Ølsemagle sogn

(Ø. kom.) omgives af Køge bugt, Højelse so. samt Tune hrd. (Jersie so.). Det flade og ret lave terræn sænker sig mod ø., hvor det efterhånden går over i et sandet, marint forland, der yderst har karakter af en strandengskyst. 500 m uden for kysten ligger på det lave land en lang, smal sandrevle, Staunings ø, der er opstået i 1930erne. Gennem det skovløse so. går jernbanen Roskilde-Køge og hovedvej 2.

Areal i alt 1955: 881 ha. Befolkning 1/10 1955: 1064 indb. fordelt på 307 husstande (1801: 251, 1850: 388, 1901: 427, 1930: 574). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 269 levede af landbrug m.v., 544 af håndværk og industri, 57 af handel, 36 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 76 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Ølsemagle (*o. 1170 Ølefshøghe, 1277 Ølsy maglæ) m. kirke, kom.kontor og ø.f. byen en moderne skole (1956) m. sognebibl. (opret. 1954, 1600 bd.). V.f. byen Ølsemagle mølle (nedlagt som vindml.). Langs hovedvej 2 ligger Lynghuse med Søvilla kro, Dansk Limfabrik, A/S Ferrosans kem.-tekn. afd., møbelfabr. og 2 metalvarefabr. En del af gummifabrikken »Codan«s arbejderby, bymæssig bebyggelse m. 1955: 466 indb. fordelt på 145 husstande; fordelingen på erhverv var 1950 flg.: 31 levede af landbrug m.v., 297 af håndværk og industri, 26 af handel, 21 af transportvirksomhed, 1 af liberale erhverv osv., 41 af aldersrente, formue, pension el. lign., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv. (Den øvrige del af gummifabrikken »Codan«s arbejderby ligger i Højelse so.). – Gårde: Birkevang.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa.m. Køge kbst. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højelse so. So. udgør 2. udskrivningskr., 408. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af romansk skib med gotisk langhuskor, v.forlængelse, våbenhus i s., tårn i v. samt kapel og sakristi i n. Af den romanske bygn., der var opf. af kridtkvadre, er kun skibets nu gulkalkede langmure bevaret med et rundbuevindue i s., som ses over hvælvene med egetræsramme i lysningen. O. 1300 fik skibet 2 fag krydshvælv, og murene forhøjedes. Ved beg. af 1400t. veg det romanske kor for et gotisk langhuskor på ét stort krydshvælvet fag med smiget vindue i ø. bevaret som indvendig niche. Taggavlen af munkesten har tre lige høje spidsbuede blændinger. Fra nogenlunde sa. tid er v.forlængelsen af kridtkvadre og munkesten med hvælv svarende til langhuskorets. Våbenhuset i s. er sikkert fra o. 1450 af munkesten med bloktandgesims og blændingsgavl, sen. noget forhøjet. Tårnet, der er fra tiden op mod 1500, er bæltemuret af kridt og tegl. Dets underrum, der åbner sig mod skibet ved en stor spidsbue, har i s. et tilmuret, næsten rundbuet vindue ved siden af trappehuset. Gavlene har tætsiddende trappestiks højblændinger. Det krydshvælvede kapel af tegl, der er fra sa. tid som tårnet, har mod skibet haft bred spidsbuet arkade, der tilmuredes 1891, da rummet indrettedes til ligkapel. Gavlen har højblændinger. Sakristiet fra beg. af 1500t. af tegl har haft fladrundbuede, falsede vinduer, nu noget forstyrrede, og krydshvælvet rum. Taggavlen har aftrappede højblændinger i to etager. – Altertavlen i renæssance o. 1600 med fire søjler og skriftfelter under kraftig baldakin, istandsat 1943 (P. Borre). Alterkalk 1732, sygekalk 1744. Gotiske malmstager. Lyseslukker af sølv 1716. Unggotisk font o. 1300 af gotlandsk kalksten med arkadeprydet halvkugleformet kumme (Mackeprang. D. 397). Tinfad 1619 af Mikkel Kandestøber i Køge samt sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Fontelåg 1650erne som i Kagstrup. Fonte- eller vievandskumme af granit i våbenhuset. Et sengotisk korbuekrucifiks o. 1450–1500 nu i Nationalmuseet. Prædikestol 1820. Stoleværk fra 1600 af forsk. type og udførelse. I et moderne skab er indsat stolegavle i ungrenæssance o. 1570 m. »landsknægtbuster«. Klokker: 1) o. 1300–50, af støberen »Fredericus« (Uldall. 25); 2) 1747, Joh. B. Holtzman. – En romansk grav optoges 1947 n.f. kirken; dens hovedleje nu i Køge Museum. Gravsten: sgpr. Peder Hansen, † 1654, og hustru. Kirkegården har delvis middelald. mur af kridt og munkesten. En †kirkelade blev nedbrudt 1664.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1255–66.

I Ølsemagle har der i middelalderen ligget en adelig sædegd., hvortil væbn. Aage Steg († senest 1404) 1398–1401 skrev sig.

Fredede oldtidsminder: 2 høje, hvoraf den ene, Rishøj, er omdannet til udsigtshøj.

Befrielsessten rejst 1955.

Ved Ølsemagle har der været en hellig kilde ved foden af Dysagerbakken (Schmidt. DH. 116).

Broen over Snogebæk på hovedvej 2 over Ølsemagle strand hedder Onde Aftens Bro og bærer indskrifterne »17 – CVII – 85« og »Onde Aften«. Navnet skal if. sagnet skrive sig fra, at Chr. IV en mørk efterårsaften kørte fast i vadestedet på kongevejen her. Kongen måtte sende bud til Køge efter heste til at trække køretøjet op, og den Køgekarl, som kørte vognen op, gav han øgenavnet »Køge Tyrk«. Derefter skal der være bygget en træbro over bækken, der ofte benævnes: »Onde Aftens Bæk« (Wm. A. Larsen i Østsjællands Folkeblad 11/9 1959).

Ølsemagle synes efter reformat. at have udgjort et eget pastorat med Lellinge (Bjæverskov hrd.) til anneks. Ved klemmebrevet 1555 lagdes det til Køge. Efter 1581 var Ølsemagle og Lellinge en kortere tid selvstændige pastorater, men sammenlagdes på ny og henlagdes fra 1663 atter til Køge for at betjenes af en kapellan. 1734 blev Lellinge anneks til Lellingekloster, men 1738 til Højelse, medens Ølsemagle vedblev at høre til Køge.

Litt.: Fr. Opffer. Minde om Stormfloden 13. Nov. 1872. 1883. V. Mortensen i Roskilde Dagblad 6/11 og 7/11 1942. – Om Staunings ø: Roskilde Dagblad 11/8 1958, 26/6 1959.