Lyngby sogn

(Borum-L. kom.) omgives af Brabrand og Sdr. Årslev so., Framlev hrd. (Framlev og Borum so.) samt Sabro hrd. (Fårup so.). Den ret jævne, mod s. dog mere småbakkede moræneoverflade kulminerer i Blankhøj (67 m), mens Glamhøj ved Lyngby når 56 m, og jorderne er ret gode og lermuldede. En uregelmæssig lavning i so.s midte åbner sig mod n. i et stort dalstrøg, der gennem Yderup bæk på skellet til Borum afvandes til Lyngbygård å. Denne danner selv i en dyb dal grænse til Framlev hrd. Den nordl. dal er opr. anlagt som en tunneldal og fungerede siden som smeltevandsflod. Jorderne er af jævn god kvalitet. Lidt skov på Lyngbygård ås skrænter. Gennem so. s. 213 går den østjy. længdebane, og mod s. berøres hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg).

Areal i alt 1960: 683 ha. Befolkning 26/9 1960: 174 indb. fordelt på 50 husstande (1801: 83, 1850: 193, 1901: 208, 1930: 225, 1955: 177).

I so. byerne: Lyngby (1. halvdel af 1300t. Liungby; u. 1793) m. kirke, skole (nedlægges 1964, og eleverne overføres til centralskolen i Sabro), afdelingsbibl. (i skolen); Yderup (*1427 Ygdrup, 1544 Ydrup; u. 1781). – Gårde: Hgd. Lyngbygd. (*1540 Liungbygaard; 51.1 tdr. hartk., 283 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 1130, grv. 643); Lyngby Østergd.; Yderupgd.; Amhøjgd.

L. so., der sa. m. Borum so. i Framlev hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, hører under 63. retskr. (Århus sdr. hrd.s retskr.) og har tingsted i Århus, men i øvrigt under de sa. kr. som Åby so., bortset fra at so. hører under Århus a.s skyldkr., 1. vurderingskr. (V. Lisbjerg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 281. lægd, der har sessionssted i Århus.

Den lille kirke har bev. sin romanske kerne, kor og skib, m. et våbenhus og en lille tagrytter over v.gavlen som eneste tilføjelser. De ældste dele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Skibet har tegltag, medens koret har blytag, m. årst. 1838 og forbogstaverne I F indstøbt på en af pladerne. I murene er der enkelte spor af små, rundbuede vinduer, to i skibets n.side, et i korets n.side samt et i korgavlen bag alteret, alle tilmurede, idet kirken nu får alt dagslys fra store, spidsbuede vinduer i s.siden. Begge de opr. døre er i behold; den høje n.dør m. glatte karme er tilmuret; s.døren, der stadig bruges, er omdannet, idet dog et par karmkvadre er bev. m. relieffer af dyr og ormeslyng (Mackeprang.JG. 234). I det indre, hvor skibet står m. s. 214 fladt gipsloft, er koret i sengotisk tid overhvælvet, samtidig med at korbuen blev udvidet. Af de to tilføjelser er våbenhuset i sin kerne senmiddelald., men m. gavlafdækninger fra 1600t. el. 1700t.; tagrytteren er antagelig fra beg. af 1800t. – På alterbordet, der prydes af et forsidepanel i renæssance, står en udsk. tavle fra o. 1600 m. prydbæltesøjler under lav gavlkrone; i midtfeltet er indsat et nyere maleri, Kristus indbydende menigheden, udf. af P. A. Lyders og dækkende over det ældre altermaleri m. krucifiks og indskrifter. To små alterstager m. årst. 1588 samt Anne Skrams og Christen Munks initialer og våben. Romansk granitfont m. fod af omvendt terningkapitæl; stort nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestolen er et snitværk fra o. 1600 m. riflede, korintiske hjørnesøjler og pilastersmykkede (nu tomme) rundbuefelter. Stoleværket m. låger er af ældre dato; bev. fra beg. af 1600t. er de to øverste m. enkle trekantgavle og arkadeblændinger. I koret et marmorepitafium over Joh. Arent Althalt til Lyngbygd., † 1728, m. anden hustru og efterkommere, begravede under koret, opsat 1813 af Thøger Lassen Althalt. På kgd. er 1826 rejst et monument over ovenn. T. L. Althalt. En rigt ornamenteret romansk gravsten, der tidl. lå på kgd., er 1951 flyttet ind i våbenhuset. – Et kalkmaleri fra slutn. af 1200t. på skibets n.væg er atter tildækket (MagnPet.K. 14. Pl. V).

Litt.: Aug. F. Schmidt i AarbAarh. 1951. 126 f.

Lyngby (10 gde) tilhørte vist allr. i beg. af 1300t. Ring kloster og lagdes m. dette under Skanderborg len 1571. Ved mageskifte 1579 afstod kronen sine rettigheder i gdene til Anne Skram; en gd. var på ca. 16 tdr. hartk. og vel identisk m. Lyngbygård, der allr. nævnes 1540. Hun ægtede 1580 Christen Munk (Vinranke-M.), som derefter skrives til L. De døde begge 1612, og gden kom til hendes brors datterdatter Marie Below til Hastrup, som var g. m. Christen Holck til Højgd. († 1641), der 1638 skrives til L. (50 tdr. hartk.). 1647 skødede Marie Below gden til sin søn Christian Holcks enke Ide Daa, som 1653 ægtede Christian Urne († 1667), der 1655 solgte L. til Anshelm Podewils. Hans enke Magdalene v. Thienen skødede 1681 L. (40 tdr. hartk.) m. gods for 4730 rdl. til hofjægerm. Hans Mogensen Arenfeld til Rugd., der 1686 solgte den m. gods til Johan Arent Althalt († 1728). Den kom derefter til sønnen Christen Althalt († 1734), hvis søn krigsråd Johan Arent Althalt († 1766) ved skifte fik udlagt L. (40,57 og 210 tdr. hartk.) for 11.245 rdl.; hans enke Anne Elisabeth Lassen forøgede tilliggendet (1770: 40, 129 og 349 tdr. hartk.), og efter hendes død 1808 overtoges gden af sønnen overkrigskommissær Thøger Lassen Althalt, der døde 1826, hvorefter L. købtes for 47.000 rdl. af ritm., sen. hofjægerm. Johannes Friis († 1877), der frasolgte godset og 1874 overdrog gden til sin søn, den kendte landmand, hofjægerm. Johannes Friis, tidl. til Lillerup. Hans arvinger solgte1903 L. (56 tdr. hartk.) for 275.000 kr. til cand. phil. Jørgen Frederik Lagoni, der 1911 solgte den m. Labing ml. og Lyngby kirke for 440.000 kr. til N. A. Høgdall, sen. til Urup. 1917 kom gden til ing. H. R. Angelo, 1921 for 750.000 kr. til P. Nymann, 1932 til Jydsk Landhypothekforening, der s.å. solgte den for 468.000 kr. til landbrugskand. Aage Søborg, der 1945 solgte den for 716.000 kr. til fru M. Bønløkke, Jernit. – Godsarkiv i NLA.

Under den nuv. hovedbygnings 11 vestre fag er smukke, grathvælvede kældre bevaret som en rest af det hus, der antagelig rejstes i slutn. af 1500t. af Anne Skram og Christen Munk. Dette anlæg, hvor der på Pont.Atlas’ tid fandtes en kamin med årst. 1596 og ægteparrets navn, bestod 1734 af et 21 fag langt hus i to stokv. med to fremspringende »qviste eller halftage« på hver af de to langsider. Bygn., der nævnte år var stærkt forfalden, omtales allr. 1683 som brøstfældig og har vistnok – trods de svære kældermure – været opf. af bindingsværk, ligesom den nuv. hovedbygning, hvis østre hus er opf. 1755 i bindingsværk af krigsråd J. A. Althalt i flugt med den da endnu stående ældre bygning. 1775 lod hans enke denne erstatte med en bygn., noget bredere og højere end det østre hus, men som denne i fint kultiveret bindingsværk i to stokv. og med halvvalme. Vifteformet udfoldede fritrapper med gl. smedejernsrækværk fører op til de højtsiddende portaler i de to huse, hvoraf det vestre krones af en lille trekantsfronton. Mod haven er der 1876 påbygget et karnapagtigt bindingsværkstårn i 2 stokv. med skiferdækket pyramidetag. Gården, der ligger frit umiddelbart over den stejle skrænt ned til Lyngbygårds å, har vistnok aldrig været indgravet, sandsynligvis p.gr.af vanskeligheden ved at skaffe vand. I haven er rester af fiskedamme og en gl. lindeallé.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 175–80. DLandbr. V. 1933. 485–87.

Brønden på gården Helledi søgtes tidl. som hellig kilde.

Skove: Langs so.s v.grænse, der dannes af Lyngby å, strækker sig en smal skovstrimmel, Lyngbygård skov, 42 ha, der tilh. godsejer fru M. Bønløkke, Lyngbygård.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 34 høje; desuden skal der have været en langdysse m. 4 kamre nær Yderup mose.

I L. so. fødtes 1832 landmanden J. Friis, 1836 landmanden Fr. Friis.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Bidrag til L. Sogns Historie, AarbAarh. 1951. 113–31. Anton Jørgensen. Fra Halvfjerdserne og Firserne, ØstjyHj. 1936. 67–93. Sa. Fra Halvfemserne og Begyndelsen af Aarhundredet, smst. 1937. 116–24. Aug. F. Schmidt. Fra Yderup, smst. 1939. 100–02. Aug. F. Schmidt. Amhøjgaard. 1945.