(E.-Vråby kom.) omgives af Hårlev, Vråby, Sædder, Herfølge og Himlingøje so. Terrænet er den typiske, svagt bølgede moræneflade, hvori enkelte forhøjninger viser en længderetning fra sø. til nv., tydeligst ved Endeslev og Povlstrup, hvor de største højder dog kun når 23–24 m. Jordbunden er moræneler af gennemgående god kvalitet. I so. ligger Almindsvænge og et lille parti af Gunderup Kohave.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1249 ha. Befolkning 7/11 1950: 634 indb. fordelt på 189 husstande. (1801: 383, 1850: 621, 1901: 607, 1930: 716).
I sognet byerne: Endeslev (1256 Iatnæslef, o. 1370 Jedenzlef, 1451 Jenesleff, 1595 Endisløff; u. 1804) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1890), motorml., andelskølehus (anl. 1951) og vandværk; Aggerup (1256 s. 152 Aggæthorp; u. 1796); Povistrup (1478 Pouelstrop; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Endeslev Overdrev; Holteland; Almindehuse (1664 Alminds Wengehus); Endeslev Hestehave; Endeslev Høstmark; Magistratshuse; Universitetshuse; Damhuse.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
E. so., der sa.m. Vråby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 84. lægd og har sessionssted i Køge.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk skib med sengotisk langhuskor, våbenhus og tårn. Det romanske skib, hvoraf langmurene og det meste af v.gavlen er bev., er en kridtkvaderbygn., hvis s.dør er moderniseret, mens n.døren spores tilmuret, indvendig overdækket af en egetræsplanke. Umiddelbart ø.f. dørstederne skimtes i hver langmur et tilmuret rundbuevindue. Ejendommelig er den fra tårnets mellemstokv. synlige taggavl i v., der foroven er afrundet og kunne tyde på, at bygn. opr. har haft stråtag. I sengotisk tid, o. 1500, er det opr. kor erstattet m. et tofags krydshvælvet langhuskor, overvejende af kridt, og ved sa. tid er der i skibet indsat to hvælvingsfag af sa. karakter, ligesom der i s. er tilføjet et våbenhus af tegl. V.tårnet fra o. 1520 af kridt og tegl har mod egnens sædvane taggavle i n.-s., kamtakkede, men uden blændinger. Trappehuset mod s. af små gule teglsten er fra nyere tid. Alle bygn.s nu åbne døre og vinduer er fra o. 1850. På en kvader i korets n.mur er indskåret: »1807 29 Aug vare Engelskmænd her«. – Altertavlen er et usign. maleri, Kristus prædikende fra båden, af Adam Müller fra 1834–35, indsat i en ramme fremstillet af rester af en renæssancetavle fra 1596. Alterkalk 1658. Sengotiske stager m. støbermærke. Font af no. marmor 1834–35. Prædikestol i højrenæssance af Tryggevældetype, gjort 1604 af Hans Snedker i Endeslev. Klokker: 1) 1747; 2) 1749, begge af Barth. Holtzman. – Enkelt epitafie fra 1753 over de to sgpr. Fridric Christian Birch, † 1729, og Lavritz Lend, † 1753, opsat af begges hustru Elisabeth Schrøder. Gravsten: 1) Jørgen Lavrssøn, † 1618, og hustru; 2) sgpr. Frantz Dorph, † 1801; 3) sgpr. Johan Ditlev Brandt, † 1824. I skibets n.mur er indskåret en gravskrift over Jacob Nielssøn, † 1637. En †kirkelade nævnes 1620.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 345–50.
Blandt det gods, grevinde Ingerd af Regenstein (af Hvideslægten) (se nærmere under Hårlev so.) 1256 skænkede til Skt. Clara kloster i Roskilde, men n.å. måtte testamentere sine broderbørn, var landsbyen E., hvoraf årl. svaredes 40 mk. penge, og landsbyen Aggerup, som gav 20 mk. penge.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Skove: Almindsvænge (150 ha), og en mindre del af Gunderup Kohave (ca. 20 ha) hører begge under Vallø distrikt. Skovene står på fladt terræn med en stærkt leret undergrund. I det sydvestl. hjørne af Almindsvænget Grisemose. Skoven grænser mod v. op til Tureby Hestehave (i Vråby so.) under Bregentved. Om et hultræ i skoven se Aug. F. Schmidt. Da.Stud. 1932. 47.
Der kendes i so. kun en helt udpløjet høj.
Litt.: ØstsjællAarb. 1908. 3–35.