(A. kom.) i Smålandshavet og skilt fra Lolland ved Lindholm dyb, består af de to øer Askø (280 ha) og Lilleø (86 ha), forbundet indbyrdes ved en vejdæmning, anlagt 1914 og sen. meget udbedret. Askø har en jævn overflade, der ikke hæver sig mere end 3–4 m o.h., hvorfor den under kraftige højvande er udsat for oversvømmelse, der deler den i to dele. Ml. Konemade pynt i sv. og Østerhoved i sø. s. 850 skærer den tidl. Kirkevig sig ind næsten til Askø by. Efter inddæmning og udtørring 1932 henligger det 70 ha store areal som græsland el. ager. Jordbunden er ikke helt så god som på naboøerne, men øen er kendt for sine mange frugtplantager. Lilleø ligner Askø og er ligesom den ganske skovløs. Af særligt lave partier er den næsten delt i tre dele. Den for vind og bølger meget udsatte n.kyst danner en ret linie mellem Persmarks odde i nv. og nø.pynten Dragets odde.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 366 ha. Befolkning 7/11 1950: 193 indb. fordelt på 51 husstande. (1801: 122, 1850: 238, 1901: 237, 1930: 224). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 139 levede af landbrug m.v., 3 af håndværk og industri, 9 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 16 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
På Askø (*1231 Askø) Askø By (1682 Askøe Bye; u. 1832) m. kirke, præstegd., skole (udv. 1907 og 1952, arkt. Hegelund), forsamlingshus, andelsmejeri (opf. 1923), telf.central og havn m. færge til Bandholm, Fejø og Femø. Lilleø (1682 Lille Øe; u. 1832) m. dæmning til Askø.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted på Fejø og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 284. lægd og har sessionssted i Maribo.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, er en lille hvidkalket bygn. bestående af sengotisk kor og skib, et lidt yngre tårn i v. samt et i moderne tid fornyet våbenhus i n. Kor, skib og tårn er bygget af røde munkesten i munkeforbandt over kampestenssyld. Gesimserne består af simple udkragninger. Skibets s.dør er tilmuret og ødelagt af et vindue, den opr. fladbuede n.dør er ændret. Kor og skib har gavlkamme m. fod- og toptinder, tårnet takkede blændingsgavle. På kor og tårn ligger gl. munketagsten. I koret er indbygget en lille krydshvælving, skibet har bjælkeloft. – Sengotisk trefløjet altertavle m. udsk. figurer (Skt. Nicolaus og apostlene) og malede helgenbilleder (rest. i Nationalmus. 1955). Gotisk alterkalk fra o. 1400. På alteret Chr. III.s bibel. Døbefont af træ fra 1856. Lille gotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1400t., skænket af sgpr. Carsten Dreyer (1714–31). Renæssanceprædikestol fra o. 1600 (beslægtet m. prædikestolen på Fejø). Kirkeskib fra 1867. To klokker, den ene antagelig senmiddelald., men uden indskr., den anden støbt af M. C. Troschell 1763.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 896–904.
Der er ikke og vides heller ikke at have været oldtidsmindesmærker i so.
Askø var til reformationen anneks til Fejø.
Litt.: Om Askø i svundne Tider ved Niels Stenfeldt. 1931, Ms. i Askø præstegd. Achton Friis. DØ. II. 1927. 332–40. 341–43. Loll.-F. Folketid. 10/9 1955.