Åsted sogn

(Selde-Å. kom.) omgives af Nørre hrd. (Selde og Torum so.), Tøndering, Durup, Nautrup og Sæby so. samt Fur sund. På den ret jævne og frugtbare moræneflade, hvor kridtundergrunden fl. st. når helt til overfladen, ligger enkelte smalle sandrygge. Gennem so. løber Hinnerup å i en ret bred dal, hvis enge efter regulering af åen og forlægning af dens munding mod ø. er blevet gjort anvendelige. Åen er en rest af en vig fra Limfjorden. Ved skellet til Sæby so. ligger den udtørrede Grynderup sø. Mod v. flere små plantager og lidt lyngareal.

Areal i alt 1955: 2139 ha. Befolkning 26/9 1960: 730 indb. fordelt på 192 husstande (1801: 334, 1850: 461, 1901: 752, 1930: 756, 1955: 748).

I so. byerne: Åsted (1468 Ostædh, Osteth; u. 1792 og 1804) m. kirke, skole (opf. 1903, omb. 1920), so.bibl. (i skolen; opret. 1722; 3000 bd.), missionshus, forsamlingshus og telf.central; Nissum (1406 Næswm; u. 1791) m. maskinstat.; Risum (*1429 Rysom, 1481 Risom; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Elkærgde (o. 1525 Ryssum Elker); Nissum Bjerge; Bjergby; Nøreng (u. 1794); Hjorbusk (1546 Hørbuske, 1664 Hiurbusch); Risum Remmer; Nøreng Hede. – Gårde: hovedgd. Østrrgd. (1495 Østherægordh) (30,4 tdr. hartk., 222 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 960, grv. 485); Åsted Skovgd. (*1429 Ostathskoff, Ostath skow); Torp (Nøreng Torp; 1546 Torp); Sæbygd. (*1430 Sæbygard); Søgd. (1524 Siøgardt); Nissumgd. (11,2 tdr. hartk., 80 ha; ejdv. 412, grv. 150); Vestenbjerggd. (1683 Westenberiggaard); Korsgd. (o. 1525 Korssgardt).

Å. so., der sa. m. Selde so. i Nørre hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har tingsted i Skive og hører under 84. retskr. (Skive), 56. politikr. (Skive), Salling lægekr. (Skive), under Viborg amtstuedistrikt med amtstue i Viborg, 62. skattekr. (Skive), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Skive). So. udgør 5. udskrivningskr., 289. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken, indviet til Skt. Hans, består af romansk kor og skib samt sen. tilbygget tårn mod v., våbenhus mod n. og korsarm mod s. Kor og skib er af veltilhugne granitkvadre på skråkantsokkel; et romansk vindue i korets n.side er tilmuret ligesom den firkantede s.dør. Den tilsvarende n.dør er i brug. En profileret vinduesoverligger med indristet kors er indsat i korsarmens murværk. Korbuen er udvidet. I koret er i senmiddelalderen indbygget en ottedelt hvælving; skibet har bjælkeloft. Tilbygningerne er opf. af kvadre og munkesten og vistnok alle sengotiske. Tårnet har gavle mod s. og n., den sidste med rundblændinger; tårnrummet har krydshvælving og åbner sig til skibet med en spidsbue. En stor rundbue forbinder den hvælvede korsarm med kirken. Bygn. er delvis hvidkalket, kor, skib og tårn har gamle blytækte egetræstagværker, korsarm og våbenhus tegltag. – Korhvælvet er prydet med kalkmalerier i ungrenæssancestil fra 1563, scener fra det gl. og det nye testamente, portrætter af Luther og Melanchton samt en række aneskjolde tilh. Iver Krabbe til Østergård og Magdalene Banner (MagnPet. K. 37). Alterbordspanel med årst. 1590 og fru Anne Krabbes init. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1520. Sidefløjenes bevarede snitværker (Kristi fødselshistorie og Mariæ død) tilskrives Claus Bergs værksted i Odense (Th. Ussing. Claus Berg. 63); i midtskabet, hvis opr. udsmykning er tabt, har et nyt krucifiks 1948 afløst et maleri (Nadveren) af A. T. Jæger 1821. På tavlens fodstykke Iver Krabbes og fru Magdalene Banners våben. Meget store alterstager fra 1600t. Romansk granitdøbefont med glat kumme (Mackeprang. D. 187). Glat messingdåbsfad med init. INR – CVA. Prædikestol fra 1589, opsat af fru Magdalene Banner, med bibelske relieffer samt Iver Krabbes og Magdalene B.s fædrene og mødrene våben. Skriftestol i renæssancestil. Stolegavlene er vist fra o. 1800. Et metalstøbt krucifiks er opsat ved reformationsfesten 1836. Til minde om indstiftelsen af et fattiglegat er en kalkstenstavle opsat på korvæggen. I tårnrummet et orgel på 7 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokke fra 1591, støbt af Borchard Gelgeter på bekostning af Anne Krabbe til Østergård. – I korsarmen en mindetavle over Axel Viffert, født og † 1580, søn af Axel Viffert til Axelvold; opsat 1587 af moderen, fru Anne Krabbe. I våbenhuset står to gravsten (forhen i korsarmen), den ene over Lucas Krabbe til Østergård, † 1543, og fru Inger Eriksdatter Skram, den anden, fra 1558, med portrætfigurer, s. 176 over Iver Krabbe, † 1561, og hustru Magdalene Banner, † 1597. (CAJensen. Gr. nr. 208 og 558). Tre kister, som stod i et gravkammer under koret, er 1864 nedsænket på kgd.

Borgen Nissum ejedes 1408 af hr. Niels Mikkelsen Krabbe (af Østergd.), der nævnes 1390–1434, dernæst af hans søn landsdommer hr. Morten Krabbe († 1483). Dennes søn, der snart kaldes Lucas, snart Glob Krabbe († 1543), lod vist Nissum nedbryde og opførte i stedet Østergård 2 km længere mod sydøst. Grundstenen blev efter en nu forsv. indskr. lagt 1516, men allr. fra 1495 nævnes Glob i Ø. Hans søn rigsråd Iver Krabbe († 1561) afrundede godset ved at bortbytte strøgods i Salling med Asmildklosters tidl. gods i Åsted so.; mageskiftet fortsattes af enken Magdalene Banner, efter hvis død 1597 Ø. kom til datteren Anne Krabbe († 1625), g. m. Erik Kaas (Sparre-K.) til Voergård († 1598). Derpå kom Ø. til søsterdatteren Anne Tygesdatter Brahe († 1636), enke efter Otte Lindenow til Borreby, der allr. 1628 overdrog sit jordegods til sine arvinger. Ø. kom til sønnerne Holger Lindenow († 1630) og Otto Lindenow til Borreby († 1632). Sidstn.s enke Vibeke Podebusk ægtede 1639 Knud Ulfeld til Svenstrup († 1657), men havde livsbrev på gden, der efter hendes død 1645 kom til sønnen amtmand Christian Lindenow, der 1660 pantsatte den (48 tdr. hartk.) med gods for 10.000 rdl. til provst Erik Olufsen Torm († 1667), hvis enke Søster Worm 1673 gjorde indførsel hos Christian Lindenow. Efter hendes død 1685 skødede arvingerne 1686 Ø. til hendes svigersøn Jens Henriksen († 1723), der 1694 solgte Ø. (40 og 199 tdr. hartk.) til forpagter på Astrup Anders Hansen Høyer († 1727), hvorefter Ø. kom til Christen Jensen Basballe, borgmester i Århus. Efter ham blev den (40 og 242 tdr. hartk.) 1747 solgt ved auktion til hospitalsforstander Niels Nielsen († 1752) for 7864 rdl. Hans svigersøn kbmd. Christen Wassard, Hobro, solgte 1753 gden til ritmester Chr. Lautrup († 1754), hvis enke Birgitte Blichfeld 1758 solgte den (40, 31 og 244 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. til Niels Andersen Qvistgaard († 1763), hvorefter hans enke Johanne Marie Batum 1764 ægtede Christian Kjærulf († 1777). Stedsønnerne Anders og Jens Qvistgaard købte 1777 Ø. på auktion for 31.330 rdl., men 1786 udkøbte Anders Qvistgaard sin bror for 3600 rdl. Efter hans død 1792 blev Ø. (45, 35 og 218 tdr. hartk.) købt for 42.000 rdl. af kaptajn Thomas Thomsen til Vindum Overgd., der 1804 skødede Ø. (40, 73 og 221 tdr. hartk.) m.m. for 100.000 rdl. til landvæsenskommissær Casper Møller, M. Vestrup til Herningholm og Henning Lassen, som bortsolgte det meste gods og 1806 skødede det tiloversblevne til ovenn. Thomas Thomsen († 1823) for 56.500 rdl. På auktion efter ham købtes Ø. (40, 35 og 10 tdr. hartk.) for 4000 rbdl. sølv og 5000 rbdl. sedler af Nis Nissen til Spøttrup, tilhørte 1836–45 kammerråd H. Tørsleff, derefter P. C. Hansen og kammerråd Rasmussen, 1855–71 overpræsident, kmh. Ernst Emil Rosenørn og fra 1871 hans svoger Johan Brinck-Seidelin († 1908), i hvis tid ladegden brændte. På auktion 1885 købtes den for 286.000 kr. af Erik Oscar Hedemann til Nyholm († 1896), fra hvem den 1890 overtoges af Vallø stift som panthaver. Dette solgte den (43 tdr. hartk.) 1906 for 275.000 kr. til løjtn. Axel Lemming Froberg, der 1943 solgte den til grev A. C. Knuth for 570.000 kr. 1945 købtes den af et konsortium, hvoraf J. M. Skov nu er eneejer. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 33–40. Søren B. Nyholm. Det spøger på Ø., AarbSkive. 1933. 67–70. DLandbr. VI. 452–54. L. Højer. Personalhist. medd. til berigtigelse af Ø.s hist., i JySaml. 2. Rk. IV. 418–24. JySaml. 4. Rk. VI. 31–32, 70–72 m.fl. Otto L. Sørensen. Næssekongeslægten Krabbe fra Næsum, AarbSkive. 1960. 5–32.

Hovedbygningen, der er fredet i klasse A, ligger på et fladt, kvadratisk voldsted omgivet af delvis bev. grave, som opr. har været omgivet af høje volde – et anlæg, der minder meget om Spøttrups. Bygn. er et firefløjet anlæg, der lukker sig om en meget lille borggård, ca. 9 × 9 m. En forsv. indskr. på en bjælke i den store sal meddelte »A. dni. 1516 den næste torsdag før midfaste lod Lucas Krabbe lægge den første sten til denne grundvold« – en oplysning der forekommer højst sandsynlig, idet anlægget og alle enkeltheder bærer et sengotisk præg. Alle murene er opf. af munkesten i munkeskifte, og ældst er v.fløjen og s.fløjen, som har glatte kamtakgavle og fladbuede vinduer, til dels i nærmest rundbuede spejle. På s.fløjens gavle har der tidl. været hængekarnapper, måske »hemmeligheder«. Begge disse fløje er to stokv. høje over kælderen, mens de noget sen. tilføjede fløje mod ø. og n. er lavere, idet deres øverste etage til dels er et halvstokværk. Gennem ø.fløjen løber en snæver, udvendig rundbuet port, og på n.fløjens inderside er de fladbuede vinduer anbragt i høje, tvillingrundbuede murblændinger, et i nordjy. sengotik ofte forekommende motiv (fx. Helligåndsklosteret i Ålborg). Bygn. er forholdsvis lidt berørt af sen. ombygninger og står som et af vore bedste eksempler på senmiddelalderens borgtype.

Litt.: V. Lorenzen. Herregårdsarkitektur. 254, 263.

Sæbygård skrev væbneren Troels Jensen sig til 1430–53. Af kronen blev den 1546 mageskiftet til Iver Krabbe til Østergd., med hvilken den derefter længe fulgte (1662 21 tdr. hartk., mølleskyld 7 1/2; 1791 12 tdr. hartk., mølleskyld 3 1/2).

Risumgård erhvervede Magdalene Banner til Krabbesholm 1573 ved mageskifte med kronen.

I so. har ligget gdene Hedegård (1524 Hieegardt) og i Risum Risumgård (1573 Riisomgaard). Nissum mølle (1664 Neszøe Mølle, 1683 Nejsum mølle, Neesze Mølle) lå ved Hinnerup å. Nørremølle hed tidl. Sæbygårds mølle (1546 Sebyegaard og Mølle).

Mod n. ved Åsted Skovgd. lå nogle lave diger over et ret stort areal; efter traditionen skal her have ligget en fiskerby.

Åsted birk. Iver Krabbe, lensmand på Skivehus, fik 4/7 1560 kgl. brev på at måtte bruge birkeret i Åsted og i Resen so., idet der skulle holdes et birketing i Åsted, et i Resen og en birkefoged til hvert ting. Hans hgd. Østergd. og alt hans gods i Åsted so. skulle ligge under Åsted birk. 1662 hørte næsten hele so. under Østergd. 26/11 1687 blev birket, de 4 hrdr. i Salling samt Fur og Krejbjerg birker forenet til én jurisdiktion.

Ca. 1680 blev birketinget holdt ved Åsted kgd. Birkets galgehøj findes ca. 1 km nv.f. Åsted by.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 199, 278. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 395.

Der knytter sig betydelig arkæologisk Interesse til det Voldstedskompleks, der ligger nv.f. Aasted paa V.skraaningen ned mod Aadalen og ude i denne.

Paa Skraaningen ml. det højere Land og Engen, der opr. har været et Kær, rejser der sig stejlt en lille kvadratisk Borgbanke, kaldet Holmshøj eller Skanserne, omgivet af Grav, der maaske opr. som nu har været tør, og Vold, et smukt Eksempel paa en Borgtype, som formodentlig er fra den tidlige Middelalder (en Motte). Umiddelbart V. herfor ses nogle Ujævnheder i Jorden, nærmest at beskrive som fire smaa Fordybninger ordnet i et firkantet Felt; Forekomsten lader sig ikke umiddelbart forklare. De her beskrevne Jordværker ligger i V.-mundingen s. 178 af et spinkelt Voldanlæg, som mod Ø. omslutter et betydeligt, nogenlunde plant Areal (nu Plantage). De to Voldarme, der fra Mosedraget strækker sig mod Ø., slutter sig i nogenlunde rette Vinkler til en Vold, som danner Arealets Ø.begrænsning. Volden følges hele Vejen af en udenfor liggende Grav. Anlægget kunde minde om en forhistorisk Tilflugtsborg, men ved den nære Tilknytning til Borgbanken og dennes Volde og Grave ligger det nær at antage det for dennes rummelige Gaardsareal, dens Bailey. N. om Borgbanken fører en Vej ned paa Engen, hvor en lav Dæmning fører videre ud v.paa til nogle svage Højninger, hvor svære nedrammede Pæle viser endnu en Borgplads, alm. kaldet Sallingholm og formodentlig Voldstedet for den af Lucas el. Glob Krabbe nedbrudte Gaard (Navnet Sallingholm nævnes dog allerede 1320). Det er dog nu næsten udvisket ved Pløjning, ligesom der gennem Aarene er trukket mange Pæle op. If. en ældre Beretning (Trap. Danmark. 1. Udg. Suppl. 125–26) har der været to Borgholme, en østl., 52 × 32 Skridt, og en vestl., 41 × 30 Skridt, omgivet af og indbyrdes adskilte ved Grave. Dette Anlæg er formodentlig i sin Type beslægtet med et Par Borge, som er udgravede, nemlig Borringholm (Hvirring So., Nim Hrd.) og Halkær (Bislev So., Hornum Hrd.), og som stammer fra den sen. Middelalder.

Typologisk er Pæleborgen i Mosen en Afløser af Motten inde paa det høje Land. Denne sidste synes dog at have kunnet beherske Adgangsvejen til Pæleborgen. Hvorledes Forholdet har været ml. Voldstedskompleksets enkelte Dele, vil dog kun en indgåaende arkæologisk Undersøgelse kunne afgøre.

Sallingholm er mul. det »Østedholm«, hvortil Jens Mikkelsen (Krabbe) skrev sig i sidste halvdel af 1300t., og det »Holmæ«, hvortil Niels Mikkelsen (Krabbe) nævnes 1347.

Litt.: AarbSkive. 1960. 5–32.

Skove: Kun mindre bevoksninger til enkelte gde, således til Østergd. 6 ha skov og plantage.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoriblandt den anselige Møgelhøj ø.f. kirken, Skovhøj og en anden større høj n.f. Åsted og en større høj på Søgård. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue, en langhøj og 82 høje; i en af disse er fundet en grav fra ældre bronzealder med sværd, kniv, bøjlenål og guldarmring. – V.f. Åsted er der en køkkenmødding; et par andre kendes fra Sæbygd. Hage.

I Åsted so. fødtes 1641 legatstifteren Margrethe Ulfeldt, 1684 borgmester Erik Torn, 1787 dialektforsker B. Bendsen, 1870 gartneren J. N. Risum.