Kirke Helsinge sogn

(K. H.-Drøsselbjerg kom.) omgives af Gørlev, Gierslev og Drøsselbjerg so., Store Bælt samt Ars hrd. (Svallerup so.). Mod nv. danner Halleby å grænsen til Ars hrd. So.s nordøstl. del er en jævn, lavtliggende morænelersflade, der gennemskæres af lavningen langs Helsinge å. Her lå tidl. Helsinge sø, nu udtørret ved åreguleringen. Mod v. sænker s. 487 fladen sig yderligere mod Halleby å, hvis nærmeste omgivelser nu henligger som eng el. mose (Åenge og Rørmose), men som i stenalderen var en havbugt. I sv. strækker der sig et bakkedrag parallelt med kysten i en bredde af ca. 2 km, fortsættende sig ud på halvøen Reersø. Denne ryg er en randmoræne, afsat af Storebæltsgletsjeren, og når i Vagthøj 34 m. Flere steder danner den klinter mod Store Bælt, fx. Grønneklint, ligesom den tidl. halvø Hals danner stejlskrænter mod n. og v. – Til so. hører halvøen Reersø, der over en 500 m bred tange, opbygget af strandvolde, står i forbindelse med Sjælland. I stenalderen bestod Reersø af to øer og et par holme. Den vestl. ø havde dengang langt større udstrækning, men bølger og strøm har ædt store partier bort og atter aflejret materialet som strandvolde, der ikke alene forbinder øerne med Sjælland, men også øerne indbyrdes. Sundet mellem de to større øer blev derved først til en lagune, men ligger nu hen som enge, selv om de gl. navne er bevaret i St. Saltsø, L. Saltsø og Tagsø. Af disse ligger St. Saltsø under havfladen. Forbindelsesodden med Sjælland går under navnene Landene og Skiften og rummer inderst en del kær, der er de sidste rester af det sund, der forbandt de to vige Vejlen og Flasken. De øvrige lave partier ved Halleby ås munding, ved Dalbystrand og ved Mullerupstrand er alle tidl. havbund og rummer ligesom Reersø en del sommerhusog feriebebyggelse. Det marine forland består de fleste steder af strandsand, mens istidslandskabet næsten overalt har leret jordbund. Gennem det skovløse so. går landevejen Gørlev-Slagelse.

Areal i alt 1950: 2894 ha. Befolkning 7/11 1950: 1677 indb. fordelt på 515 husstande. (1801: 808, 1850: 1202, 1901: 1616, 1930: 1660).

I sognet byerne: Kirke Helsinge (o. 1370 Kyrkæhælsingæ; u. 1792) med kirke, præstegd., skole (opf. 1908), alderdomshjem (opf. 1940, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen, Slagelse), børnehjem (opret. 1925), kommunekontor, sparekasse (Helsinge-Drøsselbjerg kom.s sparekasse; opret. 1873; sparernes tilgodehavende 31/3 1953 5.701.498 kr.), andelsmejeri, andelskølehus og stadion; Dalby (1339 Dalby; u. 1784) med skole (opf. 1892, f.t. ikke i brug) og missionshus; Vinde Helsinge (*1307 Vindehælsinge; u. 1799) med skole (opf. 1870, ombygget 1934) og folkebibl. (1930; 2766 bd.), friskole, fortsættelsesskole, forsamlingshus og telf.central; Reersø (*1231 Rethærsø, Rethæsø; u. 1822 og sen.), fiskerleje på halvøen af sa. navn, med kirke, skole (opf. 1892, brændt og genopf. 1912, sen. udv.), missionshus (opf. 1893), museum (opret. 1930 af Thorkild Gravlund), kro, andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1953), vandværk, telf.central og fiskerihavn s. 488 (bygget 1914; indtil 3,7 m dyb) med havnefyr. – Saml. af gde og hse: Engvang; Enghave; Halshuse; Dalby Hals; Ornum, delvis i Gørlev so. – Gårde: Helsingegd. (15,5 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 235, grv. 135); Nissegd.; Rørmosegd.; Birkemosegd. – På Reersø kolonien Granly, tilhørende FDF i Slagelse; endvidere en feriekoloni, tilhørende en baptistisk ungdomsorganisation; på halvøens sydvestspids, Skansen, et automatisk fyr. – Øen Musholm (1664 Mussholmen; i Kong Valdemars Jordeb. Rethesø holm), hørende under Mullerupgd. (Drøsselbjerg so.), har kun et hus; på østsiden en god, naturlig havn for småskibe.

K. H. so., der sa.m. Drøsselbjerg so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 340. lægd. – I kirkelig henseende udgør Reersø efter kirkens opførelse 1904 et eget distrikt og har særlig menighedsråd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken er en usædvanlig stor landsbykirke fra unggotisk tid. Af den opr., vistnok romanske kampestensbygn., er nu kun få rester tilbage, idet koret blev nedbrudt og kirken udvidet både i længden og bredden. Rummet blev da treskibet, delt ved to rækker piller, og fik gotiske krydshvælv. Fra gotisk tid stammer våbenhuset mod s. og tårnet, hvis hvælvede tårnrum anvendes som sakristi. Kirken, der er stærkt dekoreret, blev 1868 rest. ved Hans J. Holm. I ø.vindue en glasmosaik af J. Th. Skovgaard 1943 (helligåndsduen). – Altertavle fra o. 1700 med udsk. alterbillede, stafferet af H. Munk 1933, alterbordsforside med maleri fra 1525–50 (treenigheden), rest. af J. Kornerup 1905. Gotiske alterstager. Prædikestol fra 1588. Gotisk kalkstensfont med relieffer: en konge, Skt. Olaf, Skt. Katharina, Skt. Peder (Mackeprang D. 389). Gotisk krucifiks i sdr. sideskib. Stoleværk fra 1576 og lidt sen., skriftestol fra o. 1600. Den ene klokke fra 1370. I våbenhuset et maleri af præsten Frands Pedersen Kønig, † 1694, og hustru. Gotiske billedskærerarb. fra en Mariatavle, i Nationalmuseet. – På kgd. ligger begr. provst P. Herschend Bøgh, † 1872. Fra en gravkælder i kirken, hvor der endnu skal stå nogle kister uden navn, nedgravedes 1884 på kgd. kisterne med Ulr. Fr. Brüggemann til Elvedgd., † 1735, oberstløjtn. Vald. Brüggemann, † 1793, og oberst Chr. Wilcken, † 1759, samt tre andre kister.

Reersø kirke er smukt beliggende på en mod ø. skrånende kgd. Den er opf. 1903–04 (indv. 10/7 1904), arkt. V. Koch og S. Lemche, opførelsessum 17.000 kr., hvoraf 10.000 fra staten, består af kor og tøndehvælvet skib med et lille spir mod v. To kgd., den sidste indviet 1940, med mindelund for faldne i treårskrigen og 2. verdenskrig; på den ældre kgd. begr. forf. Thorkild Gravlund (1879–1939), der fødtes og døde i R. og boede her fra 1903.

I Helsinge boede i middelalderen adelige slægter. Blandt Sorø klosters velgørere nævnes Two Thorbernsøn de Kirkehelsinge Løve hrd. 1335 nævnes Hans Ingvarsen i H. Gden kom derefter i Moltkernes besiddelse. Den tilhørte 1383 fru Eline Arnold Moltkes efterleverske, Evert Moltke 1392–1423, Valdemar Evertsen Moltke 1438–47. 1463 nævnes en væbner Grubbe af Helsinge, måske den sen. rigskansler Evert Grubbe; gden skal derefter være kommet under Albrekt Engelbrektsen (Bydelsbak) og er så blevet nedlagt. O. 1720 er der atter en større gd. i Helsinge, som ejedes af tidl. ridefoged på Sæbygd. Niels Christensen Wulff, og hvorunder Reersø hørte, 1725 købtes den af herredsfoged Anders Beck, og den solgtes 1741 ved auktion til rådmand M. Sørensen Høeberg, Kalundborg, der solgte den til fru Anna Brüggemann, hvis arvinger 1754 solgte den til mag. David Schmidt og Christian Bonsach for 11.000 rdl. Den havde 14 1/2 tdr. hartk., kaldtes hovedgd. men havde ikke fulde hovedgdsrettigheder. 1780 købtes den for 13.200 rdl. af assessor Knud Holtermann, som fik den udvidet med to nedlagte bondegd.s jorder til 22 tdr. hartk. Han skødede den 1790 til forpagter Michael Rasmussen Egemarke, som 1801 frasolgte Reersø til beboerne og 1806 solgte H. for 34.000 rdl. til Christian greve Moltke til Ågård, som den var forenet med indtil 1868, da den frasolgtes til selveje.

Reersø nævnes i ValdJb. som kgl. ejendom og som en ø med »hus-, dådyr og rådyr«. Den kaldes af beboerne i daglig tale stadig »øen«, men var i alt fald allr. i 1600t. forbundet med Sjælland ved den lave landtange n.f. den lavvandede vejle. Over landtangen går den eneste vej til R., men en gl. ebbevej gennem vejlen påvises endnu. Øens skovrigdom, s. 489 der henviste beboerne til at leve nødtørftigt af kvæggræsning og fiskeri, skal have været grunden til at de – efter overleveringen af dronn. Margrete – fik særlige privilegier m.h.t. kongelige afgifter (en mindesten for dronn. Margrete rejstes 1916 midt i R. by; Schmidt. DK. 138f.). Privilegierne kendes dog først fra et af Chr. I 1454 udstedt bekræftelsesbrev, gentaget af adsk. sen. konger. Indtil beg. af 1900t. var R. endnu fri for tiende. 1686 kalder beboerne sig »fattige fiskebønder«; allr. tidl. var skoven næsten helt forsvundet. – 1658 overdroges R. sa.m. Sæbygd. og andet krongods til rentemester Henr. Müller; sen. hørte R. under Helsingegård. 1801 købte gårdmændene under eet øen for 12.936 rdl. 1822 udskiftedes halvdelen af gårdene af fællesskabet, men først 1862 ophævedes fællesskabet for de resterende. Endnu har næsten alle gårde jord spredt på adskillige, op til 9 forsk. steder. De fleste af gårdene er derfor forblevet samlede i landsbyen, der endnu langt ind i dette årh. i usædvanlig grad havde bevaret præg af en typisk sjæll. landsby fra tiden før bondereformerne. Efter anlægget af havnen (1914) sø. f. landsbyen er her i forlængelse af denne opvokset en helt ny villaagtig fiskerby; samtidig præges den gl. landsby nu af tiltagende modernisering. Stadig findes dog flere velbev. grupper af gl. huse og firlængede (opr. helt hvidkalkede) bindingsværksgårde, kun adskilte af smalle smøger, med port og mødding til bygaden, enkelte med rester af opr. indre udstyr; fremhæves kan den fredede gård matr. nr. 5 og det til museum indrettede lave landarbejderhus fra slutn. af 1700t.

Litt.: Th. Gravlund i DaStud. 1907. 25–58. Sa. Rids af R.s Historie, AarbHolbæk. 1908. 48–75. Sa. Dansk Bygd. I. 1917; III. 1930. Sa. Reersø Land. 1933.

Mod nø., på bakken ved Hals (»Tuttens klokketårn«) lige over for Reersø, skal der have ligget en borg (ValdJb. nævner en kgl. gård Hals). Der er her oppløjet munkesten og truffet stenbro.

En præsteindberetning 1755 omtaler Dronning Margretes Vej, som bønderne dengang var begyndt at jævne med ploven. Den skulle tidl. have gået fra Kalundborg til Korsør.

Skove: Sognet er nu skovløst. Sådan har det dog ikke altid været (jf. ovf.).

Thomas Kingo var kapellan i Kirke Helsinge 1661–68; »Sæbygaards Koklage« (1663) o.fl. andre digte hviler på inspiration fra egnen (jf. Samlede Skrifter. I. 1939).

Fredede oldtidsminder: På K. H. mark 3 langdysser, 2 dyssekamre, det ene med dæksten, og den velbevarede jættestue, Bavnehøj, der har givet et betydeligt fund af sten- og bensager og lerkar, blandt hvilke et af de her i landet så sjældne klokkebægre. På Vinde Helsinge mark en runddysse og en langdysse, begge stærkt forstyrrede. Ved Dalby 2 jættestuer, Tjørnehøj og Rævehøj, den sidste med et af landets største og smukkeste jættestuekamre. På Reersø en runddysse og 2 dyssekamre, alle med dæksten. Af høje findes på K. H. mark Sandhøj og den store, smukke Fledhøj, ved Dalby den anselige, smukt hvælvede Lindehøj, samt Vagthøj og Sandhøj, som sa.m. Rævehøj danner en smuk højgruppe på en bakke. – Sløjfet el. ødelagt: 6 runddysser, 6 langdysser, et dyssekammer, 4 ubest. dysser el. andre stengrave, 3 jættestuer og 13 høje, hvoraf nogle mul. indeholdt stengrave; af disse mindesmærker lå kun eet, en dysse, på Reersø. – I Vinde Helsinge mose en betydelig boplads fra maglemosekulturen; på Reersø flere bopladser fra ertebøllekulturen og yngre stenalder; denne ø er i det hele taget meget rig på stenalders oldsager. Nær stranden v.f. Vinde Helsinge en boplads fra jættestuetid; på Hals en bronzealders boplads.

I Kirke Helsinge fødtes 1642 præsten og forf. Jacob Worm, 1802 bondepolitikeren, landstingsmand Peter Jørgensen, på Reersø 1879 forf. Thorkild Gravlund (mindesten på stedet, hvor hans fødehus lå, med portrætmedaillon i bronze af Svend Jespersen og indskrift af Vilh. Andersen 1942).

Litt.: H. Olrik i AarbFrborg. 1906. 58 f. (usikkert, om Helsinge i Holbo hrd. el. Kirke Helsinge). J. P. Jensen i AarbHolbæk. 1936. 104–24. Sa. smst. 1940. 163–78. Johs. C. Jessen. Fra de første Landsbyskolers Tid. Skoler og Skoleholdere i Helsinge og Drøsselbjerg Sogne. 1739–1819, AarbHolbæk. 1950. 12–52.