Hem sogn

(H.-Hindborg-Dølby kom.) omgives af Dølby so., Skive landso., Ringkøbing a. (Estvad so. i Ginding hrd.) samt Hvidbjerg, Brøndum og Hindborg so. Det skilles fra Brøndum og Hvidbjerg so. samt Ringkøbing a. af Krarupmølle bæk. Det ret bakkede terræn når i Sønderhøj 51 m og har de fleste steder ret lette, men ganske gode jorder. Gennem so. går Vestsallingbanen (Hem stat.) og landevejene Skive-Holstebro og Skive-Balling.

Areal i alt 1960: 1077 ha. Befolkning 26/9 1960: 534 indb. fordelt på 141 husstande (1801: 229, 1850: 315, 1901: 427, 1930: 480, 1955: 516).

I so. byerne: Hem (*1420 Hem, 1464 Høøm; u. 1783) m. kirke, præstegd., centralskole (for Hem-Hindborg-Dølby kom., opf. 1959, arkt. Chr. Nielsen, Skive), bibl. (i skolen; opret. 1940; 3300 bd.), alderdomshjem, forsamlingshus (opf. 1956), andelsmejeri (opf. 1960), maskinfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Krarup (*1489 Krarup; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Brøndumbæk (1525 Brøndumbeck; u. 1794) m. Grove jernbanehpl. – Gårde: Krarup Nygd. (tilh. Skiveegnens Kvægavlsforening); Krarupgd. (9,3 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 300, grv. 145); Haldborg (1664 Halborg); Mariesminde; Kurgd.; Kærgd. (*1497 Kiergards marc); Bundgd. (1601 Bundgaard).

H. so., der sa. m. Hindborg og Dølby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 303. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken, der er blytækt, består af romansk kor og skib samt sengotisk ø.forlængelse, v.tårn og våbenhus i s. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre og rå marksten på skråkantsokkel; ved en hårdhændet restaurering i slutn. af 1800t. er kvadrene imidlertid samlet forneden i murværket, der i øvrigt blev skalmuret med alm. røde mursten og forsynet med bloktandgesims. I korforlængelsens gavl, der tidl. var prydet med blændinger som tårnets, er nu indmuret et ejendommeligt granitkapitæl med to smukt huggede mandshoveder, formentlig fra en portal. Den brede korbue har romanske kragsten, henh. profileret og med skråkant, men er utvivlsomt stærkt udv. i forhold til den opr. Før tårnets opførelse er skibets v.gavl ommuret med munkesten og prydet med tre brede spidsbuede blændinger. Det anselige tårn, af munkesten i munkeskifte og med enkelte granitkvadre i soklen, har blændingsgavle i n. og s., fritrappe i n., særegne tvillingglugger i mellemstokværket samt sen. indbygget krydshvælv på hjørnepiller i underrummet, der står i forb. m. skibet ved en rundbuet arkade. Våbenhuset, der er opf. af rå kamp og munkesten, har glat gavl med en enkelt, bred blænding med trappestik. Nyt varmeanlæg 1960. – Lille altertavle i barok fra o. 1700 m. opr. nadverbillede i storfeltet, fremdraget 1926 bag naivt Emaus-maleri af A. F. Jæger fra o. 1850, nu ophængt på korets n.væg. Malmalterstager af renæssancetype fra o. 1600. Stor, romansk granitdøbefont m. rundstav om den glatte kumme. Dåbsfad fra 1936. Prædikestol i landlig renæssance m. malet årst. 1711 og naive evangelistbilleder i storfelterne; nyere lydhimmel. Stoleværk fra o. 1900. Den indskriftløse klokke stammer fra tiden 1150–1200 og er således en af Danmarks ældste kirkeklokker (Uldall. 6f.). I tårnrummet, hvor der midt i 1700t. var begravelse for præsterne (Pont.Atlas. IV. 730), indrettede grev Adam Fr. Trampe til Krabbesholm gravkapel for sin hustrus forældre, generalmajor Jens de Paulsen, † 1784, og Charlotte Amalie Wurt, † 1786. Kisterne er o. 1945 nedsat i krypt under tårnet og et orgel anbragt i kapellet, hvis opr. smedejernsgitter mod skibet dog er bev. Kisteplader fra kapellet er ophængt i våbenhuset. Et epitaf over provst Johs. Graversen Asels, † 1765, formentlig fra kirken, var 1936 udbudt til salg i kunsthandel i Århus. Et vievandskar af granit ligger på kgd. v.f. våbenhuset.

I so. nævnes tidl. gdene Nørkærgd. (1569 Nørkiergaard), Vestergd. (1569 Vestergaard), Voregd. (o. 1525 Wore gardt) og Hemgd. (1526 Høemgaard).

Ved kirken er til minde om genforeningen rejst en flagstang.

Fredede oldtidsminder: En høj, Sønderhøj, sv.f. Hem. – Sløjfet el. ødelagt: 47 høje, der hovedsagelig lå i en stribe på langs gennem so. fra sø. til nv. – En boplads fra yngre romertid kendes fra Brøndumbæk.

I Hem so. fødtes 1836 forf. Johanne Schjørring, 1876 organisationsmanden, murermester Esper Eising.

Litt.: Ejnar Poulsen. H. Jorders Udstykning 1785, AarbSkive. 1916. 136–40.