Tolstrup sogn

(T.-Stenum kom.) omgives af Serreslev so., Brønderslev kbst., Ø. Brønderslev so., Ålborg a. (Ajstrup so. i Kær hrd.) samt Tise, Stenum og Em so. En lille enklave af T. ligger i Serreslev, der ligeledes har en enklave i T. so. Mod s. strækker so. sig ind i St. Vildmose, hvoraf den nordøstl. del hører til T. Her ligger dels de opdyrkede og bebyggede Lunefenner og dels en randzone af mosen, der endnu henligger i delvis naturtilstand som kratbevokset højmose. Uden om selve mosen ligger de vidtstrakte Rebsenge, Hjermeslev enge og Hjermeslevgård enge, der er el. efterhånden vil blive opdyrkede og bebyggede. Afvandingen sker til Rye å, der på et stykke danner skel til Brønderslev kbst. Engene s. 339 er ligesom mosens underlag hævet havbund fra stenalderen, der ved Ø. Hjermeslev støder op til den senglaciale yoldiaflade. Denne noget højereliggende flade kan også følges mod n. ø. om T. kirke, hvor Nørreå har skåret sig en markeret dal ned i den. Den noget mere bakkede vestl. del af so. er derimod moræne, der i Bosted høje når 50 m. Jorderne er væsentlig sandede, og en del er beplantet med nåletræ. Gennem so. går landevejen Brønderslev-Saltum.

Areal i alt 1955: 4290 ha. Befolkning 1/10 1955: 1241 indb. fordelt på 310 husstande (1801: 542, 1850: 838, 1901: 1164, 1930: 1233). I henh. til resol. 15/3 1943 er 238 ha overført til Tolstrup so. fra Børglum so.

I so. ligger Tolstrup (*1231 Thuristhorp, 1347 Tholstorp) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1912, arkt. Charles Jensen), T.-Stenum Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1959: 0,7 mill. kr., reserver: 47.000 kr.) og telf.central samt (i Stenum so.) T. forsamlingshus og andelsmejeriet Håbet (opf. 1888); Ø. Hjermeslev (*1444 Hermidtzløff, *1472 Hiermedslev; u. 1820) m. filialkirke, kom.skole (opf. 1954, arkt. Jens Knudsen, Brønderslev), missionshus, forsamlingshus, andelsmejeriet Vestenby (opret. 1913) og telf.central; Tømmerby (*1496 Tymerby; u. efter 1804) m. kom.kontor, indret. 1940 i det nedlagte alderdomshjem; V. Linderup (*1465 Lynderup; u. 1804). – Saml. af gde og hse: en del af Holt (*1466 Hold) (resten i Serreslev so.); Tømmerby Kær; Hybjerg Huse; Hedehuse; Mejlsted (*1380 Middelstedt, *1465 Meelstedt; u. efter 1804); Vibsig (*1491 Vibsig; u. efter 1804); Ø. Hjermeslev Enge; Hjermeslevgd.s Mark; Grishøjgd.s Mark. – Gårde: Hjermeslevgd. (*1471 Hiermedsleffgaardt) (6 tdr. hartk., 52,5 ha; ejdsk. 115, grv. 49), efter udstykning 1931 opført 31 statshuse; Grishøjgd., udstykket (1,5 tdr. hartk., 68,5 ha; ejdsk. 135, grv. 54); Torup (*1470 Torop); Mølgd. (*1470 Mølgaardtt); Gundersmølle (1606 Gunders Mølle); Kærsgd. (1606 Kierssgorde); Kneppeshave (1662 Knapishafue); Oddergd. (1489 Odersgaard).

T. so., der sa. m. Stenum so. udgør én sognekom. (hvortil også hører en del af Børglum so., se s. 323) og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vrensted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 513. lægd og har sessionssted i Brønderslev kbst.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk våbenhus på n.siden og underdelen af et gotisk tårn, der 1937 er genopført. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre, der på s.siden står på sokkel, som under koret har hulkel, under skibet profil. Den opr. apsis er nedrevet, og flere af murene er omsat. Over den tilmurede n.dør sidder et tympanon med indhugget kors, mens et lign. fra den ødelagte s.dør står på kgd. v.f. tårnet. Våbenhuset er på profileret sokkel opf. af kvadre og munkesten; overdelen er ny. Tårnet af kvadre og munkesten blev vistnok o. 1770 nedbrudt til skibets højde. Koret har en ottedelt, gotisk hvælving, skibet bjælkeloft, tårnrummets hvælving er genopf. – Altertavlen er et nyere maleri (Kristus i Getsemane), nogle figurer fra et gotisk alterskab er i Nationalmus. Kalken er skænket af Ove Skeel, † 1723, og Sophie Hedvig Rantzau, stagerne af Jens Thommesen Dan, † o. 1585, og Mette Mortensd. Vognsen til Hjermeslevgd. Romansk granitfont i kirkens v.ende. Udskåren prædikestol fra 1612 med himmel. Et sengotisk krucifiks, hvis nedre evangelistfelt er fra 1639, er rest. 1940. Gotisk klokke uden indskr. – Gravhvælving under koret. I koret ligsten fra 1570erne for jfr. Anne Mortensd. Vognsen, † 1578, og forp. på Hjermeslevgd. Chr. Christensen Solholdt, † 1681. Epitafier bl.a. for sgpr. Niels Ifversen, † 1726, og Jens Larsen Jessen, † 1771 (JySaml. IX. 1882–83.200–02) samt over forp. på Hjermeslevgd. Peder Thomsen Kiærulf, † 1717, og hustru.

Filialkirken i Ø. Hjermeslev er opf. 1911 (indv. 22/10) af gule mursten på porfyrsokkel og består af apsis, skib og v.tårn (arkt. Vald. Schmidt). Opførelsessum ca. 22.000 kr. 1934 er anlægget omkr. kirken udvidet og benyttes siden da som kgd.

Hjermeslevgård er en gl. adelig sædegd., der formentlig o. 1400 tilhørte Niels Vognsen (af s. 340 Stenshede) († senest 1425) og sen. hans enke Ingjerd Jepsdatter. Deres søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) skrev sig 1444 af H., men sen. bl.a. til Ellinggård og Lengsholm. Hans søn Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) fik 1471 kgl. stadfæstelse på H. og lå i øvrigt længe i strid m. Børglum kloster om fæstegods i sognet. Hans søskende havde også part i gden, således søsteren Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede), g. m. Niels Pedersen Skovgaard til Egebjerg († tidligst 1484), og søsteren Ide Mortensdatter (Vognsen af Stenshede), g. m. Thord Roed til Vårst, hvis datter fru Maren Thordsdatter (Roed) 1492 lod sin broder Thomes Thordsen Roed til Vårst og Brøndum indværge H. med lovhævd på hendes vegne. Det blev dog en anden af søskendeflokken, Johan Mortensen (Vognsen af Stenshede), der 1481 beboede H., som udkøbte sine medejere og gav gden i arv til sønnen Morten Johansen (Vognsen af Stenshede) (druknet 1498 i Sverige). Hans enke Dorte Jespersdatter Lunov nævnes endnu 1542. H. tilfaldt deres to døtre: Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) († 1578), g. m. Svend Ottesen (Orning) til Eget, der 1568 ejede halvdelen af H., og Mette Mortensdatter (Vognsen af Stenshede), g. 1. m. Bagge Pallesen Griis, der efter at Skipper Clements folk 1534 havde afbrændt H., forsøgte at dræbe denne, men selv dræbtes under flugten, 2. (tidligst 1537) m. Jens Thomesen (Dan), som 1568 skreves til H. Hun solgte 1587 som enke (sønnen Morten Baggesen Griis døde ung, tidligst 1551) gden til rentemester, sen. statholder i Norge Enevold Kruse († 1621), g. m. Else Jørgensdatter Marsvin († 1632). Deres søn Jørgen Kruse arvede H., hvor han nu og da opholdt sig; han døde stærkt forgældet 1668, efter at H. selv o. 1665 var udlagt til gehejmeråd Otto Pogwisch til Jernit m.v. († 1684) og Niels Juul til Bjørnsholm og Gunderup; sidstn. skødede 1666 51 tdr. hartk. af H. til Otto Pogwisch, der 1668 mageskiftede bl.a. denne gd. (76 tdr. hartk.) m. H. ml. og nogle fæstegde til kronen, som straks magelagde den til proviantkommissær Nikolaj Hansen Bennich til Husumgård († senest 1677), g. m. Elisabeth Margrethe Moth († tidligst 1704), Sophie Amalie Moth’s søster; han bortforpagtede gden. 1673 faldt han i kgl. unåde og fik ordre at tage ophold på H., men flygtede til Tyskland. Enken, der 1676 fik kgl. bevilling at sælge hovedgden til hvilken som helst standsperson med adelig frihed for ham og hans arvinger, solgte den 1678 (skøde n.å.) til forp. på Vang Torben Nielsen, der s.å. mageskiftede den mod halvdelen af Hammelmose til Jørgen Arenfeldt til Rugård. Denne fik 1679 kgl. bevilling at indløse fæstegodset, der i Jørgen Kruses tid var kommet fra gden, men solgte allr. 1681 H. (96 tdr. hartk.) m. meget gods til amtmand Otte Ottesen Skeel til Birkelse († 1696), der 1686 fik kgl. bevilling at lægge Hjermeslevkærs enge (Rebsengene) (i alt 25 1/2 tdr. hartk.) under hovedgdens takst. (1688: 92,15 tdr. hartk. m. 164,5 tdr. land under plov). 1696 lagdes gden under stamhuset Birkelse. 1794 havde H. 92 tdr. hartk. hovedgdstakst, 143 tdr. hartk. tiender og 335 tdr. hartk. fæstegods; Oddergård (11 tdr. hartk.) var da en avlsgd. under hovedgden, hvis ladegd. var afbrændt 1793. I slutn. af 1800t. udskiltes Grishøjgård (s.d.) som en afbyggergd. på H.s enge. 1918 solgtes H. for 350.000 kr. ved særlig bevilling fra stamhuset til forp. J. P. Petersen, der endelig overtog gden 1920. 1930 frasolgte han 186 ha til 20 husmandsbrug; ved gden forblev 102 ha (12 1/4 tdr. hartk.). Efter hans død 1930 ejede enken Anna Petersen gden; nu er ejerinden datteren, fru E. M. Konnerup. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 355–60. DLandbr. VII. 1935. 326 f. JySaml. IX. 1882–83. 33, 141 f., 283–88.

Hovedbygn. fra 1883 ligger mod ø. i gården, hvis længer mod v. og s. er gamle. V.fløjen er et renæssance-stenhus fra sidste fjerdedel af 1500t. i ét stokv. over høj kælder og med stejle, glatte gavle, der foroven afsluttes med profilerede tinder. Til stenhusets sø. hjørne slutter sig en lav bindingsværkslænge fra slutn. af 1600t.

Hjermeslev ml., kaldet Sønder Mølle, var en vandml., 1688 ansat under hovedgdstaksten til 5/8 tdr. hartk.; den solgtes 1918 fra stamhuset Birkelse og var derefter i en årrække elektricitetsværk for Ø. Hjermeslev.

Grishøjgård er opret. o. 1885 som en afbyggergd. fra Hjermeslevgård på dennes Vildmoseenge og var en forpagtergd. (til 1912 en græsgd.) under stamhuset Birkelse indtil 1918, da den solgtes til den hidtidige forp. J. Jørgensen, efter at der dog ved lensafløsningen var afgivet 15 ha af dens jord til staten. 1927 frasolgtes ca. 22 ha til 3 statshusmandsbrug. 1931 måtte ejendommen atter overtages af Birkelses ejerinde, hofjægermesterinde Fanny E. Skeel, som dog allr. 1933 solgte G. (m. 18 tdr. hartk.) til et konsortium, der bortsolgte 79 ha, hvorefter gden havde 15 1/8 tdr. hartk. (212 ha); den er siden yderligere udstykket og ejedes i beg. af 1940erne af I. Chr. Andersen.

Litt.: Kr. Værnfelt. Store Vildmose. 1944. 111 f. (særtryk af AarbVends. XV. 1943–44). DLandbr. VII. 1935. 324–26.

1380 pantsatte Ludvig Iversen (Rosenkrantz) for 6 mk. rent sølv sin gd. Mejlsted til Børglum Kloster, der siden fik den til ejendom. 1560 skødede kronen gden til Jens Thomesen (Dan) til Hjermeslevgård, hans hustru Mette Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) († o. 1590) og hendes søster Anne Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) († 1578), g. m. Svend Ottesen (Orning) til Eget. I 1600t. var M. delt i Øster Mejlsted (1688: 12,77 tdr. hartk.) og Vester Mejlsted (1688: 5,76 tdr. hartk.). Sidstn. blev 1666 af Erik Sehested til Lykkesholm († 1683) skødet til jfr. Anne Kruse til Baggesvogn († 1687), der dog straks efter afstod den til Lorenz Curt v. Preen († 1690) og hans hustru Barbara Krabbe (af Damsgård) til Østergård (Vennebjerg hrd.) († 1684), der i hvert fald beboede gden 1683–85, men 1683 havde solgt den til Jørgen Arenfeldt til Rugård m. v. († 1717), der 1686 solgte denne »bondegård« til Otte Skeel til Birkelse († 1696). 1794 var den en bondegd. under Hjermeslevgård.

Fredede oldtidsminder: 15 høje, hvoriblandt 4 anselige ved Ø. Hjermeslev og den store Hjortshøj ved Mølgård; dernæst 5 småhøje i Vildmosen. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en langhøj og 78 høje, hvoraf de 16 var småhøje, hovedsagelig fra jernalderen, i Vildmosen.

Genforeningssten på Svendsbjerg rejst 1920.

Mindesten for sognefoged, amtsrådsmedlem Anders L. Andersen Vestergaard († 1943) 1945 af Sv. Bovin, Frederikshavn.

I Tolstrup so. fødtes 1838 landinspektøren E. Mørup, 1885 øjenlægen Harald Larsen, 1898 forf. P. Jensen Kjærgaard.

Litt.: Grandebrev af 1/5 1651 tr. Vider. V. 1938. 67 f. (Jf. AarbVends. 1937. 136 f.).