Farsø sogn

(Strandby-F. kom.) omgives af Vognsild so., Viborg a. (Vester Bølle so. i Rinds hrd.), Fovlum og Strandby so. samt Års hrd. (Hyllebjerg, V. Hornum og Havbro so.). Det mest markante landskabstræk er den lange bakkeryg, som fra Gøttrup Bjerge (61 m) strækker sig mod nv. til Fredbjerg. Det er en israndslinie, sat op af en gletsjer fra nø. Herudenfor har terrænet mest jævne former, med store engstrækninger (Farsø kær), der gennem Røjbæk afvandes til Trend å, hvor der også er vide engdrag. Mod s. ligger Løjenkær. Noget mere bakket og præget af flyvesand er landskabet ved skellet til Strandby, hvor der endnu er lidt hede. Ved Farsø by den lille Farsø (4 ha). Jorderne er ganske overvejende sandede med små plantager fl. st. og en enkelt større s.f. Fredbjerg. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund (Holme hpl., Farsø og Fandrup stat.) og landevejen mellem de sa. steder.

Areal i alt 1955: 4624 ha. Befolkning 1/10 1955: 2669 indb. fordelt på 748 husstande (1801: 479, 1850: 656, 1901: 1300, 1930: 2148).

I sognet byerne: Farsø (*o. 1187 Pharesio, 1345 Farsyø; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1543 indb. fordelt på 470 husstande (1930: 1042 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 222 levede af landbrug m.v., 584 af håndværk og industri, 200 af handel og omsætning, 117 af transportvirksomhed, 146 af administration og liberale erhverv og 200 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1925, udv. 1952 og 1959), folkebibl. (i skolen; opret. 1922; 2500 bd.), missionshus (opf. 1898), kom.kontor (opf. 1941, arkt. Windfeld-Brorsen), s. 1220 amtssygehus (opf. 1894, 60 sengepl., læge-, sygeplejerske- og elevboliger), apotek, Zoneredningskorps, hvilehjem (privat), søanlæg, biograf, kro, hotel, Farsø Sparekasse (opret. 1877; 31/3 1960: indskud 18,9 mill. kr., reserver 1,5 mill. kr.), Farsø Bank (filial af Års Bank), andelsmejeri (Fælleslykke, opret. 1888, omb. 1902, 1909 og 1960), savværk, møbelfabr., formbrændselsfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ebdrup (Ettrup, *1495 Ebdrup; u. 1801); Fandrup (1371 Fonghdrop, 1401 Faandorp; u. 1797–98) m. jernbanestat. og posteksp.; Fragtrup (1467 Fratrvp, 1567 Fragtrup; u. efter 1805); Fredbjerg (*1216 Frebiargh, 1469 Freeberrigh; u. 1801–2); Gøttrup (1488 Giøttroph, Giøtroph; u. 1792); Støttrup (1345 Styttorp; u. 1793); Vannerup (1544 Wannerop; u. efter 1805) m. skole; Holme (*1467 Haubrohollm, 1476 Hollum, 1601 Holme; u. 1793) m. jernbanestat.; Dammergde (1492 Damergardh); Fandrup Hede. – Gårde: hovedgd. Hvanstrup (1345 Hwanstorp) (15,2 tdr. hartk., 207 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 535, grv. 274); Holmgd. (1664 Hollumbgaard); Torup (*1471 Torup gard); Nr. Torupgd.; Sparregd. (4,2 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 285, grv. 138); Gøttrupgd. (8,2 tdr. hartk., 103 ha; ejdv. 300, grv. 139).

F. so., der sa. m. Strandby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullits so. So. udgør 5. udskrivningskr., 373. og 374. lægd og har sessionssted i Farsø. F. er sessionssted for lægderne 343.–46., 362.–63. og 372.–74.

Den anselige kirke, der efter klokkens indskr. at dømme har været indv. til Vor Frue, består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus i n. De romanske bygningsdele er opf. af velhugne granitkvadre på en dobbeltsokkel, hvis øvre led er profileret, medens det nedre har skråkant. Begge opr. portaler, der er usædvanligt høje, er bev. N.døren er kantet med rundstavprofil og prydet med tympanon med dobbeltløve, hugget af sa. mester som kirkens døbefont (Mackeprang. JG. 259); den tilmurede s.dør har retkantet inderside, men rundbuet yderfront med fremspringende kragbånd. Korets ø.- og n.vinduer samt skibets to n.vinduer, der har smukke rundstavprofiler, er opr.; de øvr. vinduer er alle udvidede, men har bev. deres romanske form. Romansk korbue med profilerede kragbånd og skråkantsokkel. Koret har bjælkeloft, skibet tre fag ottedelte krydshvælv fra middelalderens slutn. Det hvidkalkede tårn er opf. af munkesten m. anvendelse af udflyttede granitkvadre fra skibets v.gavl. Det dækkes nu af et teglhængt pyramidetag, men synes at have været højere og har formentlig opr. haft sadeltag. I klokkestokv. er indmuret en romansk vinduesoverligger. I nyere tid er tårnet, til hvis øvre stokv. der er adgang ad fritrappe i n., i vid udstrækning blevet skalmuret. Tårnrummet, der har opr. krydshvælv, står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade. I det moderne våbenhus er indr. præsteværelse. – På korets vægge og skibets hvælv blev 1904 fundet en rig udsmykning af kalkmalerier fra o. 1550 med gl.- og nytestamentlige motiver samt indskrifter på dansk. Brudstykker af malede våbenskjolde synes at vise, at udsmykningen, der atter blev overkalket, er foretaget for Poul Vognsen og Anne Hansdatter Bildt til Støttrup hovedgd. – Nygotisk altertavle fra o. 1870 m. Kristus-maleri fra 1943 af N. Mølgaard Andersen; tavlens opr. korsfæstelsesmaleri er ophængt i koret. Rester af en renæssancealtertavle af fløjtype, der en tid har tjent som spisekammerdør og -loft i et hus i Farsø, er nu på Vesthimmerlands Museum i Års. 1600t.s alterstager. Moderne alterskranke. Særpræget romansk granitdøbefont m. dobbeltløver og mandehoveder i højt relief (Mackeprang. D. 20, 220). Dåbsfad af Nürnbergerarbejde o. 1550 m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol fra 1600t.s beg. m. nye evangelistmalerier i arkadefelterne. Moderne kopi af Herlufsholm-krucifikset. Nyere stoleværk. I tårnrummet vægpaneler fra præstestol med talrige indridsede navnetræk samt årst., det ældste 1647. Orgel i tårnrummet. Series pastorum i skibet. Som kirkeskib en model af »Håbet«. I præsteværelset degnestol, sammenstykket af forsk. renæssanceinventar, samt gravsten over Balthasar von Jelstrup, herre til Hvanstrup, † 1810. I skibet er indmuret kalkstensplade med lat. gravskrift, signeret Søfren Hansøn Wiborig »Egen Hand«; sa.s epitafium fra 1651, der en årrække var i forfatterinden Thit Jensens eje, er 1961 vendt tilbage til kirken og efter restaurering ophængt i koret; på epitafiet er portræt af præsten, † 1666, hans hustru, † 1677, samt 8 s. 1221 levende og et dødt barn. Mindetavle over præsten Knud Bjerrum, † 1818. Klokke m. minuskelindskr. »…campana beate marie virginis in farsoo« samt årst. 1500 (Uldall. 233). Tårnur 1960. I våbenhuset er opstillet en runesten med indskriften »Toste og Asbjørn rejste denne sten efter Tue, broder…« samt billede af et skib; stenen blev fundet i gulvet foran skibets n.dør ved kirkens restaurering 1955 (Marie Simonsen. Farsø-runestenen, HimmerlKjær. 1958. 246–56). Ved kirken er opstillet en romansk profilkvader, genanvendt som gravsten over Anne Cathrine Ørum, † 1726, samt en romansk gravsten med stavkors. På kgd. er begr. landstingsmand Jens Vestergaard, † 1905 (en mindesten m. portrætrelief, rejst af venner, står på en åben plads uden for kirkemuren), samt dyrlæge H. Jensen, † 1923, og dennes datter, forfatterinden Thit Jensen, † 1957.

Hvanstrup. Peder Lauridsen Panter pantsatte 1345 2 gde i H. til Gunnar Jakobsen (Splittaf). Denne pantsatte dem 1371 til Peder Nielsen, men han må have indløst pantet, for 1408 oplod Jep Nielsen og hans brødre de breve på gden, som de havde arvet efter Gunnar Jakobsen (Splittaf), til dronn. Margrete. 1467 skødede Mikkel Lauridsen (Saltensee af Linde) til Strandbygård H. til Helligåndshuset i Ålborg. Af dettes lensmænd i H. kendes Niels Elbæk (Vognsen af Stenshede), der før 1501 blev fæstet for livstid, stadfæstet af kongen 1542. Hans datter Maren ægtede Fredberg Jensen (Fredberg), hvis søster Bendit endnu 1620 nævnes i H. Hun var da enke efter Jens Nielsen, der 1587 omtaltes i H. 1643 kom H. ved mageskifte med Helligåndshospitalet til Valdemar Lykke til Grinderslev kloster. Hans far Iver Lykke til Eskær boede på gården til sin død 1652, og derefter solgte Valdemar Lykke den 1653 til sin søster Helvig Lykke, g. m. Christen Munk (Vinranke-M.) til Mølgård, der skrev sig til H. 1661 (24 tdr. hartk.), men sen. måtte pantsætte og 1683 sælge den til forpagteren Christen Mikkelsen († 1703). Efter sønnen Jens Christensens død 1716 solgte enken Helle Schnell 1717 til forv. Anders Thembsen, der 1719 solgte til Mogens Brøndum († 1731), hvorefter gden overgik til broderen Mads Brøndum, der 1735 solgte den (16 1/2, 82 tdr. hartk.) til forpagter Christen Nielsen Meiling. 1742 købtes H. af Mathias Lasson til Bjørnsholm og skiftede derefter hurtigt ejer: 1756 Jacob Joh. Colding, 1758 majorinde A. C. Stattlænder, 1760 Andreas Fugl, 1762 Christen Bierup, 1768 major Hans Vilh. Kaalund († 1777), hvis enke Anne Elisabeth Lüttichau 1781 solgte den til kancelliassessor Nic. Math. Høst, som overdrog den til sin svigermor Maren A. Quistgaard, enke efter Peder Damgaard. Hun solgte 1783 H. s. 1222 til sin brorsøn kammerråd Jens N. Quistgaard, der 1807 skødede den til svigersønnen kaptajn Balth. Jelstrup († 1810); enken Johanne Marie Quistgaard solgte 1827 H. til Kommissionen for Aalborg Fattigvæsen, der ved auktion 1829 solgte den til ejendomshandlerne Anders Stenild og Christen Andersen, af hvem Johan Chr. Spliid købte den s.å. Han solgte den 1847 til Jacob Scavenius Eilersen, der 1861 solgte til A. G. P. Wetche († 1904). Sønnen Peter Andreas Wetche overtog H. 1891; 1929 fraskiltes en del af gårdens areal, og der oprettedes en selvstændig gd. Sparregård. 1930 overtoges denne af sønnen løjtn. Ejnar P. Wetche og H. af sønnen løjtn. Gustav P. Wetche. Sparregd. solgtes 1946 til H. Laigaard og 1956 til V. Pedersen.

Litt.: S. Vestergaard Nielsen i DSlHerreg. Ny S. II. 455–58.

Hovedbygn. er opf. o. 1840 af Joh. Chr. Spliid af grundmur i ét stokv., og sidefløjene er tilføjet henh. 1885 og 1908.

Fredbjerggård var opr. en selvejerbondegd.; Chr. I adlede 1450 Jens Jensen Fredberg, 1484 Christiern Fredberg. Jens Fredberg († 1566) skrev sig til F. Sønnen Poul Fredberg udkøbte 1587 sin søster Bendit og hendes mand Jens Nielsen i Hvanstrup og 1601 sin bror Fredberg Jensen. Jens Fredberg afkøbte 1605 Godslev Budde den trediedel af F., som han havde købt af Svend Jensen Fredberg i Kærsgd. Jens Fredberg døde før 1622; enken Anne Munk (Vinranke-M.) besad gden (g. 2. m. Gert Thomsen (Dan), der 1636 skrives til F.), og fra 1631 skrives hendes børn Poul og Niels Fredberg til den. Niels Fredberg pantsatte 1646 F. til sin svoger Jørgen Pors (Børialsen), der arvede part i den efter sin hustru Else Jensdatter Fredberg og endnu 1667 skrives til F. Sønnen Jens Pors (Børialsen) skrev sig 1678 til F.; den arvedes af børnene Poul Pors (Børialsen), Anne Pors (Børialsen), g. m. Claus Harbou, der 1672–78 skrev sig til F., og Else Pors (Børialsen), g. m. Anders Schiøning. Sidstn. udkøbte 1668 sin svoger Poul Pors (Børialsen); allr. 1667 havde han afkøbt sin svigerfar en halvpart i gden (8 tdr. hartk.), hvis hovedgdsfrihed han 1688 og på ny 1692 frasagde sig. 1790 lå den (8 tdr. hartk.) under Hvanstrup, fæstet til to bønder.

På en anden gd. i Fredbjerg boede 1660 Laurids Munk (Vinranke-M.). Den blev siden af Anders Schiøning mageskiftet til Poul Pors (Børialsen), der 1681 solgte den til sin søster Else Pors (Børialsen). Vistnok sa. gd. solgte Poul Pors 1694 til Christen Mikkelsen i Hvanstrup. 1735 døde Anders Munk i F.

En gd. i Fredbjerg blev 1425 forlenet af Glenstrup kloster til Anders Stigsen (Hvide).

Støttrup, der pantsattes 1345 og 1371 sammen med Hvanstrup, var tidl. hovedgd. 1476 nævnes Poul Kjeldsen i S.; den ejedes 1524 af Vogn Poulsen (Benderup), 1543 og 1577 af Poul Vognsen (Benderup) († efter 1583), 1577 af sønnen Vogn Poulsen (Benderup), 1579 og 1581 af en fru Inger. 1670 nævnes Claus Harbou på S., og 1677 tilhørte den Christen Munk (Vinranke-M.) til Hvanstrup; kort før sin død afstod han 1685 S. til Christen Mikkelsen til Hvanstrup, men 1795 var den 2 bøndergde (8 tdr. hartk.) under Mølgd.

Anders Ged, der 1574 var birkefoged i Ål birk, nævnes 1565 i Støstrup, måske ovenn. gd.

Holmgård. 1589 afstod Ludvig Munk (Lange) til Nørlund halvdelen af gden Holm ved mageskifte m. kronen. 1680 blev H. af Niels Poulsen i Norge solgt til herredsfoged Albert Skade († 1686). I beg. af 1700t. boede borgmester Spormand på den; 1779 var den en bondegd. (5 tdr. hartk.) under Hvanstrup.

Det bevidnedes 1544, at Torupgård ikke var en af de alm. sædegde, hvori bisperne havde deres provster, borgeleje og åben kælder, men var en ret pgd. til Farsø so. og havde været det, i hvert fald siden hr. Mikkel Blok ca. 1480 havde opbygget den af øde. 1545 blev T. præstebolig; det var vist i dette T., Jens Fredbergs enke Else Andersdatter Vinter boede 1592.

Ebdrupgård ejedes 1618 af Ernst Dieck.

Dammergård blev 1507 af Thyge Jensen Seefeld til Dalsgård solgt til bispen i Viborg.

Til Gøttrup skrives 1609 Poul Fredbergs enke Elsebe Skade.

I Havbroholm ejede Vor Frue kloster i Ålborg 1467 2 gde.

I Fandrup døde 1677 Laurids Munk (Vinranke-M.); s.å. og endnu 1693 boede hans mor Anne Munk (Vinranke-M.), enke efter Niels Munk til Mølgård, i F. 1688 solgte hun den af hende beboede halvgd. i F. til mag. Søren Sevel i Viborg.

I Farsø lå gden Overgård (1664 Offuergaard), i Gøttrup Gøttrup Vestergård (1667 Giøtterup Vestergaard).

Skove: En del (84 ha) af den kom. tilhørende Urhøje plantage ligger i so. (jf. omtalen under Strandby so.).

Fredede oldtidsminder: 2 langhøje og 46 høje, hvoraf adsk. er af anselig størrelse: En på Gøttrup Bjerge, hvor der findes en gruppe på 8 høje, de to Trehøje og Klovnhøj v.f. Gøttrup, de to Ravnhøje s.f. Farsø, de to Fjeldhøje og Hulhøj s.f. Fandrup og en høj v.f. Fredbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 80 høje; af to høje ved Fragtrup indeholdt den ene en stenalders enkeltgrav m. stridsøkse og 300 ravperler, den anden en stridsøkse og 30 bronzealders urner. En yngre bronzealders grav ved Dammergde indeholdt 22 korsformede benknapper og 28 benringe.

Fra Fredbjerg stammer et samlet fund af 7 tyndnakkede flintøkser. Ved Fragtrup er undersøgt bopladser fra slutn. af bronzealderen (el. beg. af jernalderen) og fra ældre romertid; bopladser fra sa. tid kendes også fra Fandrup og n.f. Farsø. Der kendes også flere grave fra ældre romertid, således en fra Gøttrup m. sølvbøjlenål og 3 lerkar og en brandgrav med tre lerkar fra Fandrup. I kæret ved Støttrup er fundet en guldhalsring fra germansk jernalder.

En mindesten for Johs. V. Jensen med relief fra »Bræen« af Mogens Bøggild er rejst s.f. byen. I søanlægget findes en mindemur med relief (af Henrik Starcke) for to faldne frihedskæmpere.

I F. er født søskendeparret, forfatterne Johannes V. Jensen (f. 1873) og Thit Jensen (f. 1876).