og ø (O. kom.) i Isefjord skilles fra Horns hrd. ved Østerløb og fra Tuse næs ved Vesterløb, mod s. ligger Inderbredning og mod n. Isefjord. Til so. hører desuden småøerne Lindholm (*1231 Lindholm), Langø, Rønø og nogle småholme. På n.siden skærer Salvig sig ind mellem Børrehoved i v. og Næsset i ø. Overfladen har ret jævne, lerede terrænformer med enkelte opragende grusbakker som Stensbjerg (28 m, trig.stat.), Møllebjerg (29 m) og Elnebjerg (26 m). De fleste steder bræmmes istidslandskabet af en smal velmarkeret strandslette af marint forland, ikke mindst i bunden af Salvig. So. har ingen løvskove, men derimod flere mindre plantninger med nåletræ.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1542 ha. Befolkningen 7/11 1950: 785 indb. fordelt på 217 husstande. (1801: 400, 1850: 643, 1901: 810, 1930: 885). 1/4 1933 overførtes Orø kom. fra Frederiksborg a. til Holbæk a. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 500 levede af landbrug, 106 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 32 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 114 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Bybjerg (1559 Bybierge; u. 1800) med Orø kirke, præstegd., missionshus, centralskole, forsamlingshus med sognebogsaml. (1870; 1460 bd.), telf.central og brevsamlingssted, mølle, kro, andelsmejeri (1952), andelskølehus (1950) og bankfilial. N.f. byen Orø Ungdomshjem (opret. 1900 af Kristelig Forening for Vildfarende Børns Frelse; 28 pl.); Gamløse (1532 Gamløsze); Næsby (1559 Nesby; u. 1797), ved Østerløbs nordl. indløb, med andelskølehus (1950), traktørsted og s.f. byen det tidl. Snave færgested; Brønde, på sv.kysten, med havn, hvorfra rutebåd til Holbæk. På sø.-kysten Østre Færgested med færgeoverfart til Horns hrd. og D.U.I.s koloni Stauningsminde. – Saml. af gde og hse: Hegnsgårde; Langdal; Nørrestænge; Skovgårde. – Gårde: Anneksgård (14,5 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 158, grv. 95) Petersminde.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Orø so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under Frederiksborg amts 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 422 lægd. So. har sessionssted i Holbæk.
Kirkens ældste del, kor og skib, er af kampesten med hjørner, døre og korbue af granitkvadre og vinduer af kamp, kridt og munkesten; mens dørene, hvoraf den nordre er tilmuret, og korbuen (med kragbånd af kridt) er rundbuede og af romansk karakter ligesom selve bygningen, er vinduerne svagt tilspidsede med rundbuet lysning af krumme formsten; såfremt vinduerne er opr., kan kirken først stamme fra tiden henimod 1300; der er rester af otte, ca. 190 cm høje vinduer, to i koret (n. og ø.) og tre i hver af skibets langmure. O. 1400–50 fik koret eet og skibet tre krydshvælv med dobbelte kragbånd på pillerne. I middelalderens seneste del har kirken fået tre tilbygn., lavt tårn i v. (med gavle fra renæssancetiden), våbenhus (skalmuret i moderne tid) og sakristi på korets n.side; kun våbenhuset har fladt loft. Kirken er blevet rest. sidst i forrige årh., og fra den tid stammer de nuv. vinduer. I kirken s. 459 er der fundet rester af glaserede middelald. fliser med rosetmønster. – I v. er der en kamtakket, middelald. portal med fladbuet port og kørelåge.
Elna Møller arkitekt
Jomfru Maria med Jesu legeme. Træskulptur i Orø kirke.
Alterbord, muret af kampesten. Renæssancealtertavle, opr. beslægtet med Strø, men omdannet. Fra et katolsk sidealter stammer en følelsesfuld pietà, Guds moder med sønnens afsjælede legeme på skødet, o. 1450. Alterstager fra slutn. af 1500erne. Alterskranke af smedejern, med N I og I I. Korbuekrucifiks med sidefigurer, sengotiske, beg. af 1500t., indtil 1943 på en bjælke over korbuen, sidefigurerne nu på konsoller. Romansk granitfont af Roskildetype. Nederl. dåbsfad af messing, o. 1650, m. drevet fremstilling af spejderne med drueklasen. Prædikestol i barok, leveret 1632, omtr. som Dråby og Strø og sikkert fra sa. værksted, m. Urnes og Arenfeldts våben (sml. Strø); på den samtidige himmel Chr. IV.s navnetræk og valgsprog. Rester af ældre stolestader, dels i senrenæssance med hermer og engletopstykker, dels barokke med halspilastre. Et middelalderligt dørbeslag, et løvehoved af bronze sidder på skibets s.dør. Klokker: 1) Støbt 1608 af Borchart Quellichmeier, 2) 1748 af Hinrich Tessien (AarbFrborg. 1934. 93). Mindetavle 1687 over sgpr. Niels Christiansen Krag, hustru og børn (sml. Kirkehist. Saml. 3. rk. V. 317).
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
På sydøstsiden af øen, hvor strandklinten er højest, har der ligget et voldsted, kaldet Børreklak, som blev jævnet 1870–71, så det nu er næsten ukendeligt i landskabet. Efter ældre beskrivelser skal voldstedet have været et usædvanligt anlæg, bestående af en halvcirkelformet vold med udenom liggende tør voldgrav, hvis ender løb umiddelbart ud til skrænten, og som omsluttede en lille stenbrolagt plads. Der er aldrig fundet murværk på stedet, men derimod tømmer i jorden. Om anlæggets alder vides intet. Børreklak skal efter sagnet have været tilflugtssted for en sørøver, Børre.
På den langagtige ås, Stensbjerg, n.f. kirken, skal der have ligget en borg, dronning Margretes slot. Efter ældre beretninger skal slottet have været omgivet af en vold, ligesom der skal være fundet fundamenter af en 20 m lang og 12,5 m bred bygning med 1,5 m tykke mure af kamp og kalksten, til dels tildannet i kvaderform. Der er nu ingen synlige bygningsspor på stedet. N.f. Stensbjerg fandtes 1849 et pragtfuldt guldrelikviekors med tilhørende kæde fra 11. årh. (Nationalmuseet).
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: 2 mindre høje s.f. Bybjerg og een ved Næsby. – Sløjfet: 55 høje, hovedsagelig små; i flere af dem er fundet grave fra ældre el. yngre bronzealder. – Langs kysten findes adsk. køkkenmøddinger, den største ved Anneksgård. Ved Bybjerg er fundet grave fra vikingetiden.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Flagbastion midt på øen, skænket af O. hjemstavnsforening. – På O. Ungdomshjem mindesmærke, rejst 1951, for forstander Ludvig Beck, der virkede her 1900–07.
På O. fødtes 1799 præsten og udgiveren L. Børresen.
O. nævnes i ølisten i ValdJb.: Warthærø; den var beboet, og på øen fandtes hjorte, dådyr, rådyr, harer og kaniner. – 1293 holdtes på øen et fredsmøde ml. danske og norske. (Aakjær. ValdJb. II 217).
Litt.: Achton Friis. DSØ. III. 1928. 168–92. Jul i Holbæk. 1935. 20–24. Fanny Fang. Barndomsminder fra Orø, AarbHolbæk. 1947. 51–73. Inger Varder. Sagn og Minder fra Ourø og Horns Herred. 1952.