Grindsted sogn

(G. kom.), hrd.s største, omgives af Hejnsvig og Grene so., Vejle a. (Filskov og Sdr. Omme so. i Nørvang hrd.), Ringkøbing a. (Hoven so. i Nr. Horne hrd.) og Ø. Horne hrd. (Ølgod og Ansager so.). Midt igennem so. løber Grindsted å i en ikke ret dybt nedskåret dal, men ledsaget af enge (m. engvandingskanaler), der har betydet meget for egnens bebyggelse; den danner på mindre stykker af sit løb grænse mod Ansager og Grene so.; v.grænsen dannes delvis af Hoven å, som fra ø. modtager tilløbene Urup ndr. og sdr. bæk, hvoraf den første afvander den store Urup mose; nær so.s v.grænse ligger den store, nu delvis afvandede og opdyrkede Eg mose. So. ligger helt på den store Grindsted hedeslette, opbygget af smeltevandssand, dannet af de udstrømmende istidselve fra isranden, der lå i nærheden af Randbøl; terrænet er følgelig meget fladt og sænker sig umærkeligt fra ø., hvor højden er ca. 40 m, mod v., hvor den nær so.s vestrand er ca. 25 m o.h. Hist og her er sandet blæst op til klitter, der når op til større højder, i s. 907 Utoft plantage således 63 m o.h. I denne store sandflade har vandløbene ved postglacial erosion skåret sig ned, p.gr.af den svage hældning dog ikke synderlig dybt. Der er nu i dette so. kun ca. 80 ha hede tilbage; det meste er opdyrket, og desuden findes der store plantager (Grindsted, Utoft og Frodeslund plantager). Midt i so. ligger det vigtige bane- og landevejsknudepunkt G., som bl.a. p.gr.af hedens opdyrkning er blevet til en stor by. Gennem so. går jernbanerne Kolding-Troldhede og Bramminge-Silkeborg og landevejene Vejle-Varde, Korskro-Grindsted-Give, Holsted-Grindsted og Grindsted-Sdr. Omme.

Tinghuset i Grindsted.

Areal i alt 1960: 13.315 ha. Befolkning 26/9 1960: 7385 indb. fordelt på 2194 husstande (1801: 491, 1850: 605, 1901: 1227, 1930: 3722, 1955: 6466). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 1535 levede af landbr. m.v., 3158 af håndv. og industri, 838 af handel og omsætning i øvrigt, 418 af transportvirksomhed, 537 af administration og liberale erhverv, 207 af anden erhvervsvirksomhed og 640 af formue, rente, understøttelse olgn.; 52 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Grindsted (1330–48 Griinsteth; u. 1769–70, 1779) m. forstaden Sønderby (1610 Sønderbye; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 5289 indb. fordelt på 1671 husstande (1955: 4423, 1930: 2051); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 106 levede af landbr. m.v., 2755 af håndv. og industri, 780 af handel og omsætning i øvrigt, 363 af transportvirksomhed, 499 af administration og liberale erhverv, 197 af anden erhvervsvirksomhed og 555 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1887), tre kommunale folkeskoler: Ndr. Skole (udv. 1916, 1933 og 1962), Sdr. Skole (opf. s. 908 1955, arkt. H. C. Møller) og Hjælpeskolen (opret. 1964), kommunalt gymnasium (opret. 1961, bygn. indv. 1964, arkt. Gravers og Richter), Grindsted Kost- og Realskole (privat, opret. 1907, udv. flere gange, m. plads til ca. 100 kostelever), eksternatskole under åndssvageforsorgen (opret. 1961), handelsskole (opret. 1921, egen bygn. opf. 1964, arkt. Iver J. Simonsen), Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole (selvejende, stiftet 1947, avlsbygn. opf. 1962, skolebygn. 1961, arkt. Mindedal Rasmussen; plads til 85 elever), bibl. (egen bygn. i Jernbanegade; opret. 1834 m. Grundtvigs fordanskning af Saxo og Snorre, skænket af Fr. VI; 1834–1910 i skolen, 1910–34 i realskolen; 18.850 bd.; filialer i Sdr. Skole og i gymnasiet), missionshus (Indre Mission, opf. 1919, arkt. Frits Jensen), Dansk Missionsforbunds »Tabor«, bygn. for KFUM og K, m. forsamlingslok. og restauration (opf. 1923, arkt. J. P. Jacobsen), tinghus (opf. 1962, arkt. Alex Poulsen) m. dommerkontor og dommerbol., retssal, politistat. og arrest, redningskorpsstat. (opf. 1959), amtssygehus (opf. 1907, arkt. N. Christof Hansen, udv. 1924, arkt. E. Schiørring, og 1964, arkt. Salling Mortensen, 108 sengepl.), epidemisygehus (opf. 1903, arkt. N. Christof Hansen, udv. 1907 og 1924), alderdomshjemmet De gamles Hjem (opf. 1926, arkt. E. Schiørring, sen. udv., 28 pl.) m. kom.kontor, 70 folkepensionistboliger (25 i kom.s egne bygn.), heldagsbørnehave m. plads til 50 børn, i andelsboligforeningen Tingparken halvdagsbørnehave og fritidsklub, indv. 1963, apotek, tre lystanlæg: det gl. anlæg (fra 1919, anl. af Hans Pedersen, for hvem der i anlægget er rejst en mindesten), i engen gennem byen nyt anlæg m. kunstige søer (anl. 1955) s. 909 og på den gl. markedsplads 1964, mindelund på kgd. over ofrene fra besættelsestiden, sportsplads m. friluftsbad (anl. 1964), markeds- og cirkusplads (anl. ved Fælledvejen 1963), biograf (opf. 1956, arkt. E. Engelstoft) m. teaterscene, Grand Hotel, Hansens Hotel, Grindsted-Grene og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 24,3 mill. kr., reserverne 1,9 mill. kr.; bygn. fra 1962, arkt. Brangstrup), filialer af Handelsbanken (bygn. opf. 1963, arkt. Alfred Hjort Andreasen) og Varde Bank (bygn. opf. 1921, arkt. E. Schiørring), andelsmejeri (opret. 1890, bygn. opf. 1925, udv. 1953 og 1961), off. slagtehus, andelssvineslagteriet »Midtjylland« (grl. 1932, arkt. Vermberg, udv. flere gange, bl.a. m. kreaturslagteri, pølsemageri og konservesfabr.; over 500 ans.), kødfoderfabr. »Midtjyden« (opret. 1941, 35–40 ans.), kartoffelsorterings- og pakkecentral (30–40 ans.), A/S Grindstedværket (opret. af Svovlsyrefabrikkerne som træforkulningsfabr., kemisk fabr., ejet af ing. Chr. Lundsgaard 1924–38, A/S 1939; fabrikerer forsk. medicinalvarer og forsk. andre kemiske produkter; ca. 700 ans.), A/S Chromgarvestoffabrikken (opret. 1963, ca. 30 ans.), Krølls Maskinfabr. (opret. 1934, ca. 20 ans.), fabr. for typehuse, cementvarefabr., møbel- og listefabr., savværk, dampvaskeri (opf. 1914, m. badeanstalt), skovriderbol., jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central (opf. 1963); Eg (1480 Egh; u. 1796) m. andelsmejeri (opret. 1925), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nollund (1568 Nollund) m. filialkirke, skole m. afdelingsbibl. og sportsplads; Modvig (1569 Maiuig, 1579 Moyvig, Moyevig); Loft (1578 Loft, Lofte; u. 1783) s. 910 m. trinbræt; Jerrig (1610 Jerich; u. 1783); Lamborg (1688 Lemborrig boell) m. skole m. afdelingsbibl. og sportsplads og missionshuset »Zion«; Kærbol (1688 Kierboell); Dyvelsrække (1664 Dybels Recke); Lykkesknude; Nr. Urup (1664 Wrup; u. 1798) m. forsamlingshus (opf. 1945); Sdr. Urup (1480 Wrup; u. 1798) m. filialkirke; Vadbol (1688 Vadboell); Tudsborg; Morsbøl (1579 Morsbøl; u. 1795) m. skole m. afdelingsbibl. og savværk; Horsbøl (1585 Horsbølle); Sønderby Mark; Plagborg (1664 Plouborrig); Utoft (1524 Vtofft) m. plantørbol. og dambrug; Hinnum (1510 Hynom) m. skole m. afdelingsbibl. og dambrug; Dal (1610 Dall; u. 1794); Dalshuse; Grindsted Mark. – Gårde: Nollund Klostergd. (1664 Nøllund Closter, 1688 Nollund Closter). Trinbrætterne Simmelbæk og Fugdal.

Midtjyllands Landboskole ved Grindsted.

Grindsted gymnasium.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, hører (fra 1/4 1962) under Grindsted retskr. m. tingsted i Grindsted (tidl. under Kolding herredsret m. bitingsted i Grindsted), under 38. politikr. (Kolding), 64. lægekr. (Varde), Varde amtstuedistr., 75. skattekr. (Anst m. fl. hrdr.s), amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Slavs hrd.) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Bække). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 70. lægd og har sessionssted i Grindsted.

Grindsted

by (5289 indb. i 1960) er beliggende ved det vigtigste vej- og jernbaneknudepunkt i det sydl. Midtjylland. Byen ligger under 55°46’ n.br. og 8°55’ ø.l. for Grw. (3°39’ v.l. for Kbh.). Fra G. til Varde er der ad landevejen 36 km og ad jernbanen 46 km, til Esbjerg ad landevejen 46 km og ad jernbanen 56 km, til Kolding ad landevejen 55 km og ad jernbanen 57 km, til Vejle ad landevejen 41 km, til Brande ad landevejen 29 km og ad jernbanen 28 km, og til Skjern ad landevejen 40 km og ad jernbanen 49 km. Grindsted ligger på den vidtstrakte Grindsted hedeslette, ca. 13 km v.f. de yderste moræner fra sidste istid. Omegnen er sandet og ufrugtbar, og s.f. byen findes udstrakte indsande. Bycentret ligger n.f. Grindsted å, der er et tilløb til Varde å; ådalen er ved byen 200–300 m bred, opfyldt af enge. Ådalen ligger s.f. bycentret ca. 36 m o.h., mens banegården befinder sig i en højde af 40 m. Terrænet i byen er usædvanlig fladt. I ådalen findes endnu vandingskanaler, og her er et område, Engparken, lagt ud som grønt område m. opdæmningssø.

Torvet må opfattes som bycentret, hvor banker o.a. cityorienteret virksomhed er stærkest koncentreret. Herfra fører Jernbanegade til banegården i nordøstl. retning. Fra Torvet går Nørregade mod n. og fortsætter i landevejen mod Sdr. Omme og videre til Tarm og Brande. Mod s. fra Torvet løber Vesterbrogade over åen og de omgivende enge og under navnet Kroagervej videre gennem bydelen Sønderby s.f. åen. Endv. går Vestergade fra Torvet mod vnv. og fortsætter n.f. åen i landevejen mod Varde, mens dens fortsættelse, Borgergade, fra Torvet går mod øsø., over jernbaneterrænet, og fortsætter som Vejlevej mod ø. Fra banegården fører Østergade mod sø. til Borgergade og fortsætter s.f. denne i Østerbrogade, som går over åen og dens omliggende enge og fortsætter i landevejen mod Kolding og Ribe. Den krydses af den nye omkørselsvej Tingvej, der mod sv. fortsætter i landevejen mod Esbjerg, mens den mod ø. går over jernbaneterrænet og videre mod Vejlevejen.

Mens bycentret, m. fleretages huse i sammenhængende husrækker, ligger n.f. s. 911 s. 912 åen og v.f. banegården, breder nye kvarterer sig mod nv., s.f. åen (Sønderby) og ø.f. jernbanen. Her består bebyggelsen overvejende af forsk. former for énfamilieshuse, men også husblokke findes.

1 Redningskorps

2 Mindesten (E. Dalgas)

3 Redningskorps

4 Alderdomshjem. Kommunekontor

5 Markedsplads

6 Grindsted Andelsmejeri

7 Missionshus

8 K.F.U.K.

9 Folkebogsamling

10 Rutebilstation

11 Posthus og telegrafstation

12 Teknisk Skole. Vandrerhjem

13 Mindesten (Laurids Rasmussen)

14 Grindsted Kost-og Realskole

15 Varde Bank

16 Handelsbanken

17 Odd-Fellow Loge

18 Grindsted Gymnasium

19 Anlæget

20 Tinghus. Dommerkontor og Politistation

21 Søndre Skole

22 Pavillon

23 Amtssygehus

24 Teaterbygning

25 Grand Hotel

26 Grindsted-Grene Sparekasse

27 Nordre Skole

28 K.F.U.M.

29 Teknisk Forvaltning

30 Sognerådssal

31 Grindsted Apotek

32 Museum

33 Hansens Hotel

34 Menighedshus

35 Præstegård

36 Kirke

37 Grindsted Trælasthandel

38 Kartoffelcentralen

39 Off. Slagtehus og Eksportslagteri

40 Eksportsamlestald

41 Eksternatskole

G. E .C. Gads Forlag

Revideret 1963. Geodætisk Institut. Eneret

Grindsted kirke.

Grindsted er en ny by, opstået som et trafikknudepunkt i et område, hvor hedens opdyrkning først sent blev en realitet. Først 1914 blev den første jernbane ført hertil, og en by i egl. forstand er først blevet til efter den tid. Da den ligger i en vidtstrakt, købstadsløs, ja overhovedet byløs region, har den haft gode vækstbetingelser, efterhånden som dens omegn blev opdyrket og blev sæde for en tættere befolkning. Den i de sidste årtier stærkt voksende økon. aktivitet på egnen har nemlig her skabt et for da. forhold usædvanligt stærkt behov for et centrum m. urbane funktioner. G. er derfor i dag en vigtig oplandshandelsby, selv om befolkningen i dens handelsopland vel ofte, når det drejer sig om store indkøb el. om typiske udvalgsvarer, vil søge til Vejle el. måske Kolding, Esbjerg el. Varde. Byens opland må siges at strække sig mod n. til omkr. Stakroge, mod v. knap til Skovlund, mod ø.omtr. til Vandel, og mod s. til Vorbasse og V. Starup. – Imidlertid er G. i dag først og fremmest industriby, idet over halvdelen af dens totale befolkning lever af industri. Foruden småindustri, håndv. olgn., der arbejder for byens og oplandets befolkning, ligger der her flere virksomheder, der betjener et landsomfattende marked og et eksportmarked. Her kan nævnes det kemiske værk Grindstedværket og flere slagterier. – G. passeres af den jy. statsdrevne diagonalbane Randers-Silkeborg-Brande-G.-Bramminge-Esbjerg, der især har betydning s. 913 for transport af landbrugsvarer til eksport, desuden af privatbanen Kolding-G.-Troldhede, der bl.a. ofte har betydelige brunkultransporter. Endelig er G. endepunkt for en privat jernbane fra Varde, som tidl. blev ført videre fra G. til Vejle. I det midtjy. vejnet er byen det vigtigste centrum for de sydl. egne, men ingen af de mange landeveje, der passerer byen, er hovedvej. G. er endv. et centrum i rutebilnettet, og endelig må nævnes, at den 1964 åbnede lufthavn ved Billund, m. dagl. ruter på Kastrup lufthavn ved Kbh., kun ligger ca. 14 km ø.f. Grindsted. Det er sandsynligt, at denne luftforb., der i tid anbringer Grindsted kun godt 1 time fra Kbh., vil virke stimulerende på byens erhvervsmuligheder.

Grindsted kirkes indre.

Den anselige kirke, der ofte kaldes for »hedens domkirke«, består i sin nuv. skikkelse af en lille, romansk bygn., kor og skib, hvortil der i 1921–23 er føjet et nyt, stort skib med tårn i v., flankeret af udbygninger mod n. og s. Den romanske granitkvaderbygn., der har haft en på et ret tidligt tidspunkt fjernet apsis, er opført over en profileret sokkel. Enkelte af de opr. rundbuevinduer er bev. ligesom s.døren, der har tympanon m. Kristus ml. to apostle (Mackeprang. JG. 174–75). Desuden ses en enkelt billedkvader m. fremstilling af en løve. Til den romanske kirkes skib var der, uvist hvornår, mod s. føjet et våbenhus, der blev fjernet ved en gennemgribende udv. af bygn. 1921–23 ved arkt. Harald Lønborg-Jensen. V.f. det gl. skib blev der opført et nyt, meget stort, treskibet, således at det gl. blev reduceret til kor m. alterniche i korbuen, og det gl. kor blev afskilret som præsteværelse. I koret blev der indbygget et krydshvælv, mens det nye, tredelte skib fik fladt loft i midtskibet og krydshvælv i sideskibene, der adskilles fra midtskibet ved tre arkader, båret af svære piller. I højkirkemurene er der små »triforie«åbninger. Udvendig er de tre skibe samlet under et stort tegltag, og ø.gavlen har tætsiddende højblændinger. Mod s. er der store, dobbelte spidsbuevinduer. Det kraftige tårn, der er indbygget i skibets v.ende, har spidsgavle mod alle fire verdenshjørner og flankeres af tværstillede udbygninger, s. 914 af hvilke den mod n. er våbenhus. – Alterprydelsen er udformet som en krucifiksgruppe på retabel m. apostlene og alterbordside m. mandorlafelt, alt forgyldt og tydeligt inspireret af de »gyldne altre«. Det er udført af billedhugger og kunstmaler Mørck, Kbh. Den gl. altertavle fra 1740 er sa. m. prædikestolen fra o. 1600 anbragt i tårnrummet. Altertæppet har gotiske motiver efter tegn. af Trock Madsen. Korstolene fra ombygningen har gotiserende gavlstykker. Kapitælformet, vistnok romansk granitfont på nyt fodstykke.Nederl. fad, o. 1625, m. springende hjort. Prædikestolen er en for arkitekten typisk kopi efter renæssanceforbilleder. Stor skibsmodel, fregatten »Enigheden« fra 1923. Alle dørfløje er meget svære m. jernnagler.

Den lille, ensomt beliggende filialkirke i Urup, der er opf. 1919 ved arkt. N. Christof Hansen, Vejle, for en sum af 55.000 kr., er en hvidkalket, teglhængt bygn., der består af apsis umiddelbart i forb. m. et skib, der i v. har et slankt tårn, en trediedel indbygget i skibet, alt på sorttjæret sokkel. Murene har foroven bloktandgesimser, og de rundbuede vinduer er falsede. Tårnets gavle, der vender i ø.-v., har meget lidt dybe, fladbuede højblændinger m. pålagt cirkelblænding, og kirkens indgang er i dets v.side. Indvendig er den fladrundbuede apsisbue meget kunstfærdigt bygget m. mønstermurværk i røde teglsten og store volutter forneden. Skibet har tøndehvælv, apsis halvkuppel. – Altertavlen består af et forgyldt trækors påfodstykke. Glat, moderne granitfont. Prædikestolen, der er kommet til sen. end kirkens opførelse, er et pænt snedkerarb. m. små kvadratfelter, de øverste m. akantusværk. Stoleværk i »skønvirke«-stil.

Filialkirken i Nollund er bygget 1914 ved arkt. H. Paludan, Ålborg, for en sum af 18.500 kr. Den hvidkalkede, teglhængte bygn. består af kor og skib m. tårn i v., halvt indbygget i skibet, samt sakristi ved korets n.side og trappehus til tårnet ved skibets nv.hjørne. Bygn., der nærmest er holdt i senromanske stilformer, hviler på en syld af kløvede kampesten og har både mod n. og s. rundbuede, falsede vinduer. Indgangen er i tårnets v.side. På korgavlen er der tre rundbuede højblændinger, og såvel denne som skibets gavle har strømskifter langs kanterne, medens tårnet har kamtakkede gavle i ø.-v., ligeledes m. rundbuede blændinger. I det indre, der har flade bjælkelofter, er korbuen rund m. murede kragbånd, og over forhallen er der et muret pulpitur. – Inventaret er et typisk eksempel på »skønvirke«-stilen. Altertavlen består af et maleri, »Gethsemane«, en ret tarvelig kopi udført af Hofmann, i vidtløftigt rammeværk. Stagerne er kopier efter den gængse sengotiske type, og granitfonten m. rankeværk efterligner romanske forbilleder; prædikestolen, der hviler på et muret fodstykke, har snosøjler på hjørnerne.

På Grindsted kgd. er bl.a. begr. politikeren Laurids (Laust) Rasmussen, † 1924. Endv. er her begr. en da. korporal og en østr. husar, der faldt i Vorbassefægtningen 1864.

Urup, det nuv. Sønder Urup, har været en hovedgd., der i slutn. af 1300t. tilhørte Thomes Iversen (Lange), hvis sønnesøns søn Oluf Lagesen for sig og sin søster og Thomes Iversens arvinger fik en lavhævd på U., som svogeren Henrik Volstrup, g. m. Alhed Lagesdatter, fik bekræftet 1480. Alhed Lagesdatter ejede den endnu som enke 1501. Sen. kom den til slægten Norby af Skovgårde, der også ved ægteskab var kommet i besiddelse af den fynske hovedgd. Urup, som Peder Lauridsen Norby skrev sig til 1546, mens hans brodersøn Peder Olufsen Norby (henrettet 1595) 1588 ejede U. i Grindsted so., som han overdrog til sin hustru Dorte Bendixdatter Rosenkrantz, der sen. ægtede Christen Munk til Ørnhoved, som 1609 nævnes som ejer af U. 1638 tilhørte U. (14 tdr. hartk.) Peder Olufsen Norbys søn Bendix N. til Lunderup, der blev ruineret under krigen 1658–60 og 1663 afstod U. m. 15 gde og bol til sine sønner Christen N. til Lunderup og Peder N. til Donslund og til sin svigersøn Enevold Munk († o. 1680), g.m. Dorte Norby († 1696), der blev eneejer af U., som hun bragte til sin anden mand Christen Krabbe († 1731, g. 2. m. Anne Dorthea Blomme, † 1726). Han gav 1689 afkald på U.s frihed (1688: 8 1/2 tdr. hartk.) og solgte den o. 1722 til Lars Andersen Møller († 1748), g. m. ovenn. Enevold Munks sønnedatter Birgitte Sophie Munk, hvis datter Karen Sophie Møller († 1749) bragte den (8 1/2 tdr. hartk. vurderet til 345 rdl.) og halvdelen af godset (i alt 20 tdr. hartk.) til sin mand fuldmægtig på Nørholm Jens Pedersen († 1750). Efter hans død blev U., hvoraf halvdelen var bortfæstet til Jens Jensen Kastoft, solgt ved auktion 1750 til Thomas Hansen, hvis fam. længe ejede den.

Litt.: J. Kierckeby. Om det gamle U., JySaml. III. 1870–71. 411–28. S. K. Hansen. To gamle Skifter fra U. i Grindsted Sogn, AarbRibe. VI. 1923–27. 292–308.

Hovedbygningen skal if. Pont.Atlas have været af »Brandmuur og Taarne, med Graver om og Vindebroe«, anlagt på en ø i et morads, men afbrændt i svenskekrigene og 1769 »ikkun en s. 915 skikkelig Bondegaard«. På det nu kun svagt synl. voldsted nær den nordl. gård i Sdr. Urup er bl.a. optaget kanonkugler.

Gården Modvig (1662: 4 tdr. hartk.) tilhørte 1687 Enevold Munk til Urups søn Peder Munk († her 1705) og hans hustru Birgitte Sophie Krabbe († her 1737). Deres datter Birgitte Sophie Munk boede i beg. af sit ægteskab m. Lars Andersen Møller til Urup og som enke efter ham sa. m. sin datterdatter Anna Jensdatter på M., hvor hun døde 1772. Også Christine Norby, datter af Christen Norby til Lunderup, boede m. sin anden mand Mads Jensen Dahl († 1733) på M. 1722–33.

Eg havde 1480 ejer fælles m. Urup og beboedes 1586 af jomfru Maren Norby fra Urup. Hendes broderdatter Magdalene Norby († 1601) og dennes mand Mogens Munk, der skrev sig til »Eger«, skødede 1597 3 gde i Eg, hvoraf de selv havde beboet den ene, til hendes slægtning Christen Vind til Endrupholm, der 1601 afstod sine ejendomme her til sin broder Albert Vind; men 1608 blev skødet af 1597 kendt ugyldigt, og Eg tilfaldt Magdalene Norbys broder Peder Norbys børn, af hvilke jomfru Maren Norby nævnes som ejer 1609, da Eg kaldes en sædegd. Hun solgte 1627 sin gd. i Eg til sin broder Bendix Norby. 1664 var Eg 3 gde (15 tdr. hartk.), hvoraf de 2 tilhørte Chr. Norby til Lunderup (sen. hans enke Helle Mormand) og den ene Peder Norby til Donslund.

Jørgen Kaas skrev sig 1651 til Hinnumgård (1662: 5 tdr. hartk.) og 1657 til Utoft (1662: 4 tdr. hartk.) og Hinnumgd.

Grindsted Museum er opret. 1923 af apoteker S. Levin-Hansen m. fl. Det indeholder en del oldsager og en egnshistorisk saml., bl.a. et brudstykke af runestenen, der blev fundet i kirken. Museet, der er en selvejende inst., har til huse i Borgergade, i byens ældste hus.

En hellig kilde fandtes tidl. på Nollund Klostergd.

I Grindsted, ved V. Boulevard, er 1919 rejst en mindesten for Dalgas m. medaljon af billedhugger A. Bundgaard. Ved Jernbanegade findes en mindesten m. portrætmedaljon (billedhugger L. Brandstrup) for folketingsmand Laur. Rasmussen (1850–1924). I det gl.anlæg er 1921 rejst en genforeningssten (tegnet af kunstmaler Glavind) og en talerstol af granit, indv. af Klaus Berntsen 1919.

I Urup er 1952 rejst en sten m. indskrift: »Her lå herregården Urup«.

Skove: Grindsted plantage, 392 ha, hvoraf bevokset 339 ha, anl. 1889 på mager hede. Den tilh. Det danske Hedeselskab. Frodeslund plantage, 237 ha, hvoraf bevokset 196 ha, er ligeledes anl. 1889 på mager hede, hvoraf en del er kyttehede og afblæste sande. Den ejes af konsul Aage Halk, Lausanne. Utoft plantage, 454 ha, hvoraf bevokset 348 ha, 63 ha ligger i Grene so. jf. s. 918. Den er anl. 1893, overvejende på mager hede (ca. 25 ha på mager agermark), og ejes af overlæge E. A. Hallas’ arvinger. Eg plantage, 33 ha, anl. 1881, tilh. gdr. Otto Søgaard Kristensen, Eg. Morsbøl plantage, 24 ha, anl. 1875, ejes sa. m. et mindre plantageareal, ca. 10 ha, vestligere af gdr. A. Chr. Andersen og Laurids Andersen. Ågeslund plantage, 28 ha, hvoraf bevokset 26 ha, er anl. 1901 og tilh. bankdir. J. Plagborg, Grindsted. Fru Anna Plagborg ejer en plantage på 27 ha, der er påbeg. anl. 1947. Bl.a. plantager er der en på 39 ha, der tilh. tømmerhdlr. P. Vinding Dalgas m. fl., Grindsted.

I den ovf. under Urup nævnte lavhævd fra 1480 omtales foruden Urup og Eg også bebyggelserne Egesvig (Egiswigh) og Bagges Hussted (Bagishwstedh). – Tudsborg hed tidl. Kragemosehus (1688 Kragemosehuus).

Fredede oldtidsminder: 29 høje, de fleste mindre. N.f. Grindsted, v.f. landevejen til Sdr. Omme, ligger en tæt gruppe på 10 høje. 3 høje er dog ret store: Abildhøj nø.f. Grindsted, hvor den er den eneste bevarede af en gruppe på 13, en høj n.f. Grindsted og en i Morsbøl plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 75 høje. – En ældre jernalders gravplads kendes fra Plagborg. – Et brudstykke af en runesten er fundet i en stenbunke, der blev tilovers fra kirkens ombygning i 1921–23; antagelig stammer den fra fundamentet. Af indskriften er kun bev.: – – Efter Gunner – -.

Grindsted var opr. anneks til Hejnsvig, indtil G. blev hovedsognet 1641. Ved reskr. af 30/11 1810 blev Hejnsvig anneks til Vorbasse, medens Grene, der tidl. havde været anneks til Vorbasse, nu blev anneks til G. 17/4 1822–12/10 1832 var Hejnsvig dog atter forenet m. Grindsted-Grene, s. 916 medens Vorbasse var forenet m. Verst-Bække. 1919 udskiltes Grene i kirkelig og kommunal henseende fra Grindsted; ved oprettelsen af Nollund kirkedistr. 1914 henlagdes dette til Sdr. Omme præstekald.

I G. so. fødtes 1850 politikeren Laurids (Laust) Rasmussen, 1861 litteraturhist. F. Moth, 1874 entomologen A. West.

Litt.: S. Th. Rasmussen. Grindsted By, i Jyske Byer og deres Mænd. III. 1916. J. K. Nielsen. Fra G. Hede, Aarb-Ribe. 1928–31. 720–35. A.Sørensen. Udskiftningen i G.-Hejnsvig, smst. 1940–43. 456–66. Johs. Vibe-Petersen. Fra G. Egnen, Ribe Stifts Aarbog. 1947–48. 25–32. H. C. Larsen og A. C. Andersen. Strejftog gennem G. bys og egns hist. 1963.