Tæbring sogn

(T.-Ovtrup-Rakkeby kom.) omgives af Ovtrup Rakkeby og Karby so. samt Limfjorden (Dragstrup vig). Ind i det noget bakkede land, der i Råghøj når 30 m, skærer der sig nogle dybe, markerede dale, hvoraf den ene rummer Votborg å. Ådalene er udformet i stenalderen som fjordarme fra Dragstrup vig. Ud mod denne findes høje, bevoksede klinter med en bræmme af hævet havbund foran. Jorderne i det skovløse so. er gennemgående lerede og ganske frugtbare.

Areal i alt 1955: 606 ha. Befolkning 1/10 1955: 375 indb. fordelt på 98 husstande (1801: 167, 1850: 231, 1901: 309, 1930: 322).

I so. ligger byen: Tæbring (*1386 Tybring, *1424 Tæberingh, 1478 Tæbring; u. 1789–90) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1933), missionshuset Bethesda (opf. 1909), forsamlingshus (opf. 1894), Tæbring Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960 indskud 484.000 kr., reserver 32.000 kr.), mølle, posteksp. og telf.central (m. lokale for so.bibl., opret. 1944; 900 bd.). – Saml. af gde og hse: Birkkær. – Gårde: Votborggd. (*1435 Wotteborgh, 1452 Votborgh); Blåbjerg; Græsborg; Bjerggd.; Votborg Vandmølle (1664 Wotborig Mølle).

T. so., der sa. m. Ovtrup so. og Rakkeby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 264. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den teglhængte, kullede kirke, som ligger på kystbrinken ud mod Dragstrup vig, består af romansk kor og skib samt nyt våbenhus i s. De romanske bygningsdele er opf. af velhugne granitkvadre, hvoraf adsk. har stenhuggerfelter, over en enkel skråkantsokkel. Koret har romanske vinduer i ø. og n., vistnok genfremstillede i ny tid. Kirkens øvr. vinduer stammer fra 1919. Den velbevarede romanske korbue har uens profilerede kragsten samt sokkel med rundstavsprofil. S.døren, der har lige overligger, er opr., om end ændret i den ydre murflugt. Den tilmurede n.dør står som indvendig blænding, men er i det ydre forvansket ved omsætning. Våbenhuset er opf. 1919 til afløsning af et ældre. S.å. ombyggedes kirkens tømrede klokkestabel, der stod op ad s.muren, og flyttedes ud på kgd. – I skibet og på triumfbuen findes overkalkede fragmenter af sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier. – Romansk alterbord af granitkvadre, opr. fritstående, nu rykket ud til ø.væggen. I alterets hulkantprofilerede dækplade, der består af fire kvadre, findes en helgengrav af usædvanlig udformning; den har to relikviehuller, det ene hjerteformet, det andet firkantet. Altertavlen er et enkelt renæssancearbejde fra o. 1620–20; storfeltets maleri, Jesus blandt de skriftkloge, er malet af Johan Thomas Skovgaard 1935. Kalk fra 1778. Alterstager med barokke profiler. Lille romansk font med glat kumme, ophugget i ny tid. Dåbsfad med bebudelsesscene, sydty. arb. fra o. 1575. Prædikestol af Næssund-type fra o. 1600, med opgang gennem triumfmuren; i storfelterne groft opmalede evangelistmalerier. Kirkens stoleværk, den skabsformede præstestol i koret samt et pompøst v.pulpitur med harmonium stammer fra hovedistandsættelsen 1918–19 (Hother Paludan). Series pastorum på to store tavler over henh. n.- og s.dør. Lille lysekrone fra o. 1650 i koret. Klokke fra 1868. På Dueholm findes et ret medtaget senromansk korbuekrucifix fra kirken. – Ligkapel fra 1957 på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 813–18.

Votborg var tidl. en herregård. 1435 og 1453 nævnes Peder Nielsen Bomøve (Lange-Munk) af Wotteborg, hvis enke Inger Kaas (af slægten med en sparre i våbnet) 1459 skrev sig »aff Wottborg«. Hun synes at have efterladt den til sin brodersøn Jens Nielsen Kaas, der 1477 skrev sig hertil. 1667 blev den (24 tdr. hartk.) af Anders Sandberg til Kvelstrup mageskiftet til magister Jakob Faber og 1704 af Hans Hansen Riber solgt til den tidl. forp. af Damsgård Peder Frederisken. 1732 købte kapt. Anders Ring til Damsgård den halve part af V. af Jesper Nielsen s. 700 Leth, der havde arvet den efter Inger Mouridsdatter († 1729), og 1734 den anden halvpart for 143 rdl. af hendes andre arvinger, og endnu 1763 var den en bondegård (13 tdr. hartk.) under Damsgård. 1798 ejedes V. af Frands Hagensen († 1825), i hvis slægt den længe blev (sønnen Hagen Hagensen, † 1886, dennes søn Nis Hagensen og sønnesønnen Hagen Hagensen). 1901 købtes den ved tvangsauktion af Chr. Østergaard; nuv. ejer frk. G. Hindkjær.

Nø.f. Votborg ligger det middelald. Votborgs Voldsted, der bortset fra den fredede uanselige Rest af selve Borgpladsen nu er helt udpløjet. Efter ældre Oplysninger har Voldstedet bestaaet af en lav rektangulær Banke (Herregaardsplads, ca. 30 × 40 m, omgivet af Grav og paa de tre Sider af en Vold, mens Graven paa den fjerde, nordvestre Side løb ud i en naturlig Sænkning. Der vides ikke at være gjort Fund paa Stedet.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 239–46.

Fredede oldtidsminder: Højen Skelletofthøj ved Tæbring. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje.

Der skal have været en hellig kilde i so. (Schmidt. DH. 134).

Opr. udgjorde Tæbring-Ovtrup-Rakkeby ét pastorat, idet Rakkeby indtil 1660 styredes af en kapellan. 1903 oprettedes Tæbring-Ovtrup til pastorat, medens Rakkeby lagdes til Karby sogn; fra 1/7 1923 er Rakkeby på ny lagt til Tæbring-Ovtrup.

H. B. Lillelund var sgpr. i Tæbring-Ovtrup-Rakkeby 1878–1902.

Litt.: AarbThisted. 1927. 273–76 (om degne). Johan P. Hovmøller. Af Tæbring, Outrup og Rakkeby Sognes Historie. 1938.