Ansager sogn

(A. kom.), herredets største, omgives af Hodde, Tistrup og Ølgod so., Slavs hrd. (Grindsted og Hejnsvig so.) og Skast hrd. (V. Starup og Øse so.). Grænsen mod Ølgod so. dannes af Hoven å, mod Hodde delvis af Varde å, hvis to store forgreninger, Grindsted å og Ansager å, løber gennem so. Største delen af so. dækkes af en fortsættelse af Grindsted hedeslette, med flade, sandede jorder, som flere steder er dækkede af flyvesand; flere steder rager der dog op over sandfladen mindre bakkeøer, der ikke er blevet dækkede af istidens smeltevandsstrømme, således ml. Ansager og Stenderup, hvor der er højder på 32 m, og Skodborghøj, der når 40 m, længere s.på; på hedesletten ligger Kvie sø, Ålling sø og flere ret store moser (Pøtmose, Pølmose, en del af Eg mose, der nu er afvandet). Den nordvestl. del af so. griber ind over Varde bakkeø, hvor der er højder indtil 41 m, og hvor terrænet er svagt bølget; nær Skovlund er der sine steder frugtbare jorder, idet lagdelt istidsler her træder frem til overfladen. Spredt i so. findes en del plantager; de største er Ansager og Elbæk plantager i so.s sydl. del. Gennem so. går banerne Bramminge-Grindsted (Ansager og Mølby stat., Mølbykro og Tyndkær trb.) og Varde-Grindsted (Krogager stat.) og landevejen Varde-Grindsted-Vejle.

Areal i alt 1960: 9909 ha. Befolkning 26/9 1960: 3911 indb. fordelt på 1108 husstande (1801: 509, 1850: 798, 1901: 1789, 1930: 3372, 1955: 3942). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1879 levede af landbr. m.v., 982 af håndv. og industri, 193 af handel og omsætning i øvrigt, 180 af transportvirksomhed, 144 af administration og liberale erhverv, 64 af anden erhvervsvirksomhed og 443 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ansager (1291 Ansakær; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1033 indb. fordelt på 327 husstande (1930: 708, 1955: 924); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 44 levede af landbr. m.v., 517 af håndv. og industri, 94 af handel og omsætning i øvrigt, 81 af transportvirksomhed, 83 af administration og liberale erhverv, 34 af anden erhvervsvirksomhed og 176 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opr. rytterskole; opf. 1909, udbygget 1954, arkt. Jac. E. Kjær) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1923; 3400 bd.), missionshus (opf. 1888), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1924), lystanlæg (i plantagen), sportsplads, hotel, Ansager Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1885; 31/3 1963 var indskuddene 1,9 mill. kr., reserverne 220.000 kr.), filial af Varde Bank, andelsmejeri (opret. 1884, omb 1905), andelsslagteri (opf. 1931), to svineforsøgsstationer (opf. 1960 og 1964), skotøjsfabr. Grinda (i tidl. elværk), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Skovlund (*1510 Skoulund, 1638 Skoffleng; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960-412 indb. fordelt på 144 husstande (1930: 331, 1955: 408); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 17 levede af landbr. m.v., 163 af håndv. og industri, 47 af han del og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 114 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, kapellanbol., centralskole (opf. 1909, udbygget 1954, arkt. Jac. E. Kjær) m. bibl. (opret. 1923; 4000 bd.), missionshus (opf. 1906), alderdomshjem, sportsplads, hotel m. forsamlingslokale, andelskasse, filial af Varde Bank, andelsmejeri m. osteproduktion (opret. 1883, udv. 1905 og 1955), minkfarm, jernbanestat. (Mølby), posteksp. (Mølby) og telf.central; Stenderup (1291 Stendorp; u. 1794) – bymæssig bebyggelse (indbefattet Krogager) m. 1960: 455 indb. fordelt på 143 husstande (1955: 431); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 49 levede af landbr. m.v., 192 af håndv. og industri, 44 af handel og omsætning i øvrigt, 55 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 86 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1934, udbygget 1954, arkt. Ja. E. Kjær) m. bibl. (opret-1921; 2200 bd.), missionshus (opf. ca. 1910), alderdomshjem, sportsplads, dam. brug og telf.central (Krogager); Krogager, sammenvokset m. Stenderup, m. hoteljernbanestat. og posteksp.; Ålling (1461 Alengh, Alængh, Aalængh; u. 1800) m, grusgrav nø.f. byen, dambrug og to minkfarme; Kærbæk m. forsamlingshus, afde. lingsbibl. og andelsmejeri (opret. 1915); Kvie (*1495 Quie; u. 1784). – Saml. afgde og hse: Lund (1503 Lwndh; u. 1801); Lærkeholt (*1510 Lercheholdt); Tyndkær m. trb.; Tiphede; Nørremark; Kølbakke og Nørrebro, begge sammenvokset m. Ansager; Lavborg; Mølgård Mark; Søndermark; Kølskevad; Kvie Hede. – Gårde: Knuds: minde; Breumgd.; Svanekærgd.; Lærkehøjgd.; Krongd. (1688 Croongaard); Lindegd.; Rotviggd.; Toftegd.; Gejlgd. (1688 Geill); Mølbygd. (1578 Mølbygaard) m. trb. (Mølbykro) og restauration (i tidl. kro); Udegd. (1461 Vdh); Brogd.; Tiphedegd.; Ulknudegd.; Hestkær m. friskole (opret. 1916 som kom.skole); Holtgd.; Mølgd. (1578 Mølgaard); St. Krogager; Nygd.; Ballebækgd.; Sandagergd. m. dambrug.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torstrup so., bortset fra at so. (fra 1/4 1962) hører under Grindsted retskr. m. tingsted i s. 849 Grindsted. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 62. a, b og c lægd og har sessionssted i Varde.

Den lille kirke, som består af romansk kor og skib m. senmiddelald. tårn i v., er udv. betydeligt 1889–90 (arkt. H. Estrup) ved tilføjelsen af korsfløje i n. og s. Et våbenhus i s. blev samtidig nedrevet. – Kgd.s n.- og ø.indgange har egnens vanlige granitdækkede piller fra 1700t.s sidste halvdel. I diget er fundet slaggeblokke fra oldtidens jernudvinding (R. Mortensen i JySaml. 5. Rk. IV, 2. 122). – Kor og skibs mure er opført af sandal samt rå og kløvet kamp over en skråkantsokkel af granit iblandet al, især i øst. Af den opr. s.dør er bev. nogle karmsten og den retkantede overligger m. en aftrappet indridsning. I s.siden er indmuret den opr. alterbordsplade af granit, m. helgengrav. Et opr. vindue ses i korets ø.- og n.mure. Den brede, rundbuede korbue m. skråkantkragbånd har gennembrydning for opgang til prædikestolen. Det senmiddelald. tårn af munkesten over et granitskifte er ommuret m. små sten i s., v. samt i nv.hjørnet under kirkeejeren A.C. Teilmann 1748 (smedejernsinitialer A.T. og årst.). Urskiver i v. og n. fra 1750. På pyramidetaget står den Teilmannske trane som vejrfløj. Adgangen til tårnet var opr. gennem en fladbuet dør i spidsbuet spejl i en munkestensforlængelse til skibet i n., nu gennem nyere spidsbuet dør i s. Tårnets hvælvede underrum, der tjener som forhal, har retkantribber, der forløber i murene. 1889f. fik kirken bl.a. rundbuede vinduer, og korsfløjene, af røde mursten på skråkantsokkel af granit, tilføjedes. Kor, skib og korsarme har bjælkelofter; på en af skibets bjælker stod malet: »Anno 1614 lod Her Haans B. S. oc Chresten P. S. (sgpr. Hans Bertelsen og kirkeværge C. Pedersen) indlegge disse Bjelcker« samt »Aar 1845 lod Ejerinden I. C. R. T. (I. C. Rosenørn-Teilmann) Kirken male«. – Alterbord af munkesten og al m. indvendig kerne af kamp. I den ovenn. alterbordsplade blev 1839 fundet et relikviegemme af bly (nu i Nationalmuseet), hvori indridset VIBV; i blykapslen benstumper og nogle stk. fint lærred. Altertavlen er et maleri af Lazarus’ opvækkelse, udført af frk. C. J. Preetzmann 1839. Fra kirkens †fløjaltertavle, fra 1400t.s slutn., er bev. tre figurer, nu i Varde Mus., den siddende Vorherre m. Kristi nu tomme kors foran sig, Maria og en stående helgenfig. (Johannes?). På fløjaltertavlen lod A. C. Teilmann male billeder af Moses, Kristus og nadveren samt et vers, der berettede om slægtens gaver til og istandsættelser af kirken i 1730erne og 1750erne (gengivet hos H. K. Kristensen). Alterkalk og disk 1801 m. stempel for Vardemesteren L. A. P. Thun. Oblatæske og vinkande af sort porcellæn m. guldkors, fra Den kgl. Porcellænsfabr. og Bing & Grøndahl. Alterstager i renæssance fra o. 1600. Alterskranke m. støbejerns»træer«, antagelig fra o. 1890. Romansk granitdøbefont ganske svarende til Hoddes (Mackeprang.D. 174). Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75, m. bebudelsesscene og minuskelring i bunden. Messingkande 1926 udført af F. Bruun, Ølgod. Nyere krucifiks på skibets n.væg. Prædikestol i renæssance m. skåret årst. 1609; i de fire storfelter herlige, naive relieffer af »retfærd« samt Kristus på korset ml. to felter, hver med en »Refver« (ɔ: røver). Stor, samtidig himmel m. fladsnitsblomster i topstykkerne. Nyere bærestolpe og opgang; nystafferet 1925 af kunstmaler J. Lauritzen-Thomsen. Af kirkens forrige ungrenæssance-stolesæt er bev. enkelte gavle, paneler samt degnestolen i korets sv.hjørne, alt omdannet 1926 (arkt. Aa. Bugge). Gavlene nærmest midtgangen i n. og s. har skåret årst. 15-87. Lågen for pulpituropgangen i s. har rester af foldeværk samt indskr. og bemaling m. det Teilmannske våben flankeret af traner, vel fra istandsættelsen i 1750erne. Orgel og pulpitur i v. if. indskr. givet 1868 af Mads Bertelsen i Ansager; nyere pulpiturer i korsfløjene. Klokke fra 1250–1300, i det tomme skriftbånd er sen. indridset »HB 1775« (Uldall. 5, 12). Delvis fornyet klokkestol. Urværk skænket 1941. Mindetavler: 1) Sgpr. Hans Knudsen Helsing, † 1747, og hustru Søster Anne Glob, † 1743. Enkel trætavle, på tårnets n.væg. Opsat 1789. 2) Sgpr. G.A. Fabricius, † 1814, og hustru Else Øllgaard samt deres søn Wilh. Fabricius. Stentavle i Louis seize, på skibets s.væg. 3) Soldat Niels Peder Johnsen, hårdt såret ved Dybbøl 22/2 1864, † 4/4. Enkel trætavle sat af slægten; på tårnets s.væg.

Litt.: H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 380ff.

Filialkirken i Skovlund, indv. 9/10 1910, er opført i romaniserende stil efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen. Den består af skib m. apsisformet kor, tårn i v. m. pyramidetag og våbenhus mod s.; samtidigt ligkapel på kgd. i s. Murene er hvidkalkede, taget telghængt. Tårnets nedre stokv., m. indgang i v., er inddraget i kirkerummet. Et vindue i ø. er blændet. Det indre har bjælkeloft. Hovedparten af inventaret er samtidigt med bygn. Altermaleri, Kristus i Gethsemane, sign. H. Agersnap. Nyromansk granitdøbefont på løvefod. Orgel udført af Th. Frobenius 1957. Klokke 1910, støbt af Christiansen og Schjønning, Åbyhøj.

Filialkirken i Stenderup, indv. 7/3 1909, er opført efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen. Den s. 850 svarer ret nøje til Skovlund filialkirke (se ovf.) og består som denne af skib m. apsisformet kor (ø.vinduet sen. blændet) og tårn i v. m. pyramidetag; dets underrum benyttes som våbenhus. Nyere ligkapel v.f. tårnet. Det indre har bjælkeloft. Ø.partiet har kalkmalerier af evangelisterne og paradiset. Største delen af inventaret er fra opførelsestiden. Alteropbygningen, et forgyldt træskærerarb. m. Kristus og apostlene på et retabel, hvorover krucifiks m. evangelistsymboler på korsarmsenderne, er udført af A. E. Mørck efter tegn. af arkitekten. Muret prædikestol. Orgel fra A. C. Zachariasen, Århus, m. malet årst. 1914. Klokke fra De Smithske Jernstøberier i Ålborg 1908.

Mølbygård var 1666 (8 tdr. hartk.) en selvejergd., der tilhørte Christoffer Philip Kurtzer, g. m. Barbara Lange, hvis faders morfader Iver Vind 1578 havde fået den ved mageskifte m. kronen. Som enke overdrog hun den (1688: 7 tdr. hartk.) 1693 for en gæld på 160 rdl. til borgm. i Ribe Christoffer Carstensen, som 1694 skødede den (7 tdr. hartk.) til Christen Jørgensen på Nørholm, efter hvis død hans broder Mikkel Jørgensen, der havde udkøbt de øvr. arvinger, 1706 skødede den til rådmand i Varde, Lars Tarm († 1721), som 1720 atter skødede den til Mikkel Jørgensen.

I et anlæg midt i Ansager by er der 11/11 1910 afsløret en mindesten for E. M. Dalgas, en to m høj sten m. bronzerelief (kunstmaler J. Lauritzen-Thomsen).

I Ø. Horne hrd., særl. i Kvie, fandtes tidl. en ikke ubetydelig industri, smedning af høleer. Den begyndte ca. 1780 og vedvarede til henimod 1900. 1838 var der i Ansager so. 8 hølesmede, alle bønder, der drev det som vintersyssel. Leerne solgtes fortrinsvis til marskegnene (H. P. H. Novrup. Høleer fra Kvie, AarbRibe. 1915. 123–32. N. Kristensen. Hølesmedningen i Vestjylland. 1923).

Skove: En del plantager på tidl. hede, således Ansager plantage, 207 ha, hvoraf tilplantet 192 ha. Den består af to dele. Den mindste del, ca. 25 ha, ligger nær Ansager by. En betydelig del af arealet består af afføgne sande. Plantagen, der er anl. 1877, tilh. et aktieselskab. Elbæk plantage, 86 ha, hvoraf tilplantet 78 ha, anl. 1889, ejes ligeledes af et aktieselskab. Margretelund og Mølbygård plantager, i alt 21 ha, tilh. gdr. Jens Mølby, Møldalgård. Andre plantager, der ligeledes tilh. gde, er Rødsand plantage, 10 ha, Ålling plantage, 20 ha, og Udegård plantage, 22 ha.

I so. nævnes tidl. en gd. Fuglsang (1660 Fogelsang). – Gejlgd. hed tidl. også Lille Lunde (1688 Lille Lunne), Kærbæk hed tidl. Kvie Hede, Nørremark tidl. Nørrehede.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 17 høje. Ret anselige er 3 høje nv.f. Ansager, deribl. Korshøj og Langloddenhøj og en stor, men forgravet høj ved Stenderup. – Sløjfet el. ødelagt: 57 høje. – Langs Varde å er der fundet mindre bopladser fra gudenåkulturen.

I A. so. fødtes 1867 maleren Hans Agersnap.

Litt.: M. C. Madsen og C. Moe. Fra Mindernes Væld. 1923. Mary Pedersen. Hedens Pionerer, et Kulturbillede fra Kvie Hede, AarbRibe. 1916. Jeppe Hejbøl. A. Sogns Historie. 1940. Om præsten Hans Bertelsen i A. se JySaml. 3. Rk. IV. 278f. Se i øvrigt under Ølgod so.