Fræer sogn

(F. kom.) omgives af Blenstrup, St. Brøndum og Torup so., Hindsted hrd. (St. Arden so.) samt Skørping og Gerding so. Det højtliggende og mod v. ujævnt bakkede terræn skyldes afsmeltningen af en isrand, der stod gennem so. fra n. til s. Højeste punkt (85 m) ligger i det smukke Fræer Purker. Jorderne i denne del af so. er stærkt sandede med moselavninger, småsøer og skrænter, og det meste er dækket af skov, delvis nyplantet (Fræer Purker, Knebel bakker og Jægersborg skov). Den østl. del har mere jævne jorder, og herigennem løber Tustrup bæk mod nø. Gennem so. går en landevej fra Skørping til Sejlstrup.

Areal i alt 1955: 2466 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 444 indb. fordelt på 121 husstande (1801: 329, 1850: 396, 1901: 504, 1930: 523). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 346 levede af landbrug m.v., 24 af industri og håndv., 16 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fræer (1390 Frægyr, 1406 Frægher; u. 1791) m. kirke, forsamlingshus (i gl. skolebygn.), bibl. (opret. 1916; 1300 bd.), kom.kontor, maskinsnedkeri og telf.central; Sejlstrup (1406 Sæghelstorp, Sægelstorp; u. 1788). – Gårde: hovedgd. Tustrup (1462 Twestrup) (22,4 tdr. hartk., 263 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 645, grv. 353) m. vandml.; Nakkehøjgd.; Bakkegd.; Jægersborg (skovfogedbol.).

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Skørping so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 394. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod n.; den blev 1927 restaureret af arkt. E. Packness. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og skibet har på s.siden tillige skråkantgesims. N.døren er bev. i brug med kragbånd (Mackeprang. JG. 5²). Mod n. er i skibet bevaret to, i koret ét rundbuevindue – alle tilmuret. Indvendig står den runde korbue med profilerede kragsten. Indvendig i korets s.væg er indsat en stolpesten. I kor og skib er i sengotisk tid indbygget otteribbede krydshvælv. Tårnet er opf. af genanvendte kvadre og munkesten med krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Overdelen er en del ombygget, og pyramidetaget er fra 1783. Korgavlen er ombygget 1883. – Det kvadermurede alterbord er skjult af en bræddekasse, og altertavlen er et maleri 1949, Martha og Maria af Rud. Petersen. Det tidligere alterbillede, Kristus, af A. Hou, er ophængt i kirken. Kalken har fod fra renæssancetid og nyere bæger. Gotiske malmstager hvilende på små løver, som i Skørping kirke. Romansk granitfont, glat kumme på pyramidestub-fod. Prædikestol 1593 med Niels Mouridsen Benderups og hustruen Maren Høegs forældrevåben, istandsat 1959 af J. Th. Madsen. Meget tidlig klokke, snarest fra midt i 1100t. (Uldall. 7); tårnur fra 1683. – I våbenhuset svært beskadiget renæssance-figursten over Niels Christensen, † 1617, samt fragmenter af en gravsten i Louis XVI. I kirken kistebeslag over Anders Madsøn, † 1691.

På kgd. er begr. landmanden J. Chr. Hjorth, † 1869.

Tustrup ejedes i 1400t. af Jep Jensen (Benderup); 1556 fik tolder i Ålborg Peder Beck brev på T. med vandml., men den kom siden til kronen, der 1566 pantsatte den til Palle Griis og 1571 til Corfits Viffert, men 1575 mageskiftede den til Niels Mouridsen (Benderup), der døde 1605 som slægtens sidste mand, hvorefter T. kom til hans døtre Johanne og Abel (Benderup), som ejede den til 1627. Derefter kom den til deres søster Else (Benderup), enke efter Chrf. Seefeld til Refsnæs, og efter hendes død til sønnerne Viffert, Enevold og rigsråd Jørgen Seefeld. Viffert Seefeld udkøbte 1641 sin bror Jørgen, men døde barnløs 1662, hvorefter kommissærerne i Jørgen Seefelds bo 1663 udlagde gden (8 tdr. hartk.) med en del gods til sognepræsten ved Roskilde domkirke og borgmesteren i Ringsted på forsk. kirkers og skolers vegne. Disse solgte den kort tid efter til assessor, kammerråd Peder Bülche, som 1664 skødede den til ridefoged på Næs Mads Jensen Binderup, i hvis tid det meste af gden brændte (1678). Den arvedes af hans søn Jens Madsen († 1730), hvis enke Else Andersdatter 1743 solgte den (13, med tiender 15 og gods i alt 67 tdr. hartk.) til forp. på Nørlund Mads Vognsen Hvas († 1770), der 1754 solgte T. til Nicolai Boye af Dronninglund, som atter 1758 solgte den til Jesper Østergaard i Ålborg, af hvem den (13, møllesk. 9, tiender 19 og gods 37 tdr. hartk.) 1775 blev købt for 19.000 rdl. og 100 dukater af baron Heinrich Carl Schimmelmann, der indlemmede T. i grevskabet Lindenborg; 1795 blev den arveforpagtergd. Den første arveforpagter var Mads Olesen († 1796), som testamenterede den til Markus Achton fra Oksholm († 1805), hvis enke Erika Jørgensen havde den til sin død 1811. På auktion efter hende 1812 købtes T. for 36.010 rdl. af kbmd. Selgen Bjerring og hans bror mølleejer Rasmus Bjerring i Støvring, af hvilke førstn. 1818 solgte T. for 21.666 rbdl. s.v. til forpagter Jakob Hjorth († 1846) fra Albæk, i hvis slægt den er forblevet. 1835 købtes den af sønnen, kammerråd Jens Chr. Hjorth († 1869), hvis søn Jens Laursen Hjorth († 1924) besad den til 1920, da den kom til hans søn Knud B. Hjorth.

Litt.: DLandbr. 1935. 717–19. A. C. Ertbøll Nielsen. Om T. og dens beboere efter 1818, HimmerlKjær. XVIII. 1928. 251–98.

Den ganske maleriske hovedbygn. er opstået ved gentagne udvidelser og ombygninger af en lav bindingsværksfløj fra midt i 1700t., der o. 1825 udvidedes med en sidelænge og 1888 fik et grundmuret midtparti i to etager.

Halvdelen af Lykkegård i Fræer skødede Niels Jensen Seefeld 1509 til Gunderup kirke; den anden halvdel tilhørte 1513 Vor Frue kloster i Ålborg. 1546 mageskiftede kronen hele gden til Peder Munk (Vinranke-M.) til Komdrup. Hans søn Niels Munk boede nogle år i L.; 1557 betegnes han som Niels Munk i Fræer. 1602 ejedes L. af Jørgen Seefeld til Næs (Lindenborg).

I so. har ligget en landsby Estrup (*1514 Estrup) ved mosen Estrupdam s.f. Fræer, og en ml. Gammelvadsmølle (1664 Gammel Vadtz Mølle). Af forsv. gde nævnes Kyrsgård (*1514 Kyrsgard), Fræergård (*1514 Fregard, Freegaard), Nørgård (1546 Nørgordt) og Glerup (1610 Glerup).

Skove: En væsentlig del af so. er dækket af skov (Roldskovkomplekset), således Fræer Purker (1513 Freger skou) og Jægersborg skov, i alt 599 ha, hvoraf bøg 44, andet løvtræ 10, nåletræ 545 ha. Fræer Purker består til dels af meget ejendommelige, vredne og buskagtige bøge, der i udkanten tager af i størrelse; her bliver den ejendommelige kratskov mere åben, og birk forekommer som indblanding; den bakkede skovbund er i disse partier ofte lyngklædt. De nævnte skove indgår i Lindenborg skovdistrikt sa. m. Siem skov (i Siem so.), Ejstrup skov (i St. Brøndum so.), Hellum skov (i Torup so.), Store Arden og Almind skove (i St. Arden so.), Rold og Tveden skove (i Rold, Gravlev og Årestrup so.), i alt 3604 ha, hvoraf bøg 456, eg 11, andet løvtræ 138 og nåletræ 2232. Til Lindenborg hører endvidere Tofte skov (i Als so.), 1889 ha, hvoraf bevokset 909 ha. Terrænet veksler i de nævnte skove fra helt fladt (i Tofte skov) til kuperet. Overgrunden er let sandet til svagt lermuldet. Undergrunden er sand eller stenet grus med al og rødjordsforekomster. I Tofte skov sand og tørvejord. Der findes mange uproduktive moser og fugtige lavninger. Jordbundstilstanden er overvejende karakteriseret ved mor. I moser og lavninger som oftest mager tørv (hundekød). Vækstbetingelserne er gode for rødgran, men de fleste steder ringe for løvtræ. Den gl. bøg vokser meget lidt eller slet ikke, og dens kvalitet er meget ringe. I Store Arden skov kan den dog være forholdsvis god. Rødgranen er de fleste steder sund, men beskadiges i meget stor udstrækning af kronvildtet, der skræller barken af det nederste stykke af stammerne.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer og en hellekiste nær Jægersborg skovfogedhus; 17 høje, hvoriblandt Teglhøj på Bakkegårdens jord. – Sløjfet el. ødelagt: En ubestemmelig stengrav og 22 høje. – I Fræer mose er fundet et moselig med tøjrester; på Tustrup mark har ligget en ældre romertids stengrav. I en lille mose nordligst i so. er fundet en guldskat fra germansk jernalder, bestående af 5 halsringe.