Diernæs sogn

(D. kom.) omgives af Brahetrolleborg, Vester Åby og Åstrup so., Fåborg fjord og Fåborg kbst. samt Svanninge so. Det stærkt bakkede og skovrige terræn stiger i nordøstl. retning til betydelige højder, og her ligger inde i Holstenshusskovene de smukke udsigtspunkter Kongenshøj (116 m) og Rikkelsbjerg (112,5 m). Ved n.grænsen Øresø (1594 Øø Søø) (12 ha). Mens bakkerne i denne del af so. har retning fra n. til s., er de på s.skråningen, s.f. Diernæs, orienterede ø.-v. I dalene her ligger Bjørnemose og åen Rislebæk. Mod Fåborg fjord en lav fjordkyst med strandenge. Omkr. Diernæs og s. herfor er jorderne overvejende af leret beskaffenhed, men ellers er gruset bund alm. mod nø., i Enemærket og n.f. Kaleko, mens egnen n.f. Katterød, omkr. Lindebjerg og ved kysten mest er sandet. De største skove er Gl. Dyrehave, Nørreskov, Enemærket, Nyhave, Pipstorn og Alléskoven. Særlig Holstenshusskovene og egnen ved Kaleko er meget besøgte s. 721 af turister p.gr.af deres naturskønhed. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Katterød stat.) og landevejen Fåborg-Svendborg.

Areal i alt 1950: 1861 ha. Befolkning 7/11 1950: 1011 indb. fordelt på 269 husstande. (1801: 581, 1850: 778, 1901: 974, 1930: 1021). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 596 levede af landbrug m.v., 165 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 118 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Diernæs (*1231 Dighærnæs; u. 1771) m. kirke, skole (opf. 1901) m. folkebibl. (opret. 1927, 1600 bd.), forsamlingshus (opf. 1906), stadion, andelsmejeri (opret. 1888) og andelskølehus; Kaleko (1551 Kaldkade, 1578 Kalkud, *1585 Kallekode; u. 1771) m. alderdomshjem (»Rislebæk«, 8 pl.), plejehjem for rekonvalescenter fra tuberkulosesanatorier, museum (indr. i gl. vandmølle, se ndf.), pavillon og vandværk for Fåborg; Katterød (*1412 Kathæreuthe, 1493 Katery; u. 1771) m. skole (opf. 1865, udv. 1901), forsamlingshus (opf. 1905), stadion, andelskølehus, savværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Lindebjerg; Svanninge Huse; Lucienhøj; Bøjleredhave; Landevejshuse; Nyhave. – Gårde: hovedgd. Holstenshus, hovedsæde for det tidl. baroni H. (i alt 109,2 tdr. hartk., 949 ha, hvoraf 604 skov, ejdsk. 1804, grv. 930; heraf under hovedgd. 42,5 tdr. hartk., 206 ha; ejdsk. 600, grv. 313); Barnehøjgd. under Holstenshus (14,8 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 177, grv. 112); Bjørnemosegd. (1610 Biørnemosegaard), tidl. under Holstenshus (18 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 245, grv. 150); Lucienhøj; Holstensprøve; Ny Holstensprøve. – Helenemølle, motorml.; Finstrup, traktørsted, anl. 1869 for besøgende i Holstenshus’ have. – Egelund, tidl. skovridergd.

D. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Fåborg so. (kbst. og kbst.s landdistrikt) eet pastorat, har tingsted i Fåborg og hører under 37. retskr. (Fåborg kbst. og Sallinge hrd. med Muckadell, Holstenshus og Brahetrolleborg birker), 26. politikr. (Fåborg), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Fåborg lægekr. (Fåborg), 30. skattekr. (Fåborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtrkr.) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 1. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, der i middelalderen var viet Skt. Ursula, ligger højt på en bakke m. fald til alle sider i et stærkt kuperet terræn. Kgd., der i nyere tid er udv., havde tidl. form af en aflang ring, hvis forløb kan ses dels af lave græsvolde, dels af gl. hegnstræer. Den nuv. bygn. er et gråtpudset langhus m. tårn i v. og våbenhus i s. Kernen er formentlig en romansk kampestensbygning, hvoraf skibets sidemur i de vestl. fag kan tænkes at være de eneste rester; sikre kendetegn på romansk bygningskunst i portaler og vinduer kan ikke mere ses. Kampestensmaterialet i den ældre kirke ses over de sen. indbyggede hvælvinger samt i den opr. v.gavl, der nu dækkes af tårnet. I gotisk tid er den formentlig romanske kirke ombygget til langhus; det opr. kor blev nedrevet, og kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde. Langhuset fik 4 fag hvælvinger, en krydshvælving i det østligste fag, det nye kor, mens skibet fik 3 fag ottedelte hvælvinger. På korets altervæg ses indvendig et tilmuret vindue, hvis øvre afslutning er uvis. Af sengotiske tilbygninger er der formentlig våbenhuset (helt ombygget i nyere tid) samt tårnet, der er skævt placeret i forhold til kirkens hovedakse; materialet er forneden kamp, tegl i de øvr. partier. I tårnrummet er o. 1740 indrettet et gravkapel m. krydshvælv, hvilende på piller m. kapitælbånd (se ndf.). Kirken, der tidl. var hvidkalket, mens tårnet havde lavt spir (kendt fra ældre maleri på Langesø), underkastedes 1868–69 en rest.; murene blev cementpudsede, vinduerne blev store og rundbuede, ø.gavlen fik kamtakker, og spiret blev forhøjet.

Alterbordsforside o. 1600 m. arkader. Smuk, barok fløjaltertavle m. malerier, i midtskabet korsfæstelsen, i fløjene Kristi dåb og opstandelse, sign. R(einhold) T(im) 1634 (Kunstmus. Aarsskr. 2. bd. 189–90). Tre gotiske figurer, o. 1525, fra Claus Bergs værksted: Lukas malende Maria m. barnet, Skt. Anna selvtredie og apostlen Andreas, fra †altertavle, er indsat i et nyt skab, på n.væggen (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 67). Røgelsekar i Stiftsmus. Romansk granitfont af Vindingtype (Mackeprang. D. 111) fra den nedrevne kirke i Finstrup; nederl. dåbsfad o. 1625. Prædikestol i renæssance, o. 1625, m. dyderelieffer og hjørnehermer. Lille jernbeslået, sengotisk vægskab, indsat i våbenhusets n.væg. To klokker, den ene støbt 1791 af D. C. Herbst, den anden 1839 af I. C. og H. Gamst. – Figurgravsten over en lille pige, Sofie Venstermand, † 1588 (CAJensen. Gr. nr. 754). Gravramme over Morten Andersen, forp. på Østrupgd., † 1712, i Nationalmus. Gravkapel i tårnrummet, lukket af smedejernsgitter i régence, o. 1740, hvori står to ens sandstens sarkofager for oberst Godske Ditlev von Holsten, † 1745, og hustru Elisabeth Sophie von Knuth, † 1742; i kapellet paneler m. afdødes malede stamtræer og talr. kisteplader fra den nu tilmurede gravhvælving under koret for familierne Banner og Schult (bl.a. gehejmeråd Diderik Schult, † 1704).

Lidt nv.f. Holstenshus’ hovedbygn. på marken uden for parken ses endnu rester af Finstrup kirke, hvis fundament og lidt af muren afdækkedes 1870–71; på ny undersøgt 1908. Kirken var et langhus (indvendig 21 m langt) m. sen. tilføjet tårn i v. og korsfløje mod n. og s. En forstærkning af korgavlen viser, at der her var fundament til et messeklokkespir. Hvornår kirken er nedbrudt, vides ikke. Den synes ikke omtalt i middelald.; i slutn. af 1400t. var den vistnok forsvundet. Et sagn beretter, at en herremand om natten havde ladet en hund begrave under højalteret; denne vanhelligelse skulle da være årsag til, at Finstrup kirke blev nedrevet og Diernæs kirke opført. Kirkens romanske granitdøbefont, der tidl. stod i Holstenshus’ have, er 1925 overført til Diernæs kirke.

Herregården Holstenshus, hvoraf det fhv. baroni H. havde navn, hed opr. Finstrup og var en hovedgård, opstået i landsbyen af så. navn. I 1600t. opslugtes sidstn. af hovedgden, hvis jorder udvidedes m. landsbymarkerne. F. nævnes tidligst *1314 (Findstrup), da Gotskalk Litle af F. opregnes bl. de adelsmænd, der for utroskab mod Erik Mændved erklæredes fredløse og for at have deres gods forbrudt til kronen. Gdens historie i de flg. årh. er ukendt. Efter traditionen skal rigsråden hr. Anders Jensen (Passow) († tidligst 1474) have ejet gden, der gennem hans datter Anne Andersdatter (Passow) († tidligst 1528; g. 1. m. Axel Walkendorff til Glorup († 1483)) og dennes datter Inger Walkendorff († 1555, g. m. Knud Urne til Søgård og Årsmarke (nu Knuthenborg), † 1543) og dennes datter igen Alhed Urne († efter 1561, g.m. Jørgen Venstermand til Stadager († 1551)) skal være kommet til sidstn. ægtepars søn Knud Venstermand († 1606); han skrives 1579 til F. og samlede da ved et mageskifte m. kronen gods i landsbyen F. og nærmeste omegn; s.å. opførte han to bindingsværksfløje (se ndf.). Han var g. 1. m. Kirsten Iversdatter Lunge († 1577), 2. på F. m. Karen Johansdatter Juel († 1595). Ved hans død synes gden at være tilfaldet datteren Kirsten Venstermand, der 1618 ægtede Jørgen Grubbe til Pederstrup († 1626); hun døde 1619. Sen. ejedes F. af Fr. Rantzau til Krapperup, Asdal og Bollerup (Ingelstads hrd.) († 1645), der 1622 solgte gden til sin svoger Mogens Gyldenstierne til Fulltofta (Frosta hrd.) († 1639); han samlede ved mageskifte 1631 og 1633 yderligere gods på egnen, men afstod 1636 gden (36 tdr. hartk.) og bøndergods til den bremiske adelsmand Jørgen Schult (naturaliseret 1642), der lod opføre ny hovedfløj (se ndf.) og udvidede bøndergodset. Efter hans død 1652 på F. skødede børnenes formyndere n.å. (tinglyst 1654) til enken fru Anna Margrethe v. Götzen den halve part i F., som børnene arvede efter deres fader. Hun døde 1684 på F. og testamenterede gden (1688: 40,76 tdr. hartk. med 175,8 tdr. land under plov) til sønnen kmh., gehejmeråd, sen. stiftsbefalingsmand Diderik Schult til Dalum kl. (Kristiansdal); sidstn. gd.s birkeret overførtes 1693 til F. Ved sin død 1704 efterlod han sig foruden enken Ermegaard Sophie Gabel († 1719) kun 2 døtre. 1707 solgte enken da F. m. tilliggende til oberst Chr. Adolph v. Holsten, der faldt i slaget ved Hälsingborg 1710, hvorefter hans yngre broder, sen. oberst Godske Ditlev v. Holsten, der allr. ejede Langesø, udløste de øvr. arvinger og overtog F., hvorefter han heraf m. sin ægtefælle Elisabeth Sophie Knuths († 1742) samtykke 1723 oprettede stamhuset Holstenshus, der da bestod af hovedgden, som nu fik navnet Holstenshus, m. dens hartk. 40 3/4 tdr. ager og eng, 12 1/2 tdr. skovskyld, 402 tdr. hartk. bøndergods samt Diernæs og Svanninge sognes konge- og kirketiende og Lyø so.s kirketiende, i alt 680 tdr. hartk. Efter hans død 1745 overtog sønnen, sen. kmh. og amtmand Adam Christopher v. Holsten stamhuset, hvori i h.t. faderens testamente af 1740 og m. kgl. stadfæstelse af 1747 Langesø hovedgd. og gods s. 723 indlemmedes. Han og hans hustru Adelheid Benedicte Rantzau († 1794) blev 4/9 1778 optaget i friherrestanden, og 15/9 1779 udstedtes lensbrev for friherreskabet Holstenshus, der bestod af i alt 1209 3/4 tdr. hartk., nemlig H. m. hartk. 40 3/4 tdr. ager og eng, 12 1/2 tdr. skovskyld, 44 tdr. tiender, andre tiender 86 3/4 tdr. hartk., bøndergods hartk. 513 tdr. ager og eng, 7/8 td. skovskyld, 16 1/2 tdr. mølleskyld) og Langesø (hovedgds hartk. 25 3/4 tdr. ager og eng, skovskyld 3 tdr., tiender 121 tdr.; bøndergods hartk. 335 5/8 tdr., skovskyld 2 7/8 tdr., mølleskyld 5 5/8 tdr.). 1794 inkorporeredes godt 36 tdr. hartk. allodialgods i baroniet. Dette overgik ved erektors død 1801 til hans ældste søn kmh. Ditlev baron v. Holsten og efter denne († barnløs 1825) til hans broder admiral Hans baron v. Holsten, der 1828 købte hovedgden Nakkebølle (m. hartk. 54 3/4 tdr. fri hovedgdstakst, 3 3/4 tdr. kontribuabelt ager og engs hartk., tiender 33 tdr., bøndergods 228 tdr. hartk., mølleskyld 2 1/2 tdr.) og indlemmede den i baroniet. Han overlod dog straks dettes administration til sønnen, legationssekr., sen. gehejmekonferensråd Adam Christopher baron Holsten, som efter faderens død 1849 tiltrådte baroniet og 1852 ved tiltrædelsen af det for stamhuset Constantinsborg substituerede fideikommis fik kgl. patent som baron Holsten-C(h)arisius; han var g.m. Magdalene Friccius v. Schilden († 1846). Efter hans død 1879 gik baroniet over til den ældste datter Sophie Magdalene baronesse Holsten, g. m. kmh. ritmester Gustav Alexander Berner, som efter at ægtefællen havde tiltrådt det v. Schildenske jyske fideikommis (Clausholm m.v.) if. kgl. patent af 1860 førte navnet Berner Schilden og 1880 ophøjedes i friherrelig stand m. navnet Berner Schilden Holsten; han døde 1889, hun først 1906 som sidste medlem af slægten Holsten. Baroniet overgik derefter til deres ældste søn, kmh., hofjægerm. Adam Christopher lensbaron Berner Schilden Holsten, der fra 1880 havde boet i H.s hovedbygn. 1923 afløstes baroniet i h.t. lensloven; det bestod da af ca. 355 tdr. hartk. af alle slags, heraf fri jord ca. 164 tdr., indtaget til skov ca. 160 tdr., bøndergods ca. 31 tdr.; i bankaktier 20.000 kr., i fideikommiskapitaler ca. 2.433.254 kr., desuden i årlig kanon 15 tdr. korn. Skovarealet udgjorde ca. 2250 tdr. land. Alt opgjort pr. 11/12 1922 til 6.284.965 kr. Til staten betaltes 1.256.993 kr., til successorfonden henlagdes 1.931.294 kr. Der stilledes ca. 200 ha jord til rådighed fra Nakkebølle og Bjørnemose (hvorefter disse ejendomme solgtes) samt fra Langesø. Den tidl. besidder overdrog derefter endnu i 1923 H. gods til sine 3 sønner i forening (Hans lensbaron Berner Schilden Holsten til Langesø og Clausholm, Jørgen Alexander Adam Berner, Ebbe Berner). Af disse udtrådte sidstn. 1928, førstn. 1950 af fællesskabet, hvorefter fhv. stiftamtmand, kmh. J. A. Berner er eneejer af H. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Hans Berner Schilden Holsten i DSlHerreg. III. 1943. 75–84. DLandbr. III. 1930. 226–28. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 303–14. Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten’s Slægtebog, udarbejdet af Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius. I–III. 1940 ff. N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78. 391–93.

Efter en brand julen 1908, hvor hele den ældre hovedbygn. nedbrændte m. undt. af midtfløjens tøndehvælvede kælder, opførtes 1908–10 den nuv. hovedbygn. på den gl. grund og i omtr. sa. dimensioner, under ledelse af arkt., kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen. Hovedbygn. består af tre fløje, en hovedfløj mod n. og to korte, gennemgående sidefløje mod ø. og v. Bygn., der er opf. af røde mursten i to stokv. over en høj kælder (hovedfløjens kælder er den opr. kælder bev. i hele sin udstrækning), har tage dækket af sorte, glaserede tagsten. Hovedindgangen er i et firkantet tårn i hovedfløjens midtparti mod s.; mod n. er midtpartiet fremhævet, og herfra er adgang til haven fra en lukket veranda. – Opr. bestod hovedbygn. af tre fløje, der åbnede sig mod ø. og ikke som nu mod s. Ældst var de af Knud Venstermand 1579 opf. bindingsværksfløje i to stokv. mod s. og v. Hovedfløjen mod n., opf. 1643 af Jørgen Schult og hustru Anna Margr. v. Götzen, var ligeledes i to stokv., men af grundmur og har mul. afløst en ældre smst. stående bygn. opf. af Knud Venstermand. Til minde om stamhusets oprettelse 1723 var opsat en rød sandstenstavle m. indskr. over indgangsdøren i Jørgen Schults bygn. En kopi af stenen findes nu i hallen i hovedbygn.; originalen blev ødelagt ved branden. Fra s.fløjen kendes tre udskårne bjælkestykker m. indskr. K W K L og årst. 1579, familierne Venstermands og Lunges våbener, samt Kristi monogram. Bygn. skiftede fuldstændig udseende, da den 1863–68 ombyggedes under ledelse af arkt. H. A. W. Haugsted. Den nordl. fløj blev bev., mens bindingsværksfløjene mod s. og v. blev revet ned og erstattedes af to sidefløje i to stokv. mod ø. og v., således at anlægget nu åbnedes mod s. Alle gavle var forsynede m. kamtakker. 1889 blev atter foretaget en ombygn., denne gang under ledelse af arkt. M. Borch; ved denne lejlighed fjernedes kamtakkerne, og gavlene afvalmedes. Ved genopbygn. efter branden blev bygn.s ydre ikke væsentlig forandret, men dens indre ændredes betydeligt. Et stykke ø.f. s. 724 hovedbygn. ligger staldgården og mod sø. avlsgården. Rester af voldgravene, der tidl. omgav bygn., og mølledammen findes endnu.

Bjørnemosegård nævnes 1518, da en Hans Lauridsen, der formentlig var fæstebonde, boede derpå. 1654 hørte gden under Nakkebølle og solgtes m. dette gods til Niels Krabbe til Skellinge. 1685 købtes B., der da (1688) havde 16,52 tdr. hartk. m. 72,6 tdr. land under plov, af Diderik Schult og kom under Finstrup og indlemmedes m. dette gods i stamhuset, sen. baroniet Holstenshus, under hvilket B. i nyere tid har været forpagtergd. Ved baroniets overgang til fri ejendom 1922 forblev B. under godset Holstenshus, idet der dog afgaves 48 ha jord til staten til oprettelse af husmandsbrug. Sen. solgtes gden fra godset. Den nuv. ejer er O. M. Dreyer.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 250 f.

Barnehøjgård, der har navn efter den 5 m høje kæmpehøj Barnehøj, erhvervedes af Adam Christopher lensbaron Berner Schilden Holsten fra propr. N. J. Berg og blev henlagt som forpagtergd. under Holstenshus, hvorunder den stadig hører.

Litt.: DGde. III. 1907. 114 f. DLandbr. III. 1930. 229 f.

1430 skænkede Grete, enke efter Esge Jensen i Fåborg, sin gd. i Diernæs, kaldet Mosegård (*Mosægardh), til Vor Frue Lav i Fåborg; siden lå gden til Vor Frue alter i Fåborg kirke. 1551 fik borgm. og rådmænd i Fåborg kongebrev at oppebære renten af M. og en anden gd. i Diernæs, Stovgård, som også havde ligget til ovenn. alter, for at forbedre kapellanembedet ved byens kirke.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78. 383 f.

I Katterød by lå i 1400t. og 1500 t. en adelsgd., som væbn. Poul Stigsen (Hvide) 1493 skrev sig til. Senest 1506 solgte han den til Carl Bryske til Flintholm († senest 1521), hvis søn Jørgen Bryske 1552 skrev sig til gden.

Kaleko mølle, der nævnes i 1500t., hørte tidl. under kronen, men kom 1643 til Finstrup (nu Holstenshus). Da møllegården 1912 skulle bortfæstes og ombygges, blev stuehuset undtaget og af baroniet skænket til den 25/5 1912 stiftede forening »Kaleko Mølle«, der restaurerede det og indrettede det til museum. Bygn., der er ejendommeligt beliggende i en skrænt, hidrører vistnok fra 1700t.; heri er indrettet møllehus, dagligstue, storstue, kælderstue, køkken og bryggers, udstyret med gammelt inventar. Overfaldshjul med kværn er endnu bev. Møllen er vistnok landets ældste bev. møllebygn. (Jens Olsen. Kaleko Mølle og det deri indrettede kulturhistoriske Museum. 1947).

Hospitaler i Diernæs og Katterød, oprettede af ejere af Holstenshus, er nedlagt 1938 og afløst af legater. Hospitalsbygningen fra Katterød (fra midten af 1700t.) er flyttet til Den fynske Landsby ved Odense; tilsvarende tidl. hospitalsbygn. i Diernæs nu i privateje.

Skove: So. er rigt på skov, hvoraf en række hører under Holstenshus, nemlig Alléskoven (57 ha), Pipstorn (66 ha), Enemærket (79 ha), Nyhave (36 ha), Gl. Dyrehave m. Rødkilde Ore og Nørreskov (157 ha). De ligger på et bakket område. Højden varierer en del, men er størst (116 m) ved Kongenshøj i Nørreskov. I de sydl. skove er der ypperlige jordbundsforhold og gode kår til dyrkning af mere fordringsfulde træarter. Nordl. derimod på moræneaflejringerne (Fynske Alper) er jorden mere el. mindre let – sand el. grus – således i Nørreskov og Gl. Dyrehave, hvor dette i forb. m. udbredte blødbundsarealer nedsætter træproduktiviteten en del. Bøgen opnår på den bedre jord, som i Pipstorn, en særdeles smuk udvikling. Af rødgran findes en del i Nørreskov. Andre nåletræarter som douglasgran og cypres forekommer udbredt og udvikler sig smukt. I Enemærket star den ældste (69 år) bevoksning af cypres (Chamæcyparis lawsoniana) på skovdistriktet. Den følges af Statens forstlige Forsøgsvæsen med målinger. Træartsfordelingen i skovene er i øvrigt: bøg 41 %, eg 14%, andet løvtræ 14% og nåletræ 31 %. I den store have (ved hovedbygn.), der tidl. var i strengt gennemført fr. stil, men som nu for største delen er eng., er af godsets beboere 1873 rejst en granitstøtte til minde om Ad. Chrf. Holsten-Charisius. I den tilstødende Gl. Dyrehave findes bl. a. på Emiliehøj og i Nørreskov på Kongenshøj smukke udsigtssteder over den bakkede og skovrige egn m. havet og småøerne i s.

Ud over de ovenfor omtalte skove findes der enkelte mindre, mod v. således den nu af Fåborg købstadskom. ejede Prices Have (3,6 ha). Skoven er frasolgt Holstenshus 1947. Bøjleredhave (3 ha) er opdelt i 7 parceller med hver sin ejer. Næshave (1,5 ha) tilhører en gård.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 184–209.

Mellem Diernæs og Holstenshus har ligget en landsby Finstrup (*1314 Findstrup), om hvis kirke se ovf. Den blev nedlagt i 1600t. og jorderne lagt ind under Finstrupgård, nu Holstenshus. I Diernæs har ligget en gård Kragebjerg (1579 Kragbierg), der mul. er identisk m. nuv. Kroggård. 1531 omtales stridigheder om, hvorvidt en gård i Katterød hed Gedegaardt el. Tuedtgaard.

Fredede oldtidsminder: Ved Diernæs et dyssekammer m. dæksten. I Pipstorn en anselig langdysse m. 3 rektangulære kamre og ca. 50 randsten, 3 sammenbyggede langdysser m. henh. 3,2 og 1 kammer, flere m. dæksten; desuden en stærkt forstyrret langdysse og 24 høje, ret små. I Alléskoven 3 langdysser og en lille jættestue m. een dæksten over kammeret. I Enemærket 2 dyssekamre, antagelig opr. i sa. langdysse, og 3 små høje. På Barnehøjgd. mark den anselige, 5 m høje Barnehøj. – Sløjfet: En runddysse, 2 langdysser, 10 andre stengrave og 9 høje.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske Minder. 1955. 81–91.

Ml. kirkens kor og kgd.s ø.mur rejstes 1907 en mindesten for den gl. skole, der lå her 1706–1901.

I Diernæs so. fødtes 1860 tegneren Axel Thiess, 1872 mejeriteknikeren G. v. Ellbrecht og borgm. i Rønne Niels Nielsen.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78.