Tune herred

Sognene: Greve, Kildebrønde, Reerslev, Vindinge, Snoldelev, Tune, Karlslunde, Karlstrup, Havdrup, Solrød, Jersie, Kirke Skensved.

Tune herred omgives af Køge bugt, Ramsø og Sømme hrd. samt Kbh.s amtrkr. (Smørum hrd.). Inden for den lave, mose- og flyvesandsprægede kyst (Jærnen) ligger den svagt bølgede, frugtbare og skovløse moræneflade, der går under navnet Heden el. Hedeboegnen, og som først helt i nv. afløses af udbredte sand- og grusjorder omkr. Vindinge og Hedehusene. Kun ved kysten, omkr. hovedvej 2, bærer bebyggelsen præg af hovedstadens nærhed.

Herredets areal udgjorde 1951 13.977 ha; deraf var 11.893 ha landbrugsareal, 217 ha gartnerier og frugtplantager, 135 ha skove og plantager (inkl. små- og læplantninger), 397 ha bebyggede arealer, inkl. gårdsplads, 347 ha private haver, 337 ha gader, veje, jernbaner olgn., 345 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 117 ha tørvemoser, 138 ha heder, klitter etc. og 51 ha vandarealer. Efter en nyopmåling 1955 var det samlede areal 14.000 ha. – Folketallet var 7/11 1955: 11.998 indb. fordelt på 3636 husstande. (1801: 3743, 1850: 5751, 1901: 7021, 1930: 8920). – Kreaturholdet var juli 1956 911 heste, 8503 stk. hornkvæg (heraf 4499 malkekøer), 23.193 svin og 114.960 høns.

I kirkelig henseende udgør Tune hrd. sa.m. Ramsø hrd. samt Glim so. i Sømme hrd. ét provsti, Tune og Ramsø hrdr.s provsti, med 12 pastorater samt Højelse so., hvis annekssogn Lellinge ligger i Præstø amt, 25. provsti (Fakse, Bjæverskov og Stevns hrd.s provsti).

Tune hrd. (*1231 Tunæheret, *1200t. Tvnaheret) hørte i middelalderen til Sjæll. Østersyssel, det lå under Roskildegårds len; fra 1660 hørte det til Gl. Roskilde amt; se videre I. 397 f.

Litt.: V. Mortensen. Gamle Gravstene i Tune Herred, AarbKbhAmt. 1914. 48–65. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sjælland. 1926. 50–59. Nedergaard. SP. II. 1954. 72–88. Poul Hansen. Om Tune herreds tingsteder og herredsfogeder, AarbKbhAmt. 1954. 28–38.