Stenild sogn

(Rørbæk-Grynderup-S. kom.) omgives af Rørbæk so., Hindsted hrd. (dele af Rørbæk, Hørby og Øls so.), Randers a. (Hvornum og Snæbum so. i Onsild hrd.), Viborg a. (Hvilsom og Simested so. i Rinds hrd.) samt Durup og Grynderup so. Grænsen til Hindsted hrd. og til Randers a. dannes på fl. st. af Simested å, mens Torsdal bæk skiller so. fra Viborg a. Det bakkede terræn, hvorfra slugter skærer sig ned til Simested ås dal, når ved Stenild 53 m og i Disterhøje mod ø. 54 m. Jorderne er mange steder ret sandede, med en s. 1197 del plantage (Hannerup og Stenild plantager), mens der af de tidl. hedestrækninger kun er mindre partier tilbage. Den smukke Hannerup plantage m. den lille skovsø Hjedssø er et lokalt udflugtssted. Gennem so. går landevejen Hobro-Hvalpsund og Hobro-Løgstør.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
(Foto). Døbefonten i Stenild kirke.

Døbefonten i Stenild kirke.

Areal i alt 1955: 2136 ha. Befolkning 1/10 1955: 626 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 246, 1850: 249, 1901: 409, 1930: 527).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Stenild (1436 Stenwedel; u. 1787 og 1791) m. kirke, skole (opf. 1906; forbundsskole for Rørbæk-Grynderup-Stenild kom. og Kongens Tisted-Binderup-Durup kom. ventes færdigbygget 1962, hvorefter skolen fortsætter som forskole), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1930), sportspl. og telf.central; Boldrup (*1439 Boldrup; u. 1796); Røjdrup (1486 Rygdrvp). – Saml. af gde og hse: Boldrup Hse; Hannerup Hse m. andelsmejeri, savværk, maskinstat. og brevsamlingssted. – Gårde: Hannerupgd. (*1555 Handrup), udstykket, med ørreddamme.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Rørbæk og Grynderup sogne udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørbæk so. So. udgør 5. udskrivningskr., 336. lægd og har sessionssted i Hobro.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 1198

Den teglhængte kirke består af romansk kor og skib samt gotisk v.tårn. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på en smukt profileret sokkel. Korets opr. ø.- og n.vindue er bev., og i skibets n.mur er i ny tid genåbnet to større vinduer af romansk type. Kirkens øvr. vinduer er nyromanske. Korbuen er opr., m. profilerede kragbånd. Tårnet, der har sa. bredde som skibet, er til skibets tagfodshøjde opf. af granitkvadre, derover af rå kamp; i nyere tid er det imidlertid skalmuret med tegl, og det fremtræder nu med trappegavle i n. og s. Tårnrummet har stået i forb. m. skibet ved en bred, spidsbuet arkade, men denne er i nyere tid tilmuret og rummet indr. til våbenhus. Om det er ved denne lejlighed, at skibets romanske portaler blev flyttet ud i tårnet, er ikke klarlagt. Begge døre, af hvilke den sen. omdannede n.dør er tilmuret, er høje, brede og rundbuede. Opr. må formentlig i hvert fald den ene af dørene have været prydet m. frisøjler, thi på kgd. står et fragment af en lille granitsøjle m. terningbase. Hele kirken har moderne bjælkeloft. – Under korbuen, der nu står i blank mur, afdækkedes 1883 rester af romansk kalkmaleri fra o. 1250 m. apostelfigurer (Nørlund-Lind. K. 278). – Granitalterbord, dækket af enkelt renæssancepanel. Altertavle fra beg. af 1600t. m. vinger; i storfeltet en moderne kopi (Anna C. Thrane) af Eckersbergs Gethsemane-maleri i Vor Frue kirke, Svendborg; i topstykket opstandelsesbillede fra 1703, hvilket årst. findes på fodstykket sa.m. våben og initialer for Vincens Lerche til Lerkenfeld og fru Cathrine Hedwig Wibe. To sæt alterstager, de største fra o. 1750. Alterskranke af smedejern 1920. På korets n.væg er ophængt fragment af antependium af fløjl m. årst. 1669. Ypperlig granitdøbefont m. løver og mandehoveder i højt relief, en af Danmarks største romanske fonte (Mackeprang. D. 219. 226f.). Dåbsfad fra 1500t. af Nürnberger-arbejde med bebudelsesrelief og sen. indgraverede bomærkeskjolde, initialer samt årst. 1636. Prædikestol i renæssance m. frisøjler og arkader, if. udskåret indskr. skænket af H. Esbern Iørensøn og Oluf Laurensøn 1619. Nyt stoleværk. Orgel på v.pulpitur. Klokke fra 1959. Den ældre klokke, støbt i Århus 1651, er ophængt i tårnrummets blændede n.dør. På kgd. v.f. kirken stor gravsten af romansk type m. kors.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Mogens Thomesen Seefeld solgte 1447 Boldrup og B. fang til bispen i Viborg. I en af kronens gde i B. boede 1558 Vogn Andersen Griis.

Hannerup erhvervede Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund ved mageskifte med kronen 1578. 1778 var H. en bondegd. (8 tdr. hartk.) under Volstrup, men overladt til major Peder Benzon frit på livstid.

Hans Skovgaards enke Anne Parsberg til Gundestrup afstod ved mageskifte 1585 m. kronen gden Røjdrup og halvdelen af R. mølle. Godset forlenedes 1593 til Erik Lykke.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Skove: Der forekommer en del spredte plantager, således Stenild plantage, 32 ha (eg 2, nåletræ 23, ubevokset 7 ha), anl. 1884, endv. Hannerup skov, 53 ha (løvtræ 3 og nåletræ 44 ha), anl. som plantage 1884. Der skelnes ml. Østerskov og Brøndum skov. Ejendommen tilhører propr. Chr. Meulengracht, Hannerupgård.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En stor hellekiste ved Røjdrup, en langhøj og 35 høje; større høje er Tohøje ved Røjdrup, Hanhøj ved Hannerupgård, Hørbyhøj og en større høj v.f. Stenild. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje. Ved Stenild er fundet en flintsegl med træskaft.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Stenild er 1871 født gymnastikpædagogen Niels Illeris.