Volling sogn

(Balling-V. kom.) omgives af Brøndum so. og Rødding hrd. (Håsum, Ramsing og Balling so.). Det jævne bakkeland har ret lette jorder og er skovløst. Gennem so. går landevejen Holstebro-Salling, mens Vestsallingbanen skærer det nordøstl. hjørne.

Areal i alt 1960: 637 ha. Befolkning 26/9 1960: 194 indb. fordelt på 47 husstande (1801: 153, 1850: 201, 1901: 251, 1930: 225, 1955: 211).

I so. Volling kirke (*1461 Voling, 1494 Wollingh, 1495 Wallingh) og Volling friskole (opret. 1950); byerne: Volling Østerby; Volling Vesterby; Volling Sønderby. – Saml. af gde og hse: Refsgde (1588 Refshofvit, 1683 Refsgaard) (hvoraf den ene har 8,1 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 405, grv. 129) m. turbineanlæg i omb. ml. – Gårde: Lundgd.; Dalgd.

V. so., der sa. m. Balling so. i Rødding hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. (og som Balling so.). So. udgør 5. udskrivningskr., 310. lægd og har sessionssted i Skive.

Den fritliggende kirke består af romansk apsis (den eneste i herredet), kor og skib, sengotisk v.tårn samt lille våbenhus i n. fra nyere tid. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre s. 148 på skråkantsokkel; en enkelt sokkelsten i apsis har dog rundstavsprofil. Af opr. enkeltheder er bev. apsidens halvkuppelhvælv og ø.vindue, apsisbuen m. skråkantede kragbånd, korbuen m. profilerede kragbånd og skråkantsokkel samt n.portalen, der har ovale frisøjler og blokagtige kapitæler m. naive ornamenter (Mackeprang. JG. 108f.) og må opfattes som et ikke helt vellykket forsøg på efterligning af Viborg-værkstedernes fornemme romanske søjleportaler. Den tilmurede s.portal, der nu kun kan lokaliseres ved brud i soklen, må have haft en tilsv. udsmykning; fra denne stammer antagelig en granitbase m. korsrelief, der nu er anvendt som fodstykke for prædikestolen, samt en søjlestump, der blev fundet i våbenhusets gulv 1937, og en søjlebase el. kapitæl, nu opstillet i våbenhuset sa. m. et vievandskar. Tårnet, af rå kamp og udflyttede kvadre fra skibets v.gavl, har gavle i n. og s. og falsede, rundbuede glamhuller. N.gavlen er prydet m. enkle højblændinger, medens s.gavlen som det meste af s.muren er ommuret m. tegl. Tårnrummet står i forb. m. skibet ved en smal, rundbuet arkade. Det uanselige våbenhus er bygget af mursten i krydsskifte. – Det romanske alterbord, der dækkes af moderne panel, er dannet af en svær granitplade m. helgengrav midt på oversiden og skråfas langs underkanterne, hvilende på fire ben af granit, af hvilke de bageste blot er firkantede piller, medens de forreste er udformet som runde søjler uden baser, men med høje, uregelmæssige kapitæler. Et alterbordspanel fra 1600t. m. naive evangelistmalerier er opsat i tårnrummet. Altertavle i renæssancestil fra beg. af 1600t., men m. staffering fra 1753 og indskr. for kirkeejeren Chr. Linde til Kærgårdsholm; i storfeltet korsfæstelsesbillede, i topstykket nyere opstandelsesmaleri på lærred. I skibet hænger et korsfæstelsesmaleri af A. F. Jæger 1860, der en tid lang sad i altertavlens storfelt. Alterstager fra o. 1550. Enkel, romansk granitdøbefont. Dåbsfad af sydty. arbejde fra 1500t. m. bebudelsesrelief i bunden. På skibets v.væg hænger en lille sengotisk Kristusfigur fra o. 1450, der efter sin udformning må have hørt til en figurgruppe, der forevigede Jomfru Marias himmelkroning. Prædikestol fra 1753 m. opr. evangelistbilleder i storfelterne. Stoleværk fra 1936. Orgel (Frobenius) i tårnrummet. Klokken er støbt 1879 hos I. H. Meilstrup i Randers.

Refsgård (tidl. Rævshoved) beboedes 1579 og 1580 af Peder Nielsen Skriver. Hans enke Dorthe Henriksdatter overdrog den vist 1602 til Tyge Krabbe til Bustrup, der s.å. skødede den til broderen Christian Krabbe, som pantsatte den til Axel Rosenkrantz. Sen. ejedes den af rigsråd Niels Krag til Kås († 1650) og sønnen oberst Mogens Krag († 1676). Dennes datter Christence Marie Krag bragte den til sin mand oberst Wentzel Fr. v. Rheder, der beboede den, men 1693 solgte den (med gods 30 tdr. hartk.) til Christen Linde til Volstrup, der lagde den under Kærgårdsholm. Efter Niels Lindes død 1746 kom den til datteren Anne Margrethe Linde, der bragte den til sin mand major Janus Friedenreich til Palstrup. Sønnen Chr. D. Friedenreich solgte 1761 R. m.m. til Hans Henrik Jørgensen (sen. til Stårupgd.), og af ham købtes den 1769 til selveje af fæsterne Peder Madsen Refsgaard og Mads Lydersen. 1808 delte de to slægter gden i R. og Øster R. Slægten Refsgaard ejer endnu R., nuv. ejer F. Refsgaard.

Litt.: DLandbr. VI. 495–97.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 10 nu overpløjede høje. – På den vestl. Refsgd.s jord findes en boplads fra yngre stenalder, og ved Volling er fundet en jordgrav fra dyssetid, der indeholdt 12 små, rigt dekorerede lerbægre.

Litt.: Knud Thorvildsen i Fra Danmarks Ungtid. 42.