Hjerm herred

Købstæderne: Holstebro (se s. 70), Struer (se s. 137). Sognene: Måbjerg, Mejrup, Borbjerg, Handbjerg, Hjerm, Gimsing, Vejrum, Ølby, Fovsing, Asp, Navr, Sir, Gørding, Vemb, Bur.

Hjerm herred omgives af Ginding, Hammerum, Ulfborg og Skodborg hrdr. samt Venø bugt. Det strækker sig fra Hellegård å i ø. til Nissum fjord i v. og fra Venø bugt i n. til Storå i s. Den nordl. del tilhører ungmorænen fra sidste istids gletscherfremstød fra n. og er et frugtbart, tæt bebygget landbrugsområde, mens den sydl. del omfattes af hedesletter, dels tilhørende dette isfremstød og dels Karupfladen (Storåens hedeslette). Her er store arealer m. lyng blevet opdyrket i sen tid.

Herredets areal (inkl. kbst. Holstebro og Struer) udgjorde 1962: 37.179 ha, deraf 29.515 ha landbrugsareal og vandareal ca. 750 ha. – Befolkningen var 26/9 1960 (inkl. købstæderne) 39.972 indb. fordelt på 12.445 husstande (1801: 5484, 1850: 7615, 1901: 21.722, 1930: 27.944, 1955: 37.823 indb.). – Husdyrholdet var i juli 1962: 681 heste, 36.767 stk. hornkv. (heraf 13.927 malkekøer), 73.388 svin og 246.619 høns.

I kirkelig henseende udgør Hjerm hrd. sa. m. Ginding hrd. ét provsti – Hjerm og Ginding hrdr.s provsti under Viborg stift – med 16 pastorater.

Hjerm herred (*1231 Hiarmæheret). Borbjerg so. er af en stor lavning delt i to dele, området ø. herfor ligger i Ginding hrd., resten i Hjerm hrd. Byen Slyk i Gørding so. hørte under Skodborg hrd., men blev ved reskr. af 6/1 1832 henlagt til Hjerm hrd. Hjerm hrd. blev 31/10 1685 forenet m. Ginding hrd., og 10/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev Sevel birk lagt sa. m. denne jurisdiktion, hvori Tviskloster birk og Volstrup birk blev indlemmet 7/9 1775 og 26/3 1777. Herredsfogden var fra 24/12 1689 tillige byfoged i Holstebro. Ved reskr. af 29/11 1822 og 25/1 1843 blev Vinding, Vind og Idum sogne i Ulfborg hrd. lagt til Hjerm-Ginding hrdr. Ved bekendtgørelse af 21/3 1873 blev Råsted so. fra 1/5 s.å. overført fra Ulfborg-Hind hrdr. til Hjerm-Ginding hrdr., og if. bekendtgørelse af 5/10 1874 kom Venø so. fra 1/1 1875 fra Skodborg-Vandfuld hrdr. til Hjerm-Ginding hrdr. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 81, fra 1956 nr. 90, samt politikr. nr. 60. Ved lov af 21/3 1956 blev Struer købstad samt Ejsing, Gimsing, Handbjerg, Hjerm, Sahl, Vejrum, Venø, Ølby, Asp og Fovsing samt Resen og Humlum so. fra Lemvig retskr. udskilt til en selvstændig retskreds. Estvad og Rønbjerg so. blev henlagt under retskr. nr. 77, Skive og Sallinglands hrdr. Samtidig blev de to sidstn. so. afgivet til politikr. nr. 56, Skive kbst. m.v., og Grove so. til politikr. nr. 59, Herning kbst. m.v. Resen og Humlum so. blev fra politikr. nr. 61, Lemvig kbst. m.v., lagt under politikr. nr. 60.

Det tidligst kendte tingsted lå i Vejrum so. i nærheden af Tinggårde, som endnu kaldes Tinget. Det nævnes 1497: »en toft vesten ved tinget«. Måske har det derfra været flyttet til Navr, hvor der er en Tinggård. 1638 nævnes Tingdal på Navr mark. Sen. flyttedes det til Tinghøj nø.f. Mejrup kirke. Her var sen. et tinghus, som 1696 var »slet ruineret«. Kort efter blev tingstedet flyttet til Sønderlund i Måbjerg so., hvor det var 1719, da by- og herredsfogden søgte om at få det flyttet til Holstebro. 1743 var det i denne by.

Hjerm hrd. i Hardsyssel var fra middelalderen en del af Lundenæs len, fra 1660 Lundenæs a., som fra 1671 var forenet m. Bøvling a. 19/3 1794 blev det en del af det i h. t. reskr. af 4/9 1793 oprettede Ringkøbing a.

Herredet hørte fra gl. tid under Ribe stift, men kom 1922 under Viborg stift. Indtil ca. 1821 var det et selvstændigt herredsprovsti, men indgik da i det 1812 oprettede Ringkøbing ndr. amtsprovsti. I h. t. kgl. resol. af 10/4 1824 blev det derefter en del af Ringkøbing a.s østre provsti. Ved kgl. resol. af 20/12 1880 blev det fra 1/1 1881 et selvstændigt provsti sa. m. Ginding hrd.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 12f ValdJb. II. 28. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 216, 330. Henrik Larsen, smst. 101. Peter Skautrup. Hardiske mål. II. 1942. 31f. O. Nielsen. Hjerm og Ginding Herreder. 1895. 6–9. 156f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. 1930. Jylland. 264–68.