Hyllebjerg sogn

(V. Hornum-H.-Flejsborg kom.) er herredets mindste og omgives af Flejsborg og Hornum so., Gislum hrd. (Farsø og Strandby so.) samt Overlade so. Det overordentlig stærkt kuperede bakkeland i so.s midte får sin særegne karakter ved de mange skarpt udskårne kløfter, der skærer sig ind i det fra siderne. Fra bakkerne omkr. Hyllebjerg kirke (Bavnebjerg 52 m) er der vid udsigt over det sydvestl. Himmerland. Ved foden af de smukke, lyngklædte bakker ligger småsøer og kratbevoksede moser. De omliggende mere jævne partier afvandes af den anselige Trend å, der danner skel til Gislum hrd. Jorderne er mange steder stærkt sandede og grusede og med mange småplantager (Hyllebjerg kommuneplantage).

Areal i alt 1955: 1105 ha. Befolkning 1/10 1955: 273 indb. fordelt på 68 husstande (1801: 144, 1850: 179, 1901: 239, 1930: 290).

I sognet byen: Hyllebjerg (*1368 Hølleberg, 1468 Hylleberg; u. 1804) m. kirke (enligt beliggende sø.f. byen), skole (2-klasset for 5 årgange, de 2 ældste årgange køres til Vester Hornum centralskole), missionshus (opf. 1921), stadion (opf. 1956). – Saml. af gde og hse: Svenstrup (1611 Suenndstrup) m. Svenstrupgd. (tørvemose og formbrændselfabrik); Holmgde (1611 Hollumgaard). – Gårde: Boltrup (1468 Baltrop); Drøsholm (1611 Drøs Holm).

H. so., der sa. m. Vester Hornum og Flejsborg so. udgør én sognekom. og sa. m. Overlade so. ét pastorat, hvoraf H. so. hører til Års og Gislum hrdr.s provsti og Overlade so. til Slet hrd.s provsti, begge i Viborg stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Hornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 362. lægd og har sessionssted i Farsø.

Den hvidkalkede kirke, der ligger højt og syner vidt i det bakkede landskab, består af kor, skib, v.tårn samt våbenhus i s. Kor og skib er ældst, opf. af munkesten uden synlig sokkel; trods romansk plan med smallere, retkantet kor skal kirken formentlig henføres til gotikken, thi den spidsbuede korbue og den fladbuede s.dør synes begge at være oprindelige. N.døren er tilmuret, men anes under et sen. vindue. På skibet er bevaret rester af savskiftegesims. Fra middelalderens slutn. stammer det anselige v.tårn, ligeledes af munkesten; det er i vid udstrækning skalmuret 1868 og fremtræder nu med glatte gavle i ø. og v.; til klokkestokværket, der har fladbuede, falsede glugger, er der adgang ad fritrappe i s. Tårnrummet, der har rundbuet arkade mod skibet, dækkes af opr. krydshvælv, men dettes øverste del er nedtaget og hullet dækket med bræddelag. Resten af kirken har bjælkeloft. Nyere våbenhus. – Opr. alterbord af munkesten, muret op mod ø.væggen. Altertavlen er en kopi af Carl Blochs opstandelsesmaleri i glat ramme. Alterkalk i senempire, af C.C. Bonne, Løgstør. Alterstagerne er skænket 1590 af Margr. Reventlow, enke efter rigsråd Erik Krabbe til Bustrup. Romansk granitdøbefont med glat kumme og høj fod med hjørneblade (Mackeprang. D. 197f.). Dåbsfad af Nürnbergerarbejde 1550–1600 med hvirvelroset i bunden. Prædikestol i sen, landlig renæssance; samtidigt opgangspanel. Interiøret præges helt af det velbevarede, lukkede stoleværk fra ca. 1800. Mindetavle over gårdmand Lars Knudsen, † 1869. Klokke 1849.

Holmgård skødede Laurids Ebbesen (Udsen) 1634 til grev Valdemar Christian; 1680 tilhørte den hofapoteker Samuel Mayers arvinger, men var fæstet til 4 bønder. Kirstine Schrøder, enke efter hans søn gehejmeråd Meyercrone, solgte den (15 tdr. hartk., gods 26) 1707 til Anders Kjærulf til Bjørnsholm. Endnu 1789 lå den under B., delt i 4 gårde (i alt 18 tdr. hartk.).

Svenstrup (6 1/2 tdr. hartk.) købte Anders Kjærulf til Bjørnsholm 1718 af kronen; gården havde tidligere været udlagt til ryttergods.

Skove: Der findes flere mindre plantager, således tilhører 15 ha V. Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg kom. og et mindre areal Løgstør og omegns plantningsforening.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, hvoraf de 8 danner gruppen Turshøje på en bakke n.f. kirken. – Sløjfet: 5 høje. Et bronzeskjold fra yngre bronzealder er fundet ved Svenstrupgård.