Nylarsker sogn

(N. kom.) har mod s. 7 km strand fra mundingen af Vellenså til et punkt ca. 1 km v.f. Sose odde og omgives i øvrigt af Rønne købstads markjorder, Knudsker og Vester Marie so. Ved kysten Arnager odde, hvorfra det lavvandede s. 507 Arnager rev strækker sig mod sø.; inden for dette den åbne Arnager bugt, og i læ af revet en bådehavn (se ndf.). Kysten er for største delen en tilgroet klintekyst, men 200 m v.f. Arnager træder arnagerkalken frem i en stejl klint, der er under stadig nedbrydning. Kun en lille part af so.s nordl. del når ind i granitområdet, ellers består undergrunden af neksøsandsten samt jura- og kridttidsdannelser. Det højeste punkt ligger ved Blemmegd. (85 m), og herfra skråner terrænet jævnt mod s. Overfladen består overvejende af moræneler, kun mod v. i Blemmelyng er jorden sandet. Langs sdr. landevej er terrænet udformet af en senglacial smeltevandsflod, der ved Bavneodde har dannet delta. På den derved fremkomne sandede slette ligger Rønne lufthavn. Langs kysten på Arnager odde findes rester af en nv.-sø.gående endemoræne. Vellenså (1600t. Wellings Aa) løber gennem so. mod sv., og af skovområder findes en del af Blemmelyng (kommunal) samt private småskove. Gennem so. går amtsvejene Rønne-Åkirkeby og sdr. landevej samt jernbanen Rønne-Åkirkeby m. Kølleregård og Nylars trinbræt.

Areal i alt 1950: 2333 ha. Befolkningen 7/11 1950: 1063 indb. fordelt på 301 husstande. (1801: 629, 1850: 776, 1901: 913, 1930: 1154). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 701 levede af landbrug m.v., 205 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 111 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Nylarskirke (1334 ecclesie sancti Nicholai, 1676 Nylars K.; sognet: 1433 Niclaus Kirkere S., 1528 ste. Nelawse sogenn) m. nærliggende præstebol. (opf. 1924, arkt. Harald Bidstrup), anlæg og idrætsplads (anl. 1955) samt byerne: Nylars stationsby m. forskole (Kirkeskolen), kommunalt forsamlingshus (opf. 1902, ombygget 1937, arkt. Albert Andersen) m. kom.kontor, hvori sognebibl. (opret. 1922; 1064 bd.), jernbane og trinbræt; fiskerlejet Arnager (udt. Arnaga; 1552 Arenacks, 1624 Arnage, fra o. 1600 også Arnager) m. forsamlingshus (opf. 1900) og bådehavn (selvejende; anl. 1851 inde ved kysten, 1860 udbygget, men atter tilsandet, hvorfor den nuv. øhavn (ing. H. Zahrtmann) indrettedes 1883–84, vanddybde i indløb 2, 8 m, ved kaj 2, 2 m, forbundet m. land ved en 200 m lang træbro og m. en hvid og en rød lanterne ophængt på ndr. mole som fyr; havnen har toldopsynsmand, og Arnager bugt bruges som karantænestation); en del af stationsbyen Lobbæk – bymæssig bebyggelse m. 1950: 131 indb. fordelt på 46 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 23 levede af landbrug m.v., 76 af håndværk og industri, 3 af handel og omsætning, 14 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 25 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv (resten af Lobbæk stationsby ligger i Vester Marie so., s. d.). – Saml. af gde og hse: Arnagerbro; Kølleregde. m. jernbanetrinbræt og postekspedition; s. 508 Strandbygårde (1681 Strandbye); Uglegade; Blemmelyng. – Gårde: Vellensbygd. (1569 Wellingsby; 20, 3 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 185, grv. 117); Brunsgd. (15, 4 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 160, grv. 92) m. Frivilligt Drengeforbunds feriekoloni (opf. 1950); Hovedgd. (12, 4 tdr. hartk., 50, 2 ha; ejdsk. 112, grv. 66, 4); St. Strandbygd.; Blemmegd. (1584 Udi Bleme); Imminggd.; St. Myregd.; Båsegd.; Sellesborg; Spagergd.; Vestergd.; Hyldebrandsgd.; Langensgd. – Myremølle, – S.f. Arnagerbro Rønne lufthavn (anl. 1938, statshavn 1947, udv. 1948–49; regelmæssig flyvning siden 1940) m. administrationskontor og ankomsthal.

N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Knudsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 4. lægd og har sessionssted i Rønne.

Kirken, hvis nuv. navneform er en fordrejelse af glda. Nilaus ɔ: Skt. Nicolaus, skipperhelgenen, til hvem den har været indviet, er en velbev. 3 stokv. høj rundkirke af kamp og silurkalk (ɔ: »cementsten« fra Limensgade), hvis opr. forsvarsindretninger stort set er intakte, og meget instruktive. Bygn., som sikkert er adsk. ældre end ca. 1200 (jf. ndf.), består af 3 samtidige afsnit: apsis, kor og skib, samt een tilbygn., det 1879 helt ombyggede våbenhus (arkt. J. D. Herholdt). Apsiden er hvælvet m. en halvkuppel, i hvis top der er indmuret 5 lerpotter m. de åbne mundinger nedad, et fif, som har skullet forbedre rummets akustik. Koret, hvis grundplan nærmest er oval, er dækket m. et fladspændt, kuppelagtigt, meget tykt hvælv, mens rotunden har det sædvanlige ringformede rundkirkehvælv båret af en rund midtpille, der sammenlignet m. Nykirkes næsten er spinkel, kun ca. 190 cm i tværmål og for øvrigt ualm. pynteligt udstyret m. dobbeltsokkel og en lille rundbuefrise under den velhugne gesims. Også s.portalen er temmelig rigt detaljeret, men rundskibets interessanteste enkelthed er dog et opr. vindue, som står velbev. i muren mod nv. Dette vindue, som vistnok er den eneste urørte af samtl. 4 rundkirkers opr. lysåbninger, er indvendig anbragt så højt som muligt under tøndehvælvet og har derfor måttet afdækkes vandret, m. en stenplade (sml. Knudskirke, s. 493), udvendig er det normalt, rundbuet. Som venteligt i en fæstning er lysningsmålene så små (52 × 27 cm), at et voksent menneske ikke har kunnet presse sig ind. – En smal døråbning i korets s.mur, lige op til den udvidede korbue, fører ind til en trappe i rotundens 2 m tykke s.mur. Denne underdør har aldrig haft stængeanordninger, men højt oppe, nær trappens afsluttende knæk, har løbet været til at spærre m. dørfløj og stængebom. Trappelukket har været anbragt på det rigtige sted ɔ: det er umuligt at føre en rambjælke op gennem det kun alenbrede, ret stejle trappeløb. 2. stokv. er hvælvet på sa. måde som kirken nedenunder, etagen er dog lavere og midtpillen kun 75 cm høj. Sydl. i rundmuren findes der en stor opr. niche, der afgiver plads til en vistnok gl., 4-sidet skakt, som opr. har været ført helt igennem hvælvet og har udmundet lige over s.dørens inderside. Gennem denne åbning har man naturligvis kunnet beskyde en fjende, som havde sprængt døren og gjorde forsøg på at trænge videre ind, men da der vist aldrig har været noget tilsvarende hul over den nu til vindue omdannede n.dør, er det muligt, at skakten hovedsagelig har været beregnet til indladeåbning. Som sådan kan den i al fald have været benyttet langt ned i tiden. Også i øens ubefæstede kirker opbevaredes der nemlig skyts til landeværn (1553: Item havde alle kirker på Bornholm bøsser, både hager og kobberstykker … af arilds tid … til at afværge landets fjender). 1882 fandt man i skakten og andetsteds nogle gl. feltkanonkugler af jern. – Ved siden af nichen beg. det næste trappeløb, som fører op til rotundens øverste, helt af forsvarshensyn prægede etage. Det udmunder langs murkronen i en godt et par alen bred skyttegang, som opr. har stået åben, hvilket tydeligt fremgår af de spygatter (vandafløb), som er anlagt i gangens skrånende stengulv. Skyttegalleriet begrænses udadtil af et brystværn, som opr. kun har været knap 1 m højt, men tidligt er blevet øget m. påbyggede tinder, indadtil af en mur, hvorover rotundens opr. tag har været rejst. Hvor længe denne skyttegang er blevet holdt i beredskab og fri, savner vi midler til at afgøre. Det nuv. store, spåntækte kegletag, som også dækker gangen, hvis skydeskår er tilmuret m. kampesten, er nok gl. og af højst gammeldags konstruktion, men bortset fra en sikkert romansk egetræs rem over gangens indermur indeholder det næppe middelald. tømmer. – Ved en rest. 1882 (arkt. M. Bidstrup) afdækkede man i rotundens nederste etage en del kalkmalerier fra tiden o. 1250 el. kort efter, de ældste s. 509 bev. på Bornholm. På hvælvet lige over midtpillen ser man skabelsen og syndefaldet skildret i 6 el. 7 scener (rest. 1882 af J. Kornerup). Ydermuren havde haft samtidig dek., men denne var for største delen ødelagt. Kun et par ornamentborter er bibeholdt og ført kirken rundt. På s.væggen en kalkmalet indskr. til minde om en rep. på 400 daler af denne del af ydermuren, som styrtede ned 1661, og om den 1663 afd. sgpr. Mads Mikkelsen. – I forb. m. rest. blev der fundet en del mønter, deribl. 2 (el.3) fra Valdemar II.s tid (een angivelig under alteret), og een, den ældste, præget for Knud VI (i løse dele af korfundamentet, altså under sådanne forh., at den kan være kommet derned senere). – Vestligt på kgd. et typisk klokkehus på en ca. 6, 4 m høj, sikkert eftermiddelald. underbygning af rå kamp.

Over alteret er anbragt et egetræskrucifiks udf. af billedskærer N. V. Fjeldskov 1882. Den tidl. altertavle bar årst. 1791 og havde afløst en tavle, som ødelagdes ved en brand 1788. Sengotiske alterstager m. løveformede fødder. En løveformet akvamanile fra 1300t. opbev. i Nationalmuseet. Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten m. lav, keglestubformet kumme. Sydty. dåbsfad fra o. 1575 m. profilansigt og indskr.: »Marcus Tulius Cicero cons(ul)«. I våbenhuset et stort renæssancekrucifiks fra o. 1600. Prædikestol fra 1882. En udskåret, forgyldt basunengel fra 1700t. er ophængt i koret. To klokker (1702 og 1882). I Bornholms museum opbev. en gravfane af sort silke over kapt. Hans Kofod Hansen til Myregd., † 1729. På kgd. er begravet kancelliråd, proviantforv. Henrich Lorentz Schiødtz, † 1774 (sandstensmonument n.f. koret) og politikeren og andelsmanden M. P. Blem, † 1915.

I våbenhuset to runestene m. flg. indskr.: 1) »Sasser lod rejse stenen efter sin fader Alvard (Halvard); han druknede ude med hele skibsmandskabet. Krist hjælpe hans sjæl i al evighed(?). Denne sten skal stå til minde (el. blive stående)«. 2) »Kåbe(?)-Sven rejste denne sten efter sin søn Bøse, en [velbyrdig] dreng, som blev dræbt i kampen ved Udlænge. Gud Herren og Sankt Mikkel hjælpe hans ånd«. (DRun. 435–38).

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 244–73.

I so. fandtes 1691 35 selvejergde og 8 vornedegde foruden 11 hse m. jord i Kongens Arnager. – Båsegd. ejedes af sgpr. Jens Kyse, hvis datter ved ægteskab bragte den til Claus Kames († o. 1676), 1658 borgm. i Rønne og midlertidig styrer af B., som tog ophold her 1666. Ved ægteskab m. hans datter Karen kom Esper Mortensen i besiddelse af gden. – 5. vornedegd. købtes 1766 af proviantforv. på Christiansø, kancelliråd Henrik Schiødtz, som efter sin hustru Michella (bornh.: Selle) Stibolt kaldte den Sellesborg. – Spagergd. ejedes 1662 og 64 af Jens Spager og derpå af sønnen Mons Spager. – Brunsgd. ejedes 1598 og 1625 af herredsfoged i V. hrd. Mogens Brun. (DLandbr. IV. 1932. 658–59). – Hysseregd. beboedes 1610 af Peder Andersen (Hyser) og 1625 af Niels Hyser. – Hyldebrandsgd. ejedes 1598 af Rasmus Hillebrand, 1625 af Mogens Hillebrandt og 1658 af Rasmus Hillebrand. – Langensgd. ejedes 1598 af Øduer Langenns, derpå af Jacop Lang, 1679 af Mats Lang. En Hans Langh nævnes i so. allr. 1575. – Ved Store Myregd. er i gårdsdammen fundet rester af et gl. forsvarsværk. Gden skal have tilhørt adelsslægten Myre, som var bosat på Bornh. inden 1448, i 1500t. således Trud Myre og Peder Myre. (M. K. Zahrtmann. Borringholmernes Historiebog. I. 1934. 71. Sst. 125. P. Thorsen. Vor Hjemstavn. 1931. 76).

18/12 1816 bifaldt kancelliet, at sognepræst Lorentz Andr. Hjorth i Nylarsker og Vester Marie blev leder af et bornh. seminarium til uddannelse af lærere for øens landboeres børn. Hjorth gav både lokale (i præstegården) og undervisning gratis; den øvr. udgift, ca. 60 rd., skød staten til. I de 3 flg. år uddannede Hjorth 10 seminarister; 1820 blev han forflyttet til Herstedøster på Sjæll., men hans efterfølger Niels Grønbech, der i øvrigt var den første ophavsmand til planerne, fortsatte og uddannede 10 andre. Disse 20 seminarister, hvoraf 5 blev dimitterede, ansattes fortrinsvis i øens lærerembeder. Seminariet ophævedes 1824, da man mente, at der var lærere nok for lang tid.

Litt.: Joachim Larsen. Den danske Folkeskole 1784–1818. 1893. 234 f. Bornholmernes Land. II. 1944. 238–39.

Ved Arnager, hvor den af Arnager rev lukkede bugt danner en naturlig havn, påtænkte Printzensköld 1658 at anlægge en flådehavn; 1676 undersøgte og kortlagde Bagge Wandel bugten; 1683–84 pålagdes det kapt. Niels Larsen Barfod at overvintre her m. fregatten »Stjernen«, men skibet gik under i isgang 13/3 1684. Under kaperkrigen udgik 16/12 1813 kancelliplakat om, at A. i hens. til prisers opbringelse skulle anses som købstad.

På den del af St. og Ll. Myregårds jorder, der ud til havet ligger ml. dalslugten Madsegrav og Arnager, drev staten 1918–20 en fosforitfabrik; der er nu kun tilbage en tunnel, der fører fra stranden ind i bakkeskrænten.

Ved Stampen (nedlagt vandmølle, bygget 1767 af Peder Olsen Valløe) er anl. fiskedamme; her findes Ørsteds Kilde, fremkommen ved en 1819 udf. jordboring i ca. 53 m dybde; i havbrinken træder et mægtigt grønsandslag frem, dannende Forchhammers Klint.

Lige ø.f. St. Myregd. ligger et voldsted, der består af en rund, lav og plan banke, ca. 40 m i diameter. Den er omgivet af en uregelmæssigt formet sænkning, hvis vestl. del endnu er vandfyldt, medens der ø.f. banken nu er mose. Bankens yderrand er stensat. Sv.f. banken er opkastet en dæmning for vandet. I ny tid er den på indersiden forsynet m. en betonmur. Om den opr. bebyggelse på voldstedet såvel som om dets historie vides intet.

I sognet ligger to fredede skanser.

Skove: Vestligst i so., på den s.k. »Blemmelyng«, ligger kommunens plantage – Nylars plantage (105 ha). Terrænet er fladt og jordbunden mager. Klippen ligger på en strækning højt og gør skade, idet vandafledningen vanskeliggøres. Bevoksningen dannes væsentligst af rødgran og skovfyr, der udvikler sig nogenlunde godt. 25 ha af plantagen er belagt m. højdeservitut af hensyn til den nærliggende Rønne lufthavn. Af helt anden natur er den lille Nylars Præsteskov (12 ha), hvor man træffer de gunstigste kår for de fleste løvtræarter. Terrænet er fladt og jordbundsforholdene fortrinlige (stærkt leret og i udmærket fysisk tilstand). Det hele præges af en overvældende frodighed, der giver sig til kende ved en mangfoldighed af forsk. løvtræer som ask, løn, elm og bøg. Spredt i so. endv. en del mindre skove, der tilhører forsk. gårde.

Ved Nylarskirke anlagdes 1937–38 De samvirkende bornh. Husmandsforeningers anlæg, der benyttes af foreningerne som festplads ved sommermøder olgn.

Fredede oldtidsminder: 3 jættestuer; den anseligste, Lundestenen, ved Tornegd., har et 6 m langt kammer, bygget af 14 bæresten og 4 dæksten; den anden, ved Arnager, er også ret velbev., medens den tredie, ved Uglegade, er noget forstyrret. 23 høje, hvoraf flere, således en ved Bakkegd., en ved Køllergd., en ved Vellensbygd. og en ved St. Strandbygd., er ret anselige. 91 røser, hvoraf de 89 ligger på to fredede arealer i Blemmelyng, hvor der tillige er spor efter oldtidens agerdyrkning i form af digevoldinger. Ved L. Strandbygd. en klippeflade m. helleristninger, flere hjulkors (solbilleder), foruden ca. 50 skålgruber. 5 løse helleristningssten, de fleste kun med skålgruber, på L. Myregd.s udlod dog en m. en menneskefigur, nu i Bornholms museums have. – 5 bautasten. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje; et par ubest. stengrave; et stort antal røser, som navnlig har ligget tæt på begge sider af Roelsdal vestligst i so., hvor der også er bev. nogle småhøje og bautasten; endv. et stort antal i Blemmelyng; foruden disse grupper vides der at have været i hvert fald 25 røser. Omkr. Roelsdal er der også sløjfet mange bautasten. So. har været meget rigt på helleristninger, navnlig sten m. skålgruber. – Fra en røse ved Brunsgd. stammer en husurne fra yngre bronzealder. Ved Enegd. er fundet en betydelig sølvskat fra 11. årh., bestående af ringe, barrer, brudsølv og 859 mønter (flest tyske, også en del eng. og da.). En mindre sølvskat fra Nylars består af 45 mønter (kufiske, ty.). – I våbenhuset to af Bornholms smukkeste runesten, se ovf.

Litt.: R. Skovmand i Aarb. 1942. 167.

I N. so. har tidl. ligget Tyrsten og Sælstenen; den sidste er nu indbygget i Arnager havneanlæg. (Schmidt. DK. 172).

Den første husmandsforening på B. stiftedes i N. 28/12 1901.

I N. so. fødtes 1832 præsten P. C. Trandberg, 1872 arkæologen Peter Thorsen.

Litt.: Vider. I. 1904–06. 215–27. Ernst Uldall. Omkring Mordet i Vestermarie, BornhSaml. 1926. 92–115. P. Thorsen. Lidt fra Nylarsker Sogns Historie, i Vor Hjemstavn. 1931.