Rø sogn

(R. kom.) omgives af Øster herred (Øster Larsker so. langs Bobbeå), Klemensker so., Rutsker Højlyng, Olsker so. og mod nø. af Østersøen. Kyststrækningen, der er på godt 6 1/2 km, er en af de mest maleriske og afvekslende på øen. Den er sine steder lav med en smule sandet forstrand, andre steder rejser forrevne klipper sig stejlt fra havet som fx. ved de berømte Helligdomsklipper, og længst mod nv. har kysten nærmest karakter af en skærgårdskyst. Undergrunden er et stærkt kuperet granitområde, der mange steder når op over 100 m og i Stenvarpen i den nordl. del af Rø plantage 119 m. Granitten er gennemskåret af dybe furer – størst er den brede Døndal, der fra Spælingemose (1611 Spilinge Mousze) 80 m o.h. går mod n. til kysten, og som gennemløbes af Døndaleåen, der i vandrige årstider danner det ganske imponerende Døndalefald. På dalens n.side rejser klippen sig stejlt op til udsigtsstedet Amtmandsstenen. Af andre furer må nævnes Kløven, der fra Spælingemose langs skellet til Rutsker højlyng løber mod sv., Sdr. og Ndr. Borgedal i Rø plantage, samt ådalene vinkelret på kysten. Medens de østligere liggende sogne gennemgående er dækket af et ret tykt lag moræneler, går undergrunden i Rø mange steder i dagen, og disse lidet frugtbare men ofte smukke partier er i regelen skovbevoksede. I en afstand af 1 1/2 km fra kysten ligger parallelt med denne en række bækkener med lagdelt ler. De er dannet som isdæmmede søer foran isen under dens sidste stilstandslinie på Bornholm. Gennem so. strømmer Bobbeå (1676 Bob Aa), Vassebæk, Vårbæk, Døndaleå, Møllegård bæk og Blåkilde bæk. So. er meget skovrigt med den store Rø plantage (statssk.) samt talr. private skove på de ovf. omtalte klippeområder. Gennem so. går amtsvejen Klemensker-Rø-Allinge; i stationsbyen går herfra en gren mod Gudhjem. En strandvej fra Gudhjem med tilslutning til Allingevejen i Rø er under anlæg.

Areal i alt 1950: 2607 ha. Befolkning 7/11 1950: 843 indb. fordelt på 230 husstande. (1801: 513, 1850: 597, 1901: 686, 1930: 910). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 632 levede af landbrug m.v., 116 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 73 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Røkirke (1569 Røe kirke; sognet: *1489 Røde sogen, 1547 St. Andres soggen, 1555 Rødker sogenn) m. præstegd. (opf. 1801, ombygget 1933) samt byen Rø m. skole (opf. 1840, Bornholms ældste, udv. 1927), sognebibl. (opret. 1942; 1700 bd.), missionshus (Bethania, indviet 1950, Indre Mission), sportsanlæg (anl. 1945), afholdshotel, maskinstat., rutebilstat. (i den 1953 nedlagte jernbanestat.) og posteksp. samt telf.central. – Saml. af gde og hse: Røbro m. s. 529 evangelisk-luthersk missionshus (indviet 1910), motorml. og andelsfrysehus (opf. 1952); Lyngen; Bromme; Stenby (1607 Steinszbye) m. motorml.; Stammershalle m. hotel (Elverhøjkroen); Bådsted (1668 Boedsted), tidl. fiskerleje, endnu m. mindre bådehavn; Helligdomsklipperne m. hotel Helligdommen (opf. 1895; en bronzestatue af Chr. IV i haven, tidl. ved Blanchs hotel) og traktørstedet Bornholmerpladsen (ejer: Foreningen Bornholm), hvor religiøse og politiske friluftsmøder ofte afholdes; Røsted (1671 Røsted), tidl. fiskerleje; Lindeskov; Bøgeskoven. – Gårde: Tyskegd. (13,5 tdr. hartk., 66,6 ha; ejdsk. 114, grv. 62,9); Kølleregd.; Offergd.; Brøddegd.; Døndalegd.; Rågelundsgd.; Smedegd.; Bondegd.; Bådstedgd.; Møllegd.; Krogegd.; N. og S. Nørregd.; Spælingegd. (1664 Spelling, 1690 i Spedlinge) m. vandml.; Kirkebo (1664 Kircheboet); Gudmingegd. Lynggårdens stenbrud (1953 forpagtet af Nielsen & Kemp, Odense; 10 arb.).

Rø so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Allinge og hører under de sa. kr. som Hasle købstads landdistrikt, dog under 23. skattekr. (Neksø) og under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 6. udskrivningskr., 12. lægd og har sessionssted i Allinge.

Kirken, af mørk stenbrudsgranit i jævne skifter, i romaniserende stil, blev indviet 18/11 1888 (arkt. Andreas Clemmensen) og er en meget fri og noget større kopi af sin forgænger, der ved nedbrydningen viste sig knap så bygfældig som antaget. Den gl. kirke, hvis navnehelgen var Skt. Andreas, var bygget af tugtet granit i småt format, iblandet en del kamp og m. detaljer af silurkalk og granit. Den havde apsis, kor og skib og afsluttedes mod v. m. et bredt tårn af s. 530 skånsk type, hvis tværvendte gavle sprang stærkt frem for skibets langmure. Alle 4 afsnit var samtidige, romanske, mens et uanseligt våbenhus mod s. var en måske senmiddelald. tilf. Apsiden, som opr. havde haft 3 vinduer, dækkedes af en romansk halvkuppel, kor og skib havde trælofter, men af tårnets 3 stokv. var de 2 nederste tøndehvælvede på tværs af kirken. Ind til denne åbnede tårnets underrum sig m. en bred arkade, underdelt m. en dobbeltbue, som hvilede på en lavstammet, rund søjle. Tårntrappen, som var anlagt i s.muren, havde 2 indgange, en indv., tilmuret, i skillerummet til tårnrummet, og en udvendig, mod ø. i det fremspringende sydøstre tårnhjørne, begge opr. Ved nedbrydningen fremkom der tydelige spor, som viste, at kirken opr. havde haft træklædte tage, også tårnet, hvis kamtakker var tilføjet langt sen., vel samtidig m. at det fik rødt tegltag. Efter dette sidste skal (if. Ravns meget naive forklaring) både kirke og sogn have taget navn. – En del romanske enkeltheder fra den gamle kirke (s.portalen, tårnbue-søjlen og nogle vinduessten) er opstillet i den ny kirkes tårnrum, som benyttes som forhal. Nogle muligvis romanske kalkmalerier, som opdagedes i koret, blev ikke genstand for nogen sagkyndig undersøgelse.

Altertavlen er et maleri, Kristus og den kananæiske kvinde (C. Chr. Andersen 1878). En renæssance-altertavle fra o. 1610, af sædv. bornh. type m. to arkadefelter i storstykket, er opstillet i skibet. Alterkalk fra 1496 m. platty. indskr. Romansk døbefont af granit (kun kummen bev.). På prædikestolen stod tidl. årst. 1601; dens fire buefelter indeholder reliefskårne evangelisttegn (sml. Øster Larskirke). Series pastorum fra 1700t. Den ene klokke er støbt af J. H. Armowitz 1725, den anden, fra 1780, har opr. været skibsklokke på et sv. fartøj. En gravsten fra 1349 m. kun delvis læselig majuskelindskr. er opstillet i tårnrummet. I kirken står et fragment af en runesten m. indskr.: »… sin fader og sin moder« (DRun. nr. 409).

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

Af et middelald. kapel, indviet til Den hellige Trefoldighed, fandtes der 1624 murværk »en lille halvfjerdings vej fra kirken (i Rø), … ved strandbredden« (præsteindberetn. til Ole Worm). Dets grundsten vistes endnu for 100 år siden, men skal siden være opbrudte. Præsten i Rø læste messe i kapellet og nød dets indtægter; sen. delte Rø kirke, sognets fattige og Rønne hospital de penge, der fra gl. tid, især Skt. Hans aften, blev ofret ved den hellige kilde i kløften ved Helligdomsklipperne (i virkeligheden ingen kilde, men blot en naturlig hulning, en »jættegryde«, m. brakvand). Kildevandet havde lægedomskraft; de helbredte fastgjorde endnu i 1600t. tøjlapper og satte trækors på en hob opstablede sten, kaldet et »alter«, for enden af kløften, en parallel til skikken ved Helene grav i Tisvilde.

Litt.: C. G. Brunius. Konstanteckningar under en resa til Bornholm år 1857. 1860. 198. BornhSaml. 1913. 132–37; 1915. 3–6; 1926. 68 f.

I so. fandtes 1691 27 selvejergde og 9 vornedegde. – Spælinge mølle (vandml.) nævnes fra 1485. 1661 omtales den som øde. – O. 1530 nævnes Brenne mølle som tilhørende Niels Brahes enke, fru Anne, 1625 Brommølle (v. Brommegd., 1661 Bromme). – Gudmingegd. ejedes 1625 af Morten Gudmandsen og 1645 af Hans Gudman, efter hvis slægt den vel har navn. – Kølleregd. har navn efter en slægt Kiøller. 1686 og 89 ejedes den af Jep Kiøller, 1719 af Hans Kiøller, 1741 af Per Hansen Kiøller, 1801 af Hans Hansen Kiøller og 1802 af Svend Hansen Kjøller.

I so. ligger formodentlig to voldsteder. I Rø plantage, på en aflang klippe, der hæver sig ml. to arme af Bobbeå, ligger Borrehoved, hvor dog intet andet end en 276 m lang stenrække, der lukker for banken mod v., vidner om en tidl., mul. kun påbegyndt befæstning. Det andet voldsted er Storeborg (fredl. 1894), 88 m lang og indtil 26 m bred, ca. 20 m over mosen, n.f. plantagen, beliggende på en klippeknold i Spælingemose, hvorigennem Døndaleå flyder; på den ene side er der spor af en stensat jordvold. Voldstedet, der er helt tilgroet og meget uoverskueligt, tangeres af den 1911 byggede, nu nedlagte jernbane.

Skove: Henved 1/4 af arealet er dækket m. skov, deribl. den på Højlyngen anlagte Rø plantage (594 ha, heraf 11 ha i Klemensker so.), der ejes af staten. Terrænet her er bølgeformet el. bakket m. en del stejle klippeskrænter. Middelhøjden over havet er ca. 100 m. I det nordøstl. hjørne Stenbjerg 112 m og lidt østligere den fredede Stenvarpe (en stenrøse) 119 m o.h. Arealet gennemskæres fra sv. til nø. af Nordre og Søndre Borgedal. Der findes talr. småsøer og moser (myr), således: Langemyr, Horsemyr, Tyvemyr, Brillemyr, Donnemyr, Horsesletten og Larskirkedam. Klippen når mange steder frem til overfladen. Undergrunden er s. 531 i øvrigt hyppigst gråbrunt lerblandet sand el. sandblandet ler. Overgrunden skør, gråbrun og noget muldet. Nåletræ (rødgran, ædelgran og skovfyr) er absolut dominerende. Løvtræ, hvoraf eg og bøg er i overvægt, dækker kun godt 100 ha. Enkelte bevoksningsafdelinger, væsentligst bestående af fyr, er udlagt til lystskov. – Indhegningen af Rø plantage blev påbeg. 1863, og 1865 anlagde den dav. skovrider på Bornholms skovdistrikt, W. F. A. Roggenbau, de første fyrresåninger. Arbejdet fortsattes af hans efterfølger indtil 1874, da 516 ha var tilsået. Den tarveligere del af plantagen blev i de flg. år tilplantet med rødgran. I den nordøstl. del af plantagen findes voldstedet Borrehoved (se ovf.). Nø.f. Røkirke er der en lokalitet, som kaldes Lindeskoven, hvor der tidl. har været en større skov af lindetræer. Stedet er nu omtr. blottet for skov. En anden strækning, nv.f. Bobbeåen, benævnes Bøgeskoven, men der findes i dag ingen skov. – Nordligere i so. omkr. Døndal å, Kløvbæk og Møllegård bæk ud til havet den s.k. Strandskov, der i gl. tid overvejende bestod af birk og derfor o. 1684 nævnes Birkeskoven. 1817 blev den udskiftet ml. bønderne og kronen, således at sidstnævnte fik en strimmel langs havet. 1833–35 blev kongens andel imidlertid solgt til og delt ml. fire gårde: Møllegd. (23 ha), Døndalegd. (20 ha), Rågelundsgd. (19 ha) og Kildesgd. (10 ha). Strandskoven fremtræder nu som en frodig og smuk skov m. mange værdifulde træarter. I skoven mærkes et vandfald, samt den såkaldte »Amtmandssten« opkaldt efter amtmand L. V. H. Krabbe. Forsk. småskove spredt i so. tilh. so.s gårde. – Mens de øvr. bornh. so. omkr. år 1075 formentlig var så ryddelige for skov, at de hver havde sin lille tømmerkirke, var Rø so. vistnok endnu skovtæt og folkelet og fik først langt sen. en kirke. Det er da også det eneste landsogn på B., der ikke har endelsen -ker (kirke) i navnet.

Helligdomsklipperne dannes af en række vilde, forrevne, indtil 22 m høje klipper, der til dels er dækkede af en frodig vegetation, og ml. hvilke havet i dybe indskæringer trænger ind. Stedet bliver meget besøgt og har også været det i svundne tider, navnlig Skt. Hans nat, idet navnet stammer fra Helligdomskilden (el. Røkilde), en jættegryde (som dog ikke fører fersk vand) lige i havstokken på et fremskydende rev ved foden af et lodret klippeparti; en trappe fører fra skrænten ned til kilden. (Schmidt. DH. 124). Tæt oven for skrænten n.f. den lille Kildesbæk har ligget et lille kapel, Trefoldigheds Kapel (se ovf.). – Af enkeltheder i skærdannelsen nævnes den på et fremspringende rev, Lyseklippen, fritstående, ca. 5 m høje forvitrede granitsøjle; endv. en ca. 50 m dyb, smal klippehule tidl. kaldet Hans Grønbechs Ovn (efter manden, der opdagede den), der til dels blev spærret ved et under stormfloden 1872 nedstyrtet klippestykke, den ca. 25 m dybe, smalle klippespalte Gåserenden, den 1,9 m brede og 22 m dybe Tørre (el. Sorte) Ovn og en over Søen hvælvet klippegrotte, Våde Ovn. Partiet med Lyseklippen og Tørre Ovn blev 1906 erhvervet af Foreningen Bornholm.

Litt.: Dania. 1882. 710–11. Th. Lind i BornhSaml. 1947. 117–29. Om foreningen se sa. smst. 1942. 159–65.

I Spælingemose blev under 2. verdenskrig skåret en del tørv; det derved tørlagte areal er beplantet (el og nåletræ).

Vest f. Døndaleåens udløb ligger fire fredede skanser.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, 8 røser, en skibssætning og 7 bautasten. Af højene er Offerhøj n.f. Rø kirke anselig. Ved Stammershalle findes en ejendommelig gruppe af mindesmærker: En bautasten over en brandplet og uden om denne en stjerneformet stensætning, en skibssætning, 3 røser og en bautasten, og ikke langt derfra står en gruppe på 3 bautasten. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje, mange (over 100) røser, 18 bautasten og 2 tilflugtsborge, Storeborg og Borgen. – Ved Døndalen en større gravplads m. brandpletter og enkelte skeletgrave fra ældre jernalder. Fra Skærpingegd. et større skattefund af sølv fra vikingetiden m. ringe, barrer, brudsølv og 36 mønter (de fleste kufiske, den yngste fra 954 e. Kr.).

Litt.: E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 322–23. R. Skovmand i Aarb. 1942. 117–21.

Elieser Gad var sgpr. i Rø 1798–1806.

I Rø so. fødtes 1801 præsten Pram Gad.

Litt.: J. Bulmer. Fra Rø Sogn, BornhSaml. 1915. 1–27. Jul paa Bornholm. 1944. 10–16 (Døndalen). Th. Lind i BornhSaml. 1947. 117–29.