Rørbæk sogn

(R.-Grynderup-Stenild kom.), hvoraf den sydligste del ligger i Hindsted hrd., omgives af dette hrd. (Vebbestrup, Døstrup og Hørby so.), Stenild og Grynderup so. samt Års hrd. (Ravnkilde so.). Grænsen til Hindsted hrd. dannes af den smukke Simested å, der bugter sig mod s. i bunden af en stedvis dybt nedskåret, stejl dal, og som i en del af sit forløb skyldes udformning under istiden (en tunneldal). En sidedal strækker sig herfra op forbi Rørbæk. Det noget ujævne bakkeland har overvejende lette jorder og er næsten skovløst. Gennem so. går jernbanen Hobro-Ålestrup-Løgstør (St. Rørbæk trinbræt) og længst i s. landevejen Hobro-Hvalpsund.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1232 ha. Befolkning 1/10 1955: 543 indb. fordelt på 149 husstande (1801: 121, 1850: 166, 1901: 347, 1930: 449).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Rørbæk (el. Store Rørbæk, *1440 Rørbeck, *1520 Store Røerbeck; u. 1792) m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1901), kom.bibl. (opret. 1941; 2800 bd.), forsamlingshus (opf. 1937), kom.kontor, alderdomshjem (De gamles Hjem, opf. 1957), anlæg m. genforeningssten, filial af Landbosparekassen for Hobro og Omegn (opret. 1951), andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1915), jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central. – Gårde: hovedgd. Rørbæk Hovgård (1664 Rørbech Houitgaard); Volstrup (1401 Wlstorp, 1664 Wolstrup) (10,5 tdr. hartk., 210 ha, hvoraf 19 skov; ejdv. 650, grv. 251); Volstrup Mølle.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

R. so. udgør sa. m. Grynderup og Stenild so. én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift. So. har tingsted i Hobro og hører under 70. retskr. (Hobro), under 46. politikr. (Hobro), Himmerlands lægekr. (Farsø), Ålborg amtstuedistrikt m. amtstue i Ålborg, 54. skattekr. (Hellum og Hindsted hrdr.s skattekr.), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Års). So udgør 5. udskrivningskr., 335. lægd og har sessionssted i Hobro.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger på en bakke v.f. byen, består af romansk kor og skib samt en gotisk v.forlængelse, der synes at have tjent som underdel for et tårn, som imidlertid forlængst er nedbrudt til skibets tagfodshøjde; en lille tagrytter på kirkens v.ende stammer fra 1892. Hele kirken – også v.forlængelsen – er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder ses efter en grundig restaurering 1875 kun den smalle korbue, der har brede, profilerede kragbånd, samt et opr. vindue i korets n.mur og et tilsvarende vindue i skibets n.side; begge vinduer er dog udvidet i den indvendige smig. En romansk portal, rundbuet og med profilerede kragbånd, er 1875 anbragt i en blændmur under den spidsbuede arkade ml. skib og v.forlængelsen, som ved denne lejlighed blev indr. til våbenhus; et ældre våbenhus ved s.siden blev da nedrevet og en ny yderdør brudt i v.forlængelsens s.mur. Hele kirken har moderne bjælkeloft. – Et kalkmaleri i korbuen, forestillende en helgeninde med marterhjul (formentlig Skt. Catharina af Alexandria), blev fundet 1883, men straks fjernet. – Altertavle i landlig renæssance, måske fra 1682; i storfeltet korsfæstelsesbillede, kopieret efter altertavle i Vestervig kirke af Johs. Th. Madsen 1938, der samtidig fremdrog tavlens rokoko-staffering m. opstandelsesbillede i topfeltet og billeder af Moses og Aron i sidefelterne. Glat, romansk døbefont med profileret munding. s. 1195 Prædikestol af renæssance-type m. opgang gennem triumfmuren; i arkadefelterne rokokobilleder af Moses, David og Aron, derunder ældre staffering m. det malede årst. 1682. Nyere stoleværk. Harmonium i skibets sv.hjørne. På korets n.væg portrætepitafium over provsten Eskil Gyntelberg, † 1652, præsten Jacob Abel og deres fælles hustru, opsat af Jac. Abel efter 1681; på epitafiet en lille udskåret Kristusfigur. Klokke fra 1774, ophængt i glug i korets ø.gavl; i gluggens s.karm sidder en granitkvader med fem dybe, skålformede huller, formentlig en romansk olielampe.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

På kgd. er begravet politikeren J. C. Døcker († 1938).

Rørbæk Hovgård tilhørte 1563 Laurids Pedersen Kruse († 1597), hvis sønnedatter Dorte Kruse blev g. m. Terkel Krabbe († 1622), som 1616 solgte den til Claus Maltesen Sehesteds enke Anna Lykke til Nøragergd., med hvilken den en tid lang var forenet som en bondegd. (18 tdr. hartk.). Hendes sønnedatter Elisabeth Sehested til Barritskov solgte den (8 tdr. hartk., gods 25) 1703 til Niels Lauridsen i Volstrup, som 1721 solgte den til Jens Andersen, der 1740 afhændede den (8 tdr. hartk., m. adelige friheder) m. en gd. (5 tdr. hartk.) og 2 huse for 600 rdl. til forvalter på Tulsted Erik Buch, hvis svoger Clement Møller som panthaver 1747 lod gden sætte til auktion og selv købte den for 502 rdl., men solgte den 1748 for 550 rdl. til Thomas Karmark († 1753), hvorefter den blev solgt på auktion til majorinde Anne Busch f. Rosenørn på Korsøgd. Hun solgte den 1763 til Dines Christensen († 1794), hvis enke Kirsten Kjeldsdatter († 1826) skødede den 1813 for 3300 rbdl. sedler til sin søn Kjeld Dinesen († ugift 1839), hvorefter den tilhørte hans søster Kirsten Dinesen († 1869), og derefter Siegfred V. Poulsen, som 1886 solgte den for 80.000 kr. til Johannes Carl Døcker, som ejede den til 1916. Nuv. ejer: Poul Jensen.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Volstrup og Volstrup mølle tilhørte 1480 Viborg domkirke og var henlagt til domprovsten Jens Harbou i Volstrup, der nævnes 1505, var vel bispens lensmand. Også efter reformationen tilfaldt indtægterne af V. kirken, men 1662 skødede kronen en del gods, bl.a. V. til Christian Urne til Marsvinsholm. Han overlod gden til broderen Axel Urne til Marsvinsholm, der 1663 solgte V. til Bendit Esgesdatter (levede endnu 1686) og hendes arvinger, der beboede gden (1688: 11, mølleskyld 4 tdr. hartk.). 1692 skødede hendes søn Christen Lauridsen V. til Hans Pedersen Bødker i Viborg, men salget blev ikke gennemført, og ved Christen Lauridsens død o. 1700 forblev enken Kirsten Jakobsdatter Bie på gden (g. 2. m. Niels Lauridsen til Rørbæk Hovgd.). Efter hendes død blev V. ved en af fætteren, mag. Thomas Bie m.fl. afholdt auktion solgt for 3509 rdl. (15, 10 og 63 tdr. hartk.) til Jens Hansen Bergh til Boller, der 1716 afhændede den (i alt 115 tdr. hartk.) for 42 rdl. pr. td. til Søren Guldager († 1735), fra hvem den 1731 ved tvangsauktion (11 tdr. hartk., mølleskyld 4, tiende 20, gods 121) kom til Lene Rasmusdatter, enke efter Dines Pedersen, for 5000 rdl. Hun skødede den (11, 4, 34 og 141 tdr. hartk.) 1741 for 6800 rdl. til Jens Schmidt († 1754), som kort før havde solgt den for 10.300 rdl. til Ove Jespersen Haugaard. Ved auktion 1761 kom den for 13.400 rdl. til major Peder Benzon, som 1764 skødede den til oberstløjtn. Chr. H. Grotum († s.å.), hvis bo straks solgte den ved auktion for 13.200 rdl. til Christen Helming († 1782). Den arvedes af Maren Nielsdatter Asferg, som 1783 ægtede Peder Quistgaard, der 1797 skødede V. (i alt 161 tdr. hartk.) for 27.400 rdl. til Jens Kjeldsens enke Mette Lauridsdatter († 1801). Hun overdrog 1800 gden til svigersønnen Christen Dinesen († 1828), hvis enke Sophie Hedevig Kjeldsen beholdt gden til sin død 1840. Derefter tilhørte den sønnen Jens Dinesen († 1869), Christen Steenild († 1892), hans enke Mette Kjeldsen († 1901) og datter Martha Steenild († 1916). 1910 kom V. (13 tdr. hartk.) for 166.000 kr. til A. Krause, 1915 til Chr. Knudsen, 1917 til købmand M. Ribe-Christensen og 1953 til sønnen H. Ribe.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 744–45. Aage Brask. Volstrup. En gl. himmerlandsk Gaard og deres Beboere. 1950.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf de 6 ligger på et bakkedrag sv.f. Rørbæk; af disse er Hørhøj og en anden høj ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 33 høje. Fra Rørbæk stammer to fund fra yngre bronzealder, en stor bronzevase og en ansigtsurne med en armring.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Ø.f. Vadestedet Kvindevad fandtes tidl. en hellig kilde.