Resen sogn

(Skive landso.-R. kom.) omgives af Skive fjord, Skive kbst., Skive landso., Dølby so. samt Salling Nørre hrd. (Lyby so.). Grænsen til sidstn. følger Hagensmølle bæk. Det noget bakkede, men ganske frugtbare land når omkr. Resen til 38 m og står fl. st. med næsten 30 m høje skrænter ned mod Skive fjord, hvor der mange steder er gode bademuligheder. Mod s. ligger ud til kysten den smukke Krabbesholm skov. Gennem so. går jernbanen Skive-Glyngøre og landevejene Skive-Glyngøre og Skive-Branden.

Areal i alt 1960: 715 ha. Befolkning 26/9 1960: 548 indb. fordelt på 92 husstande (1801: 168, 1850: 210, 1901: 373, 1930: 531, 1955: 334).

I so. byen: Resen (1524 Ræszen; u. 1793) m. kirke, centralskole (for Skive landso.-Resen kom., Estvad-Rønbjerg kom. og Hem-Hindborg-Dølby kom., opf. 1961) m. so.bibl. (opret. 1951; 1200 bd.) og sportspl. – Saml. af gde og hse: Dølbyvad (1524 Dalbyvodh, 1664 Dølbye Wad). – Gårde: Marielyst (16,8 tdr. hartk., 181 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 700, grv. 287); Resengd. (*1396 Resengard); Røgild (1524 Røgildt); Hagens mølle (*1489 Hagens [mølle], 1541 Hagenns møll). Resenlund åndssvageanstalt (tidl. Krabbesholm sanatorium).

R. so., der sa. m. Skive landso. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 278. lægd og har sessionssted i Skive.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der o. 1590 blev ombygget af fru Magdalene Banner til Krabbesholm (KancBr. 5/6 1592), består af langhus af gotisk type uden særskilt kor, sengotisk v.tårn samt våbenhus i s. fra 1944. Langhuset er opf. af rå marksten, isprængt enkelte granitkvadre, men uden sokkel; især på s.siden er bygn. i vid udstrækning skalmuret m. munkesten. Forsk. forhold taler for, at den vestl. del af langhuset er af romansk opr., og at ø.gavlen indeholder rester af det romanske kor. En høj, rundbuet dørniche i langhusets ø.væg antyder, at der kan have ligget et gravkapel el. sakristi ved ø.gavlen. Kirkens vinduer (alle i s.) samt s.portalen er rundbuede m. flere false og stammer formentlig alle fra Magdalene Banners ombygning. Det anselige tårn, der har glatte gavle i ø. og v., er opf. af munkesten i munkeskifte, på n.siden og indvendigt dog til dels af rå kamp. Til de øvre stokv. er adgang ad en stige til en højtsiddende, fladbuet dør i v.gavlen. Ved tårnets n.side lå indtil 1905 et »benhus« (til ligrester, der opgravedes i kirken og på kgd.), en lille tilbygning m. et kun 68 cm bredt, overhvælvet rum, hvorfra der var adgang til et andet lille rum m. et murfremspring i skibet, der findes endnu (K. Uldall i NationalmusA. 1950. 173). Tårnrummet, der indtil benhusets opførelse stod i forb. m. skibet ved en rundbuet arkade, har opr. krydshvælv. – Altertavle i rokoko fra 1742; i storfeltet kopi af Chr. Blochs maleri af Kristus i Gethsemane, udf. af A. Chr. Andersen, Thisted, og indsat 1898. Fra en gotisk fløjaltertavle fra 1400t. stammer to små figurer, Johannes Døberen og en helgeninde, sidstn. m. fornyet overkrop og hovede fra o. 1700. Alterstager på fodløver m. årst. 1584 og initialer og våben for Iver Krabbe og Magdalene Banner. Stor, romansk granitdøbefont m. glat kumme under rundstav. Dåbsfad af sydty. arb. fra o. 1550 m. bebudelsesrelief og hjort-og-hund friser. Prædikestolen er som altertavlen et rokokoarbejde fra 1742; den har indskrifter i storfelter og på gesimser samt opr. opgang og lydhimmel. Lukket stoleværk fra 1944. Orgel (Frobenius) i skibets nv.hjørne. Klokken, som er støbt i beg. af 1400t., if. majuskelindskr. af Nicolaus (den ældre), og som bærer et anker som støbermærke, blev 1632 erhvervet til kirken fra Dueholm klosterkirke på Mors (DanmKirk. Tisted a. I. 88). Epitafium over justitsråd Jørg. Rosenkrantz, † 1754, og hustru Maria Elisabeth de Roglinge, † 1716, samt ægteparrets børn, deribl. ritmester Chr. R., † 1749 på Krabbesholm. I tårnrummet gravsten over madame Else Cathrine Rasmussen, † 1795, g. m. velædle hr. Hans Rasmussen til Krabbesholm.

Resengård ejedes 1396 af hr. Niels Bugge, der havde købt den.

Hagens mølle solgtes 1489 af hr. Poul Laxmand til Viborg bispedømme. 1563 mageskiftede kronen den til Magdalene Banner til Krabbesholm.

Marielyst købte grosserer Chr. M. Ladefoged 1908 af M. Gedde. Han udvidede gden betydeligt; efter hans død 1931 kom den (14 tdr. hartk.) til brodersønnen L. M. Ladefoged.

Litt.: DLandbr. VI. 478–79.

Krabbesholm sanatorium oprettedes af Andelsforeningernes Sanatorieforening med plads til 114 tuberkulosepatienter; indv. 5/11 1905. 1960 overgik det til åndssvageforsorgen under navnet Resenlund åndssvageanstalt. Hovedbygn. er opf. af arkt. B. Ingemann i to etager med mansardtag og rytterspir. Til anstalten hører 22 ha skov.

Resen birk. Lensmanden på Skivehus, Iver Krabbe, fik 4/7 1560 kgl. brev på birkeret i Resen og Åsted so., idet der skulle holdes et birketing i hvert af so. og en birkefoged til hvert ting. Til Resen birk skulle høre hans hgd. Skovshoved, nu Krabbesholm, to gde i Intrup samt det gods, han havde i Resen so. Birket, der også kaldes Krabbesholm birk, blev aldrig ret stort. 1758 søgte dets indehaver, amtmand Verner Rosenkrantz på Skivehus, om, at birket måtte komme til at omfatte alt hans gods til Krabbesholm og Skivehus. Stiftamtmanden gik imod, bl.a. fordi der gik meget i svang »ved disse små birker, hvor ofte en smed el. bonde er dommer, og birkeherren el. hans foged om ikke direkte så dog indirekte må føre konduiten ved retten«. Ansøgningen blev ikke efterkommet. 8/12 1821 blev birket lagt under de 4 Salling hrdr. Ca. 1680 blev birketinget holdt ved Resen kgd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 200, 279. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 394. Jeppe Aakjær i AarbSkive. 1917.7–14.

Skove: Sydl. i so. ligger den del (ca. 20 ha) af Krabbesholm skov (i alt ca. 50 ha), der ejes af Resenlund åndssvageanstalt. Det er en lystskov, hvor der findes en udmærket badestrand. I en skrænt i skoven har ligget en nu bortgravet affaldsdynge med østersskaller o.a. fra den ældre stenalder.

Fredede oldtidsminder: To ret anselige og velbevarede høje nær Marielyst. – Sløjfet el. ødelagt: 46 høje.