Middelsom herred

Sognene: Vinkel, Sønder Rind, Vindum, Bjerring, Bjerringbro, Mammen, Hjermind, Lee, Hjorthede, Vester Velling, Skjern, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Langå, Torup, Sønder Vinge.

Middelsom herred omgives af Randers a. (Galten hrd.) samt Houlbjerg, Lysgård, Nørlyng og Sønderlyng hrdr. Det strækker sig fra nær Randers kbst. i ø. til Rindsholm i v. og fra Nørreå i n. til Gudenå i s. Det ret højtliggende, plateauagtige morænelandskab har fortrinsvis lermuldede jorder af ganske god beskaffenhed. I øvrigt præges terrænet stærkt af de dybt nederoderede dale med deres høje, ofte skovklædte og på sidekløfter rige stejlsider, og dalbundenes højere dele er ofte udviklet som tørre, sandede terrasser, der står i stærk kontrast til de våde, forsumpede arealer direkte ved vandløbene.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584

1584

(Våbenskjold). (1556) 1610

(1556) 1610

Herredets areal udgjorde 1960: 26.067 ha, deraf var 19.765 ha landbrugsland, 165 ha vandareal. – Folketallet var 29/6 1960: 14.912 indb. fordelt på 4425 husstande (1801: 3752, 1850:5597, 1901: 8818, 1930: 12.692, 1955: 14670). – Kreaturholdet var juli 1960: 1667 heste, 24.525 stk. hornkvæg (deraf 10.260 malkekøer), 46.302 svin og 149.077 høns.

I kirkelig henseende udgør Middelsom hrd. sa. m. Sønderlyng hrd. ét provsti: Middelsom og Sønderlyng herreders provsti under Viborg stift med 14 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Middelsom herred (*1231 Mæthælsholmheret). Ved åbent brev af 24/7 1686, jf. patent af 10/3 1688, blev hrd. forenet med Sønderlyng hrd., Tånum og Ø. Velling birker. Ved reskr. af 5/9 1814 blev det bestemt, at en del af Houlbjerg hrd., nemlig Vellev, Houlbjerg, Hvorslev, Gerning, Granslev og Skjød so., foreløbig skulle forenes med Galten hrd., men derefter ved indtrædende vakance med Sønderlyng-Middelsom hrd. Denne indtrådte 1815. I h.t. kgl. resol. af 15/10 1852 blev denne del af Houlbjerg hrd. lagt under Frijsenborg-Faurskov birk. Asmild so. blev ved reskr. af 5/9 1814 overført fra Fjends-Nørlyng hrd. til Sønderlyng-Middelsom hrd. Efter at birkefogedstillingerne i Fussingø og Skjern birker fra 1815 ikke var blevet besat, blev disse to embeder varetaget af herredsfogden i Sønderlyng-Middelsom hrd., og 1820 blev de lagt under denne jurisdiktion. 1919 blev de to herreder en del af retskr. nr. 78, fra 1956 retskr. nr. 85, og politikr. nr. 58. Ved lov af 21/3 1956 blev en del af Sønderlyng hrd. samt flg. so. af Middelsom hrd.: V. Velling, Ø. Velling, Skjern, Helstrup, Grensten, Langå, Torup og Sdr. Vinge henlagt under retskr. nr. 61, Randers by m.m., samt under politikr. nr. 44, Randers kbst. m.v. Ved kgl. anordning af 2/8 1960 blev retskr. nr. 85 delt i to. Købstaden, landdistriktet samt Asmild-Tapdrup kom. kom under Viborg byret, den øvr. del af retskr. under Viborg herredsret.

24/3 1606 fik lensmanden på Hald ordre til at finde et belejligt sted midt i herredet, hvortil tingstedet kunne flyttes. Det hidtidige sted var ubelejligt og afsides. Omkr. 1680 blev tinget holdt på Knebberhede i det sydøstl. hjørne af Mammen bymark. Sen. var det i Lee, men 27/9 1775 blev det flyttet til Randers, 10/2 1804 blev det henlagt til rådhuset i Viborg, 8/9 1815 blev det på ny flyttet til Lee, hvor der skulle lejes lokale dertil, men allr. året efter, 9/2 1816, blev det atter henlagt til Viborg rådhus.

Indtil 1575 var hrd. sammen med Sønderlyng hrd. et særligt len, men blev da lagt sa. m. Hald, fra 1660 Hald a., der 1789 blev forenet med Skivehus a. Derefter blev det en del af det 19/3 1794 oprettede Viborg a.

s. 369

Middelsom hrd. har fra gl. tid hørt under Viborg stift. Indtil 1812 var det et provsti for sig, men blev da en del af Viborg a.s østre provsti. Ved kgl. reskr. af 23/2 1856 blev dette delt, og Middelsom hrd. kom sa. m. Sønderlyng hrd. til at udgøre et provsti for sig.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: ValdJb. II. 45f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 197, 272. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 244 ff. Chr. Heilskov. Personalhist. Indskrifter i M. Herred, AarbViborg. 1942. 36–68.