Durup sogn

(Kongens Tisted-Binderup-D. kom.) omgives af Grynderup og Stenild so., Viborg a. (Simested so. i Rinds hrd.) samt Binderup og Kongens Tisted so. Ved skellet til Viborg a. løber Nørager å, mens Lerkenfeld å, omgivet af enge, danner skel til Binderup. Mens terrænet s.f. Durup er jævnt storbakket, stiger højden mod n., og landskabet bliver mere kuperet (Stejlehøje 86 m, Skjoldhøj, St. Ålbjerg). Ved Nørager den smukke Torsdal. De overvejende sandede jorder er bedst mod s. Der er en del plantage (Ømark plantage) og nogle mindre pletter med lyng. Gennem so. går jernbanen Hobro-Løgstør (Nørager stat.) og landevejen Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1955: 1832 ha. Befolkning 1/10 1955: 1027 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 178, 1850: 210, 1901: 494, 1930: 971).

I sognet byerne: Durup (*1446 Durup, Durop, 1480 Dwrup; u. 1795) m. kirke; s. 1202 Gammel Nørager (*1393 Nøragher; u. 1793) m. skole (opf. 1906, udv. 1922), bibl. (i skolen, opret. 1933; 4400 bd.) og ml.; stationsbyen Nørager – bymæssig bebyggelse m. 1955: 611 indb. fordelt på 197 husstande (1930: 508 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 75 levede af landbrug m.v., 244 af håndværk og industri, 102 af handel og omsætning, 73 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 87 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn. – m. missionshus (opf. 1914), kom.kontor (opf. 1956, arkt. E. Windfeld Brorsen), lystanlæg, stadion, afholdshotel, 2 bankfilialer, andelsmejeri (opret. 1895, nuv. bygn. opf. 1960), cementstøberi, maskinværksted, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central; en ny skole, der skal være centralskole for Durup, Rørbæk, Stenild og Grynderup so., er under opførelse ved Sortebakke nær Nøragergd. (arkt. Børge Ruby og Hylling Larsen); Ømark (*1466 Ømarck). – Gårde: Nøragergd. (*1492 Vester Nørager gard) (6,2 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 250, grv. 113); Lisentorp; Torupgd.; Vøvelholm (1553 Vifvelholm, 1664 Wøffel Hollumb); Torsdals Ml. (1558 Thasdal møllested, 1664 Thosdals Mølle).

D. so., der sa. m. Kongens Tisted og Binderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kongens Tisted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 338. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Den anselige, fritliggende kirke fremtræder som en langhusbygn., til hvilken slutter sig et smallere tårn i v. og våbenhus i n. Opr. har kirken imidlertid bestået af romansk skib m. smallere kor og evt. apsis, af granitkvadre over en profileret sokkel, og langhuset er skabt ved, at koret er udv. til skibets bredde og måske samtidigt forlænget mod ø. I skibets omsatte kvadermure er kun bev. ét opr. vindue, på n.siden, men i murværket er indsat tre glatte monolitoverliggere fra andre romanske vinduer. Den opr. n.dør har tympanon med kors i hævet relief. Langhuset er dækket af fire fag fladtspændte stjernehvælv med konsolmedaljoner af tegl, formede som englehoveder; hvælvene kan – som korets ombygning – formentlig dateres til 1500t.s anden halvdel. Tårnet, der stammer fra gotisk tid, er forneden opf. af granitkvadre, derover af kamp og munkesten; det synes at være forhøjet inden middelalderens udgang og er i nyere tid for største delen skalmuret m. tegl. I jernankre på dets s.mur findes årst. 1780 og initialer for Nøragergårds dav. ejerpar. Til tårnets øvre stokv. er der adgang ad fritrappe i n. Tårnrummet, der dækkes af fladt, gipset loft, står i forb. m. skibet ved en bred, spidsbuet arkade. Dette rum blev i 1700t. indr. til gravkapel for konferensråd H. C. Rosencrone, † 1774, afskilt fra skibet ved et smedejernsgitter; 1953 er tårnrummet atter inddraget i kirken og Rosencrones marmorsarkofag flyttet til en nymuret krypt derunder. Det sengotiske våbenhus er opf. af munkesten og kamp; det har kamtakket blændingsgavl, rundbuet yderdør med profileret indfatning samt i v. en lille, lavtsiddende glug (nu tilmuret), der mul. har været beregnet til spedalskes altergang. Ved en hovedrestaurering 1885 (prof. Walther) blev ø.hvælvet ommuret og murværket partielt omsat; ved denne lejlighed fandtes blandt kirkens grundsten en stor runesten, se ndf. – Alterbilledet, signeret S. L. G. 1638, m. fremstilling af gravlæggelsen, er en udmærket kopi efter et ital. barokmaleri. Billedet, der opr. var ovalt, er anbragt under orglet i en statelig alteropbygning fra slutn. af 1700t., der afskiller korets østligste del. Alterkalk 1631. Alterstage af sen baroktype. Romansk granitdøbefont med buklet kumme (Mackeprang. D. 200). Dåbsfad af Nürnbergerarbejde med madonna i solgisel og navnetræk for Claus Maltesen Sehested og Anne Lykke og årst. 1599. Prædikestol i landlig Louis XVI-stil, som i Overlade kirke. Nyere stoleværk. Klokke fra 1869 i glug i tårnets n.mur. I våbenhuset gravsten over præsten Mickel Sørensøn, † 1602, og hans syv børn. En tømt gravkrypt under koret anvendes nu som fyrkælder.

Nøragergård var blandt Viborg bispestols gods, der ved reformationen tilfaldt kronen. 1542 fik Jakob Jude livsbrev på N., og 1547 forlenedes den til Jens Mogensen Harbou. Efter hans død 1549 kom N. til Thomas Svendsen (Orning), der dog afstod gden til Jens Mogensen Harbous enke Lisbeth (el. Kirsten) Juel mod selv at få Spanggd. (Tostrup so., Viborg a.). 1551 s. 1203 mageskiftede kronen den til Hans Stygge til Holbækgd. († 1568), der ligesom sin søn Niels Stygge († 1606) forøgede dens tilliggende meget. Dennes bror Mourids Stygge til Holbækgd. solgte den 1604 til Claus Maltesen Sehested († 1612), hvis søn grev Hannibal Sehested 1640 solgte den (44 tdr. hartk.) til sin bror Mogens Sehested († 1657). Hans døtre Sophie og Margrethe Sehested arvede N., som efter deres død skiftedes ml. arvingerne (1689), men 1693 samledes af deres bror Axel Sehested († 1710), som 1705 skødede N. (49 og 258 tdr. hartk.) til Adam Ernst v. Pentz, der 1713 afhændede den for 7990 rdl. til Niels Arctander i Viborg († 1723), hvorefter den (49, 104 og 312 tdr. hartk.) 1724 ved auktion blev købt for 11.000 rdl. i kroner og 8600 rdl. kurant af major Iver Nic. Sehested, hvis kreditor, professor Edv. Londemann (adlet 1749 under navnet Rosencrone) 1730 ved tvangsauktion overtog N. for 10.000 rdl. Han skødede den (49, 124 og 316 tdr. hartk.) 1741 til sin søn kaptajn Hans Chrf. Londemann, sen. konferensråd og højesteretsassessor († 1774). Hans bror Marcus Gerhard Rosencrone solgte 1800 N. (49, 104 og 332 tdr. hartk.) og Testrupgd. (12, 40 og 142 tdr. hartk.) for 100.000 rdl. til kancelliråd Chr. Tolstrup og oberst Joh. Conr. Schuchardt († 1819), hvilken sidste 1801 overtog N. (49, 72 og 124 tdr. hartk.) for 47.000 rdl. og efterhånden frasolgte gods og tiender og efter bevillinger af 1802 og 1807 udparcellerede hovedgden, hvoraf han 1807 solgte 18 1/2 tdr. hartk. (sen. kaldt Neder N.) for 14.000 rdl. til en fæstebonde fra Nørlund, J. Bisgaard († 1842), der 1816 også købte Over N. (8 tdr. hartk.) for 22.000 rbdl. n. v. 1839 overgik N. til sønnen Fr. Bisgaard († 1879), 1872 til dennes søn løjtn. R. Bisgaard. Denne solgte den 1875 for 180.000 kr. til Th. N. Hjorth, der 1888 solgte den for 150.000 kr. til Henrik A. Kjeldsen. 1912 solgte han den for 210.000 kr. til redaktør S. S. Borresen, der udstykkede jorden; men Kjeldsen beholdt selv hovedbygningen og ca. 55 ha til sin død 1928, hvorefter den overtoges af enken; fra 1939 ejet af svigersønnen E. Kinch. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 693–686. DLandbr. VI. 1935. 747–48.

Hovedbygn. (fredet i kl. B), omgivet af grave i s., v. og n., er omb. i sen barokstil, antagelig af slægten Londemann de Rosencrone. Den er nu en énlænget bygn. af hvidkalket grundmur i n.-s. i ét stokv. over kælder, med tværvendte, pavillonlignende endepartier i to stokv. Mod haven i hele husets længde en lav mezzanin; her er vinduesfagene indrammet af store, rundbuede blindarkader. Opr. var dette hus en sidefløj med port igennem og skriverstue, rustkammer samt bolig for godsforvalter og avlsforvalter. Den egl. hovedbygn. var et renæssanceslot, som Claus Maltesen Sehested og hustru Anna Lykke lod opføre 1608. If. en opmåling 1787 af Severin Vincentz Segelcke var denne ældre bygn. et kraftigt énlænget, grundmuret hus i to stokv. med svært trappetårn for midten og hjørnetårne, alle m. svajede gavle med sandstensornamenter. Efter at dette hus havde stået ubeboet siden M. G. Rosencrones tid, lod Jens Bisgaard det nedrive 1822 og solgte bygningsmaterialer derfra bl.a. til Rørbæk Hovgård (Rørbæk so., Gislum hrd.) og Brunshåb (Asmild so., Nørlyng hrd.). To murede broer fører over gravene i v. og n., den nordl. for enden af en betydelig lindeallé, som peger ret imod trappetårnets plads. Detaljer i sandsten med initialer for Claus Sehested og Anna Lykke, samt en kragsten med årst. 1608 i haven. Dele af en gravramme i renæssancestil med navnet Nøragergaard og fragmenter af indskr., fra gulvet i Durup kirke, findes på gården. Om runestensfragmentet i haven se ndf.

Før 1608 har gden ligget 300 m nordligere, hvor Hobro landevej ved anlæggelsen 1875 gennemskar en regelmæssig firsidet borgbanke 48 m i kvadrat, omgivet af tilgroede grave. (Opmåling i plan og snit af gden 1787, i orig. opklæbet, samt manus. af Th. Hjorth, samlende dokumenter og traditioner om N., i gårdens arkiv).

Vøvelholm erhvervede ovenn. Hans Stygge ved mageskifte med kronen 1553. Ømark var i 1700t. en bortforpagtet avlsgd. (8 1/2 tdr. hartk.) under Nøragergd. Mads Lykke til Skovsgd. skrev sig 1510 til Durup.

Der skelnedes tidl. ml. Store Durup (*1485 Store-, Stor Durup) og Lille Durup (*1453 Lydell Durups gardsted). I so. nævnes i 1400t. gden Andbjerg (*1486 Andberg gardsted).

Skove: Spredt i so. flere mindre plantager, således Ømark plantage, anl. 1895, ca. 25 ha, der hører til Ømarkgård.

Fredede oldtidsminder: Nø.f. Durup en høj m. en lille jættestue; 30 høje, hvoraf adsk. er anselige: Stejlehøj længst mod n., 2 ved Nørager, lidt sydligere Skjoldhøj, på Ømarkgård Storhøj og en anden høj, på Torupgård Solhøj og nær skellet mod Grynderup Store Bovshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje. Ved opdyrkning af Nøragergårds hede ryddedes talrige små stenrøser, hvori undertiden var lerkarskår, antagelig rydningsbunker fra oldtidens agerdyrkning.

Vævede tæpper, der antagelig stammer fra jernalderen, er fundet ved Ømark og i Torup mose.

I Nøragergårds have findes et brudstykke af en runesten, der lå som grundsten i Durup kirke, men ved en restaurering blev taget ud og slået i mange stykker. Det bev. stykke af indskriften lyder: … denne sten efter Toke … en velbyrdig … (DRun. 166–67).

Litt.: M. Christensen. Nørager Stationsby, Jyske Byer og deres Mænd. VIII. 1917.