Kisserup sogn

(Såby-K. kom.) omgives af Allerslev, Særløse, Kirke Hvalsø, Kirke Såby og Gevninge so. Den sydl. del af so. omkr. Kisserup er et ujævnt bakkeland med lermuldede jorder, og det samme gælder den nordøstl. del, hvor bakkerne når ret anselige højder (Østenbjerg 71 m). I Slorup skov er flere af lavningerne ml. bakkerne søfyldte (Martinesø, Stjernesø). Derimod er området ml. Kisserup og hovedgden Skullerupholm en yderst jævn slette, der er opbygget af smeltevandsaflejringer, dels sand og dels ler, fra en tidl. søbund. Leret udnyttes i teglindustrien. So.s skove er Kisserup Lod, Slorup skov og Bæsted skov. Gennem den sydl. del løber jernbanen Roskilde-Holbæk (Kisserup trinbræt).

Areal i alt 1955: 1011 ha. Befolkning 1/10 1955: 315 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 254, 1850: 293, 1901: 318, 1930: 357). – Den del af Soderup so., der hører under Såby-K. kom.: Areal i alt 1955: 133 ha. Befolkning 1/10 1955: 39 indb. fordelt på 10 husstande (1930: 59 indb.).

I sognet byen: Kisserup (*1253 Kycæthorp, o. 1370 Kyzsorp; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1929) m. bibl. og idrætsplads, andelskølehus (1952) og Kisserup trinbræt. – Saml. af gde og hse: Kisserup Krat el. Krathuse; Akkerup Hse (1580 Agerup, 1607 Aggerup); Skottehuse. – Gårde: Skullerupholm (1326 Schuldorp, 1377 Skulethorp, 1688 Skullerups Holms Gaard) under Ledreborg gods (35,4 tdr. hartk., 223 ha; ejdsk. 750, grv. 323); Skullerupholm teglværk.

K. so., der sa.m. K. Såby so. og Åstrupgd. m.v. af Soderup so. (jf. K. Såby so.), udgør én sognekom. og sa.m. K. Såby so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som K. Såby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 378. lægd og har sessionssted i Roskilde. – Den til Volborg hrd. hørende del af Soderup so. hører i kom. henseende til Såby-Kisserup sognekom., i kirkelig henseende udgør den sa.m. resten af Soderup so. og K. Eskilstrup so. (Merløse hrd., Holbæk amt) ét pastorat under Tuse og Merløse hrd.s provsti og har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Soderup so. (se i øvrigt Holbæk amt).

Åstrupgd. hører dog sa.m. K. Såby so.s vestre del til 2. udskrivningskr., 376. lægd, der har sessionssted i Roskilde.

Kirken, der ligger på en banke, er et langhus m. tårn mod v. og våbenhus mod n.; af den romanske kerne står kun sidemurene, opf. af små kampesten og m. indfatninger af kridtstenskvadre. I den nordl. sidemur ses spor af et lille, tilmuret romansk vindue; et større senromansk vindue, ligeledes tilmuret, spores på s.væggen. I 1400t. er kirken udvidet mod v. af kampesten m. striber af tegl. Forlængelsens kamtakkede, blændingsprydede gavl ses i det sen. opf. tårns mellemstokv. I slutn. af 1400t. blev det romanske kor nedrevet og kirken forlænget i skibets fulde bredde mod ø., ligesom v.forlængelsen opf. af kamp og tegl, m. genanvendte romanske kridtkvadre i hjørnerne. Det nye kor fik ét fag hvælv, og kort efter fik det opr. fladloftede skib 3 fag krydshvælv. Tårnet af munkesten, m. fladbuede glamhuller under ø.-v. vendte kamtakkede blændingsprydede gavle, er opf. o. 1500. Våbenhuset, der utvivlsomt er sengotisk, men som i ny tid er ommuret, står ligesom tårnet og v.forlængelsens n.side i blank mur, mens den øvr. bygn. er hvidtet. På det sengotiske, murede alterbord, som har forsidepanel fra sidste halvdel af 1500t. m. slyngede båndornamenter i fladsnit, står en nygotisk altertavle m. maleri fra 1847; i rammen er delvis anvendt bestanddele af en ældre tavle fra o. 1600. Alterkalk fra o. 1500. Sengotiske malmstager. Foran alteret en smedejerns alterskranke fra o. 1750. Font af granit (Mackeprang. D. 405); sydty. dåbsfad o. 1575. På skibets n.væg er ophængt et korbuekrucifiks fra o. 1500. Af kirkens træinventar, for største delen egetræsmalet, er prædikestolen fra o. 1630 et arb. fra Brix Snedkers værksted i Roskilde, mens stolestaderne er fra forsk. tid; nogle enkelte (i n.siden) er fra o. 1575 i ungrenæssance, mens største delen er i bruskbarok fra o. 1640–50 og stammer fra Caspar Lubbekes værksted. Degnestol i ungrenæssance af fyr, m. udsk. årstal 1582. I skibets gulv ligger en egetræs gravplade over kirkens værge Rasmus Jensen Bregentved, † 1645, mens en mindetavle over Birgitte Catharina Saabye, † 1789, og hendes mand løjtnant H. S., † 1795, er indmuret i ø.gavlen.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 863–72.

Skullerupholm er en gl. adelig sædegd., der i middelalderen omtales som Skullerup. 1326 skrev hr. Anders Pedersen (Uldsaks) († før 1337), der var g.m. Cecilie Rani, sig til S. Han har mul. ejet gden sa.m. sin broder hr. Sakse Pedersen (Uldsaks) († tidligst 1355). Hans datter Ingeborg Saksesdatter (Uldsaks) († senest 1397), der selv 1390 skrev sig til S., har vel ved arv bragt denne til sin ægtefælle hr. Peder Jensen Grubbe til Ordrup († tidligst 1378), som 1376–78 skrev sig til S. Deres datter Ingeborg Pedersdatter Grubbe († senest 1411) arvede en lod i S., som hun 1392 erhvervede andre andele i; hun bragte i sit andet ægteskab gden til hr. Johan Olufsen (Bjørn) til Søholm († senest 1416), der 1397 udkøbte samtlige sine medarvinger af S. Efter ægteparrets død tilfaldt denne gd. datteren Eline (Helene) Johansdatter (Bjørn) († 1451), g.m. hr. Sten Basse til Tybjerg († 1448). Hun pantsatte 1451 S. til hr. Oluf Axelsen Thott, men døde snart efter barnløs. Nu gjorde foruden hr. Oluf også hendes farbrodersøn rigsråden hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup († senest 1475) og den gl. fru Gerver (Gørvel) Andersdatter (Lunge) († tidligst 1457), en datter af hr. Anders Olufsen (Lunge) til Toksværd og Næsby († 1408) i ægteskab med Elsuf Pedersdatter Grubbe (en datter af ovenn. Peder Grubbe), arvekrav gældende på S. 1454 deltes da arven således, at hr. Oluf fik 1/3 af fru Elines gods, Johan Bjørnsen og fru Gerver de andre to dele. 1457 mageskiftede Johan Bjørnsen sin del i S. til biskop Oluf Daa († 1461) og Roskilde domkapitel og sen. s.å. fru Gerver sin til samme. 1461 afstod endelig hr. Oluf Axelsen Thott sin del i S. til biskop Oluf Mortensen (Baden) († 1485). Hr. Torbern Bille til Søholm, der efter hr. Sten Basse havde arvet del i S., havde forinden ved forlig afstået sin rettighed i S. til hr. Oluf Axelsen Thott. Gd. og gods var derefter under bispestolen og kom ved reformationen under kronen, indtil 1554 under en Bjørn Madsen, men d.å. fik kgl. enspænder (ɔ: kurer) Mads Frithof livsbrev på Skullerupgd., således at han skulle have al pløjningen og høstarbejdet af kronens tjenere i Kisserup by. 1564 udstedtes der kongebreve herfra. 1566 fornyedes livsbrevet på Skullerupgård m. tilliggende gårdsæder og 12 gde i Kisserup uden afgift for Mads Frithof og hans hustru Edele Svale. 1594 fik kgl. jægerm. Adam Normand gden m. bøndergde og tilliggende afgiftsfrit i forlening, men ved hans død n.å. blev den lagt under Roskildegård. Gden er formentlig blevet delt i 2 bøndergde (Skullerupgårde), der 1661 afstodes til Kbh.s magistrat; snart efter må de være kommet til sen. hofretsassessor Johannes Fincke, der ejede dem o. 1664. Siden kom de til rentemester Henrik Müller, og det er formentlig ham, der har samlet dem til hovedgden Skullerupholm, hvis bøndergde 1673 blev henlagt under det nyopret. Skjoldenæsholm birk. 1685 fik S. friheder s. 1152 som andre gl. hoved- og sædegde. Sen. overdrog han gden (1688: 36,01 tdr. hartk. (heri 4 huse m. jord) med 169,1 tdr. land under plov) til datteren Sophie Müller, der var g.m. ovenn. Johs. Fincke; denne fik 1691 2 års henstand med at komplettere S. Efter hans død 1707 solgte enken 1711 gd. og gods (hovedgdstakst 40 3/4 tdr. hartk., bøndergods 243 7/8 tdr. hartk.) til kancelliråd, sen. direktør i Vestindisk-guineisk Kompagni Severin Junge til Sonnerupgård (adlet 1731). Hans børn premierløjtn. Emanuel Junge († 1749), premierløjtn. Jens Junge († 1748), Ane Bolette Junge († 1781) og Mariane Catharina Junge († 1760) solgte 1748 S. til statsmin. Joh. Ludv. greve Holstein, og gd. og gods indgik nu i det 1746 opret. grevskab Ledreborg, og forblev under dette til grevskabet 1926 overgik til fri ejendom. Der afgaves da til staten af hovedgdens areal 73,3 ha, som udstykkedes i 10 husmandsbrug og 5 tillægsparceller. – Hovedgden overgik til den tidl. besidder, hofjægerm., dr. polit. Josef Johannes Ignatius Maria lensgreve Holstein og ved hans død 1951 til sønnen Knud Johan Ludv. lensgreve Holstein til Ledreborg m.m.

Litt.: Sig. Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 278–81. DLandbr. I. 1930. 325 f., jf. 305. W. Mollerup og Fr. Meidell. Bille-Ættens Historie. I. 1893. 181 f.

Stuehuset er opf. som forpagterbolig 1853. Det er en rød murstensbygning i et stokv. med kælder og kviste. Husets gavle er kamtakkede, men afbrudt af en halvvalm, havefaçaden prydes af en kamtakket gavlkvist. Avlsbygningerne er delvis nyopførte efter en brand 1921.

Flere landsbyer har ligget ved Skullerupholm. S.f. hovedgden lå Lodderup (1457 Lodderups Mark, 1682 Ladrups Agere), der allr. var forsv. i 1400t. Ved Slorup skov lå Slorup (1451 Sloerop); Slorupgd. eksisterede endnu i 1700t., Sloruphus i 1800t. I nærheden har vistnok ligget en landsby Glorup, hvorefter et hus til op i 1900t. havde navn (1682 Klorup Hus, 1770erne Glorup hus). Gården Bregentvedgd. (1607 Breengtuid) lå ved Skottehus ved skellet til Allerslev so.

Skove: Omtrent 1/5 af sognets areal er dækket med skove, som alle hører under Ledreborg gods (i Allerslev so.). Den største er Bæsted skov (ca. 85 ha). Den ligger på fladt terræn med en jordbund, der dels er meget mager og dels stiv ler. Slorup skov (63 ha) med søerne Stjernesø og Martinesø har som Kisserup Lod (42 ha) stærkt bakket terræn. Jordbunden veksler ligeledes her fra let sand til stiv ler. Bevoksningen er i Slorup skov overvejende bøg, i Kisserup Lod overvejende nåletræ. Lambakke n.f. Kisserup Lod er i nyere tid i stor udstrækning tilplantet med nåletræ.

Fredede oldtidsminder: På Kisserup mark 2 langdysser, begge noget forstyrrede. – Sløjfet: 3 langdysser, en ubestemmelig dysse og en høj.

Grundlovseg, genforeningssten og genforeningseg i Kisserup by.

Litt.: se under Kirke Såby.