claus Zerlin (Cernyn) skriver sig 1390 til Retherslef. 1429 erhvervede Jørgen Rud »Hæslebiergh og Heslæbiergs fang« ved mageskifte med kronen.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Skove: Østligst i so. ligger Tågerup skov (ca. 20 ha), der dels har et fladt terræn (østligst) og dels et bakket med største højde (52 m) i Røgelsknøs. Skoven er særdeles velbevokset hovedsagelig med ældre, god bøg, andet er bevokset med yngre ask og nåletræ. Skoven tilhører Kragerupgård i Ørslev so. Umiddelbart s.f. Tågerup skov danner Hedeboryde skov (22 ha) forbindelsesleddet med Våseskov og Hestehaven i nabosognet Skellebjerg. Det overvejende flade terræn er bevokset med løvtræ.
Et par km længere mod v. støder man på Frihaven og mod n., på grænsen til Åmosen, ligger Løjesmølle skov. I den første er terrænet bølget, i den sidste fladt med blødbund. De sidstnævnte skove tilhører Nørager og Konradineslyst skovdistrikt. Umiddelbart op til Løjesmølle skov ligger Hesselbjerg skov (37 ha), der ejes af A/S Georg Bestle. Terrænet her er mere bølget end i naboskoven. Hovedtræarten er bøg.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Sognet er rigt på store stengrave, men har ingen bronzealders høje; i alt er der en runddysse, 4 langdysser og 15 dyssekamre. Sø.f. R. ligger nær hinanden en af landets længste langdysser, 100 m lang, med 127 randsten og 3 kamre, samt 2 anselige dyssekamre, som antagelig har ligget i en langdysse. Ved Dyndengen en langdysse med 2 kamre og spor af et tredie; ved Sønderød et anseligt, noget rest. dyssekammer. På Bøgebjerg står en gruppe på 5 bautasten, »Skrædderens falske vidner« (Schmidt. DK. 138); Skrædderen selv, en sten på Ovtved mark, står noget vestligere. – Sløjfet: 5 runddysser, 4 langdysser, 3 dyssekamre og 3 ubest. dysser. – Ved Hesselbjerggd. en boplads fra maglemosekulturen. I den til so. hørende del af Åmosen er fundet ret mange benredskaber fra sa. kultur, samt nogle yngre stenalders mosepotter.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Der har været to helligkilder i so. (Schmidt. DH. 117).
Genforeningssten ved kgd.s hovedindgang, stammende fra ødelagt langdysse på Lykkebjerggd.s mark.
I R. sogn fødtes 1805 bjergningsentreprenøren Emil Z. Svitzer, 1859 billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg.