(E. kom.) omgives af Randers a. (Todbjerg og Egå so. i Ø. Lisbjerg hrd.), hvorimellem Elsted so. skyder sig ud, samt Vejlby so., Århus kbst. (Lisbjerg so.) og Trige so. S.grænsen dannes på en strækning af den kanaliserede Egå, ved hvis uddybning og regulering der 1957 skabtes bedre afvanding af Vejlby-Egå enge. Disse lave arealer var i stenalderen en havbugt. Resten af so. har et noget bakket terræn, der i Høgebjerg når 88 m, og som stedvis har sandede jorder (Høgebjerg grusgrave). Mod ø. skærer jernbanen Århus-Grenå gennem so.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 474 ha. Befolkning 26/9 1960: 223 indb. fordelt på 55 husstande (1801: 128, 1850: 146, 1901: 203, 1930: 262, 1955: 231). – Efter erhverv var befolkningen 1950 fordelt på flg. grupper: 133 levede af landbr. m.v., 22 af håndv. og industri, 5 af handel og omsætning i øvrigt, 9 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 10 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Elev (*1431 Edeløffue, 1439 Ætheløff; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1910), bibl. (i skolen; opret. 1890; 1050 bd.), E. børnehjem (opret. 1952 i den 1895 oprettede højskoles bygn.; plads til 28 børn); sv.f. byen en større grusgrav.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
E. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Elsted so ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 265. lægd og har sessionssted i Århus.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en lille romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib m. sen. tilføjet våbenhus på s.siden, alt hvidkalket m. undt. af korgavlen, der står i blank mur. Den anselige v.portal m. søjlestave og trekløverformet tympanonfelt, hvori et relief (Kristus på korset, se Mackeprang.JG. 150), er delvis rekonstrueret 1889. Rester af et andet tympanonrelief (brudstykke af en engel) er indmuret i v.væggen af våbenhuset, ved hvis indgang der tillige henligger et par baser fra en romansk søjleportal, antagelig stammende fra den forsv. n.portal. I det indre, hvor korbuen m. svære kragsten er bev., ses på s.siden et tilmuret vindue. I den sen. middelalder fik koret krydshvælving, og foran s.portalen rejstes et våbenhus, hvis svære mure af munkesten i munkeskifte mul. kunne tyde på, at der her var planlagt et tårn, og hvis v.væg flugter m. skibets; i det indre har våbenhuset faste, murede bænke. Korgavlens overdel er 1852 (årst. i murankre) ommuret m. små sten. – Altertavlen er et renæssancearb. fra beg. af 1600t., tredelt ved pilastre i rundbuede felter; i midtfeltet et nyere maleri, Kristus på korset (efter opgivelse malet af Århusmaleren Kruse). Foran alterbordet en skranke af udsavede balustre, antagelig fra tiden o. 1700. Romansk font af granit. Prædikestolen er et snedkret arb. fra slutn. af 1500t., enkelt paneleret; i felterne har der tidl. været spor af udsk. foldeværksmønstre; opgangen til stolen m. arkadefelter er fra sa. tid som altertavlen. I våbenhusets ø.mur er indsat en gravsten fra ældre middelalder, m. korsstav og fuglebilleder. Ved installering af elvarme 1953 fandtes på triumfvæggen et kalkmaleri, Marie m. barnet, atter tildækket.
Jan Steenberg dr. phil.
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje, bl.a. Stabshøj, hvori fandtes bronzealderssager. – Ved Elev er undersøgt flere lerkargrave fra ældre romertid.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Hans Norling-Christensen i Nord. Fortidsm. IV. 2. 87–89. Olaf Andersen. Elev Højskole 1895–1912, AarbAarh. 1949. 110–20.