Søndersø sogn

(S. kom.) omgives af Skam hrd. (Skamby so.), Lunde hrd. (Lunde og Allese so.), Odense hrd. (Næsbyhoved Broby so.) samt Vigerslev og Særslev so. Overfladen er de fleste steder jævnt til let bølget med tilløb til småkupering mod s., og jordbunden er næsten overalt leret moræne. Ved skellet til Næsbyhoved Broby so. ligger den smukke Søndersø skov og den dybe tunneldalfure, hvori Margårds Mølleå løber. I so. ligger Dallund sø (20 ha) med Folehave og en meget besøgt park omkr. slottet. Søen har afløb til Lunde å, der gennemstrømmer so.s østl. del og der afvander Møllemade og Serup mose. Gennem so. går en landevej fra Odense til Bogense, mens en anden fører fra Søndersø til Morud.

Areal i alt 1950: 2185 ha. Befolkning 7/11 1950: 1396 indb. fordelt på 380 husstande. (1801: 652, 1850: 885, 1901: 1207, 1930: 1438). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 708 levede af landbrug m.v., 331 af håndværk og industri, 88 af handel og omsætning, 74 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv og 127 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Søndersø (*1180 Sundrus, Svndrøse; u. 1800) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 608 indb. fordelt på 180 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 115 levede af landbrug m.v., 251 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1916) m. sognebogsaml. s. 398 (opret. 1908, 1700 bd.), forskole (opf. 1907), politistat., apotek, kro, højskolehjem, filial af Odense Andelsbank, ml. (Løkkehøj), andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1893 og 1930), andelsfryseri, andelsvaskeri, elektricitetsværk, vandværk, savværk, møbel- og maskinsnedkeri, posthus og telefoncentral; Ørritslev (*1415 Yrieszløff; u. 1786) m. ml.; Vedby (1387 Wytby; u. 1801); Serup (*1495 Seierop; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Holmene; Søndersø Skovhuse (1664 Sønnderszøe Schouff), v. herfor teglværk; Snave; Mosegravene; Sømark. – Gårde: hovedgd. Zastrov, tidl. under Dallund (26,7 tdr. hartk., 146 ha; ejdsk. 355, grv. 243); hovedgd. Dallund (1443 Dallund; 19,9 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 18 skov; ejdsk. 301, grv. 207); Ørritslevgd. (18,1 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 233, grv. 165); Toftekær (12,4 tdr. hartk., 49 ha; ejdsk. 177, grv. 113); Dallund Møllegd.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Skovby so., dog under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 137. lægd, og har sessionssted i Odense.

Kirken (viet Skt. Peder og Poul) består af romansk skib og kor, det sidste udv. i gotisk tid, da der også tilføjedes kapeller i n. og s., tårn i v. og våbenhus i n., sammenbygget m. kapellet. De romanske dele er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel, og af andre opr. enkeltheder er bev. et rundbuevindue m. monolitoverligger på korets n.side. N.portalen er i brug, udefter retkantet, indefter omdannet m. fladbuefals, s.portalen tilmuret. Ældst af tilbygningerne, vist fra o. 1400, synes s.kapellet, der ved en rundbuet åbning står i forb. m. skibet og i ø.muren har haft en lille, nu tilmuret rundbuedør. Vinduerne er falsede, spidsbuede, og krydshvælvet har pærestavprofilerede halvstensribber. Murbehandlingen, der er gentaget i korudvidelsen og n.kapellet, er ejendommelig, svarende til gotiske dele af nabokirken i Vigerslev. De indvundne granitkvadre veksler i bælter m. nu hvidtede munkesten. Det i slutn. af 1400t. udvidede kor har krydshvælv. Mod s. er der et falset fladbuevindue, og gavlen har en ejendommelig blændingsdek. med forskudte etager. Ved sa. tid overdækkedes skibet m. to fag hvælv, og mod n. opførtes et kapel, hvis fladbuede n.vindue udvendig sidder i en hulet spidsbueniche (sml. vinduer i Assens kirke o.a.st.). Gavltoppen er af nordfynsk type med halvstendybe blændinger om et stort kors. Våbenhuset har den ene flankemur fælles m. kapellet. Yngst af tilbygningerne er tårnet, der er bredere end det er langt. Tårnrummet har mod v. et tilmuret spidsbuevindue og mod s. et fladbuevindue i højt spidsbuet spejl. Det otteribbede hvælv har stjerneagtige hjælperibber. Det lave pyramidespir er fra 1753; der var tidl. gavle i n.-s. – I n.kapellet er der 1898 fremdraget gode kalkmalerier fra o. 1500: Bebudelsen, Kristi fødsel, kongernes tilbedelse, Gregors messe m.v. (rest. af Rothe og genrest. 1933 af E. Lind). – Det murede alterbord dækkes af panelværk fra 1949 af H. G. Skovgaard ligesom rammen om alterbilledet, korsfæstelsen, sign. S(tefan) V. P(edersen) 1949. Et ældre, meget stort korsfæstelsesmaleri fra 1700t. hænger i s.kapellet. Altersølv skænket 1710 m. Broder Landorfs våben og initialer. Sengotiske alterstager på tre løver. I koret bænke fra 1955 af H. G. Skovgaard m. gavlrelieffer af Skt. Peder og Poul, Jesu dåb og Gethsemane. Romansk granitfont, midtfynsk figurtype, m. tronende Kristus, Skt. Peder og vistnok Skt. Poul samt dobbeltløve, dyrefig. og palmetornamenter (Mackeprang. D. 126). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og graverede våben for Claus Eriksen Mormand og Anne Falck 1583. Prædikestolen i senrenæssance o. 1635 har ganske karakterfulde statuetter samt våben for Eiler Høeg, gift 1632 m. Else Krabbe. Samtidig himmel. I stoleværket rester af gavle o. 1570–80 m. Viffert- og Bryskevåben. Stoleværket er i øvrigt i renæssance o. 1630–40 m. pilastre og portalfelter. I n.døren sidder en meget smuk dørfløj fra 1483 m. lang minuskelindskr. i smedede bogstaver og våben for Cecilia Bernikesd. Skinkel (Mackeprang i Aarb. 1943. 19). Klokke 1849 af Gamst og Lund. En omstøbt †klokke havde sa. våben som dørfløjen. I koret gravsten: 1) Gert Bryske, † 1552, og Anne Viffert, † 1586, figursten (CAJensen. Gr. 238); 2) Elisabeth Bryske, † 1582, figursten (CAJensen. Gr. 635). På kgd. ejendommelig tosidig gravsten over Mads Nielsen Seerup, † 1814, samt familiegravsted for familien Schøller begyndende m. Gustav Grüner v. Sch., † 1810. Under koret fandtes 1941 en gravhvælving m. mange ødelagte kister.

Dallund skal if. Pont.Atlas. III. 468 allr. i 1300t. have tilhørt slægten Bryske, nemlig 1340 Markvard Bryske og 1387 hans søn hr. Hartvig Bryske. Den første af slægten, som m. sikkerhed kan henføres til D., er imidlertid rigsråd hr. Gert Hartvigsen Bryske († 1441), som ejede gden sa.m. rigsråd hr. Peder Hogenskild († tidligst 1467), der formentlig havde fået sin part ved ægteskab m. hr. Berneke Skinkels († 1418) datter Cecilie († tidligst 1482). Gert Bryskes søn, rigsråd hr. Iven Bryske († o. 1470) ægtede Peder Hogenskilds datter Cecilie († tidligst 1496) og blev derved formentlig eneejer af D., som arvedes af sønnen Ejler Bryske († 1529), der 1495 afkøbte sin søstersøn Claus Daa († senest 1520) al dennes rettighed i D. hovedgd. og mølle. Han fulgtes af sønnerne magister Iven Bryske († o. 1532), kansler, sen. rigskansler Anton Bryske († ugift 1566) og Gert Bryske († 1552) samt datteren Sidsel Bryske († 1573). Gert Bryske fik 1533 skøde på Antons og 1537 på Sidsels part i D., som siden ejedes af enken, Anne Tønnesdatter Viffert († 1586) og derpå af sønnen Ejler Bryske († 1614). Han efterlod D. til dattersønnen Ejler Høeg († 1660), der indviklede sig dybt i gæld og 1657 pantsatte D. til sin hustrus søster Karen Tagesdatter Krabbe († 1662). Ved hans død faldt kreditorerne over D., og børnene fragik arv og gæld. Fra Karen Krabbe kom D. el. en del deraf dog i deres besiddelse. Datteren Sophie Høeg skrives til D. 1663, og sønnen Tage Høeg skødede 1664 D. hovedgd. m. Søndersø skov og nogle bøndergde til kommandant over Korsør, major, sen. oberst Henrik Harloff († 1676). Af ham tilbagekøbte Sophie Høeg 1666 D., som hun ved ægteskab bragte til løjtn., sen. ritm. Adam Andreas Voss, der imidlertid ikke kunne klare sine forpligtelser. 1670 og 1672 fik Harloff indførselsdom i D., og 1672 solgte Voss den (hovedgdstakst ca. 54 1/2 td. hartk.) til assessor Morten Mikkelsen Hardrup til Ørritslevgård († senest 1682), efter hvis død den 1683 blev udlagt til amtsskriver, borgm. i Odense Jens Erichsen (Westengaard) til Hollufgård († 1689), som kreditor. Han købte 1688 af kronen bl.a. Ulkendrup mark samt det øde møllested D. m. ret til at lægge dem under hovedgdstaksten. Samtidig fik han bevilget sædegdsfrihed for D. Hans enke, Maren Bang († 1720) bragte ved nyt ægteskab 1691 1/4 af gden til krigs- og landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup († 1709), som 1705 skødede den til sin broder, konsumtionsforv. i Odense s. 400 Jørgen Pedersen Himmelstrup. De øvr. 3/4 var tilfaldet Jens Erichsens børn, af hvilke Erik Westengaard sen. blev eneejer. 1705 solgte han dem ved auktion (skøde 1706) til sin svoger, regimentskvarterm., sen. højesteretsassessor Bertel Hauch († 1741), der allr. 1708 skødede dem til Otto Pedersen Himmelstrup, som s.å. tilbagekøbte den sidste fjerdedel af broderen. Han efterlod sit bo fallit, og 1710 blev D. udlagt til en af kreditorerne, staldmester Georg Fr. Haxthausen († 1719), der forøgede bøndergodset m. ca. 500 tdr. hartk. Hans enke, Charlotte Amalie Raben skødede 1722 m. kgl. bevilling D. (hovedgdstakst ca. 54, tiender ca. 116 og bøndergods ca. 654 tdr. hartk.) til oberst Günther Didrik v. Finecke († 1729), der yderligere forøgede godset og forbedrede bygn. Hans enke, Clara Levetzau († 1773) skødede 1767 D. til sønnen, kammerjunker Theodosius Ernst Fr. v. Finecke († ugift 1801), som efter testamente af 4/12 1792 fik D. (hovedgdstakst ca. 54, tiender 203, bøndergods ca. 859, mølle- og skovskyld ca. 15 tdr. hartk.) opret. til et stamhus for sin slægtning, sv. major, sen. generalløjtn. Carl Philip friherre v. Blixen († 1829), hvis moder var en Finecke. Han fik 1794 sv. tilladelse til at føre navnet Blixen Finecke og blev, efter 1801 at være tiltrådt besiddelsen af stamhuset, 1802 optaget i den da. friherrestand. Han fulgtes af sønnen Conrad Fr. Chr. baron Blixen Finecke († 1829), som imidlertid døde allr. 1/2 år efter faderen og fulgtes af sønnen, den som politiker kendte Carl Fr. Axel Bror baron Blixen Finecke († 1873). Han frasolgte if. kgl. bevilling af 12/5 1852 største delen af bøndergodset til fæsterne på gunstige vilkår. Tidl. fæstere rejste ham derfor 1867 på grænsen ml. D. hovmark og Skamby so. en mindestøtte m. portrætmedaljon og indskrift (se s. 352). P.gr.af et brud m. Fr. VII 1856 ønskede han at afhænde D. og i stedet erhverve godser i Sverige, hvor han i forvejen ejede Näsbyholm m.m. Han fik 1857 bevilling til at substituere stamhuset, men ændrede beslutning og benyttede sig ikke af tilladelsen. Han fulgtes af sønnen, hofjægerm. Fr. Theodor Hans Anna Chr. Wolfgang baron Blixen Finecke († 1919), som 1915 fik bevilling til stamhusets ophævelse, hvorefter hovedgden D. samt gdene Zastrov (se ndf.) og Ulkendrup (se s. 331) solgtes til Sjællands og Fyens Stifters Udstykningsforening, som efter frasalg til udstykning s.å. solgte D. hovedbygn. og avlsgd. til brødrene Jørgen, Jens og Hans Hansen, af hvilke førstn. 1918 blev enejer. Han solgte 1920 hovedbygn. m. parken til den tidl. ejers enke, Clara Alvilda Benedikte baronesse Blixen Finecke, f. komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs († 1925). Efter hendes død købtes den af arkæologen, apoteker i Odense Poul Helweg Mikkelsen, der skænkede den til Centralforeningen af Sygekasser i Odense amt som hvilehjem (indviet 1927). Avlsgden overdrog Jørgen Hansen til sønnen P. Lund Hansen, der 1923 solgte den til Vilh. Hansen, som 1924 solgte den til den nuv. ejer Hans M. Andersen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 586–92. Karl Hansen. Danske Ridderborge. 1876. 3–99. N. M. Elling. Fra det gl. D., AarbOdense. IX. 1921. 585–95. Sa. Baron Blixen-Finecke, sst. XVI. 1928. 405–14. J. Rasmussen. Fra det gl. D., sst. X. 1922. 69–73. C. Arctander. Det forsvundne Stamhus D., Gads da. Mag. 1914–15. 589–94. DLandbr. III. 1930. 688–90.

Til borggården, der ligger ved en sø og opr. har været omgivet af vandgrave, er adgangen fra v., hvor ladegården tidl. lå, indtil den brændte 1874. Den består af en ø.-v. gående, smal n.fløj, opf. i 1500t. af Gert Bryske, og i vinkel m. denne en n.-s. gående ø.fløj, der opr. var opf. samtidig m. n.fløjen, men delvis blev fornyet 1722–39 af oberst Finecke. Spærremuren, som støder til n.fløjens vestre del, er ligeledes bygget af Gert Bryske. Efter 1830 byggede C. F. A. baron Blixen Finecke to på ø.fløjens ø.side tilstødende fløje. Et ottekantet tårn m. pyramideformet tegltag opførtes 1634 på n.fløjs sdr. side af Eiler Høeg. Han lod tillige foretage forsk. til- og ombygn. både på hovedbygn. og på avlsgården; de er dog sen. fjernede. N.- og ø.fløjen, hvis hvidkalkede mure hviler på kampestenssokkel, har to stokv., tagene er dækket af blå tegl, og gavlene er kamtakkede. Façaden mod n. har flere tilmuringer, der står som nicher; vinduesplaceringen virker overalt tilfældig. Spærremuren mod v., hvis v.façade flugter m. n.fløjens v.gavl, har forneden nicher forsynet m. skydehuller og foroven en smal vægtergang, hvorfra der har været adgang til n.fløjens øverste stokv.; mod s. ender spærremuren i et klokketårn, m. udseende fra sidste årh.s sidste halvdel. Over indgangsportalen i tårnet på n.fløjen er anbragt Høegs og Krabbes våbener, nedenunder Blixens og Ankerkrones våbener samt årst. 1849. Østre sidefløj har ligeledes indgangsportal; her er Fineckes og Levetzaus våbener anbragt tillige m. årst. 1725. Ø.fløjens sydl. sidefløj har som de ældre bygn. to stokv., er hvidkalket, dækket af blå tegl og har kamtakkede gavle både på n.-, ø.- og s.siden. Den ældre bygn. (ø.fløjen) danner m. denne tilbyggede sidefløj en sammenhængende façade mod s. Den nordl. sidefløj flugter og forlænger den gamle n.fløjs façade mod ø., men har større husdybde end denne, m. kun eet stokv., og er som de øvr. dele af anlægget s. 401 hvidkalket, m. blå tegl på taget samt kamtakket gavl. Hele anlægget, der er stærkt rest., har beholdt sin sengotiske karakter og virker ensartet, skønt den er opf. i forsk. men tæt på hinanden liggende byggeperioder. Gårdspladsen, ml. de ældste fløje og spærremuren, ender mod s. i en balustrade, fra hvilken stentrapper fra begge sider fører ned til haven.

Zastrov er en af Carl F. A. B. baron Blixen Finecke under stamhuset Dallund opret. avlsgd., som 1915 ved stamhusets ophævelse købtes af Udstykningsforeningen, der efter frasalg af ca. 79 ha s.å. solgte den til propr. L. P. Plougheld, som 1916 solgte den til propr. H. J. Andersen. Efter flere ejerskifter købtes Z. 1924 af den nuv. ejer Rasmus Rasmussen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 690–92.

I Søndersø har mul. i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1474 nævnes væbn. Hans Mogensen i S. og 1493 sønnen(?) væbn. Peder Hansen i S.

I Udkanten af Serup By, grænsende til Lavningen langs Aaen, laa et lille middelald. Voldsted bestaaende af en høj og stejl rund Banke, omgivet ved Foden af en lavere Vold. Anlægget, der kaldes Serupvold, henlaa i Mands Minde til fælles Gærdselshugst, men sløjfedes for et halvt Hundrede Aar siden.

Skove: Den største skov er Søndersø skov (76 ha, hvoraf bøg 47, andet løvtræ 3 og nåletræ 21). Det er en selvstændig ejendom. Dallund skov (el. Folehave) er 17 ha, heraf bevokset m. bøg 8, m. eg og andet løvtræ 5 og m. nåletræ 1 ha. Den hører under gården Dallund. S.f. Dallund sø en skov på 13 ha (bøg 1 ha, andet løvtræ 12 ha), der tilhører Dallund Hvilehjem (ejer: Centralforeningen af Sygekasser i Odense Amt).

En forsv. landsby Tårup har ligget ved Ørritslev (1682 Thaarup Marchen).

Fredede oldtidsminder: I Folehave en høj m. en hellekiste. Lige v.f. Søndersø den ret anselige høj Kirkehøj og ved skellet mod Vigerslev den store Kellebyhøj. – Sløjfet: På Dallund s. 402 mark har der n.f. gården været 6 stengrave; dernæst 6 høje, hvoribl. Stirlundshøj ø.f. Søndersø og en høj sv.f. byen, hvori der er fundet underdelen af en egekiste. – Fra en mose s.f. S. stammer et sværd m. guldbelagt fæste fra yngre bronzealder. Flere steder er påvist urnegravpladser fra jernalderen, således på begge sider af S. og på Dallund mark. Flere jernalders guldfund kendes fra so., således en brakteat fra Vedby.

I Søndersø har været et nu solgt hospital, opret. 1641 af Ingeborg Jørgensdatter Friis til Margård for 4 fattige af Margård gods i Søndersø og Vigerslev sogne; i stedet derfor er opret. et legat.

Søndersø var 1849–1903 valgsted for Odense amts 6., sen. 7. folketingskreds.

Ved Dallund, ved foden af Sandvadshøjen, var der tidl. en kendt sundhedskilde (Aarb-Odense. IV. 1916. 456. Schmidt. DH. 128).

På Dallund fødtes 1585 slægtsbogsforf. Lisbet Bryske, 1704 advokaten Andreas Lowson, 1822 C. F. A. baron Blixen Finecke.

Litt.: Byskraa fra 1718 for Søndersø, Vider. III. 1913–20. 460–73, jf. A. F. Blomberg. Sønderse Bylov, FynskeAarb. 1946. 557–72. N. M. Elling. Søndersø Skole, AarbOdense. II. 1914. 208–19. Sa. Søndersø Kirke, sst. XII. 1924. 432–43. Sa. Præsterne i Søndersø, sst. 444–60. Sa. Degneliv i gl. Dage, sst. XIX. 1931. 116–27. FynskHj. III. 1930. 55–58.