Gjern herred

Købstad: Silkeborg, se s. 491. Sognene: Linå, Voel, Gjern, Skannerup, Skorup, Tvilum, Hammel, Voldby, Søby, Røgen, Sporup, Dallerup, Låsby, Alling, Tulstrup.

Gjern herred omgives af Århus a. (Sabro og Framlev hrdr.), Hjelmslev, Tyrsting og Vrads hrdr. samt Viborg a. (Hids, Lysgård og Houlbjerg hrdr.). Ø.grænsen følger en række store skove fra Frijsenborg mod s. til Overskov, mens v.grænsen følger Gudenå ml. Silkeborg og Kongensbro. N.grænsen forløber dels langs Gjeldå og dels langs Granslev å, mens hrd. mod s. når til Silkeborgsøerne samt Knudsø og Ravnsø. Landskabet præges af højtliggende, noget sandede moræneplateauer, der er dybt sønderskårne af tunneldale, og hrd. er rigt på skove, mod ø. løvskove, mod v. mest plantage.

Herredets areal var 1960: 31.957 ha, deraf landbrugsareal ca. 21.760 ha og vandareal ca. 775 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 40.363 indb. fordelt på 13.560 husstande (1801: 4708, 1850: 8443, 1901: 19.770, 1930: 26.546, 1955: 39.580). – Husdyrholdet var juli 1962: 818 heste, 30.005 stk. hornkv. (hvoraf 13.376 malkekøer), 55.676 svin og 159.757 høns.

I kirkelig henseende udgør Gjern hrd. sa. m. Hjelmslev hrd. ét provsti under Århus stift – Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti – m. 16 pastorater.

Gjern herred (*1231 Giærnæheret). Nr. Vissing i Veng so., Hjelmslev hrd., hørte endnu 1846 til Gjern hrd., mens Truust i Tvilum so. tidl. var en del af Vejerslev so., Houlbjerg hrd. 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev hrd. forenet m. Tvilum birk, Framlev hrd. og to so. af Sabro hrd., nemlig Sabro og Fårup. Ved oprettelsen af Skanderborg rytterdistrikts birk 15/6 1719 kom denne jurisdiktion herunder. Silkeborg hovedgd. blev 26/11 1796 lagt under Gjern hrd. Da Skanderborg rytterdistrikts birk blev nedlagt, blev Gjern hrd. sa. m. Hjelmslev hrd. 4/12 1801 en særl. jurisdiktion, som s.å. blev forenet m. byfogedembedet i Skanderborg. 21/7 1847 blev Silkeborg handelsplads og det Drewsenske fabrikanlæg delvis udskilt fra Hjelmslev-Gjern, idet politi- og øvrighedsmyndighed skulle udøves af en særl. politiinsp., mens den egl. retspleje forblev hos herredsfogden. 11/1 1854, jf. bekendtgørelse af 18/1, blev Silkeborg handelsplads samt Linå, Tvilum, Gjern og Skannerup so. udskilt af Hjelmslev-Gjern hrdr. og indlemmet i det nyoprettede Silkeborg birk. Jurisdiktionen blev 1919 til retskr. nr. 52, fra 1956 nr. 59. I h. t. lov af 13/2 1922 blev Hylke, Ovsted og Tåning so. i Voer hrd. fra 1/4 1923 henlagt under retskr. nr. 52. Jurisdiktionen blev 1919 en del af politikr. nr. 38, der også omfattede Silkeborg kbst. og birk samt Hids hrd. m. politikontor i Silkeborg og afdelingskontor i Skanderborg. De tre nævnte so. i Voer hrd. kom under politikr. nr. 38 ved anordning af 9/9 1954. If. bekendtgørelse af 19/5 1960 er politikredsens område: Silkeborg og Skanderborg, Hjelmslev og Hids hrdr., Rye so. af Tyrsting hrd. og Them so. af Vrads hrd. Desuden Gjern hrd. m. undt. af Hammel, Voldby, Søby, Røgen, Sporup og Skorup so., der hører under Hasle, V.-Lisbjerg m.m. politikr. i Århus.

Gjern herreds ting har vel opr. været holdt i Gjern so., hvor der både er Tinghøj og Galgebakke. 1667 lå tinghuset i Tovstrup. På Sorring mark n. i Dallerup so. er der endnu en ejd., der hedder Tinghus, men hvornår der har været holdt ting her, vides ikke. 1688 blev det bestemt, at tinghuset skulle være ved enestegden Rodegård i Skørring so. 1708 lå tinghuset, »hvor fæhyrderne fra Tovstrup, Skørring, Farre og Rode samles«. Det var yderst bygfældigt, så retten måtte sættes andre steder. Døren og det ene vindue var borte, og kvæget søgte derind. Skanderborg rytterdistrikts birk havde, vist fra 1727, tingsted i Hemstok. Derfra blev det 19/3 1751 flyttet til Skanderborg, hvor Gjern hrd. siden da har haft tingsted.

Gjern hrd. i Åbosyssel hørte fra gl. tid under Skanderborg len. Da Skanderborg a. 1660 blev opret., kom Låsby, Tulstrup, Alling, Dallerup og Røgen so. under dette a., mens de øvr. so. af Gjern hrd. kom under Silkeborg a. Ved kgl. resol. af 4/9 1793 blev den under Silkeborg a. hørende del af Gjern hrd. lagt under Skanderborg a., og 14/6 1799 blev dette hrd. en del af Århus s. 551 a. Da Skanderborg a. blev genopret. i h. t. resol. af 9/3 1824, kom det herunder. Århus og Skanderborg a. blev på ny forenet fra 1/7 1867. Fra 1/4 1942 er det en del af det genoprettede Skanderborg a.

Fra gl. tid har Gjern hrd. hørt under Århus stift. Indtil 1819 var det et selvstændigt herredsprovsti, men indgik da i det 22/8 1812 oprettede Århus a.s ndr. provsti. Ved kgl. resol. af 1/5 1827 blev det udskilt heraf og var et selvstændigt provsti, indtil det 18/9 1832 blev forenet m. Hjelmslev hrd. til ét provsti.

Litt.: ValdJb. II. 57. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36, 94, 209, 310. AarbAarh. 1918. 10 ff., ØstjyHj. 1950. 49ff. Otto Bisgaard. Af Silkeborg Handelsplads’ Historie 1860–1900. 1942. 111–14. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. Alfr. Kaae. Fra Gern Herred, AarbAarh. 1945. 102–28, 1946. 132–39. Helge Søgaard. Lidt om Pottemageri og Folkekunst i Gjern Hrd., ØstjyHj. 1940. 9–18. Kr. Hald. Stednavne i G. Hrd., smst. 1943. 89–94. Anthon Fuglsang. Sandflugtens Dæmpning i G. Herred, smst. 1943. 30–76, 1946. 80–101. A. N. Kaae. Husmandsliv i G. Hrd. for 100 Aar siden, smst. 1945. 33–51. Alfr. Kaae. Fra G. og Framlev Herredsting omkr. 1700, smst. 1950. 49–54.