Timring sogn

(T. kom.) omgives af Hammerum hrd. (Vildbjerg, Nøvling og Havnstrup so.), Bølling hrd. (Vorgod, Videbæk og Brejning so.), Hind hrd. (Nr. Omme so.) samt Vinding so. V.grænsen følger Abildå, mens so. i øvrigt gennemstrømmes af Vorgod å, til hvis brede dalstrøg so.s bebyggelsesmæssige og dyrkningsmæssige tyngdepunkt er knyttet, mens resten af so. først er opdyrket og bebygget i sen tid, og det gælder navnlig den vestl. del, som danner centrum for den store Skovbjerg bakkeø. Overfladeformen bærer her de typiske, modne præg, resultatet af vinds og vejrs indvirkning gennem titusinder af år, lige siden slutn. af næstsidste istid. Jorderne er stærkt udvaskede, især på de højereliggende steder, hvor grus og sand dominerer jordbunden. Det mest fremtrædende punkt er Trehøje (103 m), hvorfra der er en storslået udsigt over det meste af Skovbjerg bakkeø, hvis centrale dele indtil for kort tid siden rummede nogle af Danmarks største lyngbakker. Men plantager (Timring plantage) og opdyrkning har efterhånden gjort store indhug i lyngen, og gravning efter brunkul har også lavet skår i overfladen.

Areal i alt 1962: 6646 ha. Befolkning 26/9 1960: 1184 indb. fordelt på 318 husstande (1801: 197, 1850: 361, 1901: 914, 1930: 1225, 1955: 1248). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 810 levede af landbr. m.v., 191 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 80 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Timring (1330–48 Timbringh) Kirkeby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 267 indb. fordelt på 87 husstande (1955: 235); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 14 levede af landbr. m.v., 136 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 49 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1962, arkt. Kr. Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1878; 1350 bd.), missionshus (opf. 1955), forsamlingshus, kom.kontor, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1891, nyopf. 1916) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Najbjerg (1664 Nadberg; u. 1807); Tiphede (*1532 Thiphiede) m. filialkirke; Birkmose (1547 Birchmøsse); Smækbjerg Hse; Møltrup Hede. – Gårde: hovedgd. Møltrup (1664 Møltrup Houidgaard; optagelseshjem; 7,6 tdr. hartk., 166 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 720, grv. 114); Feldbjerggd. (*1483 Feldtberg, 1664 Feldberig); Nybo; Bjerregd. (1664 Bierriggaard); Kirkegd. (1610 Kierckegaard); Hjortsballe; Mølgd.; Grimstrup (1664 Gremstrup); St. Mosegd. (1610 Moesgaard); Trøstrup (*1490 Trøstrup); St. og Ll. Ris (1610 Riis); L. Trøstrup; Mølsted; Elkær (1459 Elleker); Søndergd.; Helmosedal m. missionshus; Brikshus; Skovbjerg m. missionshus.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, hører under 88. retskr. (Herning byret) m. tingsted i Herning, under 62. politikr. (Herning), 60. lægekr. (Herning), 23. amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 68. skattekr. (Herning) og amtsskyldkredsens 4. vurderingskr. (Hammerum nordre hrd.s) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Herning). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 60. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken (if. præsteindberetn. fra 1638 tidl. kaldet »Sanet Trab«) består af kor og skib fra romansk s. 438 tid m. flere, overvejende moderne tilbygninger: tårn mod v., våbenhus mod s., korsarme mod n. og s. samt sakristi ved korets n.side. Den romanske kerne er af granitkvadre på sokkel m. skråkant, men murene er allr. i senmiddelalderen meget ombyggede; 1773 blev de øvre partier ommuret m. små, røde mursten (årst. og Chr. Lindes navnetræk på korgavlen). N.døren, m. senmiddelald. fladbue, er tilmuret, s.døren flyttet. Korbuen er udv. og en del af buekvadrene genanvendt i den moderne våbenhusdør; det indre har bjælkelofter. I senmiddelalderen tilføjedes et tårn af kvadre og munkesten. Tårnrummet, m. krydshvælving og spidsbue mod skibet, har været indr. til herskabspulpitur, hvortil der er adgang gennem en lille tilbygn. på n.siden. Tårnets overdel var tidl. nedtaget og skibets tag forlænget hen over den tilbageblevne del, men under en gennemgribende restaurering og ombygning af kirken 1919 (arkt. H. Lønborg Jensen) blev tårnet ført op i fuld højde og fik blændingsgavle mod n. og s. Samtidig tilbyggedes, af kvadre og mursten, to store korsarme, som ved brede rundbuer er sat i forb. m. skibets østl. del. Endv. blev våbenhuset flyttet og fornyet og det lille sakristi tilføjet ved ø.siden af ndr. korsarm. Kirken står delvis hvidkalket; tagene er tækket m. bly (tårn og kor) og tegl. Det indre er rest. 1963 (arkt. Søren Jensen). På triumfvæggen oberst Ove Blik til Møltrup og fru Anne Dyres kalkmalede våben m. årst. 1682 (rest. 1901). – Nyt egetræs alterbord. Altertavle i renæssancestil m. fire søjler og maleri (den korsfæstede); tavlen er rest. 1920 og konserveret 1963, et alterbillede fra 1884 (Kristus velsignende menigheden) af Anker Lund er nu ophængt i ndr. korsarm. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont m. rundbuede arkader, dannet af tovstave (jf. Staby m. fl.). Nyt dåbsfad og kande af tin. Prædikestol, m. lydhimmel, i senrenæssance m. malerier (evangelisterne) i rundbuede arkader; rest. samtidig m. altertavlen. Skibets stolestader er fra 1919, i korsarmene er de gl. stolestader anv. Series pastorum fra o. 1930. I tårnbuen en udsk. pulpiturforside i barokstil fra o. 1680 m. evangelisterne i relief under et vinduesparti; pulpiturforsiden tjener nu som façade i et orgel på 5 stemmer (Frobenius). Klokken er støbt 1909; den tidl. klokke opbevares i Ålborg Stiftsmuseum. – En anselig oldtidshøj findes på kgd., tæt op ad kirkens n.side. På kgd. endv. et ligkapel.

Litt.: Evald Tang Kristensen. Et gammelt Kirkesyn, Aarb Hards. 1918. 115-19.

På kgd. er bl.a. begr. folkemindesamleren J. A. Trøstrup, † 1915, præsten og redningshjemsforstanderen Johannes Munck, † 1919.

Filialkirken i Tiphede er opf. 1900–01 (arkt. Cl. A. Wiinholt) af røde mursten som en korskirke m. apsis mod ø. og ottekantet, spirdækket tårn over korsskæringen. Apsis har halvkuppelhvælv, korsarmene tøndehvælv og tårnet en høj kuppel (hvorunder nyt loft af akustikplader). Altertavlen er et maleri (Jesus og fiskerne, Johs. 21) i rundbuet ramme. Cementstøbt døbefont. Mod v. er over en forhal indr. et pulpitur, hvorpå et harmonium. På kgd. en klokkestabel m. en klokke af støbestål (Bochum).

Møltrup skal midt i 1400t. have tilhørt Jørgen Splid Fasti, men den første m. sikkerhed kendte ejer er hans sønnesøn Jørgen Pallesen Splid, der 1568 og 1577 skrives til M., som derefter tilhørte hans døtre Helvig og Mette Splid. 1623 boede Niels Stygges enke fru Else Munk på M. 1640 blev den af fru Helvig Skade, der havde arvet den efter fru Mette Splid († o. 1638), solgt til Palle Rosenkrantz til Ørup († 1651). Siden tilhørte den fru Susanne Krabbe, enke efter Niels Friis til Krastrup († 1639), hvis arvinger 1657 solgte den (1661: 24 tdr. hartk.) til oberst Ove Blik. 1684 skødede hans enke Anne Dyre og hendes medarvinger M. (18 tdr. hartk.) m. ni gde og en ml. til arvingerne efter borgm. Claus Christensen, Viborg, der havde pant i gden. De skødede den 1685 til Christen Linde til Volstrup, fra hvem den kom til sønnen Niels Linde til Kærgårdsholm († 1746), hvis søn Chr. Linde til Tirsbæk 1747 skødede den (20, 33 og 272 tdr. hartk.) og Tanderup (17 tdr. hartk.) til sin fætter Rudolph Henrik Linde (sen. til Rosborggd.), der 1773 skødede M. (20, 109 og 317 tdr. hartk.) for 29.300 rdl. til sin brodersøn oberst Christen Linde († 1812), som 1792–94 frasolgte det meste af godset. Enken Ytte D. M., f. de Grib († 1838) solgte M. og Timring kirke (16 1/2 og 10 tdr. hartk.) m.m. ved auktion 1813 for 10.500 rbdl. s.v. til strandingskommissionær og kbmd. J. Chr. Juulsgaard i Ringkøbing († 1854), som 1825 skødede den for 1000 rbdl. sølv til oberst, kmh. A. M. W. v. Haffner († 1844), der 1826 solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) for 4000 rbdl. r. s. til klædekræmmer Peder Aaby Waad († 1829), hvis arvinger s.å. skødede den (18 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 6000 rbdl. r. s. til C. U. Valentiner († 1884). 1830 skødede han den m. Timring kirke (18 1/2 og 10 tdr. hartk.) m.m. for 4452 rbdl. r. s. til gdens forp. Povl Aagaard († 1853), fra hvem den 1834 kom til Jul. Crone († 1892). O. 1840 blev den af brødrene Lassen solgt til grev Vincents Lerche til Lerchesminde († 1891), der søgte at forbedre den. Han solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) m. Timring kirke s. 439 m.m. 1884 for 140.000 kr. til forp. C. J. Lund († 1923), men måtte atter overtage den, hvorefter den 1894 solgtes for 108.000 kr. til Niels Gram (tidl. til Herningsholm), fra hvem den (12 tdr. hartk.) ved tvangsauktion 1902 for 63.267 kr. overtoges af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som s.å. solgte den til A. P. Jensen, der 1912 afhændede den for 120.000 kr. til pastor Johs. Munck († 1919),der her oprettede et optagelseshjem for løsladte fanger. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Dansk Kirketidende 1913 sp. 349–51 og 1914 sp. 78–87. DLandbr. VIII. 1936. 225–27.

Den anselige, hvidkalkede hovedbygning ligger smukt i den brede Vorgod ådal på et anseligt, firsidet voldsted, af hvis grave dog kun svage rester ses. Det trefløjede, énetages bygningsanlæg, fredet i kl. B, består af en gennemgående midterfløj af betydelig længde, hvor på gårdsiden en midterrisalit er ført op i en høj trekantsfronton samt to kortere sidefløje m. fuld gavl; bygn.s tre indgange betones ved rødkalkede portaler, hvoraf sidefløjenes er enklere udformet m. pilastre, forbundet ved et svunget gesimsbånd, medens midterfløjens har pilastre, bærende en segment fronton samt en lav, tresidig stentrappe. I frontonen er anbragt en våbentavle af sandsten m. indskr.: Captain Chresten de Linde / Sophia Hedevig von Lyttichaw / Anno 1704 /; bygningerne var på Pont.Atlas’ tid (1769) »smuk og ny opbygt af Muur og Bindingsværk«; vistnok 1777 er de omsat i grundmur. Indvendig er der fra denne tid i midterfløjen bev. smukt udført snedkerarbejde (døre, karme, paneler); sidefløjene, der mul. er yngre end hovedfløjen, er i nyeste tid stærkt ændret i det indre. Det lave, men noble bygningsanlæg domineres ganske af fire vældige lindetræer, der flankerer hovedindgangen.

I borggården er rejst en mindesten for pastor Johs. Munck og hustru Marie Munck, der 1912 erhvervede gården for her at indrette et efter pastor Muncks død som selvejende institution videreført optagelseshjem m. plads til 80 alumner (tidl. fanger, vagabonder olgn.), der beskæftiges ved landbrug og husflidsarbejde. Hjemmet drives m. tilskud fra det offentlige; v.f. hovedbygn. er opført forsk. bygninger til brug for optagelseshjemmet.

S.f. hovedbygn. ligger på det gl. voldsted den store have, der har bev. flere store alleer m.v.

Ladegården udgør et med hovedbygn. om en fælles længdeakse symmetrisk anlæg af anselig udstrækning; efter at den store, fredede gennemkørselslade, der var jævnaldrende m. hovedbygn., brandhærgedes 1955, er bygningerne helt fornyede.

Tiphede var en jordegen bondegd., som tilhørte Lars Grøn på Tanderup 1575, da Peder Gyldenstierne til Tim efter at have erhvervet kronens rettigheder i gden fik tilladelse til at købe den. Sen. brugtes den (1688: 10 1/2 tdr. hartk.) som ladegd. af Axel Sehested til Tim, som 1694 skødede den til Mads Pedersen på Brondbjerg, der 1699 solgte den til Christen Linde, hvorefter den fulgte Møltrup. 1770 var den delt i to gde.

Trøstrup var blandt det gods, Rasmus Clementsens arvinger solgte til hr. Mogens Gøye, og som 1614 lå under Estvadgd. 1685 skrev Jacob Ulfeldt til Nr. Karstoft sig til T., som var beboet af kapt. v. d. Wege. Fra 1688 tilhørte den (9 1/2 tdr. hartk.) Peder Nielsen Gundersløf (sen. konsumptionsforpagter i Nykøbing), som havde bortforpagtet den. 1700 købtes den af Lauritz Hansen Høyer, 1704 af Just Andersen Holst († 1723), og 1749 skødede Laurs Nielsen Nyboe den til Rudolph Linde til Møltrup, hvorefter den (1770: 9 1/2 tdr. hartk.) var en bondegd. under Møltrup. 1919 blev der betalt 250.000 kr. for T., men 1921 solgtes den ved tvangsauktion for 70.000 kr. Fabr. Thestrup, Randers, afhændede den 1924 for 120.000 kr. til propr. Schousboe, Kolding.

På Ris boede Ove Bliks enke fru Anne Dyre og hendes tre ugifte døtre efter salget af Møltrup 1684.

Litt.: Villads Christensen. En Adelsslægts sidste Dage, JySaml. 3. Rk. 1896-98. 113-39.

Feldbjerg m. møllested tilskiftedes 1483 Palle Splid Fasti af hans samfrænder. Siden hævdede Predbjørn Podebusk, at den hørte under Vosborg, men 1537 tildømtes den Christiern Splid og hans medarvinger, hvorefter den hørte under Møltrup (1661: 4 1/2 tdr. hartk.).

N.f. Brikshus, 66 m over Havet, ligger ved Staldhøj en langagtig Fordybning, som if. Sagnet i Svenskekrigen var Gemmested for Bøndernes Heste. SV.f. Trøstrup findes nogle Forhøjninger, som skal stamme fra Skanser i sa. Krig.

Nv.f. Brikshus, på toppen af Helligkildebakken findes en hellig kilde (Schmidt.DH. 153). En anden, hvis vand anvendtes til barnedåb i Timring kirke, skal have været nær Kærgd.

Skove: På tidl. hedestrækninger en del plantager, således M. B. Bruun’s plantage, 335 ha, hvoraf tilplantet 256 ha (løvtræ 10 ha, nåletræ 246 ha). Plantagen, der er anl. 1889, tilh. Det danske Hedeselskab. Timring plantage, 66 ha, hvoraf tilplantet 60 ha, er anl. 1921. Den ejes af kom. Til Møltrup Optagelseshjem hører en plantage på 28 ha. Andre plantager er i privat eje. Et konsortium ejer to plantager, i alt 38 ha, der er tilplantet i løbet af de sen. år, overvejende m. fyrretræer.

1552 nævnes en gd. Stodbøl (Stoybøll) i so. som øde. Endv. omtales tidl. gdene Keldgård (1664 Keld Gaard) og Vestergård (1664 Vestergaard).

Fredede oldtidsminder: 60 høje, de fleste mindre; de fleste ligger i so.s ø.side, hvor de et sted danner en række; en del findes også i den nordvestl. del. På kgd. ligger en ret stor, velbev. høj. So.s største høj ligger i den højtliggende gruppe Trehøje nv. i so.; heromkring ligger 6 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje.

I T. so. fødtes 1830 folkemindesamleren J. A. Trøstrup.

Timring var anneks til Vildbjerg, indtil det ved reskr. af 6/10 1900 blev et eget pastorat.

Litt. Konrad Understrup. T. So. 1929.