Torup sogn

(St. Brøndum-Siem-T. kom.) omgives af Siem so., Hindsted hrd. (Astrup og St.Arden so.) samt Fræer og St. Brøndum so. En række sandede bakker (Keldinghede bakke 80 m, Bavnehøj 79 m) hæver sig op over det ellers mere jævne terræn i so.s midterste det. Højeste punkt i so. er Brentebakker (83 m, trig. stat.). Mod s. ligger et mere uregelmæssigt terræn (Mildal bakker 74 m) af ejendommelige, smalle rygge med længderetningen sø.-nv. De sandmuldede jorder er kun jævnt gode. Til so. hører største delen af Madum sø (212 ha), kranset af skov eller lyngbakker. Den temmelig fladvandede sø (største dybde 10 m) udmærker sig ved sit klare, næringsfattige vand og sin sandet-stenede bund. Søvegetationen hører til det for Danmark ret sjældne Lobelia-Isoetes samfund. Naturligt afløb mangler, og en gravet rende mod n. til Lindenborg å fungerer kun nu og da. So. rummer en hel del skov (Hellum skov) og pletter med lyng.

Areal i alt 1955: 1837 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 382 indb. fordelt på 101 husstande (1801: 266, 1850: 295, 1901: 367, 1930: 420).

I sognet Torup kirke og byerne: Torup (*1410 Torup, Torrup; u. 1788); Hellum (*1453 Hellum, 1463 Hillum; u. 1788) m. centralskole (opf. 1954), bibl. (i skolen), forsamlingshus (opf. 1897), baptistkirke (opf. 1924), savværk og telf.central; Asp (*1493 Asph, 1494 Aspemarck; u. 1788); Rav. – Gårde: Tulsted (*1493 Tulsted, 1494 Twelstorp, 1507 Tolsted); Torup Hedegd. (skovfogedbol. under Lindenborg skovdistrikt); Frægelund (*1502 Fregelund). Ved Madum sø feriekolonierne Madumsøhus og Næsgården (K.F.U.K.).

T. so., der sa. m. Store Brøndum so. og Siem so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 395. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Den højt og ensomt beliggende kirke (viet Skt. Martin af Tours) består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. fra o. 1900. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og den retkantede n.dør er bev. i brug, mens s.døren er forsvundet ved omsætning af muren. I koret ses to opr. vinduer, et mod n., der er åbent, og et tilmuret i ø. med rundstav langs murflugten. Indvendig står den runde korbue med profilerede kragbånd. I sengotisk tid er der i kor og skib indbygget krydshvælv, og det lille tårn tilføjedes af genanvendte kvadre og gule munkesten. Dets underrum er ikke sat i forbindelse med skibets s. 1103 indre, men bruges som materialrum. Tårnet er stærkt skalmuret, og på v.siden står 1785 og initialer for E. H. v. Schimmelmann. Taggavlene er nymurede med opskalk. Bygningen blev istandsat med nyt varmeværk og orgel 1943. – Det romanske alterbord af granitkvadre har helgengrav. Altertavlen er i forsinket højrenæssance, dateret 1641 og med Margrethe Sandbergs forældrevåben. I midtfeltet nyere kors. Den er sammen med prædikestolen renoveret 1722 af Susanne Kaas (Pont.Atlas. V. 46). Smuk sølvkalk 1593, givet af Iver Juul og Marine Maltesdatter. Romansk granitfont med stående løve, hvis hale går over i kraftige bueslag med nedadvendte palmetter (Mackeprang. D. 225–26). Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen. Klokke 1893. Den da omstøbte var fra 1200t. (Uldall. 13).

Tulsted var 1494 en bondegård, tilhørende kronen. 1588 mageskiftedes den til Knud Brahe, men allr. s.å. skrives Christoffer Kruse til T. (også sønnerne Gabriel, Thomas og Enevold skriver sig til T.). 1626 solgte han den til Sofie Sandberg († 1649), enke efter sønnen Enevold Kruse; hun synes at have af hændet den (12 tdr. hartk.) til sin søster jomfr. Margrethe Sandberg, efter hvis død 1647 hendes brødre solgte den til rigsråd Mogens Kaas (Sparre-K.) († 1656), hvis datter Ide Kaas derefter ejede den. Efter hendes død 1672 fik hendes søskendebørn T., som ved skifte 1678 deltes således, at oberstløjtnant Fr. Kaas († 1695) fik halvdelen af T. Denne part arvede hans søstre Else og Susanne Kaas, af hvilke sidstn. 1699 udkøbte sin søster. Den anden halvdel tilfaldt jomfr. Sidsel Kaas, der 1679 ægtede amtmand Jonas Lillienschiold, som 1689 solgte sin part i T. (5 1/2, tiende 6, med gods i alt 64 tdr. hartk.) til sin svoger etatsråd Jens Rosenheim, der straks efter solgte den til Chr. Gyldenløve for 1026 rdl. Af ham købte Susanne Kaas 1694 denne part, og efter hendes død 1731 var det hele T., der overgik til grevinde Ulrica Brockdorff, f. v. Fölckersam. På auktion efter hende købtes T. 1734 for 4100 rdl. af Jens Madsen Hvass († 1765), der 1755 solgte den (10,20 og 49 tdr. hartk.) for 9990 rdl. til Jens Jørgen Overgaard († 1768), der 1766 solgte den for 14.000 rdl. til grev H. C. Schimmelmann, hvorefter den 1781 lagdes under grevskabet Lindenborg. Efter bevilling af 1795 blev den en arveforpagtning under dette; blandt forpagterne var Chr. G. Richter, Andr. Jensen († 1828), hvis sønner 1832 solgte den (10 1/2 tdr. hartk.) til Lars Bosen, og senere Niels A. Lynge. 1859 blev den af Riis solgt til Suhr, men 1861 ved fogedforretning udlagt for 10.000 rdl. til amtmand J. C. Bille-Brahe, der s.å. solgte den for 19.250 rdl. til forvalter L. P. Dam. Denne afhændede 1871 T. til Chr. H. Høy, der havde den til 1886, hvorefter den ejes af Sorø Akademi. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygn. brændte 1736 ved lynnedslag. 1850 igen brændt og genopbygget som én længe i ét stokv. i grundmur, den østl., lidt højere del på sokkel af granitkvadre med skråkant (fra kirken på Kapelbakken).

Hele gårdens areal er omgivet af et jorddige, antagelig opkastet af J. M. Hvass (ejer 1734–65), som var den første i 100 år, der ejede hele T. Siden da er arealet ikke øget eller mindsket.

På Kapelbakken sø.f. T. tomt af en romansk kirke. Skibet 7 × 10 m, koret 5 × 7 m, rest af triumfvæggen. Kirkegårdsdiget synligt i næsten hele sin udstrækning. Kirken nævnt i dokument fra 1494. Sagnet har altså uret, når det lader sten fra »kapellet« blive benyttet til opf. af Egholm slot (Skørping so., se s. 1110). 200 m nø.f. kirketomten Torskilde, hvorom helligdomssagn. (Schmidt DH. 136).

Ved kgl. bevilling af 1774 tillodes det friherre H. C. Schimmelmann at oprette en sædegård med navnet Toruphedegård af Siem og Torup byers heder og dertil indtage 250 tdr. sædeland. Den lagdes under baroniet, sen. grevskabet Lindenborg. Efter bevilling af 1795 blev den bortarveforpagtet; efter den gl. matrikel var den 7 tdr. hartk. Arealet er nu beplantet.

Vestergård i Hellum pantsatte kronen 1567 til Axel Juul til Villestrup.

Gden Frægelund sst. blev 1502 skødet til bisp Niels Friis af Søren Munk (Vinranke-M.) i Komdrup.

En gd. Søndergård i Hellum (*1494 Sønder gortz gordsted) tilskødedes 1494 Viborgbispen Niels Glob. Frægelund har tidl. heddet Kratgd.

Skove: Hellum skov, 363 ha, hører under Lindenborg skovdistrikt (jf. omtalen under Fræer so.).

Fredede oldtidsminder: 8 høje, deribl. de to anselige Bavnehøje ved Torup og Hellum. – s. 1104 Sløjfet el. ødelagt: 15 høje. – Ved Tulsted er gjort et større metalfund fra bronzealderen med 3 halsringe, 2 bøjlenåle, brudstykker af armringe m.m.

Litt.: Hj. Ussing. Madum Sø, Flora og Fauna 1931. 49–55.