Ejby sogn

(E.-Nr. Dalby kom.) omgives af Højelse so., Præstø a. (Lellinge og Bjæverskov so. i Bjæverskov hrd.), Nr. Dalby, Borup, Dåstrup og Ørsted so. samt Tune hrd. (K. Skensved so.). Den nordøstl. del af so. er en jævn moræneflade, mens resten er mere el. mindre bakket, højstliggende og mest kuperet omkr. Ejby Hestehave og Ll. Ladager, hvor højeste punkt er 59 m, mens en trig. stat. når 55 m. Gennem den sydl. del strækker sig flere åsrygge, dels den egl. Køge ås, der i Vittenbjerg når 41 m, og dels en mindre fremtrædende ås v.f. Ejby (Åsen). Ml. disse to åse ligger den udtørrede Ejby sø, et delvis kratbevokset mosedrag med tørvegrave. Mod v. Valore mose og midt i so. Ejby skov. Gennem so. går landevejen ml. Solrød og Yderholm kro ved landevejen Køge-Ringsted.

Areal i alt 1955: 2090 ha. Befolkning 1/10 1955: 1066 indb. fordelt på 300 husstande (1801: 531, 1850: 862, 1901: 990, 1930: 1152).

I sognet byerne: Ejby (*1198 Egby, *1299 Munke Eghby; u. 1791 og 1799) m. kirke, præstegd., forskole og centralskole for Ejby og Nr. Dalby (opf. 1956) m. bibl. (opret. 1937, 2200 bd.), kommunekontor, forsamlingshus, andelsmejeri m. smørpakkeri (opf. 1888, udv. 1955); Valore (* 1404 Waloore; u. 1797) m. mindesten for befrielsen 1945; St. Ladager (1257 Lathacara, 1356 Lathagræmaglæ; u. 1786 og o. 1807) m. forskole (1957) og savskæreri. – Saml. af gde og hse: Rubjerg; Nordmarken; Ladager Hestehave; Valore Hestehave; L. Ladager (1506 Ladagher lillæ; u. 1785 og 1797); Ejby Hestehave; Holmehave; Vittenbjerg m. grusgrave; Spanager m. børnehjem. – Gårde: hovedgd. Spanager (*1306 molendino Spongagre, *1335 Spongagæræ), tidl. under stamhuset Giesegård, er nu udstykket; hovedbygn. er børnehjem for Kbh.s kom.; Stenkelstrup (*1135 Stænkilstorp), indtil 1905 under Giesegård (18,6 tdr. hartk., 119 ha; ejdsk. 370, grv. 225); Gestegård (12,7 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 280, grv. 156); Lundegård; Tornebjerggård.

E. so., der sa.m. Nr. Dalby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Køge og hører under Køge retskr., Køge politikr., Køge lægekr. (Køge), Roskilde amtstuedistr. med amtstue i Roskilde, 7. skattekr. (Køge), 3. skyldkr. (Roskilde amtrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 415. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af romansk skib, gotisk langhuskor og sengotiske tilføjelser: tårn i v., våbenhus i s. og sakristi i n. Det romanske skib er overvejende opf. af den uhyre sjældent benyttede grønsandsten. I hver langmur er bev. ét tilmuret romansk rundbuevindue med kilestik. Den udvidede s.dør er i brug og n.døren ses tilmuret. Begge døre har haft tympanon, den fra s.døren har i kraftigt relief en tronende, velsignende Kristus på regnbue flankeret af snosøjler og stiliserede palmetræer, samt en majuskelindskrift. N.dørens viser en lindorm med fem haler, der ender i slangehoveder. Begge relieffer, der nu er indmuret i tårnrummet, viser tydelig skånsk påvirkning el. oprindelse. I slutn. af 1300t. er der i skibet indbygget to fag krydshvælv med konsolhoveder, og kort efter fortrængtes det romanske kor af et tofags langhuskor af munkesten i bæltemuring med genanvendt grønsandsten. Et bredt spidsbuet ø.vindue er tilmuret, og et n.vindue, der ses fra sakristiets loft, har prismeformet lysningsprofil ligesom i Skensved. Taggavlen er ommuret i beg. af 1500t. med rig etagedelt blændingsdekoration af Præstø-type. Det i planen meget aflange tårn af munkesten har krydshvælv samt tilmuret rundbuevindue og trappehus i n. Et tilmuret fladbuevindue i v. sidder i en udvendig spidsbuet blænding. Dets gavle er helt fornyet 1863–64. Sakristiet på langhuskorets n.side dækkes af et krydshvælv og har taggavle med højblændinger ligesom våbenhuset i s., der også er af munkesten. Dets dør har været flankeret af slanke spidsbueblændinger. Kirken præges i øvrigt i nogen grad af en hovedistandsættelse 1863–64. – Indvendig i skibets romanske n.vindue er der rester af en kalkmalet bladdekoration. – Middelald. alterbord med helgengrav, dækket af renæssancepanel med store dobbeltarkader. Altertavlen i renæssance med malet årstal 1596 og skriftfelter under stor baldakin. Kalk og disk er kopier af det tidligere sæt, et pragtstykke fra o. 1471, fjernet som krigsbytte fra domkirken i Åbo, Finland, 1509 og 1925 tilbagegivet til denne kirke. Oblatæske 1713 og sygekalk fra 1583. Gotiske stager. Gotlandsk kalkstensfont med indristede figurer – apostle på den halvkugleformede kumme og fire helgener på den cylindriske fod (Mackeprang. D. 397). Meget stort dåbsfad 1637 af tin og et lille af sa. materiale fra 1801. Prædikestolen fra 1625 i bruskbarok med karakterfulde hjørnehermer og evangelister er af Hans Holst. I kirken hænger et nadvermaleri fra 1700t. Klokker: 1) 1653, Claus van Dam; 2) I. C. og H. Gamst 1833. Epitaf fra o. 1804 over forpagter Chr. Simonsen og hustru, sen. gift med N.R. Kampman. Gravsten 1) o. 1625–50 m. sekundær indskr. over sgpr. Oluf Nielsen Sletting, † 1745; 2) brudstykke af sten fra 1600t.; 3) Sivert Pedersen Poisk, † 1718; 4) sgpr. Hans Sidelmann, † 1786. Kgd. har i v. og n. middelald. munkestensmure. s. 1208 Endnu midt i 1800t. var der i s. en stor †dobbeltportal og v.f. denne en sengotisk † kirkelade med gavl svarende til langhuskorets.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1206–24.

I sognet fandtes i middelalderen herregden Farebæksholm (*1381 Farbeck, 1382 Farbeksholm), hvortil ridderen Conrad Evertsen Moltke d. Y. († senest 1390) skrev sig 1382–86. 1384 nævnes også hans broder hr. Johan Evertsen Moltke til F.; fru Kirstine Grubbe pantsatte 1404 til sidstn. gods i F. I slutn. af 1460erne var F. et len, pantsat hr. Claus Rønnow til Hvidkilde († 1486) af rigsråden hr. Laurens Axelsen Thott til Næsbyholm m. v. († 1482).

Farebæksholm Voldsted ved Valore er for Størstedelen overpløjet. Det har bestaaet af en egentlig Borgbanke og en større Ladegaardsbanke, begge omgivet af Lavninger og Grave. Paa Borgbanken, der er tæt tilgroet med Krat, ses Munkestensmurværk. Ved en Prøvegravning 1950 fandtes Pæleværk i Voldgraven. Tidl. er der paa Voldstedet fundet Mønter fra o. 1300.

I middelalderen var Spanager en landsby, hvori der lå en adelig sædegd. 1384 omtales fru Edele Andersdatter af S. 1414 afstod Sorø kloster S. – hvorved mul. menes landsbyen uden sædegd. – til Roskilde domkirke; thi 1417–21 skrev væbner Erik Jepsen (Due) († senest 1424) sig til S., der arvedes af væbneren Oluf Grubbe, som 1424–40 skrev sig dertil. Dennes datter fru Kirsten Grubbe, der var g.m. Jep Jensen Sparre, skal have skænket S. til Roskilde domkapitel, som formentlig har nedbrudt gden, der derefter ikke omtales. Under svenskekrigene synes gdene i landsbyen S. at være blevet lagt øde; de hørte under Lellinge og kom 1661 med dette gods fra Corfitz Ulfeldt til kronen. N.å. skødedes det til hofkøkkenskriver Hans Olufsen († 1670). Hans enke Inger Hansdatter († 1688) afhændede 1679 (skøde 1681) godset til den nyadlede kammersekretær, sen. højesteretsjustitiarius Caspar Schøller, som 1680 fik kgl. bev. at lade Spanagergård, der var opret. af 5 bøndergde, oprette til en hovedgd., hvis takst – inkl. S. ml. – ansloges til 82 3/8 tdr. hartk. (1688 dog kun 72,2 tdr. hartk. med 283,9 tdr. land under plov). Efter Schøllers død 1719 solgte enken Johanne Thune († 1736) n.å. S. for 26.600 rdl. til overkrigssekretær, sen. amtmand Chr. Carl Gabel († 1748), der tillige ejede Ottestrup og Giesegård; han måtte 1736 (jf. III, 777) skøde de nævnte 3 gde til Anna Sophie grevinde Schack, enke efter Hans greve Schack til Schackenborg. If. hendes testamente af 20/9 1760 skulle hendes godser – samlede i et stamhus – tilfalde Fr Chr. Schack, en sønnesøn af hendes ægtefælle i dennes 1. ægteskab. Stamhuset Giesegård med de grevelige Schackske fideikommisgodser Gram og Nybøl oprettedes derefter 1776 (kgl. konfirmation 18/6 1777). Ved Fr. Chr. S.s død 1790 overtog sønnen Knud Bille greve Schack stamhuset; han døde ugift 1821, hvorefter dette tilfaldt hans søstersøn Henrik Adolph Brockenhuus (1822 optaget i grevestanden som greve Brockenhuus-Schack), der døde 1847, hvorefter besiddelsen tiltrådtes af hans søn Knud Bille greve Brockenhuus-Schack, i hvis tid hovedbygn. efter brand 1870 n.å. opførtes (arkt. F. V. Tvede). Efter hans død 1892 beholdt enken Sophie grevinde Brockenhuus-Schack, f. v. Lowzow S. som sommerbolig til sin død 1917. Stamhuset tiltrådtes 1892 af sønnen Adolph Ludv. greve Brockenhuus-Schack, under hvem stamhuset 1922 if. lensloven af 1919 overgik til fri ejendom. Det bestod da desuden af godserne Giesegård (III, 776–78), Juellund (IV, 130), og Ottestrup (III, 791), i alt o. 529 tdr. hartk. af alle slags, heraf fri jord o. 398 tdr., indtaget til skov o. 86 tdr., bøndergods o. 45 tdr., i bankaktier 17.200 kr., i fideikommiskapitaler 4.716.143 kr. (hvoraf dog o. 322.401 kr. var den til fideikommisgodserne Gram og Nybøl hørende fideikommiskapital) og desuden o. 184 tdr. byg m.m. i årl. arvefæsteafgift. Ved afløsningen blev S.s jorder 1923 udstykket til husmandsbrug, og hovedbygn. (m. en hovedparcel på 33,1 ha) solgt til Kbh.s kom., der her lod indrette hjem for børn, der var tilbage i udvikling. – 1938 opførtes en tilbygn. (gymnastiksal) til hovedbygn.; 1942 ombyggedes hestestalden til en 4-klasset skole (arkt. Poul Holsøe).

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 325–29. DLandbr. I. 437 f. Stamhuset Giesegaard og de grevelig Schack’ske Fideikommisgodser Gram og Nybøl. Tr. s. m. 1905.

Ill. af statshusmandskoloni ved Spanager I. 119.

Stenkelstrup (med 18 1/2 tdr. hartk.) var opr. en forpagtergd. under godset Svenstrup. 1905 købte den dav. forpagter A. Broust ejendommen (uden besætn.) for 70.000 kr. 1920 købtes gden af propr. Niels Flemming Cold, der endnu (1959) ejer den.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 436.

1523 satte Fr. I Holmegård (1467 Holmmehoss, Holmme Mølle, 1523 Holme Gaard) med Valore i pant til Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø († 1545) for lån ydet til dækning af krigsudgifterne ved Kbh.s belejring. 1533 bevilgedes lenet ham for livstid. Efter hans død 1545 lagdes godset n.å. under Kbh.s len.

Skove: Ud over Ejby skov (88 ha) under Vallø stift (jf. IV, 141 ff.) findes i so. en lille del (ca. 2 ha) af Dalby skov, der er på i alt 55 ha, under Svenstrup (jf. Borup so.), og mindre skovpartier ved Spanager samt nogle delvis bevoksede mosepartier.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., og af sløjfede kendes kun en langdysse ved Valore. – I Ejby er fundet en guldbrakteat og et guldhængesmykke.

Litt.: østsjællandske Aarbøger. 1908. 40–52; 1910. 23–26. Aug. F. Schmidt i Østsjællands Folkeblad 19/4 1955. Niels Pedersen. En sjællandsk bondes erindringer. 1951.