Kettinge sogn

(K.-Bregninge kom.) omgives af Guldborg sund, Nysted landso. og kbst. samt Bregninge og Toreby so. Terrænformen er en i ø.-v. svagt furet moræneflade, der s.f. Kettinge når 24 m, og som afvandes af Frejlev å. Kysten mod Guldborg sund er en ret indskåret fladkyst rig på skove (Frejlev skov) og bræmmet af strandenge, hvor store sten stikker op af den flade s. 911 grund. Dette i forb. med skovenes mange oldtidsminder og store stenbestrøninger skaber en særegen natur, der er målet for mange udflugter. Mod v. i so. flere tørvemoser og ved Rågelunde og Kettinge store grusgrave og stenlejer (Vrågård). I øvrigt dominerer de lerede jorder i so.s midte. Mod ø. en række store skove (Hestekobbel, Frejlev skov og Bækkeskov) og Lollands Frugtplantage. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nysted (Frejlev og Kettinge stat.) og landevejen mellem de samme byer.

Areal i alt 1950: 3046 ha. Befolkning 7/11 1950: 1767 indb. fordelt på 550 husstande. (1801: 905, 1850: 1246, 1901: 1319, 1930: 1812).

I sognet byerne: Kettinge stationsby (1498 Kiætingæ; u. 1805) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 324 indb. fordelt på 111 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 64 levede af landbrug m.v., 127 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 53 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole m. sognebogsaml. (opret. 1855, 3100 bd., fordelt i K. og Frejlev Vestre skoler) forsamlingshus, alderdomshjem m. kom.kontor, sportsplads, ml. (fredet som fredsml. til minde om befrielsen 1945), vandværk (anl. 1937), elektricitetsværk, teglværk (Klokkemose), savværk, betonvarefabrik, jernbanestat. og posteksp.; Frejlev (1264 Fræthæløfæ; u. 1799) m. Østre og Vestre skoler, forsamlingshus (opf. 1884), andelsmejeri (ombygget 1951), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Rågelunde (*1231 Rokælund; u. 1805); Tokkerup (1572 Tockerup; u. 1805). – Saml. af gde og hse: Frejlev Østermark; Nørre Frejlev (*1446 Nørrefredzløff, 1682 Nørrebye); Søby; Sønderhave; Rågelunde Bækkeskov; Eskemose; Kettinge Bækkeskov; Frejlev Enghave. – Gårde: Bukkeholm; Klokkemosegd.; Vrågd.; Landbogd; Lollands Frugtplantage (48 ha).

K. so., der sa. med Bregninge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing) og under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 223. og 224. lægd og har sessionssted i Nysted.

Den meget lange kirke består af romansk skib, senromansk tårn, gotisk ø.forlængelse og gotisk sakristi på korets n.side. Hele kirken er præget af Hans I. Holms i 1897 afsluttede restaurering. Af den romanske kirke bygget af munkesten i munkeforbandt står nu kun langmurene af skibet. De har hjørnelisener og har haft tre vinduer i hver side. Den tilmurede og til dels rekonstruerede n.portal står i et murfremspring og har søjlestave i falsene. Tårnet er en senromansk tilbygn., men så stærkt overpudset, at næsten alle detaljer er tilsløret. Det er opf. af munkesten i meget uregelmæssigt forbandt. S.siden har et højtsiddende, tilmuret vindue af romansk form, som mul. har ført ind til et tårnpulpitur. 1853 blev tårnrummet gjort til forhal. Pyramidespiret på den stærkt ombyggede tårnoverdel er tækket m. bæverhaler (flade teglsten), men har før haft spån. Trappehuset på skibets sv.hjørne er vist gotisk, men stærkt ombygget. I beg. af 1300t. er det romanske kor formodentlig nedrevet og erstattet m. en tre fags bygn. af sa. bredde som skibet og opf. af munkesten i munkeforbandt m. samtidige støttepiller på langmurene og ved det femsidede ø.fag. Af de opr. vinduer findes nu kun det store blændede ø.vindue m. stavværk af tufsten. Ø.forlængelsen har samtidige hvælv m. pærestavsprofiler. I skib og tårn er indbygget gotiske hvælv. Det gotiske sakristi er af munkesten, men stærkt skalmuret i ny tid. Det har opr. krydshvælving; døren til koret er ændret i barok form, da sakristiet blev gjort til gravkapel for landsdommer Povl Matthiesen; den dertil hørende jerndør sidder nu ml. skib og tårnrum. – Hvælvingerne i kor og skib er helt dækket af sengotiske kalkmalerier, som mul. kan henføres til Elmelundemesterens skole. De er imidlertid så stærkt rest. af Mads Henriksen 1897, at de nu for største delens vedkommende fremtræder s. 912 som hans værk. Alene v.hvælvets billeder er urørte, men meget utydelige; i dette hvælv er malet store djævle, der bl.a. forstyrrer en kvinde i at kerne smør. I de andre hvælv ses dommedag, skabelsen, Adams og Evas historie og Jesu liv og lidelseshistorie. På væggene skal være fundet malerier fra forsk. tider. – Alterbordet er middelald., muret af munkesten. Altertavle i højrenæssance skænket 1612 af Lensmand på Ålholm Knud Urne og fru Margrethe Grubbe. Tavlen er udgået fra sa. værksted som prædikestolen og svarer i opbygning til tavlen i Døllefjelde, men er rigere. I storstykket sidder et maleri af Marion Saxtorp fra 1942 (Kristus på korset, kopi efter Rubens), der har afløst en ældre kopi efter Jordaens’ Hyrdernes tilbedelse, der nu er ophængt på skibets n.væg. Det opr. alterbillede forestillede nadveren. Alterkalk fra 1785 m. våben for Raben-Levetzow og Buchwaldt og Anne Catharina Henningia Rabens initialer. Samtidig oblatæske. Alterstager i barok skænket af Johan Meyer og Wennike Cathrine Desington 1737. Romansk, tøndeformet døbefont af granit m. tovstave og buefrise m. liljer, kors, engel og kriger i svagt relief. På foden tre mandshoveder. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. En sengotisk krucifiksfigur fra o. 1520 på nyere korstræ hænger i skibet. Prædikestol i højrenæssance skænket af sgpr. Peder Clausen 1610. Prædikestolen, der er sign. CL, svarer til stolen i Vejleby og andre steder, men hører til de bedste af værkstedets arb. To renæssance stolegavle angives ved indskr. at være bekostet 1635 af sgpr. Peder Andersen Bredal. Af kirkens tre klokker er den ældste støbt 1407 »i Dionysius’ tid«, mul. af klokkestøberen Pether, den anden er støbt 1591 af Michel Westphal i Rostock. – Gravsten af bremersandsten over Jens Harbo i Frostrup, † 1615, og hans hustru Anne Jørgensdatter, † 1616. Gravsten af gotlandsk kalk over sgpr. Søren Bøg, † 1607, og hans anden hustru Mette Rasmusdatter, † 1619. På en gravsten af gotlandsk kalksten over Maren Pedersdatter, † 1645, og hendes to mænd, Knud Sørensen, † 1626, og Hans Madsen Brode, † 1657, ses en relieffremstilling af de tre afdøde i halv figur. En grå kalksten over sgpr. Giert Erichsen Bremer, † 1705. Alle stenene nu opstillet i tårnrummet. Landsdommer Povl Matthiesen og hans hustru Ide Portuan indrettede o. 1700 sakristiet til gravkapel. Til minde herom opsattes en s. 913 indskrifttavle af kalksten over døren. Ægteparrets kister blev 100 år efter nedgravet på kgd.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1087–1100.

På kgd. er begr. udenrigsminister F. C. O. lensgreve Raben-Levetzau, † 1933.

På Frejlev mark står Skalkekorset, et højt, hvidmalet trækors m. små arme og på toppen vindfløj (sidst fornyet 1953; årst. 1862 stod indtil sidste restaurering i vindfløjen, mens den lille tværstang er påmalet årst. 1533). Til korset knytter sig flg. sagn: Da bønderne i F. under stridigheder m. lensmanden på Ålholm Jørgen von der Wisch om deres ejendomsskove havde dræbt dennes delefoged – formentlig 1533 – (en historisk af hjemlet begivenhed, omtalt i en herredagsdom af 17/6 1533), skal kong Chr. III have benådet bymændene m. livet på den betingelse, at de inden en bestemt tidsfrist leverede 12 par kridhvide øksne m. røde ører på Ålholm slot. Da de imidlertid ikke kunne skaffe mere end 11 par, farvede en kvinde i F. (»Sorte Ellen«) de hvide ører på to øksne røde. Efter at de var afleverede, vaskede regnen den røde farve af; men kongen besluttede at benåde bønderne, hvis de inden 3 solemærker rejste et stort trækors til minde om deres skalkagtighed. Drabet skal være foregået nær ved stranden; den sten (»Knækkerygstenen«), hvorpå bønderne knækkede fogdens ryg, vises endnu, og nogle mørke pletter gik for at være pletter af den dræbtes blod. Fra stenen skal fogden – efter sagnet – have slæbt sig et stykke bort; hvor han døde, rejstes så korset.

Frejlev bys ejendomsskove, der efter sagnet skal være tilstået bymændene af dronn. Margrete som løn for tapper færd, bestod af fire skovparter: Nørreskoven, Hestekobbel, Bøget og Grønnæs, hvortil sen. i middelalderen kom Frejlev Enghave. Ejendomsskovene omtales tidligst i et privilegium af 1521, der sen. er fornyet 1528, 1553, 1641, 1666 og 1670. For ejendomsretten til skovene, der først udskiftedes 1874, har bymændene gennem tiderne m. held ført mange processer. – Det gl. Frejlev bylavs dokumenter opbevares endnu på stedet i et egetræsskrin m. tre låse for.

Litt.: Frejlev Skoves Historie. Ved Wilh. v. Antoniewitz. 1944. Sa. Da Frejlev Bønderne myrdede Ridefogden, s. 914 i Ad Fortids Veje. IV. 1945. 1–14. Svend Jørgensen. Bag Diger og Hegn. II. 1950. 5–13. Schmidt DK. 185–87.

I 1600t. fandtes et særligt Kettinge birk, nævnt 1636; det ophævedes 1691, og dets område gik ind under Musse hrd.s jurisdiktion. – 1720 oprettedes under det loll. regimentsdistrikt et birk, der kaldtes Kettinge birk; s.å. erhvervede kronen et smedehus n.f. Nysted by, der skulle indrettes til Kettinge birks tinghus. Ved ryttergodsets bortsalg i sidste halvdel af 1720erne synes birket at være forsvundet.

Nogle marknavne i so. minder vistnok om forsv. landsbyer. 1517 omtales en øde jord, »som kallis Brandstorps marck«; 1616 nævnes Brangstroppe agger og Sørby agger, begge i Kettinge Nørremark; den sidste nævnes også 1682 (Sørby Schifft, Sørby Enge) i Tokkerup Kirkemark (Stedn. XI. 1954. 155). – 1682 nævnes Wraagd. og Bildegd. i Frejlev. – 1616 nævnes et hus i Kettinge, kaldet Fromesze Huszitt. – En del af Frejlev by kaldes 1682 Østerbye.

Et voldsted, det s. k. Frejlev slot, er sløjfet i så høj grad, at end ikke dets karakter kan fastslås.

Skove: Mod n. ligger Hestekobbel og sydl. langs kysten Frejlev skov m. partierne Bøget, Grønnæs og Enghaven, i alt 305 ha, der fordeles m. 240 ha til bøg, 2 til eg, 17 til andet løvtræ og 9 ha til nåletræ, mens 36 ha er ubevokset. Skovene er opdelt i 40 parceller, der hovedsagelig ejes af gårdmænd i omegnen. Langs sognets sydgrænse den under Ålholm hørende skov Bækkeskov (ca. 140 ha).

Litt.: Frejlev Skoves Historie. Ved Wilh. v. Antoniewitz. 1944.

Fredede oldtidsminder; Sv.f. K. en jættestue. På Frejlev mark 2 langdysser, 2 dyssekamre og 3 jættestuer, hvoribl. de anselige og velbev. Store og Lille Guldhøj, der begge har givet fund af oldsager; St. Guldhøj har et 10 m langt kammer, bygget af 16 bæresten, m. 2 dæksten bevaret. Dernæst 2 større høje og Klokkestenen m. en indhugget cirkel (soltegn); den er nu opstillet midt i Frejlev by. Særlig rig på oldtidsmindesmærker er dog Frejlev skov, og takket være en af skovejerne, købmand V. Sidenius, er de allerfleste af disse mindesmærker fredet fra ældre tid og for en stor del rest. og har fået deres bautasten rejst. I alt findes der i Frejlev skov 119 fredede mindesmærker, nemlig 4 runddysser, 5 langdysser, 11 mere ubest. aflangtfirkantede stensætninger, 2 jættestuer, 9 større høje, 65 små lave høje, de allerfleste m. randsten og de 34 m. stående el. liggende bautasten lige øst derfor, 16 stenkredse uden høj, de 9 af dem m. bautasten, 5 helleristningssten m. skålgruber eller fodsålfigurer. Af mindesmærkerne skal særlig nævnes langdyssen Kong Grønnes Høj (jf. 1664 Grødenes Fellitzschou, 1682 Grønnis) m. 3 dæksten over kammeret. 2 anselige nærliggende jættestuer er udgravet og gav betydelige fund af skeletdele, flintøkser, ravperler, lerkar m.m., den ene tillige af flintdolke; den ene af dem er anlagt på en boplads fra sa. tid. – Sløjfet el. ødelagt: På K. marker 1 runddysse, 1 langdysse, 3 jættestuer, 1 ubest. stengrav og 25 høje; på Tokkerup mark 1 langdysse; på Frejlev mark en kistegrav og 14 høje; i Frejlev skov 3 dyssekamre, 9 rektangulære stensætninger og andre stenrækker, 9 små høje, 10 stenkredse og 4 skålsten. – I en høj på Frejlev mark er fundet 2 mandsgrave fra ældre bronzealder. I en af jættestuerne i Frejlev skov lå i et lerkar 4 bronzekæder m. rasleblik fra yngre bronzealder.

Litt.: G. Rosenberg i Aarb. 1929. 190–205. Vilh. Sidenius i Frejlev Skoves Historie. Ved Wilh. v. Antoniewitz. 1944. 13–52. – Om sognebibl.: Loll.-F. Folketid. 2/9 1955.