Rakkeby sogn

(Harreslev-R. kom.) omgives af Hæstrup, Vrejlev, Vrå og Sejlstrup so. samt Vennebjerg hrd. (Harreslev og Skt. Hans so.). Rakkeby å danner skel til Vrå og Sejlstrup, mens grænsen til Harreslev dannes af Liver å. Det jævne terræn, der består af hævede havbundsdannelser fra senglacialtiden, er mod v. lidt sønderskåret af vandløbsdale, og de ret gode jorder er dels lerede og dels fint sandede. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hjørring (Hæstrup stat.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1119 ha. Befolkning 1/10 1955: 660 indb. fordelt på 199 husstande. (1801: 331, 1850: 566, 1901: 658, 1930: 679).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. ligger Rakkeby (*1353 Rackeby, 1459 Rakkeby; u. 1799) m. kirke, kom.kontor (indret. 1952), centralskole (opf. 1959–60, arkt. Jens Jakobsen, Hjørring), missionshus (opf. 1892), forsamlingshus, sportsplads, lystanlæg m. friluftsscene, andelsmejeri og telf.central; Snarup (1470 Snardrop); Hæstrup hpl. m. posteksp. – Saml. af gde og hse: Holmen; Nymark; Rakkeby Hede.Gårde: Lundergd. (1470 Lunnergord); Kærsgd. (*1401 Kiersgardt); V. og Ø. Storgd.; Toftegd.; Hedegd. (1489 Hiegordh).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

R. so., der sa. m. Harreslev so. i Vennebjerg hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat (i Vennebjerg hrd.s provsti), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårs so., dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Hjørring). So. udgør 5. udskrivningskr., 505. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib med underdelen af et gotisk v.tårn og nyt våbenhus på s.siden. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Store dele er omsat, men dørstederne (det ndr. tilmuret) er bev. Kirken har bjælkeloft. Tårnunderdelen er opf. af granitkvadre og, på n.siden samt i trappehuset på nv.hj., af munkesten. Tårnets overdel er nedbrudt i første halvdel af 1800t., og tårnrummet, der har afsæt til en aldrig opført hvælving, er nu adskilt fra skibet og anvendes som materielrum. 1691 var kirken så forfalden, «at præst og menighed ikke uden frygt og fare tør findes derudi», og store partier af murene har måttet omsættes. – En nyere altertavle (kopi af Ribera’s Gravlæggelsen) hænger nu på skibets n.væg, mens der på det romanske granitalter (med helgengrav) står et kors tegnet af arkt. E. Packness. Romansk granitfont, dåbsfadet er skænket 1635 af Sivert Bech og Lisbeth Bille. Prædikestolen, m. himmel, er et arbejde af Niels Ibsen i Hjørring fra beg. af 1600t. Et krucifiks fra o. 1400 opbevares nu i Vends. hist. Museum sa. m. resterne af altertavlen fra 1600t.

Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.

Kærsgård solgte Margrete Svendsdatter og hendes søn Torkild 1401 til prioren i Hundslund kloster Johan Asgotsen. 1404 tog klosteret lovhævd derpå.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

s. 319

Lundergård oprettedes midt i 1700t. som en avlsgd. under Hæstrupgård (s.d.) af denne gd.s daværende ejer Laurs Thorsen († 1767).

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Ved Snarup lå 1610 huset Hal(l)dt, 1688 husene Snogenesø og Biørnhøy.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og vides heller ikke med sikkerhed at have været nogen. Men der kendes en boplads fra ældre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Rakkeby blev anneks til Harreslev ved klemmebrevet 1555.

I Rakkeby so. fødtes 1860 landmanden Martin Pedersen.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: C. Klitgaard. Bidrag til Harreslev-Rakkeby-Sejlstrup Præstehistorie, AarbVends. 1938. 213–24.