Hindborg sogn

(Hem-H.-Dølby kom.) omgives af Dølby, Hem, Brøndum, Otting og Oddense so. Det jævnt bølgede til småbakkede landskab er ret højtliggende og når i Storehøj 54 m, hvorfra det skråner ned mod ø. De ganske gode, lermuldede jorder er skovløse.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 708 ha. Befolkning 26/9 1960: 214 indb. fordelt på 58 husstande (1801: 162, 1850: 187, 1901: 327, 1930: 253, 1955: 225).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Hindborg (*1465 Henborg, *1482 Høneborgh; u. 1786) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1907). – Gårde: Gravgd. (1547 Grafve, 1610 Graffgaardt); Toftgd.; Horskærgd. (1494 Horskergaard); Spanggd.; Løkkegd. (1601 Løkke).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

H. so., der sa. m. Hem og Dølby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 304. lægd og har sessionssted i Skive.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger på en flad bakke ved sognebyen, består af romansk skib og sen. ombygget kor, sengotisk v.tårn samt nyromansk våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I skibets s.mur findes en romansk billedkvader m. løvefigur i lavt relief. Den tilmurede n.portal har rundbuestik og vanger af munkesten og er næppe opr., men skabt ved ændring i romansk tid. Af opr. enkeltheder er kun bev. korbuen, der har skråkantede kragbånd. Koret er næsten lige så bredt som skibet og må, trods sit romanske præg, antages at være ombygget og udvidet, formentlig i gotisk tid; man har formodet, at årst. 1743, der findes på blytaget, skulle hentyde til ombygningen, men dette er næppe tilfældet. Det hvidkalkede tårn, af rå kamp, udflyttede granitkvadre fra skibets v.gavl og munkesten i munkeskifte, har enkle blændingsgavle i n. og s.; en fritrappe i n. leder til dør i mellemstokværket. Tårnets ø.mur er ombygget efter lynnedslag 1872. I tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en bred, rundbuet arkade, ses rester af et nedbrudt opr. krydshvælv. Også skibet synes at være overhvælvet i slutn. af middelalderen, men har nu atter fladt loft. Stort våbenhus fra slutn. af 1800t. m. nyromanske blændinger og portal. Korets ommurede gavltrekant har ligeledes nyromanske murstensblændinger. s. 141 – Som altertavle tjener et maleri af Anker Lund fra o. 1890, Kristus velsigner et Barn, i samtidig ramme. Kalk og disk 1678, if. stempler udf. af guldsmed Christen Madsen i Viborg, m. givernavnene N(iels) S(imonsen) og Sille Eggertzd. Billemberg. Alterstager af 1600t.s type. Stor, romansk granitdøbefont m. glat, rundstavprydet kumme. Dåbsfad fra o. 1600 af nederl. type m. relief af spejderne m. drueklasen. Prædikestol i nyrenæssance, samtidig m. altertavlen. Harmonium på podie i tårnrummet. Nyt stoleværk. Klokke 1900, omstøbt af P. Meilstrupklokke fra 1824. Et unggotisk krucifiks fra kirken opbevares på Viborg Stiftsmuseum.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

I so. har ligget en gd. Røgling (1610 Røglung, 1683 Røgling, Røglinggaard).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Ved kirken er til minde om genforeningen rejst en flagstang.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf de to, Storhøj og den noget forgravede Lillehøj, er ret anselige; den første ligger ø. og den anden sø.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.