Vissenbjerg sogn

(V. kom.) det største i hrd., omgives af Ubberud, Brylle og Tommerup so., Båg hrd. (Orte og Skydebjerg so.), Vends hrd. (Rørup so.) og Skovby hrd. (Hårslev, Veflinge og Vigerslev so.). I dette so. når de ejendommelige issøbakker, der har deres oprindelse som søer oven på den bortdøende indlandsis, deres smukkeste udformning. Særlig gælder dette trekanten ml. Vissenbjerg, Bred og Assenbølle, hvor de som konsoller støtter sig op til højlandet mod n. og til dels til hinanden. Det forsk. niveau svarer til grundvandets forsk. højde i gletsjerne. På den højeste af de gl. søbunde ligger selve Vissenbjerg, og fra kulminationspunktet (128,7 m) i Vissenbjerg præstegårdshave er der et 40 m dybt fald ad en overordentlig stejl skovklædt skrænt ned til næste niveau på ca. 80 m (ved Fuglevig). Ved en 30 m høj skrænt er denne flade atter s. 229 skilt fra nederste flade, hvorover jernbanen går. Den dybe, stejle kløft neden for Fuglevig ml. (»Afgrunden«) er udtryk for, at udtapningen af de isdæmmede søer ofte er sket pludseligt og med stor kraft. Ml. Vissenbjerg, Skalbjerg og Magtenbølle ligger et andet system af issøbakker. Heri når Langebjerg 90 m, Øksnebjerg 104 m og Bjerget 110 m. Den ujævne flade s.f. issøbakkerne, hvorover jernbanen er ført, fremkom ved isens endelige bortsmelten. P.gr.af de vanskelige afløbsforhold forsumpede den mange steder, og først da der skaffedes den afløb gennem Brændeå, kunne den bringes under kultur. Endnu har den dog mosekarakter flere steder (Sømose, Ålsmose, Neverkær). N.f. hovedvej 1 afløses issøbakkerne af et hvad højden angår ikke mindre imponerende bakkeland, men hvor de enkelte bakker ligger uden nogen orden og indeholder usorteret materiale, mest moræneler. Højdepunkterne er her Koelbjerg (108,3 m), Grøftebjerg (106,7 m), Røverbakke (94,2 m, trig.stat.) og Ornebjerg (104 m trig.stat.). Terrænet sænker sig langsomt i nordl. retning, og ml. bakkerne ligger adskillige mosestrækninger (Ørbæk mose, Andebølle mose, Baghave mose). Småskove findes rundt omkring i so., mest på bakkeskråningerne (Kirkeskov, Røverskov, Grøftebjerg skov, Kelstrup skov, Skovmøllen skov og Andebølle skov). Endv. Skalbjerg teglværksskov. Bebyggelsen er mest små landsbyer og spredte gårde og huse samt randbebyggelse ved foden af issøbakkerne på nederste niveau. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Skalbjerg og Bred stat.), hovedvej 1 (Odense-Middelfart; nu n.f. og uden om V. by) samt landevejene Vissenbjerg-Fåborg og Vissenbjerg-Assens.

Areal i alt 1950: 4729 ha. Befolkning 7/11 1950: 4414 indb. fordelt på 1244 husstande. (1801: 1895, 1850: 3014, 1901: 3377, 1930: 3874). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1849 levede af landbrug m.v., 1477 af håndværk og industri, 325 af handel og omsætning, 182 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 440 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 47 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vissenbjerg (1383 Wisnæbyærgh) m. kirke, på en bakke (114 m) nær smukt beliggende præstegd. (opf. 1838, da den tidl. præstegd. i Fuglevig brændte), skole (opf. 1954–56, arkt. Alfr. Petersen), tandplejestation (opf. 1948, arkt. E. Eriksen), friluftsbad (1956), missionshus (opf. 1897), kommunekontor, kro (ejes af kirken), vandværk, cementvarefabr., savværk, maskinsnedkeri, maskinstation og mikrobølgetårn under opførelse (61 m; 181 m o.h.); Koelbjerg (1500 Kolberigh; u. 1785) m. skole (den gl. rytterskole benyttes ikke mere som skole) og teglværk; Skovsby (1427 Skogby, Scovsby, Skowsby) m. skole; Brønserod (1500 Brwnsrwth); Kelstrup (1500 Kedelstrop); Skallebølle (*1500 Skollebøl, o. 1525 Skallebølle) m. skole, cementvarefabr. s. 230 og vandværk; Magtenbølle (*1295 Mactekbølø, 1383 Matteldæbølæ, *1500 Macthenbøl); Skalbjerg stationsby (*1295 Skalebyargh, 1383 Skalsbyærghe) m. skole, kro, stadion, teglværk, savværk, jernbanestation, posthus og telegrafstat.; Bred by og stationsby (*o. 1380 Bredth, o. 1525 Breiidh; u. 1788) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 452 indb. fordelt på 140 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 46 levede af landbrug m.v., 241 af håndværk og industri, 74 af handel og omsætning, 39 af transportvirksomhed, 1 af administration og liberale erhverv og 50 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (ombygget 1955, arkt. Rs. Petersen) m. Bred og omegns bibl. (opret. 1936, 1700 bd.), filial af Banken for Årup og Omegn, kro, ml. (ikke i brug), andelsmejeri (opret. 1897), elektricitetsværk, bryggeri, teglværk, stolefabr., jernbanestation, posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Assenbølle (*1493 Asszenbøle, -bøllæ) m. teglværk, vandrehjem i nærheden; Gadsbølle (1427 Gadzbølæ) m. elektricitetsværk; Andebølle (1427 Andæbølæ, Annabøl, Ondebol) m. skole, forsamlingshus; Hjortebjerg (1664 Hiortebierg) m. savværk; Rold (1610 Rold) m. skole; Kelstrupskov m. møbelfabr. – Saml. af gde og hse: Fuglevig (*16 årh. Fuluig) m. andelsmejeri (opf. 1888, omb. 1955); Roldsløkker; Hesbjerg Huse; Kådekilde (*1509 Kedekyel, *1511 Kaadekild); Låning Gde (1688 Lønning Gaarde); Nøjsomhed m. forsamlingshus; Sellebjerg (*1509 Sellebierg); Sprattenborg Huse; Duedal Huse; Fuglsang; Højbjerg Huse m. alderdomshjem; Sevadshuse; Andebøllestorskov; Andebøllemose m. forsamlingshus, andelsmejeri (Constantia, opret. 1888); Ornebjerg; Ornebjerglund; s. 231 Skovsby Huse; Baghave Huse; Gammelmark; Magtenbølletorn; Bred Mosehuse. – Gårde: En gd. i Skalbjerg (13,6 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 179, grv. 102); Grøftebjerg (*1500 Greffte byere; 11,6 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 170, grv. 102) m. teglværk; Gadsbøllegd. (12 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 140, grv. 71); Gertrudsholm; Skalbjerggd.; Immosegd.; Gammellund m. teglværk; St. og L. Markusholm; Lundegd.; Kelstrupgd.; Enghavegd. (12 tdr. hartk., 58 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 142, grv. 85); en gd. i Bred (12,6 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 123, grv. 72); Kamgd.; Bobjerggd.; Drudgd. – Stensgd. (opret. 1868, opf. efter brand 1921, 18 pl.) m. alderdomshjem.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 158. og 159. lægd og har sessionssted i Odense.

Den meget store, hvidkalkede kirke, som er 39,5 m lang og 10 m bred, har tårn mod v., et langhus m. skib og kor i eet, samt et våbenhus ved tårnets s.side. Den lange, ubrudte n.mur er vinduesløs; alle vinduer er anbragt i s.muren, hvorfra der kastes lys ind i det lange, af 6 fag hvælvinger dækkede rum, hvis østligste fag er afskilret som kor, dels ved en lavere korbue, dels ved at være hævet et par trin over skibets gulv. Som bygn. nu står, er den et sengotisk værk, der dog har haft en romansk forgænger, opf. af rå og kløvet kamp, hvilende på en enkelt profileret granitsokkel. Dele af det romanske skibs sidemure er indgået i det sengotiske langhus; dets kvaderhugne ø.hjørner og den tilmurede n.dør kan endnu skimtes, mens der ingen spor er af s.døren og de romanske vinduer. Den ældste kirke er i sen. middelalder først udvidet mod v., og kort derefter rejstes tårnet (m. tilføjet sdr. våbenhus), hvorefter tårnrum og skib fik ottedelte hvælv. Endnu i sengotisk tid blev det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. med 2 fag stærkt buklede krydshvælv; materialerne var tegl, s. 232 stærkt blandet m. kampesten fra det nedrevne kor. Ø.gavlen fik smuk blændingsdekoration, hvilende på en udkragende buefrise og m. et blændingskors bag alterets plads. Over hvælvingerne ses en indre forstærkning af korgavlens midtparti, hvilket tyder på, at et messeklokkespir har været planlagt. Over det teglhængte tag findes nu en spåntækt tagrytter, antagelig fra beg. af 1600t.; den har vindfløj m. årst. 1761.

Alterbordspanel fra 1937. Sengotisk altertavle, skåret o. 1525 af en Claus Berg-elev (V. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 95), m. korsfæstelsesrelief og fire helgenfigurer i midtskabet og i fløjene de 12 apostle, rest. 1937. Gl. altermaleri: Kristus i Gethsemane, kopi efter Carl Bloch, på n.væggen. Figurgruppe fra en sengotisk Anna-tavle. Sengotiske alterstager. Højt, sengotisk panel m. foldeværksfyldinger, på korets langvægge; to smalle endestykker m. udsk. vinranker fra dette nu ved s.døren. Romansk granitfont af Højbytype (Mackeprang. D. 110). Sengotisk Johannesfigur fra †korbuekrucifiks. Smuk og dygtigt skåret prædikestol i tidlig renæssance, m. dyderelieffer og hjørnesøjler. Jernbeslået dørfløj m. indskrift i jernbogstaver, gjort 1504 af Ole Mall fra Assens (Aarb. 1943. 21). Udsk., barokt epitafium, opsat 1676 og malet 1680, over sgpr. Hans Christian Naur († 1703) og familie.

På kgd. mindesten for Jørgen Peter Andersen, faldet 9/4 1940 ved Bredevad.

Grøftebjerg har været en adelig sædegd. G. nævnes første gang 1500, men var da beboet af en bonde og tilhørte formentlig kronen, som i hvert fald 1521 forlenede »Grettebøllegaard« til Mads Jensen på hans egen, hustrus og børns livstid. 1583 fik jomfruerne Margrethe († 1585) og Magdalene Andersdatter Emmiksen († 1598) af kongen som afgiftsfrit len for livstid Vissenbjerg birk m. G., hvor de siden boede. 1591 bragte Magdalene Emmiksen ved ægteskab forleningen til Erik Bille til Kærsgård († 1641), men efter hendes død overgik den til Carl Bryske til Margård som lensmand på Rugård, hvorunder birk og gd. derpå hørte til 1662. 1599 fik Carl Bryske befaling til at nedbryde G. og flytte bygn. til Rugård. 1662 købte landsdommer, sen. admiralitetsråd Jens Lassen († 1706) af kronen tillige m. Dalum kloster »fæste-helgården« G., af hvilken han 1688 fik sædegdsfrihed mod at betale 30 rdl. pr. td. hartk., ligesom han fik 3 års henstand med dens komplettering. 1723 skødede hans døtre jomfru Anne Margrethe og Abel Cathrine Lassen (sidstn. var enke efter oberst Lothar Adolf Henrik Klepping, † 1712) G. m. mølle og nyopf. bygn. (ca. 25 tdr. hartk.) til kronen, der lagde den under ryttergodset. Ved auktionen over dette 1764 købtes G. (skøde 1766) af kbmd. i Odense, justitsråd Chr. Haman Dreyer († 1787), der ved tvangsauktion 1777 måtte afstå den til provst Mathias Winther i Ørbæk, som fraskilte Gammellund til sønnen Rasmus Winther. Efter flere ejerskifter købtes begge gde 1799 af landsdommer, sen. stiftamtmand i Ribe Hans Koefoed († 1822), der tilkøbte flere naboparceller og opret. Ny Grøftebjerg, som han 1810 forsynede m. den nuv. hovedbygn. 1820 solgte han ved auktion gden til skovrider, sen. forstråd Johann Carl Vincentz Oppermann († 1861). Denne solgte 1829 G. til to brødre Møller, der imidlertid snart overdrog den til forv. Hans Henrik Kjerumgaard Hammerich († 1851), hvis universalarving jomfru Vilhelmine Hasselriis 1851 solgte G. (ca. 23 tdr. hartk.) m. et teglværk for 46.000 rdl. til forv. Henrik Berg. Gden havde i den flg. tid hyppigt skiftende ejere: 1853–54 gross. i Kbh. A. Meyer, 1854–57 oliemøller i Horsens F. W. Schytte, 1857–65 kammerjunker, sen. kmh. Sigismund Wolff Vest de Mylius til Rønninge Søgård, 1865–67 forv. Hans Peter Langkilde, i hvis tid avlsgden brændte, 1867–74 propr. L. Rasmussen, 1874–79 P. Schwensen, 1879–90 A. S. E. Hoffgaard, 1890–97 Poul Chr. Christensen, 1897–1900 A. S. Bornemann Møller, 1900–01 hotelejer i Århus J. Carl Thomsen, 1901–03 Chr. Pedersen, 1903–06 Anders Madsen, 1906–16 Lars H. Plougheld, 1916–17 C. S. Christensen, 1917–21 Erik Steensen, 1921–28 Jens Andersen, af hvem Torben Hansen købte G. for 144.000 kr. Nuv. ejer J. C. Jespersen.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. NySaml. II. 1945. 157–61. DLandbr. III. 1930. 466–67.

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1810 af Hans Koefoed. Det er en grundmuret bygn. i eet stokv. med midtrisalit, hvis opr. hætteagtige afslutning nu er erstattet af en trekantgavl. Den af Koefoed opførte avlsgård brændte 1865.

Knapt en Kilometer N.f. Grøftebjerg ved Vejen til Andebølle ligger Voldstedet Gamle Grøftebjerg, bestaaende af en stor, nærmest rektangulær naturlig overpløjet Banke, der i Ø. og N. omgives af naturlige Sænkninger, medens der mod V. og S. er anlagt nu stærkt udjævnede Grave. Adgangen synes at have været fra S. Der er paa Banken truffet Brolægning, ligesom der langs dens Rand er optaget store Sten.

Vissenbjerg so. gav Chr. I 1452 hr. Per Hogenskild og fru Cecilie i pant på livstid. 1492 nævnes V. birk, der siden var et selvstændigt len, hvortil nævnes Eiler Bryske († 1529) 1502–29, derpå Claus Bryske, Antonius Bryske († 1566) 1539–66, hans søster Sidsel Bryske, Eskild Gøyes enke, 1566–68, Eiler Bryske, Beate Bille, Otto Brahes enke, til 1575. Derefter lå V. birk under Odensegård til 1583. D. å. fik ovenn. søstre Margrethe og Magdalene Emmiksen lenet på livstid. Efter sidstn.s død 1598 overgik det til Carl Bryske, lensmand på Rugård, hvorunder V. birk derpå forblev til 1662.

Hans Basse af Gadsbøl nævnes 1500–34.

Skove: En del, dog mest småskov, der tilhører forsk. gårde (se ovf. s. 229). 13 ha tilhører Vissenbjerg menighedsråd. I øvrigt nævnes Kirkeskov og Røverskov.

I middelalderen nævnes Schelhusedt *1494, Møllegordh *1498 og i Gadsbølle gården Sancti Knutz gordh *1500. I Magtenbølle omtales o. 1525 en gård Swndisled (1593 Sundsled, 1688 Sundsted) og 1664 huset Grimsboe, i Skalbjerg 1610 gården Brunlund (1664 Brundlund), 1664 husene Boen og Bøgebieris Huusz, i Andebølle 1610 husene Askehusidt, Hoelenøsze og Suinhusidt. – En skov Flyng ved Fuglevig præstegård omtales flere gange i 1400t., første gang *1463 Flynng. – Den tidl. antagne identifikation mellem det i Valdjb. opførte Kobiærgh og gården Koborg ved Fuglsang er ganske usikker.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men det sløjfede Fandens Stentrug ved Gadsbølle var mul. en langdysse, og desuden har der været en høj ved Bred og en anden på Andebølle mark. – I og omkr. det store mosedrag Neverkær er fundet mange bopladser fra ældre og yngre stenalder, ligesom der er fundet en del ofrede lerkar fra yngre stenalder. I en mose ved Magtenbølle er fremkommet et betydeligt skattefund fra yngre bronzealder med 4 halsringe, flere armringe, 15 firkantede bronzeplader m.m. I en mose ved Koelbjerg er fundet et velbevaret skelet fra ældre stenalder (maglemosetid).

Litt.: Aarb. 1943. 211; 1947. 46.

Over for kroen ved vejen til Skalbjerg er 1924 rejst en sten til minde om 36 bønders kamp med regeringen 1628–1768 om deres selvejerrettigheder og de to sidste førere i denne kamp, Dines Hansen, Andebølle, og Niels Christensen, Skalbjerg (AarbOdense. 1924. 485).

Egnen omkr. Vissenbjerg har i sin tid været bekendt for sit røveruvæsen; skoven, hvorigennem den gl. hovedvej gik, hedder Røverskoven, og hvor nu Gadsbøllevejen støder til den gl. hovedvej, lå indtil for ca. 40 år siden den berygtede Skomagerkro, hvor røverbanderne havde deres tilhold.

På Assenbølle mark ligger Skt. Knuds Sten, på hvilken Knud den Hellige skal have hvilet på sin flugt for oprørerne; de, som drog til Skt. Knuds marked i Odense, plejede at kaste en lille sten på stedet, og i det hele valfartede man hertil i middelalderen. Stenen er af naturen formet som et sæde; på den fremstående ryg findes en skålformet fordybning (Schmidt. DK. 193–95).

Tingstedet for Vissenbjerg birk (se ovf.) var tingbanken på Gadsbølle mark.

I Keldstrupskov, forhen Karhuse, og omegn var der tidl. en slags husindustri, idet bønderne der brændte s.k. »sikar« eller »skalgryder«, sorte, uglaserede lerfade, som p.gr.af deres billighed solgtes meget på Fyn og benyttedes til mælkefade. Nu er denne industri helt ophørt. (FynskHj. VII. 1934. 173).

Ved den store præstegårdshave findes en tidl. hellig kilde, Skt. Vittis el. Wejis kilde (ɔ: Skt. Vitus); den brugtes i sin tid som en art barometer, idet man mente at have erfaring for, at når den »hedede sin ovn«, ɔ: røg, blev det regnvejr. (Schmidt. DH. 127).

I Vissenbjerg so. fødtes 1743 juristen og forf. P. M. Trojel, 1746 broderen godsforvalter, økonomisk forf. F. W. Trojel og 1754 broderen juristen og forf. P. K. Trojel, ca. 1753 præsten og forf. Jørgen Landt.

Efter matr. 1688 henhørte so. til Skovby hrd. og hørte i gejstlig henseende til Båg hrd.

Litt.: K. Rasmussen. Vissenbjerg Selvejere. AarbOdense. 1914. 128–73. Fr. Hjort. Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk. 1914. Sa. Lidt om »de Vissenbjerg Røvere« og »de Tommerup Kjæltringe«. 1928. Sa. Historiske Bemærkninger om Enestegaardene, der indrammer Vissenbjerg Sogn, AarbOdense. 1928. 480–98. De Vissenbjerg Røvere. 1916.