Ørslev sogn

(Ø.-Sdr. Bjerge kom.) omgives af Holsteinborg so., Holsteinborg nor og Basnæs nor samt Tjæreby og Sdr. Bjerge so. Til so. hører øen Glænø og de små holme Ormø, Fuglehøj, Flintholm og Sandholm i de to nor. Sjællandsdelen af so. er et lavtliggende, småbakket land, der i v. afvandes af Fladmose å, i ø. af Tørremølle Rende. Kysten er de fleste steder lav, mod Holsteinborg nor endda så lav, at den på en strækning af 2 km må beskyttes ved diger. Ved en vejdæmning er Sjællandsdelen forbundet med den 522 ha store Glænø. Inderkysten af denne, der er en lækyst, har et højst uregelmæssigt omrids. I den nordl. del spiller strandenge en stor rolle og forbinder en række tidl. småholme, hvis skovklædte toppe nu hæver sig op over de flade enge. Herfra stiger terrænet mod s. til et ret stærkt kuperet bakkeland, der i Bavnebakke (trig. stat.) når 26 m, og som derefter skæres brat af mod Smålandshavet. Yderkysten er under stadig nedbrydning, og af bølgestrømmen transporteres morænematerialet til begge sider, hvor sandet atter aflejres i form af strandvolde og tanger. I læ af disse er Vesterfed og Østerfed vokset op, og tangerne fortsætter endnu længere mod v.; men her er feddannelsen (Stenfed og Næbbet) endnu kun i sin vorden. Fedenes sandede yderkyster frembyder gode muligheder for badning, og især Glænø Vesterfed er et meget yndet badested. Der findes en del skov på den lave, nordl. del af Glænø, og til so. hører også største delen af Kirkeskov.

Areal i alt 1950: 1421 ha. Befolkning 7/11 1950: 493 indb. fordelt på 137 husstande. (1801: 355, 1850: 648, 1901: 591, 1930: 546).

I so. byerne: Ørslev (1288 Othaerslef, 1325 Øørslef; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1821), forskole (opf. 1907), bibl. (opret. 1883; ca. 1400 bd.), vandværk s. 887 og telf.central (Ørslevstrand); Stubberup (o. 1370 Stubbethorp; u. 1799); Sibberup (o. 1370 Sibbethorp; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Stubberup Huse; Kildehuse. – Glænø (*1231 Glænø; u. 1794), der er forbundet med det øvr. so. ved en vejdæmning fra Stubberup Huse til øens nv. del, har kun spredt bebyggelse. Der er skole (opf. ca. 1860) og missionshus. På Vesterfed en søgt badestrand og en småbørnskoloni. – Gårde: Hovedgd. Snedinge (o. 1370 Snøthinge) u. Holsteinborg (47,2 tdr. hartk., 269 ha; ejdsk. 570, grv. 402); Snedinge ml.

Ø. so., der sa.m. Sdr. Bjerge udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hårslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 298. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken (viet Johannes Døberen) består af romansk kor og skib m. fire gotiske tilbygn.: to kapeller på korets sider, ø.forlængelse og v.tårn; i s. har været et † våbenhus. Kirken er således nu en korskirke m. det opr. kor som korsskæringsfag. Det anselige, romanske anlæg er opf. af let kvaderhugne kampesten i en efter sjæll. forhold usædvanlig regelmæssig skiftegang, m. skråkantsokkel. Kun skibets langmure er bev. i deres fulde højde, det meste af kormurene er forsv. ved opførelsen af de sen. tilbygn. I skibet spores to vinduer i hver langmur samt s.døren, den tilmurede n.dør er udvendig af kvadre m. flad granitoverligger. Ca. 2 m under kampestensmurens overkant findes bjælkehuller og et par bjælkestumper fra det opr. flade træloft, hvilket tyder på det sjældne forhold, at der i den romanske kirke har været et højt loftsrum ovenover skibet, mul. brugt som tiendekornloft. O. 1300–25 fik koret et og skibet to fag krydshvælv, de sidste m. profilerede ribber og dværgsøjler, hvis kapitæler er formet som kronede hoveder, og kor og skib fik nye gesimser af munkesten, korets m. en firkløverfrise, der har rester af malet dek. Mul. er korets mure også blevet ombygget. Senest o. 1350 byggedes et kapel ved korets s.side og lidt sen. et ved dets n.side, begge overhvælvede og m. bred, spids arkade ind til koret. Tårnet er fra o. 1500, dets trappehus i n. lidt sen.; ø.forlængelsen, d.v.s. det nuv. kor, er vel fra 1500–25. Alle tilbygn. er af munkesten, tårnet m. megen kamp f. n. Tårnet blev istandsat 1791 og 1838. – Kalkmalerier fra o. 1350 m.fl. usædvanlige fremstillinger blev 1885 afdækket på s.kapellets ø.- og s.væg, rest. 1886 og 1938: et stifterbillede m. en herremand bærende en kirkemodel frem for Johannes døberen, scener af Kristi liv, Marias himmelkroning og fire præster m. kalke samt to verdslige scener, en bejlerfærd og den berømte dansefrise m. seks herrer og tre damer samt en trompetblæsende s. 888 hare. – Skt. Peders † alter nævnes 1412. Renæssance altertavle, skænket 1625 af Alexander Rabe von Papenheim til Snedinge og hustru, m. firdelt storstykke m. to søjlepar, i topstykket et opr. nadvermaleri. Alterstager o. 1650–1700. Figur af Johannes døberen fra o. 1300; Johannes døberens hoved udsk. i eg, o. 1450–1500, liggende sa.m. tre knogler på et fad af træ; højgotisk figur af en helgenbiskop fra o. 1300 og et hovede af en kronet kvindefigur, mul. Maria, alt i Nationalmus. Romansk granitfont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77); sydty. dåbsfad o. 1550. Gotisk korbuekrucifiks fra 1300t. Renæssance prædikestol 1625, sikkert af sa. snedker som altertavlen, m. hjørnehermer og arkader. Bruskbarok herskabsstol 1649 m. våben for Niels Trolle og fru Helle Rosenkrantz, på Holsteinborg. Malmlysekrone o. 1650–1700. Klokker 1591 (Borchart Quellichmeyer) og 1853 (H. Gamst og H. C. Lund); en klokke fra 1542 er nu i Korsør kirke. – Epitaf 1626 (bemalet sandsten) m. våben og portrætfigurer over Alexander Rabe von Papenheim, † 1631, og hustru Regitze Grubbe, † 1636, på korets n.væg. Gravsten over sgpr. Niels Holgersen, † 1711, og hustru Barbara Allesen, over stenen deres portrætter malet på kobberplader (Lund.Portrætter. IX. 124) og over sønnen Holger Olivarius, † 1753, begge i korbuen (fam. Olivarius, fader, søn og sønnesøn, var sgpr. her i 111 år, 1663–1774). I n.kapellet, gravkapel for fam. Holstein, står fem sarkofager og to dobbeltsarkofager af marmor over Adam Christopher Holstein, † 1690, Adam Christopher Holstein, † i Paris 1728, Friderich Conrad Holstein, † 1749, storkansler Ulrich Adolph Holstein, † 1737, og hustru Christine Sophie Reventlow, † 1757, Christine Sophie Holstein, † 1772, og hendes anden mand amtmand Gustav Gotthard von Blücher, † 1808, samt over Henrik Holstein, † 1796, og hustru Frederikke Christiane Maria Rantzau, † 1831; smst. står fem kister. Under kapellet en tilmuret begravelse for Trollerne, der har ejet Holsteinborg.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 895–913.

På kgd. er begr. statskonsulent P. Nielsen, Tystofte, † 1897 (gravmæle med portrætrelief 1900) og salmedigteren Jens Schjørring, † 1900, sgpr. her fra 1878.

Hovedgden Snedinge er opstået i og af en landsby af sa. navn. O. 1370 hørte både landsby og hovedgd. (Snøthinge) til Bråde len under Roskildebispen. 1400 nævnes Jacobus Martini de Snøtinge, men om han sad på hovedgden er uvist, omend sandsynligt. 1460 nævnes Olaf Grubbe af S. 1481 og 1483 Jens Mikkelsen i S. O. 1500 har den været i Niels Grubbes besiddelse, 1511 nævnes hans datter Karen Grubbe, som da var enke efter hr. Søren Daa. Hun fulgtes af sønnen Erik Daa († o. 1538), denne af sønnen Jørgen Daa († 1597), hvis søn Herluf Trolle Daa († 1630) lagde 6 gde (formentlig resten af landsbyen S.) ind under hovedgden. P.gr.af økonomiske vanskeligheder måtte han afstå S. til sin slægtning Alexander Rabe von Papenheim († 1631), der fulgtes af enken Regitze Grubbe († 1650), hvis arvinger 1656 skødede S. til Niels Trolle († 1667) til Trolholm, hvis søn, etatsråd Herluf Trolle († 1714) til Eriksholm 18/6 1707 solgte den (hovedgårdstakst: 71 tdr. hartk.) til baron Ulrik Adolph Holstein, der i forvejen besad Fyrendal og Trolholm og 1/1 1708 fik disse tre godser opret. til grevskabet Holsteinborg (s.d.).

Litt.: V. Møller. Herluf Daa til Snedinge, AarbSorø. 1943. 82–89.

Den tofløjede hovedbygn., som er hvidpudset og tækket med tegl, er opf. i beg. af dette årh. Kælderen og kampestenssokkelen stammer dog fra en ældre bygn. fra 1615. Avlsbygn. delvis endnu ældre.

1288 skænkede domprovst, sen. ærkebiskop Jens Grand († 1327) Roskilde kapitel til 6 præbender forsk. jordegods, deribl. 2 gde, Østergård og Vestergård (curia orientali og curia occidentali), i Ørslev. Dette er mul. anledningen til sagnet om, at der i Ø. skal have ligget et lille munkekloster. 1398 skødede væbn. Johannes Iversen af Ø. en gd. til Næstved Skt. Peders kloster, som 1410 ved mageskifte gav Roskildebispen gods i Ø. 1406 nævnes hr. Hans Ibsen i Ø.

1759 nævnes Hittinge kilde i Ørslev Nørremark, hvorved en by på 4 gde tidl. skulle have ligget. – Der er vistnok i 1600t. nedlagt en vandmølle i Ø. so., se AarbSorø. 1951. 31.

I det nordvestl. hjørne af lodden matr. nr. 5 af Glænø har stået en af munkesten opført bygning.

Skove: Nordligst i so. ligger Kirkeskov (55 ha, hvoraf dog en mindre del i Holsteinborg so.). Terrænet er bølgeformet. Jordbunden er god muld på sandbl. eller stift ler. Bøg er hovedtræarten. s. 889 Glænø skov (74 ha) og Ormø skov (13 ha) har derimod mindre gunstige jordbundsbetingelser. Alle skovene hører under Holsteinborg gods.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men på Glænø findes en rest af en langdysse; sløjfet er 3 dysser og 6 høje, alt i sognets vestl. del. – Ved Dyssegård v.f. Ø. en dolktidsgrav med 3 flintdolke, en huløkse og 2 benmejsler.

I Ørslev fødtes 1710 præsten og kirkehistorikeren Christen Olivarius, kapellan her 1742–45.

Litt.: AarbSorø. 1943. 82–89; 1948. 116–21; 1952. 67–87.