Rye sogn

(R.-Sonnerup kom.) omgives af Kirke Hyllinge, Lyndby, Kirke Såby og Kirke Sonnerup so. samt Isefjordens inderste sydvestl. forgreninger, Tempelkrog, Bramsnæs bugt og Bramsnæs vig. I det mest småbakkede landskab ligger der i og omkr. Ryegård Dyrehave et betydeligt mere kuperet terræn, hvori bl.a. Dyrehavebakke når til 61 m. Ved Dejligheden (Dejlighedsbakke 46 m) falder terrænet i bratte kurver af mod Bramsnæs vig, der af halvøen Bramsnæs er skilt fra Bramsnæs bugt. Det smukke, afvekslende terræn her omkr. og langs de skovklædte bredder af Tempelkrog ved Langtved er et af Sjællands mest besøgte turiststeder, især efter bygningen af Munkholmbroen 1952. Mod n. når de gl. kystklinter fra stenalderhavets tid de fleste steder en højde af omkr. 20 m. Gennem so. løber Ejby å, der ved Troldby i so.s nordvestl. del munder ud i Isefjorden gennem en dyb kløft, omgivet af magre, sandede bakker. Flere steder i so. er overfladen meget sandet, hvorved der i s. 1157 mindre omfang er dannet flyvesandsbakker, der ligger udyrkede hen, fx. ved Rye. De bedste jorder findes s. og v.f. Ejby. I so. ligger Dyrehaven, Garveriskov, Strandskov, St. og Ll. Indhegning samt Enghave skov. Gennem so. går en landevej mellem Elverdammen og Biltris, hvorfra en anden vej grener sig af i Langtved til Holbæk via Munkholmbroen.

Areal i alt 1955: 1954 ha. Befolkning 1/10 1955: 934 indb. fordelt på 275 husstande (1801: 654, 1850: 928, 1901: 843, 1930: 981).

I sognet byerne: Rye (*1253, 1266 Rythe; u. 1804) m. kirke, præstegd., skole og sportsplads; Ejby (*1248 Ekbij, 1278 Egby; u. 1807) m. skole og Rye-Sonnerup sognebibl. (opret. 1941, 3600 bd.), forsamlingshus, kom.kontor med alderdomshjem (opf. 1954, 18 pl., arkt. O. Wunsch), sportsplads, bank- og sparekassefilial, fryseboks og telf.central (Ejbybro); Jenslev (*1394 Jensløff, 1456 Ensløff; u. 1805) m. sygehjemmet Solvang; Langtved (1460 Langhtweth; u. 1794) m. L. Færgekro og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Ll. Langtved; Åhuse; Fiskerhuse m. Ejby havn (Ejby bro); Ejby Strand m. sommerhuse, badestrand (Nagelsrende) og plejecentralen Bramsnæsvig. – Gårde: hovedgd. Ryegård, tidl. hovedsæde for stamhuset Rosenkrantz (i alt 152,3 tdr. hartk., 1181 ha, hvoraf 387 skov; ejdsk. 3310, grv. 1375; heraf under hovedgården 44,9 tdr. hartk., 261 ha; ejdsk. 1150, grv. 394).

R. so., der sa.m. Kirke Sonnerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kirke Såby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 374. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den hvide, teglhængte kirke ligger højt på en banke og består af tårn, skib og kor m. apsis samt en større tilbygn. på n.siden. Kernen i den uregelmæssigt formede bygn. er korpartiet og skibets sdr. langside, et romansk anlæg af frådsten, nu dækket af tykt puds. Af opr. enkeltheder spores et vindue i apsis og et andet tæt ved kirkens sdr. indgang. If. en sandsynlig, men ubekræftet meddelelse brændte kirken 1658, hvorefter den delvis ombyggedes. Det nuv. tårn mod v. og den store tilbygn. ud for den gl. n.mur (hvorunder findes en nu utilgængelig gravkrypt) stammer fra denne tid, men har dog mul. blot afløst ældre bygn. på sa. sted. I det indre, hvor apsis har halvkuppelhvælv og koret bjælkeloft, mens den øvr. kirke dækkes af fladt, gipset loft, blev i 1600t. koret ved en mur afskilret som et sakristi, mens n.kapellet 1732 helt inddroges i kirkerummet. Ved en ny ombygn. 1929 fik kirken sin nuv. udformning; skillerummet nedbrødes, koret toges atter i brug, og ndr. sideskib fik en dobbelt, rundbuet arkade ind mod skibet. Det nyere våbenhus ved s.døren har 1886 afløst et ældre fra sengotisk tid. Kalkmaleri i apsis, tronende Kristus, fundet 1868, er nu atter tildækket. Som altertavle tjente tidl. et maleri, Himmelfarten, sign. H. Krock 1725, nu ophængt i n.kapellet. Den nuv. alterdekoration dannes af korstræet til et sengotisk korbuekrucifiks, hvis figur er forsvundet. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 97); en malmfont i senempire fra 1845 findes nu i Landsarkivet for Sjælland. Prædikestol i bruskbarok fra Caspar Lubbeckes værksted 1661. I tårnet 2 klokker: 1) fra 1516 (Uldall. 129) og 2) støbt 1688 af Claus Jørgensen fra Kalundborg. – I kirken, der til 1909 hørte under Ryegd., hvis ejere en overgang blev bisat i n.kapellet og dets krypt, findes et epitafium over Holger Trolle, † 1680.

På kgd. findes begravelser for Ryegårds ejere, bl.a. gravsten over statsminister Niels Rosenkrantz, † 1824, og politikeren (Fritz) Christian Rosenkrantz greve Scheel, † 1912.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 881–90.

Herregården Ryegårds historie kan følges tilbage til 1350, da hr. Folmer Folmersen mageskiftede sine godser i Hammer og Bårse herreder til kongen mod det gods, denne havde i »Grewens rydhæ« i Volborg hrd. Siden kom R. til rigsråden hr. Jakob Olufsen Lunge († senest 1387). På skiftet efter ham 1387 tilfaldt hovedgden i Rye med andre gde i sa. by den da umyndige søn Oluf Jakobsen Lunge, der døde senest 1403, hvorefter Ryegård gik i arv til hans broder hr. Anders Jakobsen Lunge med 2/3 og med 1/3 af gden til hans søster Regitze s. 1158 Jakobsdatter Lunge, g.m. hr. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt († senest 1406). Denne trediedel erhvervede hr. Anders Jakobsen Lunge ved køb, men skødede 1403 alle tre dele til sin broder hr. Folmer Jakobsen Lunge († tidligst 1411), der 1410 nævntes »i Rydhe«. Hans datter Sophie Folmersdatter Lunge arvede R. og bragte den – vist efter 1421 – til ægtefællen Claus Serlin, der 1439 skrev sig »i Rydæ«. Dennes brodersøn Otte Alretsen Serlin († tidligst 1455) omtales 1445 i Rye, men har formodentlig kun bestyret gden for Claus Serlins børn; af disse arvede datteren Sophie Clausdatter Serlin († senest 1487) gden; hendes ægtefælle hr. David Arildsen (Qvitzow) til Ørup († senest 1493) skrev sig i Rye 1452–88. Da ægtefællerne ikke havde børn, tilfaldt gden efter deres død hendes søsters sønnesøn Århusbispen Niels Clausen, (der førte et våben, der lignede slægten Skades, men ikke hørte til denne familie). Formentlig har bispen overladt sin gd. i R. til sin morbroders søn Jens Nielsen (Present), der imidlertid døde ugift, hvorfor Niels Clausen i sit testamente af 1520 testamenterede Ryegård med by og ml. til sin frænke Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø († 1528), enke efter rigshofmesteren hr. Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1516). Efter biskoppens død 1531 tilfaldt R. hendes datter Mette Rosenkrantz († 1533) og hendes ægtefælle, den sen. rigsmarsk Erik Eriksen Banner til Asdal og Kokkedal. Ved hans død tilfaldt R. deres søn Frantz Banner til Kokkedal († 1575), som 1573 afstod gden til kronen, der s.å. videreskødede den til Peder Oxes søster Johanne Oxe. Frantz Banner havde med urette tilholdt sig birkeretten til R. birk, hvorfor også Johanne Oxe 1586 måtte opgive denne ret. Hun døde senest 1589 ugift. Endnu 1602 klagede broderen, rigshofmester Peder Oxes arvinger over, at bygn. bl.a. på R. ikke var takserede og var uskiftede ml. dem. Gden nedarvedes mul. til Johan Barnekow til Birkholm og Nielstrup († 1603), der var en søstersøn af de to Oxer, eller til hans enke Anne Pedersdatter Bille, som 1619 havde korn på R. Deres datter Sophie Barnekow til Nielstrup besad den i hvert fald. Hendes ægtefælle Eiler Gyldenstierne til Bidstrup († o. 1624) solgte den 1622 for 16.630 rdl. sp. til svogeren landsdommer Axel Urne til Bækkeskov († 1626). Dennes enke Birgitte Gyldenstierne († 1675) videresolgte 1640 gden til sen. rigsråd, vice-admiral og statholder i Norge hr. Niels Trolle († 1667), der tilkøbte meget gods og generhvervede birkeretten, og fra hvem gden derefter kom til sønnen, sen. oberst Holger Trolle og efter hans død senest 1686 til hans søn, sen. generaladjudant Chr. Trolle († 1709) og dennes enke Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne til Møllerup († 1734). (1688: 36,25 tdr. hartk. m. 143,8 tdr. land under plov). 1735 solgte deres søn jagtjunker Knud Trolle til Møllerup m.v. († 1760) på egne og to søstres (Ingeborg og Helle Trolles) vegne R. (i alt 389 1/4 tdr. hartk.) på auktion for 28.000 rdl. grov kurant til oversekretær, overhofmester og præsident i højesteret, gehejmeråd Iver Rosenkrantz til Rosenholm († 1745). Hans enke Charlotte Amalie Skeel ejede derefter R. til sin død 1763, da den arvedes af sønnen, overkrigssekretær, sen. statsmin. og gehejmeråd Fr. Chr. Rosenkrantz til Rosenholm m.v. († 1802), g.m. Dorte Reedtz til Barritskov. Da de ikke efterlod sig livsarvinger, indsatte han ved testamente af 7/5 1802 sin slægtning gesandt, sen. gehejmestatsmin. Niels Rosenkrantz til universalarving med pligt til at oprette et stamhus Rosenkrantz af de arvede godser, hvoraf han dog måtte udelukke to. Niels Rosenkrantz oprettede da 1804 (kgl. bev. af 1/6 s.å.) dette stamhus af godserne Ryegård og Trudsholm (se s. 1162) på Sjælland samt Barritskov i Jylland, hvorimod de sjællandske godser Egholm (se s. 1166) og Krabbesholm (se s. 1169) bortsolgtes; han efterlod sig ved sin død 1824 ingen livsarvinger, og hans enke Varvara (Warinka) Alexandrovna fyrstinde Vjazunskaja († 1849 på R.) kunne i øvrigt ikke vedgå arv og gæld efter ham. Stamhuset tilfaldt efter erektionspatentets bestemmelser sen. kaptajn i marinen, kmh. Henrik Jørgen greve Scheel, der beboede R. til sin død 1862, da hans søn, sen. hofjægerm., kmh. og medlem af rigsdagen Fr. (Frits) Chr. Rosenkrantz greve Scheel overtog stamhuset; han lod den gamle bindingsværksbygn. nedrive og en ny trefløjet hovedbygn. opføre (se ndf.). Ved hans død 1912 overgik stamhuset til hans søn, sen. hofjægerm. Henrik Jørgen Scheel, der døde allr. 1917, hvorefter den ældste søn, sen. hofjægerm., kaptajn Fr. Chr. greve Scheel tiltrådte det. 1913 frasolgtes herregden Barritskov, ligesom stamhuset 31/3 1923 i h.t. lensloven af 1919 overgik til fri ejendom. Det bestod ved afløsningen af de to herregde Ryegård og Trudsholm, i alt (1919) ca. 314 tdr. hartk., hvoraf fri jord 196 tdr., indtaget til skov ca. 46 tdr., bøndergods ca. 72 tdr., i bankaktier 14.400 kr., i fideikommiskapitaler 2.703.197 kr. årl., indtægt af bortsolgt gods ca. 733 tdr. byg. Skovarealet udgjorde ca. 812 ha land. I afgift til staten betaltes ved afløsningen 1.063.212 kr., til successorerne hensattes 1.541.539 kr. Fra R. afgaves mod erstatning 1/4 1921 til staten 158,1 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 4 tillægsparceller. 1/4 1926 afgaves yderligere fra R. 29,9 ha, hvoraf opstod 3 husmandsbrug.

På R. findes en udmærket samling af malede adelsportrætter (især Skeel’er, Reedtz’er og s. 1159 Rosenkrantz’er), hvoraf nogle stammer fra Barritskov, ligeledes det Abraham Wuchters tilskrevne portræt af Fr. III, en række 1600t.s gobeliner og mange værdifulde møbler. I haven findes bronzebuster af stamhusbesidderne Henrik Jørgen greve Scheel († 1862) og Fr. Chr. Rosenkrantz greve Scheel († 1912).

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 282–95. DLandbr. I. 1930. 326–29. L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 51–58.

O. 1575 lod Johanne Oxe på Ryegård opføre en hovedbygn. bestående af to parallelle bindingsværksbygninger i to stokv., begge rigt smykkede med snitværk og med knægtbyggede façader og gavle. Denne – utvivlsomt en af Danmarks interessanteste bindingsværksgårde – blev nedrevet 1877 (tegninger dat. d.å. af G. F. Hetsch på Nationalmuseet) og 1880 erstattet af den nuv. hovedbygn., opf. efter tegn. af arkt. F. V. Tvede. Nuv. bygn. står på det gl. voldsted med grave omkring sig. Den er en imposant rød murstensbygn. i to stokv. med tre fløje, prydede med takkede gavle og midt på gårdfaçaden et højt trappetårn, der er afdækket med et stejlt fransk tag. Man kan beklage tabet af Johanne Oxes gård, dog er den nuv. festligt flotte hovedbygn. et udmærket monument over en tid, der ønskede at bebo landslotte af et vist fyrsteligt tilsnit. R. rummer en betydelig portrætsamling. Avlsgården er opf. 1876 af F. V. Tvede, men stærkt ombygget efter flere brande. Enkelte ornamentale detaljer fra Johanne Oxes hovedbygn. findes bevaret på et aftægtshus (Galtebjerghuset) i gårdens nærhed.

1849 tilbragte Christian Winther sensommeren og efterårsmånederne i gden Dejligheden (delvis nedbrændt 1956) ved Bramsnæs vig. To digte til hustruen Julie er blevet til her (»Her paa Deilighedens bløde Græs skal Dine Fødder gaae« og »Du lagde Din Haand jo paa min Kind«). Fortællingen »I Naadsensaaret« (1874) er inspireret fra en begivenhed, der fandt sted på egnen. Derimod er det kun lokal »mytedannelse«, at »Hjortens Flugt« skulle være påbegyndt her.

Munkholmsbroen, indv. 4/6 1952, fører fra Langtved til Munkholm i Holbæk amt (jf. III. 401; ill. 404). Det er en buebro med tre fag i jernbeton, længde 114 m foruden dæmninger, på Holbæksiden 140 m, på Langtvedsiden 35 m. Projekteret af prof. A. Engelund, bygget af Kampsax. Omkostningerne til selve broen 3/4 mill. kr., til tilsluttende vejanlæg 3 mill. kr. (Ingeniøren 26/7 1952).

Ved Åhuse lå Åmøllen, nævnt tidligst 1466 (Aa Møllested).

Umiddelbart v.f. Kirken er der 1940 konstateret Spor af Munkestensmurværk.

Ejbymordet 17/1 1842 bevirkede, at assessor Peter Munthe Bruun ved kgl. resol. af 5/3 s.å. udnævntes til som kommissionsdommer at undersøge sagen. Som et resultat heraf dømtes 1843 41 mænd og kvinder fra Venslev by (Ferslev so., Horns hrd.) for 178 begåede tyverier, deraf 16 personer til forbedringshuset. De to mordere henrettedes 22/3 1843 på Galgebakken ved Roskilde.

Litt.: P. M. Bruun. Et Kriminalforhør. 1892. L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 125–42.

Skove: Ca. 1/4 af arealet er skovklædt. Alle skovene hører under Ryegård. Deres navne er: Strandskov (55 ha), Ll. Indhegning (17 ha), St. Indhegning (24 ha), Enghave skov (48 ha), Dyrehaven (61 ha), Kalvehave (21 ha), Storskov plantage (10 ha), Galtebjerg (7 ha) og Langtved Garveriskov (19 ha), Terrænet er noget kuperet. Jorden er god skovjord med god muldtilstand. Træartsfordelingen på skovdistriktet er: bøg 47%, eg 9%, andet løvtræ 8% og nåletræ 36%. Skovene er beliggende i en naturskøn egn, der er stærkt besøgt om sommeren.

Fredede oldtidsminder: Sognet er meget rigt på oldtidsmindesmærker, både store stengrave og bronzealders høje. Stengravene ligger fortrinsvis i so.s nordl. del, omkr. Ejby, hvor der findes en langdysse, 2 dyssekamre og 3 anselige jættestuer; den ene af disse, der udgravedes 1939, gav en del oldsager, hovedsagelig flintsager og lerkar; i denne højs ø.side står en hellekiste. Under Ryegård findes en dysse og en jættestue. Af høje findes 50, hvoraf de allerfleste på Ryegård, dels på markerne, dels – og navnlig – i skovene. Ualm. store og smukke er de 3 Sakshøje lige v.f. gården. Ved Ejby bautastenen Troldbykærling. – Sløjfet eller ødelagt: En langdysse, 3 ubest. dysser, 53 høje. – Langs kysten findes adsk. køkkenmøddinger, således en, undersøgt af Nationalmuseet, ved Langtved Færgekro og flere på Bramsnæs. Ved Ryegård er fundet en stor sten med solbillede, nu i Nationalmuseet. Ved Løvehuset under Ryegård er fundet et lerkar med en mængde sager fra yngre bronzealder, således 2 hængekar, sværd, celter, halsringe, de fleste ting itubrudte, øjensynlig en metalstøbers forråd. Et lignende s. 1160 fund med brudstykke af sværd, spyd, celter, save m.m. er gjort på Ejby mark. I Ejby mose er fundet nogle bidselkæder fra yngre romersk jernalder.

Genforeningssten rejst 1920 i Ryegård Strandskov.

I Rye so. fødtes 1833 politikeren Fritz Christian Rosenkrantz greve Skeel og forfatteren H. J. Greensteen, 1848 skolemanden E. V. Rolsted, 1887 kirkehistorikeren Jens Nørregaard.

Litt.: Skrå fra 1645 trykt i Vider. I. 1904–06. 110–17. K. Nielsen. Det ældste Skolevæsen i Rye-Sonnerup Pastorat, AarbKbhAmt. 1916. 5–33. L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Historie. 1941. Jul i Roskilde 1925, 1935, 1937, 1938, 1941.