Rårup sogn

(R. kom.) omgives af Skjold, Glud, As, Klakring, Barrit, Nebsager, Bjerre og Uth so. En lille enklave ligger i Bjerre so., der også har en enklave i Rårup so. I den nordl. del af so. rejser sig Bjerrelides høje, skovklædte bakkeknude til en højde af indtil 108 m i skoven Enemærket. S.siden af bakkeknuden er gennemsat af dybe, stejle erosionsfurer, der gennem et tidl. mosedrag afvandes af Skjold å, samt af afløbsløse huller (Hølsø). S.f. Bjerrelide strækker sig et småbakket, kuperet terræn, der gradvis mod ø. går over i et mere jævnt moræneplateau, furet af unge ådale. Længst i s. hæver landet sig til den 110 m høje Troldemose bakke (trig.stat.), og her ligger også de ejendommelige Klejs s. 983 bakker, et skovklædt landskab (Klejs skov, Lottrup skov), der får sit præg af de talr. dalkløfter, der munder ud i en formentlig subglacial dal mod ø. ved skellet til As so. Den typiske bebyggelse i so. er smålandsbyer, blandet m. storgde, og gennem det går landevejen Horsens-Juelsminde via Bjerre.

Areal i alt 1960: 4251 ha. Befolkning 26/9 1960: 2182 indb. fordelt på 658 husstande (1801: 1197, 1850: 1905, 1901: 2151, 1930: 2110, 1955: 2224). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 1152 levede af landbr. m.v., 439 af håndv. og industri, 91 af handel og omsætning i øvrigt, 70 af transportvirksomhed, 168 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed og 217 af formue, rente, understøttelse olgn.; 28 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rårup (1320 Ruthorpmark, *1333 Ruthorp; u. 1778) m. kirke, præstegd. (hovedbygn. opf. 1906), centralskole m. realoverbygn. (opf. 1961, arkt. H. Ehlers), forskole (opf. 1903), bibl. (på centralskolen; opret. 1928; 2050 bd.), kom.kontor (i gl. skole, opf. 1849), alderdomshjem (opf. 1953, arkt. H. Ehlers, 33 pl.), forsamlingshus (opf. 1889, moderniseret), filialer af Horsens Landbobank og Bjerre-Hatting Herreders Sparekasse, andelsmejeriet Kirkedal (opret. 1887, omb. 1912), maskinfabr., sportspl., posteksp. og telf.central; Nebel (1442 Westernybel, 1477 Nøbel; u. før 1805); Glattrup (1511 Glaptrup; u. 1804) m. forskole; Skævlund (1367 Skiuelund; u. 1777–79) m. vandml. (fornylig rest.); Åstrup (*1420 Astrup; u. 1777–79); Nøttrup (1492 Nyttrop; u. 1787); Klejs (1474 Klese; u. 1787) m. filialkirke, kapellanbol. (opf. 1915), forskole, fabr. for korntørringsanlæg (»Dan-Corn«) og fjernsynstårn; Gramrode (1462 Gramrode; u. 1780) m. dyrehospital (opret. 1961), fabrik for elementhuse (opret. 1962; 60 ans.) og posteksp.; Lindved (*1420 Lindvet, 1431 Linwyt) m. fabrikken »Metri« (seriehuse; 20–25 arb.); Ravnholt (*1408 Raffnsholt, 1479 Rawenholt; u. 1779, 1781 og 1782); Gram (1442 Gram; u. 1773), delvis i Bjerre so. – Saml. af gde og hse: Sindballe; Gram Mark; Nøttrup Vestermark; Glattrup Mark; Ejdom; Åstrup Havremark; Rårup Østermark; Brandstub (1578 Brendstub); Klejsmølle; Klejsskov (1683 Kleisschouf); Klejsbro. – Gårde: hovedgd. Møgelkær (*1408 Kerszgaard, 1432 Møgelkiard), nu ungdomsfængsel (15,5 tdr. hartk., 126 ha, hvoraf 23 skov; ejdv. 1900, grv. 262); Kalsbøl (1546 Kalsbølle; 35,5 tdr. hartk., 197 ha, hvoraf 36 skov; ejdv. 771, grv. 412); Lottrup (1300t. Loppæthorp; efter at skoven 1963 er skilt fra: 100 ha, ejdv. 565); Langager (17,2 tdr. hartk., 96 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 446, grv. 249); Karlsminde (13,5 tdr. hartk., 65 ha; ejdv. 360, grv. 179); Klejsgd. m. mosteri (13,7 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 17 frugtplantage, 9 skov; ejdv. 665, grv. 189); Gramrodegd. (13,3 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 420, grv. 210); Holstdal (12,3 tdr. hartk., 72 ha, s. 984 hvoraf 9 skov; ejdv. 382, grv. 160); Lundbæk; Damgd.; Ørnsvig (1502 Vromswygh, 1610 Wormsuig); Stenkær (1511 Sternkier); Klejs Nørregd.; Ikærgd. (1505 Ycker); Nøttrupgd. (udstykket); Revsgårdlund; Kærhus, skovfogedbolig.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 127. og 128. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den højtliggende, hvidkalkede kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid, sengotisk v.-forlængelse og våbenhus mod s. samt kapel ved korets n.side fra 1620 og moderne tårn i v. Den romanske kirke er opf. af frådsten og granitkvadre på noget forsk. sokkel – på apsis en dobbeltsokkel, tovstav over skråkant, på koret og skibet undt. dettes n.side, hvor ingen sokkel er synl., alm. skråkant. Af opr. enkeltheder ses den tilmurede, retkantede n.dør og tre rundbuevinduer i skibets n.side. Over hvælvene ses også mod s. tre vinduer. Indvendig står den runde korbue af granitkvadre m. noget gnidrede kragbåndsprofiler og apsidens halvkuppelhvælv. I sengotisk tid, o. 1425, indbyggedes i koret to krydshvælv og lidt sen. i skibet fire fag krydshvælv af østjy. type på fremtrædende vægpiller. Endnu sen., formentlig o. 1500 forlængedes skibet mod v. m. et fag, mul. opr. underdel til et sen. nedrevet tårn, og våbenhuset opførtes, alt af røde munkesten. Dettes gavl er sen. i vid udstrækning fornyet, og i slutn. af 1700t. fik det ligesom korgavlen kantgesimser. Kapellet ved korets n.side er bygget 1620 som gravkapel for Knud Gyldenstjernes slægt (bygningsindskr. på n.muren). Det har glat gavl og indvendig to tøndehvælv m. stikkapper. Ved kirkens v.ende opførtes 1942 et nyt tårn m. kamtakkede blændingsgavle i n.-s. (arkt. V. Norn), og v.forlængelsen fik et krydshvælv. – Altertavlen er et godt renæssancearbejde fra 1602 med fire søjler, der har høje prydbælter og evangelister i top- og sidefelter s. 985 samt våben for Johan Rud, Møgelkær, og hustru Anne Hardenberg. Den er stafferet 1702 og 1840, istandsat 1930 ved P. J. Bagger. I storfeltet er indsat et moderne billedskærerarb. af C. J. Baumbach 1930, korsfæstelsen og opstandelsen. Det tidl. maleri fra midt i 1800t. er henlagt på loftet. Sengotiske malmstager m. skaftringe. Stort, sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont af Låsby-Vinderslev-type m. løver i fladrelief på kummen og fugle og løver på den terningformede fod, der har hjørneknopper (Mackeprang.D. 247–49). Lille, drevet messingfad fra 1700t. Prædikestolen svarer i snitværk til altertavlen og har ny staffering. Stort, firemastet skib af ny dato. Orgel 1894, givet af sognebeboerne. Klokke 1866, Stallknecht, Horsens. – I kapellet findes der et rigt sandstensepitafium over Knud Gyldenstierne, † 1627, og hustru Sophie Lindenov samt en klassicistisk sarkofag m. generalløjtn. Otto baron Rantzau, † 1771. Under kapellet er der gravhvælving. Ved tårnets s.side ligger der to stærkt forvitrede, romanske gravsten af granit m. processionskors samt en baroksten. I våbenhuset adsk. mere el. mindre slidte gravsten fra slutn. af 1700t. og beg. af 1800t., bl.a. over provst Hans Friderich Plesner, † 1775, samt over mad. Elsebeth Glud, f. Møller, g. m. forp. Jacob Kruse og, anden gang, m. Niels Glud.

På kgd. er bl.a. begr. rigsråden og stiftamtmanden Henrik Rantzau, † 1674, præsten H. G. Bechmann, † 1836, præsten S. M. Hafstrøm, † 1905.

Filialkirken i Klejs er opf. 1908–09 (arkt. Ahlmann) og indv. 31/3 1909. Den lille, hvidkalkede bygn. af mursten på sokkel af kløvet kamp har tresidet korafslutn., indgang fra v., rundbuevinduer og højt, skifertækt spir over v.enden. Indvendig er der rund korbue og flade bjælkelofter. Altertavlen er skåret og malet af Andreas Friis 1936, Emaus i ramme m. evangelistsymboler, og givet af Asta Marie Jensen. Glat granitfont, snedkret prædikestol og enkelt kors, som tidl. var alterprydelse.

Møgelkær blev 1408 skødet til Roskilde bispestol af hr. Jakob Kalf; 1432 og 1456 tilhørte den Peder Holk (Vestenie), hvis svigersøn Henneke Limbek 1459 solgte M. til hr. Erik Ottesen s. 986 (Rosenkrantz) († 1503) og hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne) († o. 1467). Førstn. blev eneejer 1463, og hovedparten af gden kom til svigersønnen Jørgen Rud († 1504), hvis søn rigsråd hr. Knud Rud († 1554) og sønnesønner rigsråd Erik Rud († 1577) og søhelten Otte Rud († 1565) derefter ejede den. Sidstn.s søn Johan Rud erhvervede 1579 en part af gden fra Karen Gyldenstierne, enke efter Holger Rosenkrantz til Boller, der nedstammede fra ovenn. Erik Ottesen. Johan Rud døde barnløs 1609, og M. arvedes af hans søstersøn Knud Gyldenstierne († 1627), hvis enke Sophie Lindenov ægtede gehejmeråd Henrik Rantzau til Schönweide († 1674). 1638 var M. 52 tdr. hartk., 1661 var gd. og gods 768 tdr. hartk.; den kom til grev Mogens Friis og fulgte som allodialgods m. grevskabet Frijsenborg til 1844, da den lagdes ind under dette. 1770 var M. 64 tdr. hartk., tiender 90 og gods 356. Ved grevskabets ophævelse 1920 afgaves en del af M.s jorder til udstykning; hpcl. solgtes 1922 til forp. Alfred Ravn for 500.000 kr., der 1927 solgte den til kgl. hofleverandør, slagterm. Anton Ovesen, Århus. 1939 købtes M. af staten, der fra 1941 anvendte den til ungdomslejr, 1945 til internat for landsforrædere og derpå som statsfængsel.

Litt.: DLandbr. V. 57–59. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 303–08.

Den ældre, 1863 nedbrudte hovedbygning (se ndf.) var et interessant bygningsanlæg fra 1570erne, beliggende på et firesidet voldsted lavt i det af Skjold å gennemstrømmede, side engdrag. 1861–62 lod lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs på det højere terræn ca. 125 m nordligere ved arkt. F. Meldahl anlægge og opføre en ny hovedbygn. og ladegård til den da store ejd., der var en af grevskabet Frijsenborgs bedste avlsgårde. Den ny hovedbygn. er et langt, ganske enkelt gulstenshus i én etage over høj kælder; på n.siden er en kort tværfløj. Bygn. blev 1946 omb. til kontorer for Statsungdomsfængslet M.

Ladegården bestod opr. af tre parallelt liggende, meget anselige, stråtækte stald- og ladebygn. af gule sten; ved deres koncentrerede og enkle anlæg var de ret enestående blandt 1800t.s landbrugsbygn. De er nu efter udstykningen dels nedrevne, dels ombyggede til værelser; endv. er der på arealet n.f. hovedbygn. opf. en stor bebyggelse af barakker og små villaer til fængslets alumner og personale.

En rektangulær Dam s.f. Avlsbygningerne er nu den sidste Mindelse om den ovenfor omtalte, 1863 nedbrudte Hovedbygnings Voldsted.

I Engen lige s.f. Skjold Aa, ca. 900 m v.f. Landevejen ligger en overpløjet Banke, Hørhøj, det middelald. Møgelkærs Voldsted, der nu er saa udjævnet, at Detaljer i Anlægget ikke lader sig fastslaa med Bestemthed. Voldstedet synes dog at have bestaaet af en rund Banke, et halv Hundrede Skridt i Diameter, omgivet af en Grav og mul. af Ydervold- el. Dæmning. Der er 1920 fundet svage Bygningsspor af Munke- og Kampesten (AarbAarh. 1921. 136 ff.).

Kalsbøl var tidl. en by, hvori lå gden Blæsbjerg (1573 Blesberig), som kronen 1575 mageskiftede til Holger Rosenkrantz. 1661 lå K. (10 tdr. hartk.) under Barritskov som bondegd.; Tønne Reedtz’s arvinger skødede den til fogden Vogn Jensen, som 1685 fik kgl. konfirmation på skødet. Gden tilhørte derefter Hans Jørgensen († 1729), hvis enke ægtede Peder Braae, der døde 1760 som ejer af K., der så kom til Chr. Jensen. Sen. tilhørte K. Adolfine Sophie Müller († 1820), enke efter Matthias Secher til Sødringholm, som 1812 skødede den (9 1/2 tdr. hartk.) til Poul v. Bardenfleth til Harritslevgd. († 1827) og forv. Th. Kragh, sen. til Sohngårdsholm, for 46.000 rdl. De solgte den s.å. for 58.000 rdl., omskrevet til 14.500 rbdl., til Hans Wulff til V. Nebel ml., som 1813 afhændede den for 17.917 rbdl. til Rasmus Conradsen, sen. til Nørlund, der 1816 skødede den for 32.333 rbdl. til kbmd. Knud Monberg i Horsens, der s.å. solgte den til Mette Christine Lund († her 1857), enke efter N. Hastrup til V. Kejlstrup. Hun ægtede 1817 krigsråd Georg Henrik Munch († 1866), der 1826 lagde en gd. i Klejs under K., som 1850 var 33 1/2 tdr. hartk. 1852 kom gden til hendes svigersøn exam. jur. Jacob Chr. Worm († 1895), som 1865 solgte den for 112.000 rdl. til forp. på Bygholm L. C. A. Schäffer. Han afhændede den 1895 for 240.000 kr. til bryggeriejer Hermann Levy, Horsens, efter hvis død den tilhørte enken og fra 1903 sønnen Johan Hermann Levy († 1948), hvis enke, fru O. Levy, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 49–51.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er et anseligt, trefløjet anlæg; den fritliggende hovedfløj er i to etager over lav kælder. Bygn. er udformet ganske enkelt m. tætsiddende vinduer, hvorunder er konsoller, og smykkes kun af en bred cordongesims, en lav trekantsfronton s. 987 på gårdsiden og rustikbehandlede hjørnepartier. Det teglhængte tag er højt og gavlene halvt afvalmede. På gårdsiden har bygn. to indgange m. fine, feltede fløjdøre. De to fritliggende sidefløje er ganske enkle og mul. ældre end hovedfløjen, der synes opf. ca. 1820–40.

Avlsbygningerne er efter brand 1883 opf. af kampesten.

Lottrup Ladegård var 1661 en bondegd. (22 tdr. hartk.) under Barritskov; den havde da været øde i 7 år og brugtes kun til græsning. 1760 var den (14 tdr. hartk.) tiendefri, men stadig uden bygninger bortset fra et hus, hvor skytten og skovfogden boede. Den fulgte Barritskov, til grev Knud Brockenhuus-Schack 1913 solgte den for 225.000 kr. til Einar Schou til Palsgd. († 1925); 1927 overtoges den af sønnen, dir. Herbert Schou, som 1963 overdrog skoven til Schou-Fonden.

Litt.: DLandbr. V. 55–56.

Den grundmurede hovedbygning er en anselig rødstensvilla m. dyb hovedfløj og korte, gennemgående sidefløje ved hver ende. Bygn., der ligger smukt i skovbrynet, er opf. af dir. E. Schou, Palsgård, o. 1920, vistnok ved arkt. J. Magdahl Nielsen.

Langager afstod Jens Nielsen 1857 til Niels Hansen, der 1883 solgte den for 103.000 kr. til kammerråd Lerche, Bjerge, som overlod den til sin søn kancelliråd Severin Anton Lerche, hvis søn N. Lerche overtog den 1917. 1962 solgte K. N. Secher den til Sigurd og Skuli Jensen.

Litt.: DLandbr. V. 53–54.

Nøttrupgård (15 tdr. hartk.) tilhørte Emil Jul. Hansen († 1875), hvis enke Marie Manicus 1876 solgte den for 146.000 kr. til J. P. Hansen fra Mariendal ved Kbh. 1878 købtes den af J. Chr. Overgaard, der 1910 solgte den for 130.000 kr. til A. M. Andersen. Sen. tilhørte den I. C. R. Dahl, sen. til Slumstrup, P.Larsen, S. Sørensen, H. Hansen og S. Munkedal Pedersen; 1914 handledes den for 145.000 kr., 1918 for 250.000 kr.; 1925 udstykkedes en del af jorden til husmandsbrug.

Magdalene Pogwisch boede 1610 i Gramrode.

En hellig kilde, Skt. Anne kilde, lå ø.f. R.s kirkegårdsmur (Schmidt.DH. 149).

I præstegårdshaven er 1927 rejst et genforenings-minde i form af en naturstens-talerstol.

I so. har ligget en lb. Nørrevind (1367 Norrewind) m. to el. tre gde. Af forsv. gde nævnes Tulesgård (1578 Thulsgaard) og Dalsgård (1511 Dalsgardt). Ml. Kalsbøl og Brendstub lå et hus Kårup (1664 Kaarup). Rårup præstegd. hed tidl. Peberholm (*1502 Peberholm).

Skove: En del skov. Mod nv. 125 ha af den i alt 280 ha store Bjerre skov, der hører under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951. Lidt sydligere ligger den til ungdomsfængslet på Møgelkær hørende Hestehave, 23 ha. S. i so. finder man Lottrup skov m. partierne Stenkærhave, Revsgårdhave, m.m., 174 ha, hvoraf 96 ha m. bøg, 22 m. eg, 9 m. andet løvtræ, 44 m. nåletræ og 3 ha ubevokset. Siden 1963 tilh. denne skov Schou-Fonden, Palsgård. Klejs skov, 80 ha, er opdelt på 16 ejere. I skoven en sommerrestaurant. Lottrup skov og Klejs skov udgør et samlet kompleks, der ligger på særdeles kuperet terræn. Til komplekset slutter sig mod nv. endv. Kalsbøl skov, 36 ha, hvoraf bøg 12, eg 1, andet løvtræ 12 og nåletræ 11 ha. Skoven tilh. godsejer fru Olga Levy, Kalsbøl. De spredte mindre skove, der findes i so. tilh. gde. Til præsteembedet hører 5 ha skov.

Fredede oldtidsminder: Ved Åstrup en ret anselig jættestue, Dilhøj, m. et 3 m langt kammer af 8 bæresten og én bev. dæksten; i Bjerre skov en lille høj m. 4 store sten på midten, antagelig af et ødelagt kammer; dernæst en høj ved Åstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 11 stengrave og 24 høje. – En ældre romertids boplads kendes fra Nebel.

I R. so. fødtes 1871 arkitekten Hother Paludan.

Litt.: Søren Knudsen. Raarup Mølle, AarbVejle. 1926. 200–11.