Hørsholm sogn

(H. kom.) omgives af Øresund, Kbh.s amt (Vedbæk so.), Birkerød, Blovstrød og Karlebo so. Det for en stor del bymæssigt bebyggede so. er i v. et overvejende storformet terræn med jævne bakker, orienterede fra n. til s. Ind i so. strækker sig dog en lavning med flere småsøer, der afvandes til Usserød å, langs hvilken ligger flere gl. vandmøller. Mod ø. begrænses det høje land af en indtil 25 m høj, stærkt bugtet skrænt ned mod kystlandet. Ved skræntfoden ligger nogle moser, deriblandt Skovmose og Ulvemose (m. Rungsted golfbane). Ved Rungsted havn og n. herfor en ret god badestrand. De største skove er Folehave og Rungsted Hegn, men desuden er der mange småskove og parker. Gennem so. går Kystvejen og hovedvej 3 mellem Kbh. og Helsingør, landevejen Rungsted-Hillerød og jernbanen Kbh.-Helsingør med stat. i Rungsted og Kokkedal (på grænsen til Karlebo so.).

Hele so. regnes for bymæssigt bebygget. – Areal i alt 1950: 1751 ha. – Befolkning 7/11 1950: 8750 indb., fordelt på 2608 husstande. (1801: 1068, 1850: 1473, 1901: 1656, 1930: 3734). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 740 levede af landbrug, 2586 levede af håndværk og industri, 1145 af handel og omsætning, 483 af transporterhverv, 966 af administration og 836 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 171 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Hørsholm

by (ældre navneformer se ndf.) ligger i et jævnt bakket terræn omtr. 3 km inden for kysten ved Rungsted. Ad landevejen er der 22 km til Kbh. s. 138 s. 139 og 22 km til Helsingør. Landskabet er rigt på mindre søer, hvoraf mange findes inden for byområdet. S. f. H. er søerne kunstigt tildannede; her lå på øer det tidl. H. (Hirschholm) Slot, og her står endnu byens kirke. I fortsættelse af disse søer, der har været ved at gro til, men nu er oprensede, ligger lystanlægget Kongens Have. Søerne ligger 26–29 m o. h., mens det omgivende bakkeland hæver sig 43–48 m. Toftebjerg, 1 km ssv. for bycentret, når 65 m. Den centrale by har statelige, sammenhængende husrækker. Bebyggelsen fortsætter mod n. langs Usserød Kongevej (hovedvej 3, Kbh.-Helsingør) til den tidl. landsby Usserød, som siden o. 1910 har været sammenvokset med H. Mod ø. ligger, s.f. vejen H.-Rungsted, løvskoven Rungsted Hegn, der mod s. fortsætter i Folehave. N. f. vejen ligger i et naturskønt, bakket landskab de vidtstrakte villakvarterer Pennehave, Åsen og n. derfor Vallerød, en landsby, som nu er sammenvokset med villakvartererne. Denne bebyggelse når til Rungsted stat. Det gl. fiskerleje Rungsted ligger ca. 1 km østligere og strækker sig sa. m. de tilbyggede villakvarterer langs strandvejen.

Mens H. by og det hermed sammenhængende Usserød fungerer som et bysamfund med nogen oplandshandel og en ikke ringe industri, må de østligere villakvarterer betragtes som forstæder til Kbh., idet de for en væsentlig del beboes af folk, der har deres erhverv i hovedstaden, ligesom disse kvarterer ikke har selvstændige erhvervsmæssige funktioner af betydning.

Af offentlige bygninger og institutioner nævnes:

Kirken, opf. 1822 i den tidl. slotsgd., arkt. C. F. Hansen; indviet 21/9 1823; s. 140 restaureret 1932; altertavlen er et i kornichen indmuret gipsrelief af Thorvaldsen: Kristus indstifter nadveren; rokokodøbefont fra H. slotskirke; om ældre kirkelige forhold se ndf.; på kirkegården, sø. f. byen, er begr. digteren Thomas Thaarup († 1821; han tilbragte sine sidste dage på gården Sophiehøj i Smidstrup) og forfatteren, kaptajn Wilhelm Dinesen (»Boganis«, † 1895); endv. maleren A. C. Rüde, † 1915, oberst A. Falkenskiold, † 1819, fru Charlotte Schinkel (jfr. St. St. Blicher. Eneste Barn), † 1861, historikeren C. Christensen, † 1891, konsul Fr. H. Block, † 1892, oberst S. Barth, † 1895, malerne Holger Jerichau, † 1900 (på graven originalt græsk relief, Pythia i Delfi) og J. A. Jerichau, † 1916, lægen P. Plum, † 1915, filosoffen Alfr. Lehmann, † 1921, tandlæge Axel Carstens, † 1927, legatstifteren E. H. Ludvigsen, † 1928, søofficeren Aage Rasmussen, † 1932, ingeniør Aage Westenholz, † 1935, elektroteknikeren Knud Nielsen, † 1935, arkt. Martin Borch, † 1937, juristen V. Thorup, † 1941, keramikeren J. Thirslund, † 1942, forfatterinden Mary Westenholz, † 1947.

Ved kirken er ansat en sognepræst (bolig i en af slottets udbygninger), der tillige er præst ved Rungsted kirke, og en residerende kapellan, der bor i Usserød præstebol.; menighedshus opf. 1923 (arkt. H. Tvede).

Rådhus, m. kommunalkontorer og tillige med posthus, opf. 1918 (arkt. B. Ingemann); i salen et par kaminer fra Hørsholm slot. – Politikontor, i det tidl. ting- og arresthus, opf. 1848; ombygget 1909, arkt. V. Holck.

Kommuneskole m. mellem- og realskole, opf. 1899, arkt. Martin Borch; udv. 1910 og 1921. – Teknisk skole, opf. 1906, arkt. Carl Thonning. – Handelsskole, opret. 1920. – Kommunal aftenskole, opret. 1942. – Kommunebibliotek, indrettet i den tidl. politistat. 1943, arkt. Ove Huus. – »Købmandshvile«, folkehøjskole for unge handelsmedhjælpere, opr. 1905 af papirhdlr. Louis F. Petersen og hustru; ny skolebygn. opf. 1911, arkt. Leuning Borch.

Spædbørnshjemmet, åbnet 1919, ca. 60 pl., bestyres af Rebekkalogen i Kbh. – Invalidebørnehjemmet fra 1934, arkt. Aage Rafn. – Selmers Børneasyl, opret. ved legat af søstrene Eline Jacobine og Pouline Selmer, indv. 1901, nybygn. indv. 1937. – Aldersrentenyderboliger, opf. 1940, arkt. Chr. Borch.

Videre: apotek (opret. 1840); biograf (»Kino«); Frborg Amts Spare- og Laanekasse; filialer af Den sjæll. Bondestands Sparekasse og af Landmandsbanken; tre hoteller (H. C. Rosted. Den kgl. Postgaard i H. 1925).

Af industrivirksomheder kan nævnes: klædefabr., jernstøberi, bogtrykkeri, savværk, mølle, mejeri (Solbjerg; opr. 1918 af A/S Hørsholms Mælkekompagni), kartonnagefabr. Endvidere vand- og gasværk (anl. 1901–02).

I H. findes flg. museer: Jagt- og Skovbrugsmuseet, Folehavevej; indv. 1942 og indrettet i gl. udbygninger til slottet (stalde og lade). Her findes saml. af jagtvåben, jagttrofæer og skovbrugsredskaber m. m., desuden en færøsk og grønlandsk afd. – Hørsholms Egns Museum, opret. 1944 af H. og omegns museumsforening s. 141 m. støtte af de fire sogne i det gl. H. distrikt. Her er samlet minder om de forsk. slotte, om historiske personer m. m.; museet er indrettet i den gl. amtsforvalterbol., opf. 1724 og tegnet af Chr. VI som kronprins.

Af sportsanlæg kan nævnes: Hørsholm Rideklub, 1942 blev Thuras gl. ridehus flyttet fra Hillerødsholm til H. – Stadion fra 1944.

Som grønne områder fungerer Slotshaven og Folehave skov. – Arboretet i H., anlagt 1936, omfattende et areal på 15 ha, hvortil 1941 yderligere er henlagt søerne Ubberøddam og Springdam samt flere arealer i Folehave skov; sorterer sa. m. Forstbotanisk Have under Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (SLT. III. 1943. 580f.); i tilslutning til den foretages vigtige træforædlingsarbejder. – En planteskole, anl. af staten 1787, i privat eje fra 1866; 14,2 ha (H. C. Rosted. Hørsholm Planteskole 1787–1947. 1947).

Der findes flg. mindesmærker: for greve Chr. Günther Stolberg fra 1766 (af N. Jardin); for kammerråd C. Christensen 1924 (Rikard Magnussen); en obelisk til minde om Hirschholm slot og for dronning Sophie Magdalene 1932 (Rikard Magnussen).

H. har markedsret, men markeder afholdes ikke mere.

Øvrige mer eller mindre bymæssige bebyggelser eller villabebyggelser: Rungsted (1346 Runæstigh), fiskerleje, med kirke, kommuneskole (opf. 1953; arkt. Steen Eiler Rasmussen), Rungsted Statsskole (gymnasium, grl. 1900, m. kostskole; 1920 overtaget af staten), privat forberedelsesskole (opf. 1933), rekreationshjemmet for kvinder »Strandbjerg« (under Kbh.s kommune), stiftelsen »Caritas«, biograf, filial af Landmandsbanken, kro, toldstat., stat. for 1. sjæll. kystpolitidistrikt, jernbanestat., postkontor og havneanlæg (påbeg. 1918, fuldført 1923; dybde 3,3 m; kajen ødelagt af isen 1924, genopf. 1925); ved kysten badestrand; v. f. byen Danmarks største golfbane (R. golfklub stiftet 1935; m. klubhus); Usserød (1346 Ozæruth; u. 1776, omsk. 1796), tillige med bebyggelsen Usserød Kongevej nu sammenbygget m. Hørsholm, m. missionshus, præstebol. (for den residerende kapellan), kommuneskole (opf. 1898, ombygget 1932), amtssygehus (opf. 1897; 50 senge), børneasyl (ny bygn. indv. 1944), kro (»Amsterdam Kro«, tidl. »Christinedal«), bryggeri, møbelfabr. og militær klædefabr. (se ndf.); Mikkelborg (1582 Meckelborg) m. børnesanatoriet »Børnely« (Kbh.s kom.s optagelseshjem for børn) og rekreationshjemmet »Fremtiden«; Smidstrup (1558 Smedstrup; u. 1773, omsk. 1784) m. Dansk Sygeplejeraads rekreationshjem; Vallerød (1346 Walæruth; u. 1776. omsk. 1798), Åsen og Pennehave (1705 Pænnhauge), alle sammenbygget m. Rungsted. – Saml. af gde og hse.: Bredelte (1493 Bredolt); Starsevang (jf. s. 128f.); Helleholm. – Gårde: Kokkedal (1582 Kockedall; 36 tdr. hartk., 163,1 ha; ejdsk. 480, grv. 220); Rungstedgd. med Rungsted Ladegd. (17,2 tdr. hartk., 102,5 ha; ejdsk. 470, grv. 273); Kristianshus (15,6 tdr. hartk., 104,4 ha; ejdsk. 350, grv. 127); Rungstedlund; Sømandshvile; Folehavegd.; Frennegd. (hovedbygn. opf. 1899); Sophienberg. Kokkedal jernbanehpl., på grænsen til Karlebo so.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1953 19,7 mill. kr. i Hørsholm by.

H. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hørsholm og hører under de sa. kredse som Tikøb so., dog under 7. forligskr. og amtets 2. folketingsvalgkr. samt 1. udskrivningskr., 97. lægd. H. er sessionssted for 1. udskrivningskr. 97.–102. lægd.

Hørsholm so., der tidl. hørte til Birkerød so., blev ved reskr. af 7/5 1790 et eget præstekald. Beboerne havde fra den tid, slottet ophørte at være residens, søgt Birkerød kirke ligesom tidl.; men 1784 blev det pålagt sognepræsten i Søllerød at prædike i slotskirken, og denne blev også benyttet efter 1790 lige til 1816, idet det var blevet bestemt, at den skulle blive stående, da slottet nedbrødes. Men da var den så brøstfældig, at den måtte lukkes og en af arbejdsstuerne på Brønsholmsdals fabrik benyttes, indtil en ny, i den tidl. slotsgård af C. F. Hansen opført kirke var færdig 1823 (se ovenf.).

Rungsted kirke er opf. 1905–07 (indviet 12/5) på en skænket grund ved frivillige bidrag for ca. 30.000 kr. efter tegn. af L. Knudsen. Restaureret 1927. Den er opf. i romansk stil af mursten og består af skib og kor (med kælder) samt tårn mod ø. med våbenhus. Det ydre er hvidtet, det indre farvedekoreret. Alterbilledet er kopi efter van Dyck: Jesu fødsel. Døbefont af klæbersten.

Hørsholm slot, i 1600tallet Hirschholm, omdannet (efter ty. Hirsch, hjort) af ældre Hørningsholm (*1305 Hyringsholm, *1307 Hyrnixholmæ, 1346 Hyrningsholm; til et mandsnavn Hyrning), tilh. 1305 Jon Jonsen Litle († 1307), bekendt som indehaver af høje embeder under Erik Klipping og Erik Mændved. Gården arvedes af hans datter fru Cecilie, enke efter hr. Tyge Jurissen († 1280). Hun døde imidlertid s. å. som faderen. Af sen. ejere kendes hr. Niels Eriksen (Saltensee), nævnt 1343 og 1346, hvis datter Cecilie bragte H. til sin mand hr. Niels Knudsen (Manderup) († 1366). Sen. ejedes den af hendes broder hr. Erik Nielsen († før 22. marts 1380) og efter ham af en anden af hans søstre, Eline, g. m. hr. Bent Biug (Grubbe). 1391 erhvervedes H. af dronning Margrete, og den forblev derefter i kronens eje, lå snart til Kbh. snart til Krogen, og snart til Fr.borg len. 1506–09 nævnes en væbner Ove Pedersen af H., og i 1520’erne skal H. af Fr. I være givet som len til biskop Lave Urne. 1567–71 var H. et selvstændigt len under kongens jægermester Borchard v. Papenheim, men lagdes derefter til Fr.borg. Corfitz Ulfeldt, der var lensmand på H. fra 1641, fik 1647 lenet frit på sin og sin hustru Leonora Christinas livstid. 1648 stadfæstedes dette af Fr. III, men allr. 1651 mistede han det, ider han ved sin flugt fratoges alle sine forleninger. S. å. skænkede kongen H. til sin gemalinde Sophie Amalie, der desuden fik Ibstrup (Jægersborg), Dronninggård m. m., og hun var dets indehaver til sin død 1685. Under svenskekrigene var H. blevet stærkt udplyndret. Chr. V besad selv H. til sin død 1699, men boede der næppe. Derimod synes hans yngste søn, prins Vilhelm († 1706) at have boet her i nogen tid. Fr. IV gav 1701 H. med underliggende so. Birkerød, Blovstrød og Karlebo til sin dronning Louise som livgeding. Efter hendes død 1721 gav kongen H. til kronprinsen, som efter sin tronbestigelse overlod H. til sin gemalinde dronning Sophie Magdalene. 27/11 1739 gav kongen alle, der ville nedsætte sig ved slottet, rettigheder som købstadborgere, ligesom han tilstod indbyggerne i byen Hirschholm (som det i anden halvdel af 1600tallet blev skik at kalde stedet) skattefrihed i 20 år, men disse privilegier har sen., uanset at de flere gange er blevet stadfæstet, været genstand for strid og fortolkninger, og H. har aldrig været fuldt ud anerkendt som købstad. Chr. VI døde på slottet 6/8 1746, og dronning Sophie Magdalene, der 1759 udstykkede det meste af hovedgårdstaksten og 1761 på grev Stolbergs forslag overdrog bønderne deres ejendomme til arvefæste, beholdt det til sin død 1770. Det tilfaldt derefter kronen, og der holdtes hof her fra 6/9 1770. En stor del af Struensees kabinetsordrer er udstedt på slottet. Det var her dronning Caroline Mathilde fødte prinsesse Louise Augusta (7/7 1771), og det var hertil, de no. matroser gik i demonstrationstog 10/9 s. å.; hoffet var imidlertid blevet advaret i forvejen og var draget til Sophienberg. 30/11 1771 forlod hoffet H., og fra da af stod det s. 143 øde. Det begyndte hurtigt at forfalde, og man frygtede for, at pælene i fundamentet var ved at smuldre, så det skulle styrte sammen. I Guldbergs tid ofredes der meget lidt på dets vedligeholdelse, og Fr. VI, der havde bitre minder fra sin barndom på slottet, besluttede, at det skulle rives ned og materialerne transporteres til Kbh. til brug for Christiansborg slot. Dette skete 1810–12. Kun enkelte avlsbygninger og kavalerhuse fik lov til at blive stående.

Godsarkiv i Hørsholm amtstuearkiv, LA f. Sjæll. Litt.: C. Christensen. Hørsholms Historie. 1879. O. Andrup i DSlHerreg. 1944. I. 258–70.

Nationalmuseet foretog 1941 en udgravning omkr. Hørsholm kirke og lokaliserede her det middelalderlige Hørningsholm, men hvordan bygningerne har set ud, vides ikke. Det ældste slot, hvis udseende kendes, er bygget af Fr. II 1577–82. Hans anlæg omfattede »det røde hus«, der var grundmuret, og »det hvide hus«, en enfløjet toetages bindingsværksbygning, som senere af bildes med fire hjørnetårne og et trappetårn på gårdsiden. Efter svenskekrigene istandsatte Sophie Amalie slottet. Anlægget bestod omkring 1661 endvidere af en portbygning i ø. og mindre bygninger s. f. slotspladsen. 1713 føjede Fr. IV den store kornlade, som nu benyttes til museum, til ladegården, der lå ø. f. slotsholmen. Chr. VI beg. allr. som kronprins sine byggearbejder på slottet. De gl. bygn., undtagen »det røde hus«, blev nedrevet og erstattet mod s. af et orangeri (1723) og mod ø. og v. af to lave fløje (1724–25), alt sandsynligvis efter planer af overlandbygmester J. C. Krieger; begge holmene blev rettet af, og en moderne have anlagt. Men selv dette nogenlunde regulære anlæg tilfredsstillede ikke længe kronprinsens krav om plads og pragt. Sydfløjen blev allr. 1728 revet ned og erstattet med en ny hovedbygn. opført af generalbygmesteren J. C. Ernst. Efter sin tronbestigelse overdrog Chr. VI slottet til dronning Sophie Magdalene, som snart lod den nye sydfløjs midtparti ombygge til en sal, der gik gennem to etager op i taget; sa. fløj forlængedes også ved tilføjelsen af to pavilloner, hvoraf den sydøstl. indeholdt slotskapellet. Disse arbejder lededes af L. Thurah, der også var mester for opbygningen af tre nye fløje, som erstattede de gl. i ø., v. og n. 1739 stod slottet færdigt. Det bestod nu af en risalitprydet hovedbygn. på 1 1/2 etage, flankeret af to pavilloner, to smallere 1 1/2 etages sidefløje og en enetages portfløj, ligeledes flankeret af to pavilloner og midtpå prydet af et højt, spinkelt tårn over selve indkørslen. Men selv efter denne ombygn. var slottet ikke tilfredsstillende, og 1743 fik Thurah ordre til at give hovedbygningens anden etage fuld højde. Af det indre fremhæves den store s. 144 sal, der havde et omløbende galleri i 2. etages højde, to store marmorkaminer og et springvand midt i salen. Denne sal var, ligesom audiensgemakket, konseilgemakket og kapellet, prægtigt udstyret med stukkaturarbejde (bl. a. af Andreoli og Brenno), indlagt arbejde, forgyldning og malerier (bl. a. af Krock og J. S. Wahl). Kapellet havde kuppel, 12 fritstående piller bar galleriet og andre 12 loftshvælvingen. Midt i slotsgården stod en rigt prydet fontæne med mange figurer, og den store have var forsynet med springvand, grotter, vaser og statuer, bl. a. af D. Gercken og Petzold, samt et »Norsk Hus«, bygget 1733 efter tegn. af Thurah og et kinesisk havehus, bygget 1745 af Eigtved. (Om slottet se C. Christensen. Hørsholms Historie. 1879; Fr. Weilbach. Architekten Lauritz Thurah; »Danmark«. 1943. 743. H. C. Rosted i HistMKbh. 4. R. II. 1949–52. 355–70). – Foran slottets hovedindkørsel i n. ønskede Chr. VI en smuk by anlagt, og allr. 1737 blev et forslag hertil tegnet af N. Eigtved (V. Lorenzen. N. Eigtveds plan til Hørsholm købstad. Medd. fra Da. Byplanlaboratorium 1924).

Den smukke slotshave forfaldt, men er i vore dage nænsomt rest. (1921 og 1936) (H. C. Rosted. Hørsholm Planteskole 1787–1947. 1947. 15).

Folehavegård (tidl. Christinegård) blev ved aukt. over Hørsholm hgd. 1759 solgt til kommandør Conrad v. Schindel, der forsynede den med bygninger. Efter i kortere perioder at have været i hænderne på løjtnant U. Lodberg og guvernør J. L. Fix købtes den 1791 af faktor i Asiatisk Kompagni J. B. Scavenius, der 1794 solgte den til Fr. Claesson (identisk med den landflygtige sv. greve Claes Horn, der var sigtet for meddelagtighed i mordet på Gustaf III). Han ejede i forvejen Skovlundegård, som sammenlagdes med F. 1798 købtes ejendommen af P. P. H. de Dompierre de Jonquières for 12.000 rdl. da. kour. Han solgte den 1821 til overkrigskommissær A. Chr. Christensen. 1824 overtog Den alm. Enkekasse den som ufyldestgjort panthaver og solgte den til J. F. W. Wally. Han overdrog den 1834 til oberst G. F. Wildenrath, der 1851 solgte den til H. David. Denne solgte den 1869 tillige med sine øvrige ejendomme i Rungsted til Fr. H. Block, der kun beholdt den to år. 1871–79 ejedes den af købmand C. Chr. Brøchner og kom derefter i hænderne på familien Dinesen. – På F. fødtes 1815 kontorchef J. de Jonquières, 1816 broderen, general H. de J.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerr. Ny saml. 1944. I. 121 ff.

Smidstrupgård solgtes 1850 af kgl. skovfoged D. J. Bruhn til N. Chr. E. Neergaard, der havde den til 1859 (hartk.: ca. 16 tdr.). Efter et par hastigt skiftende ejere kom den i hænderne på overhofmarskal V. T. Oxholm, som 1866–67 byggede en ny hovedbygn. (eng. gotik, arkt. C. V. Nielsen). 1876–88 ejedes den af grosserer Jens Lund, hvorefter den købtes af kong Georg af Grækenland. 1911 gik den over til et konsortium, der 1917 solgte hovedbygn. med park til direktør C. Drost.

Kokkedal var en alm. bondegård, indtil den 1746 erhvervedes af gehejmeråd C. A. Berckentin, der kort efter opførte en smuk hovedbygn. (arkt. Gottfried Rosenberg). Gården ejedes sen. af hans datter overhofmesterinde Louise v. Plessen. 1771 erhvervedes den af amtmand Henrik v. Levetzow, der 1799 solgte den til generalpostdirektør, greve Ernst Fr. Walterstorff. Han afhændede den 1806 til generalkrigskommissær H. C. Astrup, der 1810 solgte den til U. C. v. Schmidten. 1813 afhændede han den til grosserer Isaach S. Benners, der 1829 solgte den til John Brown (ca. 20 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. r. s. 1837 solgte B. den til grosserer Andreas Nicolai Hansen for 22.000 rdl. r. s. Efter ham ejedes den 1843–64 af justitsråd M. B. Nyegaard. Den flg. ejer, konsul Block, som havde givet 100.000 rdl. for den, lod 1865–66 hovedbygn. ombygge (arkt. C. V. Nielsen) i holl. renæssancestil (kun kælderhvælvingerne af den gl. bygn. er bev.). Efter Blocks død ejedes den af arvingerne, indtil en af dem, bankdirektør A. Heide, købte den 1902 for ca. 400.000 kr. Han solgte den 1910 til viceadmiral, kmhr. A. du Plessis de Richelieu, hvis enke 1940 solgte den til grosserer P. M. Daell for 545.500 kr.

Sophienberg var tidl. et kgl. slot, som Sophie Magdalene lod Eigtved opføre 1744–46 i to stokv. med kuppel over midten og sidepavilloner med mansardtag; slottet var anlagt som et »Belvedere«, beregnet på korte ophold i sommertiden. Der var stor park med terrasser ud mod stranden. Efter 1772 havde arveprins Frederik det som sommerresidens; 1793 solgtes det til private og ejedes fra 1797 af oberst Arnoldus Falkenskjold, der nedrev største delen af bygn., hele øverste stokv. og 2/5 af nederste. I denne skikkelse ses den endnu. Sidst i 1800-tallet s. 145 ejedes S. af konsul Block og fra 1898 af dennes svigersøn, komponisten P. E. Lange-Müller, hvis datter fru Irmelin Lange-Müller er nuv. ejer.

Litt.: H. C. Rosted. Sophienberg Slot, i AarbFrborg. 1946.

Rungsted kro, der formentlig har eksisteret allr. i beg. af 1500tallet, blev 1613 af Chr. IV overladt til herolden Willum Carrom. 1687 solgtes den fra kronen til toldforvalter Lars Eskildsen. 1699 kom den tillige med Nivå kro m. m. i hænderne på toldforvalter H. J. Søbøtker, som 1703 på gr. af forsk. misligheder måtte overlade kronen sine ejendomme. Den forenedes derefter med Hørsholm gods, dronning Louises livgeding, men forpagtedes bort, bl. a. 1705 til Mathias Frigast. Den forblev i dronningernes besiddelse til 1763, da den købtes af fiskemester Ole Jacobsen, digteren Johs. Ewalds vært 1773–75. Kroens bygninger blev i beg. af 1800tallet hovedbygn. for gården Rungstedlund, medens den dav. ejer løjtnant Christen Sørensen byggede en ny krobygning. Chr. S. skødede 1813 gård og kro til stadsmægler Samuel Heckscher, der 1821 solgte ejendommene til Aron Nathan David, som 1849 forenede Rungstedlund (ca. 22 tdr. hartk.) med Rungstedgård (ca. 15 tdr.) og Sømandshvile (ca. 8 tdr.). Denne sidste gd. havde bl. a. tidl. været ejet af chefen for søkadetkorpset Andr. Henr. Stibolt (1798–1808). Rungstedgård (også kaldet »Rundstedt Høj« og Toldergården) indgik i det gods, dronning Louise 1704 fik lagt til sit livgeding og forenede med Hørsholm. Gården beboedes undertiden af dronningen, men var oftest tillagt hoffunktionærer, bl. a. staldmester Hans Hartmann. 1750 købte hofbygmester Nicolai Eigtved († 1754) R. 1766 solgte hans enke den til greve Chr. G. Stolbergs enke, grevinde Christiane Charlotte Frederikke Castell Remlingen, som 1770 opførte en ny hovedbygn. Sønnen greve Christian Stolberg afhændede 1781 R. til maleren Vigilius Erichsen († 1782), efter hvis død den erhvervedes af baron Chr. V. Güldencrone. Efter i kort tid at have været i hænderne på bogholder i Asiatisk Kompagni Ole Hielte købtes den 1796 af kammerherre Adam Mogens v. Lüttichau, der 1806 solgte den til major Martinus Braëm. 1823, da M.B. kom i økonomiske vanskeligheder, overtoges den af sønnen, kommandør Johan Fr. Braëm, som 1842 solgte den til A. N. David. De af ham forenede ejendomme fik navnet Rungsted Ladegård. Efter D.s død 1868 overgik den til adoptivsønnen A. H. David, der allr. året efter videresolgte den til konsul Fr. H. Block, som kun beholdt den til 1872. Den nye ejer, købmand i Hull C. Chr. Brøchner, der 1876 s. 146 på Ewalds Høj (nu i Rungstedlunds have) rejste en mindestøtte (poleret granit m. indskr. og portrætmedaillon af V. Bissen) for Johs. Ewald, solgte 1879 R. L. til søskendeparret jægerm. A. W. Dinesen (»Boganis«) og Alvilda Dinesen. Gården ejes fra 1933 af maleren P. Hougaard, der har været gift med jagtjunker J. K. Dinesens enke, medens Rungstedlund tilhører forfatterinden baronesse Karen Blixen Finecke. Rungstedgårds gl. trelængede bygn. er 1917 erstattet af en ny (arkt. G. Tvede).

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny saml. 1944. I. 113 ff. L. E. Grandjean i AarbFrborg. 1951. 82–106. Sa. i Handels- og søfartsmus. årb. 1952, 79–99.

Usserød klædefabrik (den militære klædefabr.) grundlagdes 1791 af et privat interessentselskab som et valkeværk (»Gamle værk«), og omkring 1794 blev der til dette knyttet et væveri for grove klæder og gulvtæppetøj. Trods gentagne understøttelser fra regeringen gav værket stadig tab, og efter at man forgæves havde forsøgt at sælge det ved auktion, overtog regeringen det 1802, hvorefter det 1803–05 udvidedes ved opførelse af flere nybygninger og ved opsætning af et antal nye væve. Hidtil havde værket fremstillet klæde og gulvtæppetøj til civilt brug, men 1809 overgik det efter kgl. bestemmelse til fremstilling af kommisklæde til brug i hæren. Værket blev udvidet med flere nybygninger og nye maskiner, desuden blev Brønsholmsdal fabrik (se s. 128), der også var i statens eje, forenet med Usserød værk. Omtrent samtidig (1810) erhvervedes en tredie fabrik, der var anlagt i Usserød, nemlig det såkaldte »Ny værk«, og hertil føjedes Usserød vandml. Også ved »Ny værk« blev der foretaget om- og nybygninger, og vandml. blev omdannet til en valkeml. Efter disse omfattende udvidelser blev samtlige bygninger takseret til 1 1/2 mill. rdl. sølv. 1814 nåede værkerne deres største ydeevne; når der blev arbejdet for fuld drift, kunne der årlig på Brønsholmsdal tilvirkes 22.000 alen fint klæde, på Gamle værk 60.000 alen ordinært- el. kommisklæde og på Ny værk 67.000 alen kommisklæde. På værkerne var beskæftiget ca. 800 personer, hvoraf ca. 200 var løs arbejdskraft og ca. 160 børn. Som følge af reduktion af hæren og i bestræbelserne for at udvise den største økonomi blev driften efterhånden formindsket. 1818 ophørte fabrikationen helt på Brønsholmsdal, arbejderboligerne blev taget i brug af arbejderne fra de to andre værker el. udlejet mod et ringe vederlag, medens fabriksbygningerne i lang tid henstod ubenyttet. 1843 blev Brønsholmsdal afhændet. Da vandkraften stadig aftog, blev der 1860 opført en ny stor fabriksbygning, »Ny spinderibygning«, og samtidig gik man over til at benytte dampkraft. Omkr. 1870 blev der opført en bygn. til kontorer og maskinstue m. m., og nye udvidelser blev atter foretaget 1888–90; samtidig ophørte fabrikationen på Ny værk. 1910 nedlagdes valkemøllen på Stampen, og der opførtes en ny valkeribygning ved Gamle værk. 1936–37 blev der opført en ny kraftcentral med moderne højtrykskedel og dampturbine. 1939–50 er der foretaget en væsentlig modernisering af fabr., idet der er opført nybygninger med de for en moderne klædefabr. fornødne lokaliteter, installationer og moderne maskiner. Endvidere er der opført et antal nye arbejderboliger. De arealer, der nu henhører under fabr., omfatter ca. 19 ha. Med en arbejderstyrke på ca. 150 mand kan fabr. nu årligt fremstille ca. 360.000 m uniforms- og tæppestof og således forsyne forsvaret samt alle øvrige statsinstitutioner med fornødne stoffer. – Da regeringen 1802 overtog værket, henlagdes det under den kgl. manufakturhandel, senere under General-Land-Økonomiog Kommercekollegiets overledelse. Efter at kommercekollegiet en tid havde haft den øverste ledelse, gik denne 1817 atter over til General-kommerciatskollegiet. 1841–48 lededes fabr. af en interimistisk kommission, indtil den 14/12 1848 henlagdes under krigsministeriet fra 1/1 1849 og administreredes af dettes 3. ekspeditionskontor, som fra 27/9 1868 fik benævnelsen »Kontoret for Den militære Klædefabrik«. 1925 fik den militære klædefabrik sin egen ledelse med hoved- og salgskontor i Kbh., Rigensgade 13.

Litt.: A. R. Gjerlev og H. C. Rosted. Den militære Klædefabrik. 1948.

Skove: Folehaven og Rungsted Hegn (i alt 266 ha). Terrænet er højt og bølget med gode vækstmuligheder for bøg og eg, der da også udgør hovedbestanden. Af moser nævnes Store og Lille Frise’s Enge. En del af bevoksningerne behandles som lystskov, fx. omkr. overforstmester C. H. Von Linstows grav, der ligger på en cirkelrund åben plads, hvorfra 8 stier stråler regelmæssigt ud. Von Linstow († 1823) ledede driften af de kgl. skove 1784–1823. I Folehave findes flere gl. bøge, hvoraf nævnes »Kejser Alexander III’s Bøg« med kejserens navnetræk. Hørsholm Slotshave (22 ha) med flere anselige og sjældne træer må betragtes som lystskov. Foruden disse skove, der tilhører staten (Hørsholm distrikt), findes et par mindre, private skove, nemlig Rungstedgård skov (20 ha) og Kokkedal skov (25 ha). – Om Arboretet og Jagt- og Skovbrugsmuseet se ovf.

Forsv. bebyggelse: 1582 Bukkeballe.

Fredede oldtidsminder: Ved Vallerød runddyssen Gunnars Høj; i Folehaven 2 stærkt ødelagte langdysser og 26 høje, hovedsagelig mindre; i Rungsted Hegn 5 små høje; i øvrigt findes der i og omkring Rungsted 13 høje, hvoraf flere er ret anselige, således den stærkt omdannede Ewalds Høj, (se ovenf. under Rungstedlund), de to Brødrehøje og Peersbakke. – Sløjfet eller ødelagt: 25 høje.

Dele af Birkerød, Blovstrød og Karlebo so udgjorde 1929–38 Usserød so., der benyttede Hørsholm kirke; det indlemmedes 1938 i Hørsholm so.